tirsdag den 30. juni 2009

Falung Sheik Igen

Så slog den nye entré/trappeskakt til igen. Vi har jo gjort plads til lykke og rigdom, og man må sige, at det i øjeblikket næsten er svært at nå at bruge pengene...

Kassekreditten er gået fra en brølende malstrøm til en hviskende killing. Vi balancerede på randen af afgrunden, men siden lampen blev hængt op i entréen og SHM fik overdraget nøglen, har det været temmeligt surrealistisk.

Bankregnefejl gav 3500,-

SP-pengene dumpede ind i forgårs 8500,-

SHM havde overset at hun havde feriepenge tilgode fra tidligere arbejde 1400,-

Og vi mangler stadig at få penge fra refusionsopgørelsen fra hussalget, hvor banken har tilbageholdt 15000, bl.a. til vores andel af ejerskifteforsikringen (så vi regnede med at have ca. 10.000 tilgode). Men nu viser det sig at køberne slet ikke vil tegne en sådan. Dermed er det pludselig dem der er i minus med ca. 2.500... PLUS de 15.000, altså 17.500,-
(som vi godt nok ikke ved hvornår kommer, men anyway)

Når børnepengene kommer (20.7.), har vi for en gang skyld ikke brugt dem på terminen på forhånd 8500,- , for krisens rentefald medførte en låneomlægning, som trådte i kraft i dag. I stedet for at skulle betale 26.500,- skulle vi KUN betale 18.090,-

Nåja... og så var det første gang i 1½ år at vi ikke skulle betale til hus2 (ca. 18.000)

Så selvom Overblikket gik lidt amok i grænsehandel i dag, og bl.a. gav sig selv en god whiskey, jammen så er cashflowet pt. ensrettet... INDAD!

Drinks are on me! (ligesom i fredags da jeg gav en flaske gin på Long John til de nye kollegaer AV AV! Det er åbenbart den nye stil?)

tirsdag den 23. juni 2009

Vilde oplevelser

Engang, da jeg skulle på date med SHM, faldt vi over en lille gourmet-restaurant med finere fransk køkken. Det så hyggeligt ud, der var dæmpet lys, stille jazz-musik og gamle møbler. Selvom restauranten er beliggende i en større dansk provinsby, var tjeneren fra Ægypten. Han talte et meget gebrokkent, men dog høfligt dansk og hans iver efter at få os bænket hev os bogstavlig talt ind fra gaden.

Det viste sig at der kun var et andet gæstende par, selvom vi, en fredag kl. 20 skulle være ca. midt i prime-time. Tjeneren viste sig at være ejer af restauranten. Vi fik menu-kort. Priserne var yderst rimelige (dog på udvalgte dage og ingen priser på drikkevarer). Det var svært at tyde hvilke retter der blev lavet, men alt var godt proklamerede tjeneren/ejer stolt. Tag en menu, hviskede han til mig og smilede bredt.
Man kan ikke tage fra ham at humor og charme vejede væsentlig op på manglende sprogkundskaber, såvel som utilstrækkeligt menukort. Vi valgte en menu, og den meget snaksagelige tjener listede af...
Kun for at komme tilbage med en flaske lyserød champagne, som han straks åbnede og skænkede af. SHM begyndte allerede at få lidt betænkeligheder her, hvad mon den kostede?
Han tog også selv et glas, og og tyssede venligt på os da vi spurgte til om det hørte med til menuen...
Vi er begge pædagogiske socialister, med fodformede sko og løst tøj, så vores frygt for at fornærme manden, skubbede al tvivl og fornuft i baggrunden.

