tirsdag den 23. august 2011

I smell a rat, Baby

Jeg har lige bygget mig et køkken. No shit, hvis du har læst på min blog, så kan det ikke gå ubemærket hen. Nå, men det mest interessante ved mit nye køkken lige nu, er at gassen er koblet til, og det er fanme en fornøjelse at lave mad på.

Men lige når man tænder for gassen, og komfuret gnistrer, så kommer der en stor flamme, og der, i et kort sekund 'lugter' der ualmindeligt meget af gas. Det er sjovt, for selvom jeg ved at gas egentlig ikke er sundt at sniffe, så kan jeg tage mig selv i et kort sekund at snuse indad og nyde duften af gas?!? WTF?

Om det er fordi det minder mig om min barndom, hvor mine oldeforældre havde gaskomfurer og hvor jeg forbandt besøg hos dem med forkælelse og opmærksomhed, ved jeg ikke, men sært det er det. Hvordan kan det være at skadelige stoffer, alkohol måske som det mest oplagte, kan have så stærk tiltrækning på os?

Jeg ved det ikke, men jeg ved at der er flere sundhedsskadelige stoffer som jeg finder en vis behag ved, og er nødt til at slå fornuften til for ikke at udsætte mig unødigt for. Listen er underlig, men here we go:
Kontaktlim og andre to-komponente produkter
Oliemaling
Tjære
Benzindampe
Metal (jeg ved godt det er underligt, men som barn havde jeg en pengepung, med sådan en metallukkeklips, som bare smagte af mere hvis man slikkede på den!) Jeg tror det er derfor jeg bilder mig ind at jeg forstår dem der kan fortælle de har slikket på et batteri? (Åh jo, de findes!)

Ja, jeg ved godt at det er aparte, men jeg afholder mig også fra fristelserne, omend jeg undres over at vi ikke fra naturens side finder afsky ved det usunde? Måske det så var nemmere at afstå fra pizza og cola?

Hvilke giftstoffer nyder du?

søndag den 21. august 2011

Stolen Love

Se hvad jeg bjærgede på kanten af 'småt brændbart' i dag!


De skal bare lige slibes, males og så er der sgu to nye stole i køkkenet... Og så er det quiztid: Hvad mon drengen skal hedde?


Et lille hint... Hans navn har en form for forbindelse til den ene af de to klubber vi var på stadion og se i går. En uge gammel, og allerede romerlys og fadøl!


Og så var det endda tæt på en ny ting i dansk fodbold: En dommer der bliver ramt af en kvart liter modermælkserstatning!

fredag den 19. august 2011

Giftes med Farmand

KAMMERATER! Så er den gal igen. Denne gang med voksne mennesker, der ad bagvejen forsøger at indsmugle 'baby-sprog' i hverdagsjargonen. Med ord som "mor", "mam" og "vov-hund".

Som lærer i den danske folkeskole oplever jeg jævnlig både kollegaer, ledere, psykologer og pædagoger der omtaler elevernes forældre som "Mor" eller "Far".
"Far kom og afleverede Valdemar."
"Mor siger at Ingeborg ikke må få vand på sin gips."
Det gør de, selvom alle der sidder ved bordet udemærket ved, at det ikke er deres far eller mor der er tale om, men derimod Valdemars og Ingeborgs. I mine ører er det bare forkert! Når man taler med mennesker om andre, så mener jeg faktisk, og især i profesionelle sammenhænge, at man skylder sin samtalepartner at bruge så præcist sprog som muligt. Det indebærer blandt andet de små ord som "din", "min", "sin", "hans" og "hendes".
"Valdemars Far afleverede ham."
"Ingeborgs mor siger, at Ingeborg ikke må få vand på sin gips."
For der er ikke tale om at læreren og Valdemar har samme far! Nej, de er ikke søskende, og Ingeborgs mor er ikke også mor til psykologen.
Derfor får jeg også lingvistisk fnat af når voksne henvender sig til et barn og omtaler barnets forældre som "Mor" og "Far".
"Kan du gå hjem og fortælle Mor at din kontaktbog altid skal ligge i tasken?"
Jeg får spat og får  lyst til at råbe: "DIN! Din mor skal vide at kontaktbogen skal ligge i tasken." For det er ikke vores mor! Når en lærer eller leder står og siger:
"Kan I gå hjem og fortælle Mor og Far det?"
Så får jeg lyst til at spørge hvor deres forældre bor, førend jeg svarer ja eller nej til om det kan lade sig gøre.

