torsdag den 31. maj 2012

What's New, Pussycat?

Tjah, jeg har sidste barselsdag  imorgen. Så er det tilbage ved samlebåndet et par uger, førend sommerferien står for døren.

Hvad er tiden så gået med?

Tjah, jeg har været en tur i Sverige, på ødegårdsferie.

Jeg set Giro i Horsens





Jeg har set FCK vinde pokaltitlen.

Jeg har set FCK smide mesterskabet.

Jeg har fejret mellemsteknægtens 12-årsdag.

Jeg har fejret CPB's 32-års.

Jeg har skiftet bleer, puttet og madet barn og nydt det.

Jeg har fået sildemadder til frokost næsten hver dag.

Jeg har været længe oppe og nydt de varme nætter i haven.

Jeg har været ude og spise.

Jeg har været til koncert med Tue West.

Nåhja... Så har jeg leget med værktøj i al den overskydende tid.

Der er primært tre ting der har stået for:

1) Ungerne skulle have nye værelser. De valgte den besværlige rokade, hvor de tre største roterede en omgang mellem lokalerne på overetagen. Men det er bedre sådan her, og det eneste der skulle gøres var malerarbejde. De blev selv sat i sving (og til at slibe gulve bagefter for at fjerne maling).

2) Drivhuset skulle have fliser i bunden, have malet soklen og fyldt jord i 'kummen'.




3) Og endelig er der "Projekt Kælderkabale", som i al sin enkelthed går ud på at Absalon får sit eget værelse. Som det er nu, sover vi alle tre i det store rum der er sat i stand, med gulvvarme, fliser, gipsvægge og lys der virker. Øvelsen i maj har været at slå vores vaskekælder/værksted sammen med badeværelset, og se om det kan omdannes til et nogenlunde anstændigt soveværelse/kontor/påklædningsværelse. Det kan det!

Det lille lavloftede badeværelse med kar, men uden toilet, har allerede fungeret som 'nødkøkken' mens vi byggede nyt køkken.






For nyligt fungerede det som gæsteværelse, da min bror og to af de bedste venner overnattede.


Men min barsel har givet lokalerne nyt fælles liv. Et stort hul i væggen har forenet de to rum. Næsten al værktøj er taget ud, vaskemaskinen og tørrertumbleren er rykket ud i kældergangen. Gips, rockwool, flamingo, reglar og stål, samt rør og kabler har været byggestenene.


Gips, støv, vinkelsliber og knofedt!




Dampspærre, rockwool og rod


Kig fra kontor/påklædningsværelse mod soveværelset/køjen


Køjen/badekarret


De gamle, revnede, bulede pusede lofter er revet ned, og der er sat gips op mellem bjælkerne.


Køkkenets 'undervogn'


Varme og vand.



Køjen



Så kom der dør ud til gangen.


Og til sidst et kig i kontoret, hvorfra man har udgang til haven.