Maden begyndte at dukke op. Serveret af kokken selv (der var jo ikke så travlt). En ung dansk mand, som stolt proklamerede at han ejede restauranten!?! Han forklarede os at forretten var en drinksinspireret suppe bestående af kokosmælk, vodka, blændede ananas, olivinoliestegt rosmarin og noget andet... Godt det var det.
Efterfølgende fik vi Foi Gras, som dog var lavet på gåselever og irish coffee, sammen med en Grillet tomat med stegte æbler og parmaskinketern, flamberet i cognac (sprut var en stor del af maden)
Jeg var faktisk lidt for fuld til egentlig at beskrive hovedretten som fulgte, men det var noget okseroulade, med en salat med sprutdressing til mig og noget fisk, tror det var laksemouse (sikkert med champagne i) til SHM. Desserten var en hjemmelavet budding af en art (yes yes med sprut i) og et chokoladegevir på størrelse med en bageplade, serveret med en hjemmelavet ananassorbet og en lille skarp.

Til alt dette havde vi nydt et glas rødvin hver, og tjenerens/ejerens samtaler, en kurv brød og kokkens/ejerens foredrag om retterne. Det tog sammenlagt fire timer(!) at komme igennem, uden at der dukkede andre gæster op... altså lige bortset fra en mørk mand med en dyr dame og en bil med brede fælge. Han trampede ind. Fik det centrale bord og fik alt mad på husets regning, og masser at drikke... Jeg tænkte mafia, men tjeneren/ejeren forklarede mig at det var den tidligere ejer (det tog ikke mange sekunder at gætte at restauranten nok ikke var helt betalt.
Da vi var ved at være færdige, foreslog mafiamanden, at vi rykkede bordene sammen. Igen ville vi ikke være uhøflige, så i integrationens navn, sagde vi ja, og bestilte en øl mens vi ventede på regningen. Jazz-musikken røg af grammofonen og arabisk musik tonede ud gennem højtalerne. Tjeneren og kokken kom ind med en bakke med øl, likør og vin og satte sig ved det lange bord. Nøglen blev drejet i døren, skiltet med åben blev vendt til lukket, gardinerne blev trukket for og den dyre dame begyndte at danse mavedans.

De to arabere begyndte et langt foredrag om billige danske piger, mens mavedanserinden trak SHM op og danse. Tjeneren lænede sig over mod mig og spurgte:" `Kan du rulle en joint?"
Det tror jeg så nok lige godt jeg kunne og snart var restauranten fuld af tyk hash-tåge, arabisk musik og to blege danskere der dansede mavedans (oh yes Overblikket siger ikke nej til at svinge hofterne, når bare der er sprut nok i maden)

Vi fortsatte videre i byen med den arabiske delegation, og på et diskotek, hvor mafiamanden betalte entre og garderobe for hele selskabet, og begyndte at købe flasker, sprut og is i baren... SHM og jeg havde ikke en klink, bortset fra at kunne betale for det vi havde spist på restauranten, så jeg gruede for udviklingen og så mig selv i havnen med et betonrør lænket til benene og SHM solgt til hvid slavehandel...

Vi fik dog lusket os ud, førend det blev vores tur til at give flasker (nu med lidt dårlig smag i munden over at være sådan nogle nasserøve, men vi ville jo bare ud og spise). Hjemme igen blev vi enige om at no matter what, så blev den tur ud og spise ikke lige til at kopiere i fremtiden...

Hvad er det dog der sker?

Stod lige og fyldte opvaskemaskine. Så kom jeg til at tænke over sidst jeg blev irriteret over SHM. Hun blander! Hun sætter forskellige slags tallerkner mellem hinanden og selvom det lyder som en bagatel, så var det faktisk irriterende. Irriterende på et niveau hvor snavsede tallerkner efter opvasken hører hjemme. Det var ikke en daglig irritation (så tit fylder hun ikke opvaskemaskinen), men at tømme en maskine og meget af det er snavset, bare fordi hun ikke gider tænke sig om?!?! Og hvad med filtret? Hvor tit er det lige at hun tømmer det? Og salt? Og afspænding? DET ER FANME MIG DER LAVER DET HELE!!! ARGHH!!!

Okay, helt så slemt var det ikke...