Pinligheden bliver endnu værre, når forældrene er tilstede og voksne henvender sig til børnene og f.eks. siger:
"Du har taget Far med i skole, hva?"
Nej, NEJ, NEJ! (I bedste Bo Bæk-stil)
"Du har taget din far med, hva?"
Det er ikke vores far, og for mig at se taler man ned til barnet, ved at tale hen over hovedet på forældrene som om de ikke er tilstede.

Don't get me started mht. de mennesker der har hund/kat/desmerdyr eller koala og omtaler sig selv og hinanden som dyrenes mor og far. ADADADAD! Det er en genetisk umulighed, forkert, ulækkert og plain wrong! Hunden skal vel heller ikke over til Søster, hvis du har en datter, vel?

Hvad er det så egentlig der er galt med det?

Udover at det i mine ører lyder barnligt og lidt fattigt, så synes jeg at er en 'vranglære', altså at man lærer børnene et sprog, som man godt selv ved er forkert, fordi man tror man taler i øjenhøjde. Man lærer dem talevaner, som man med lidt omtanke kan sige sig selv skal laves om når børnene bliver større.
"Fut-tog", "Vov-hund", "Muh-ko" er i samme familie.
Hvis du sidder og tænker, at jeg er lige lovlig pernitten og intolerant, så forestil dig lige landbrugsministeren holde en tale til folketinget, hvor han bruger termerne Muh-ko og Øf-grise, eller en transportminister der vil begrænse antallet af Vrum-biler i København med en Katching-betalingsring om byen! Nej, vel?

Forestil dig, hvis det var det samme med tingene vi omgiver os med. Hvis vi fjernede småord som "en", "et" og endelserne.
"Skal du bruge gryde? Skal du det, hva?"
"Sæt kop på bord"
"Vil du række mig kaffe?"

Voksne, der taler til deres omgangskreds, siger jo heller ikke "Mor og Far kommer og besøger os på lørdag." De siger "Mine forældre kommer og besøger os på lørdag" eller "Min mor og far kommer og besøger os..."

Når tosserne på den politiske højrefløj kan proklamere at de vil 'stå vagt om Danmark', så kan jeg vel også proklamere at jeg vil 'stå vagt om det danske sprog', bortset fra at det gælder på andre sprog as well.
"Do you need to go peepee?" giver mig lige så meget the creeps som "Har du puha i bleen?"
Lær at tale ordentligt!

Kan jeg så selv sige mig fri for det?

Ikke helt, og som al anden lovgivning udstedt fra dette kontor, så er der undtagelser. De omhandler især bedsteforældre, omend der ikke er nogen god grund dertil.
"I skal hjem til Mormor på lørdag."
Det kan man sagtens høre mig sige til mine børn, og oldeforældrene bliver også omtalt med titel før navn, dog det mere joviale "Olde", selvom jeg udemærket er klar over at børnenes oldeforælde, er mine bedsteforældre. Og børnenes bedsteforældre er jo mine forældre. Det kunne løses let med at indskyde "dine" og "jeres", men den glipper også for mig.

Hvad med dig? Er der ord/vendinger der giver dig lyst til at korrekse din omverden? Eller ting du siger, som du godt ved er forkert?

lørdag den 13. august 2011

Oh Baby!

Jeg er kommet til et modent punkt i mit liv. Jeg har købt et avisabonnement. Så fredag kom Weekendavisen (Jeps du læste rigtigt, Tantens højpandede ugeavis, uden sport) første gang i postkassen. Det var helt perfekt, for de sidste mange timer har budt på masser af tid til at læse avisen. Der har jeg bare siddet og ventet på at CPB skulle få sig noget søvn eller at Absalon skulle vågne. 



Derfor har jeg læst de mest sindsygt spændende artikler om Børnelokkernes Befrielsesfront, Fetichisme, Den franske folkeskole, dyr med flere genomer, anmeldelser af et dusin spændende bøger, en artikel om nonners isolerede liv i fangenskab i klostrene i middelalderen. Masser af inspiration til et par ord med på vejen fra Overblikket, men når man lige er blevet far til fire, så er det som om man taber tråden, når lixtallet kommer over 13, så derfor kommer der ikke noget om alle disse spændende 'verdensafskrabninger', men derimod et par billeder af en dreng der er ca. et døgn gammel.

 

tirsdag den 9. august 2011

The remedy

I dag blev så dagen...

Hvor Niels Egelund fik formuleret fornuftige tanker om undervisning og læring. Især er jeg glad for hans understregning af fællesskabets betydning.

If it makes you happy...

It can't be that bad.

Men i USA, eller som Nearn* siger, Triple A, er der her til morgen stor forargelse over en brystvorte på skærmen? Det er da vist sket før, f.eks. Janet J, at sangerinder har tabt knappen udover hyldeforkanten, men helt ærligt... Med uroligheder i London, økonomisk krise i Gud eget land og massemord i Norge, mon ikke man så skulle prøve at sætte det lidt i perspektiv; for hvad er det nu lige der er skadeligt ved at publikken ser at en kvinde har et bryst? Ovenikøbet kan man jo sige at de fleste amerikanske sangerinder, eller sangerinder i almindelighed gør et ret stort nummer ud af at vise de har dem (ik Medina?). 

I et samfund som det amerikanske, hvor live-sendinger sendes fem sekunder forsinket, for at 'manden med knappen' (det hedder det fanme**) kan nå at blurre eller bippe utilbørlig optræden og sprog ud af sendingen, der har man en tyrkertro på at håndvåben er hver mands ret og at man skal kunne køre bil når man kan kigge over rattet. Men alkohol, banden og sværgen og nøgne mennesker, det er Satans værk og den direkte vej mod undergang?

USA, YOU ARE FUCKED UP! 

*Niarn kalder Aalborg for Dobbelt A, er de så lige i halen på USA?
** Da jeg var barn, under den kolde krig, var 'manden med knappen' en vigtig person, som havde magt og indflydelse og som folk frygtede... det er vist ikke helt det samme i dag?

søndag den 7. august 2011

Ta' det af!




Night Train

En ny form for terapi ser dagens lys i Indonesien. Terapien tager udgangspunt i en myte om en lam kineser, der ville begå selvmord og derfor lagde sig på togskinnerne. I stedet for at blive kørt over, blev manden helbredt af den elektricitet der løber gennem skinnerne, og det har nu fået fattige indonesere til at behandle sig selv for alverdens lidelser på banelegemet.

Skulle det norske retssystem komme frem til at Breivik er sindsyg, og dermed ikke egnet til straf, så ligger det da ligefor at behandle ham med et togterapi. Det skal bare ikke være i Danmark, hvor DSB1' & IC4's inkompetence ville gøre at manden næsten med garanti kan ligge risikofrit på skinnerne!

lørdag den 6. august 2011

For altid

Medina har fået tatoveret "for altid" på halsen. Der må nok henvises til hendes eget bidrag til den danske sangskat? Nu er tekster jo ikke lige det, der i mine øjne, er Medinas force, så det er sgu da dumt!
Det er heller ikke pænt, men det passer jo, at det er for altid. Nå, men det er jo meget bedre, end hvis hun havde fået tatoveret "sammen sammen"...

fredag den 5. august 2011

Jeg er for kendt til det her sted!

Superheltemor har et link til en side der afsløre hvem af de kendte der ligner dig (der er jo ingen grund til at være beskeden, og tro at det er omvendt). Nå, men ham Nazi-tossen ligner så åbenbart mig? Fedt, nu er jeg via ordgenkendelsesfiltret i blogger officielt psykopathøjresympatisør...






Scary shit!

Where have all the flowers gone?

Hvad sker der for min blogger?

Jeg fik en mail, om at en Anne LO havde kommenteret på et gammelt indlæg, jeg havde skrevet. So far, so good. Jeg klikkede på linket, og fandt indlæg og kommentar. Det er såmænd både rigtigt og fornuftigt hvad konen skriver, men under mit indlæg og jeres kommentarer, der finder jeg så tre links. Omtrent med teksten "Tre har linket til dette indlæg", og så tre indlæg på en blog der hedder Mælkebøtten? I'm puzzled (Jeg er lagt som puslespil).
Så jeg følger de tre links, og intet sted på denne blog er jeg, mit indlæg eller indholdet omtalt i de tre links. Nu er Mælkebøtten ikke en blog jeg læser, og tilsyneladende heller ikke en der læser min blog, så hvad sker der? Er det spam-links fra blogger? Skal jeg manuelt fjerne dem fra dette indlæg? Og er de ved alle mine indlæg? Kan man slå et spam-link-filter til?

Jeg har ikke selv valgt de links, men det kunne se sådan ud. Tror folk så at jeg læser Mælkebøtten?

Jeg er lidt ligeglad, i tilfældet Mælkebøtten, men der findes da masser af ting på nettet, som jeg ikke har lyst til at blive forbundet med, og her bliver jeg for paranoid til at skrive det, for hvad hvis blogger har sådan en 'keyword' funktion, at den linker til ord fra mit indlæg? Så er det pludselig tid til selvsensur, og slut med at bruge ord som f.eks.
Diktator (også selvom det måske er ment ironisk om en lokal)
Psykopat (Kunne være man oplevede noget vildt på en bytur)
Borgerkrig (Hvis ens nabo har grillen stående for tæt på skellet)
Terrorist (hvor mange der skriver om deres børn har ikke brugt det ord?)
Afviger (Når ens teenager af sig selv rydder op på værelset)
Oprør (Hvis kommunen sender rykker på institutionsplads man har betalt og samtidig fjerne et tilskud man har fået)
Ja, allerede nu er mit indlæg sikkert linket til bloggere på d e n y d er s t e h ø j r e f l ø j?

Men Big Brother, jeg ved ikke hvem Mælkebøtten er, eller hvad hendes virkelige funktion er i netværket?

tirsdag den 2. august 2011

Elefantens Vuggevise

Det er de simple glæder, som skal værdsættes. Det er hovedbudskabet i Luksusfældens gældsterapi. De næste mange år har du ingen penge til fornøjelse, og til gengæld afdrager du din gæld. Sådan ser min situation faktisk også ud. Jeg er vel teknisk insolvent, og bør afdrage på min gæld mens renten er lav og alt det jazz.

Måske er der forskel på mig og dem i Luksusfælden? Jeg har jo trods alt ikke regninger der ikke bliver betalt. Men tanken om at arbejde, for at tjene penge til at nedbringe gæld, den er sgu til at få lange nosser af.
Så jeg gør lidt af det hele. Min økonomiminister har lavet en økonomisk turn-around-plan for os, så vi både afdrager gæld, opsparer til uventede regninger mm. og samtidig have penge til at bygge køkken, købe is og tage i biffen. Hvordan hun får mere ud af lidt, det ved jeg ikke, men det gør hun!

(lige nu er hun sur, fordi jeg fortalte at jeg skriver om hende og indlægget hedder "Elefantens Vuggevise").

Men tilbage til det der med det simple. Når man ikke skal bruge unødige penge, så skal man jo finde andre glæder, og nu hvor varmen er her, har vi pludselig fantastiske tropenætter igen. Så vi kan sidde og drikke varm saft og se stjernehimlen, mens vi snakker om alt mellem himmel og jord. Og nu tændes der stjerner på himmelen blå, så jeg vil invitere hende en tur i haven, før det er sengetid...

Crazy som fortsættelsen "Halvmånen løfter sin sabel" pludselig får helt ny mening, hvis man tager de Breivikske briller på. Jeg vælger at se månen i øjnene og nyde at FCK kom videre fra Irland, køkkenet er færdigt og der stadig er en uge til jeg for alvor SKAL igang...

Tror du jeg fik lavet årsplan i dag?

Don't Cry

Sommerferien lakker mod enden. 7 uger har vi i år. Som det burde være hvert år. Bare med bedre vejr. Meget bedre tak. Al den regn og kulde der prægede ferien, har nærmest gjort at jeg ikke helt kan værdsætte det sidste der kommer, for nu er det sidste der. Om en uge, og et par dage, skal vi mødes og mandag d. 15. går det løs.

Så sidder jeg med kaffen i det nye køkken og bladrer gennem bøger og hæfter, for at planlægge hvad skoleåret 2011/2012 skal byde på. Egentlig gider jeg ikke. Endnu. Egentlig SKAL jeg først begynde i næste uge. Men den lange ferie og det dårlige vejr har gjort at jeg har mødt en ny side af mig selv. Mine kære læsere, tag godt i mod Stræberen!
Nu er det jo langt fra sikkert at det varer ved, men jeg har en lyst til at være en smule mere på forkant i år. Et mulehår af forventning om hvad fremtiden bringer. Måske også lidt mindre rum for at gribe nuet, som jeg ellers har hyldet. Men lad os nu se...

Måske er årsagen til mit stræberi også at jeg skal være meget væk i dette skoleår? Med barsel, omsorgsdage, ferier mm. så kommer der til at være vikar på i mine timer i rigtig lang tid. Derfor skal jeg jo planlægge noget eleverne kan lave, hvad det er de skal lære og hvordan. Det er måske derfor jeg har trang til at lægge et program? Hmmm... måske?