Da jeg nævnte det for hende (efter måneders irritation og undren) sagde hun: "Det var da noget underligt noget at gå op i?" Og selvfølgelig havde hun ret! Der var jo en grund til at jeg ikke bragte det op første gang. Det er underligt at bringe de der småting til torvs der virkelig er småting, men som er så gentagne at de vokser sig store... Jeg hader at komme med de der kommentarer som f.eks. "Gider du godt lige sortere opvasken"!
Med mig er det strømper. Efter et par dage kommer der altid en "Nu ligger jeres strømper igen i hele huset"-kommentar!

Mama Cash og DMO blev skilt for nogle år siden. Da jeg var barn oplevede jeg deres forhold som harmonisk og da jeg blev teenager fik jeg ærlig talt andre ting at tage mig af. Men som voksen kan jeg da godt kigge tilbage på deres forhold, dets udvikling og forlis og tænke om "de små generende splinter" var medvirkende? DMO's evige evne til at strø om sig med papirer, Mama Cash's utrættelige trang til at yde og blive anerkendt, DMO's sene arbejdstider og Mamas brok over manglende kommunikation og planlægning. Hvem ved hvor meget det generede dem og hvor frie de følte sig bagefter?

Jeg ved med mig selv at de små generende splinter, som sokker, snavset opvask (eller frys-selv-is-papir hvis du læser med) er små spor der afslører vores tilstedeværelse. Hvis man var antropolog kunne man måske tolke noget rituelt i det?
Jeg har ikke tømt en opvaskemaskine siden, hvor jeg har bemærket at opvasken var blandet, så enten har hun taget det til sig, eller også var det i virkeligheden ikke så vigtigt. Jeg har ihvertfald glemt at takke hende for at huske det!?! (Så hvor vigtigt var det egentlig?)

I lørdag havde jeg huset for mig selv. SHM havde taget ungerne på heldagstur, Jeg blev hjemme og plejede slemme tømmermænd fra fredagens eskapader med jobbet. En hel dag lå jeg og kunne ikke tage mig sammen til noget som helst, for hvorfor skulle jeg. Jeg gad ikke rydde op, det var de andre der havde rodet, og jeg var jo den eneste til at nyde det bagefter. Jeg gad ikke lave mad, jeg var jo alene til at spise den (så jeg købte en rulle i stedet). Jeg gad faktisk ikke engang at blogge eller se film, læse en bog eller noget som helst. En hel lørdag og det meste af søndagen spildte jeg på... ingenting!
I bagfuldskabens ukloge lys lå jeg på sofaen og havde ondt af mig selv, ondt over for meget sprut, ondt af for lidt søvn, men mest af alt ondt af ensomhed og manglende evne til at være social. Jeg har før skitseret de to sygdomme der findes (dem man dør af og så dem kvinder får), og det føltes mere som det første...
Jeg ville have givet min højre arm for at have skullet tømme en opvaskemaskine med snavset/rent opvask! Det tror jeg ikke man skal glemme. Næste gang jeg tager blandet opvask ud vil jeg bare tænke "Næhh? Er det til mig?" og føle mig heldig over at det ikke kun er mig selv der fylder opvaskemaskine herhjemme...

Idag har jeg smidt 20 sorte strømper ud af soveværelsevinduet (vaskekælderen ligger nedenfor, så om lidt samler jeg dem op), og når SHM kommer hjem, vil jeg give hende et knus vælge at være ligeglad med om opvasken er sorteret eller ej!

onsdag den 17. juni 2009

Da da da da... der går min klasselærer!

Det sker sjældent at jeg løber tør for ting at sige. Nærmest aldrig i undervisningen, der er jeg virkelig på hjemmebane og føler en selvsikkerhed jeg priser mig lykkelig over hele tiden. Det falder mig let, og samtidig har jeg indset nødvendigheden af at indrømme fejl og mangler, eller stikke en undskyldning hvis det er på sin plads. Med andre ord; I kick ass!

Derfor noterede jeg mig også med overraskelse at jeg i dag blev sat grundigt til vægs af en 10-årig.

Vi var igang med en dansk-time, og klassen læser højt af Leif Esper Andersens Heksefeber. Vi var nået til et kritisk punkt (af utroligt mange), hvor de to personer har en diskussion om sammenhænge. Den ene tror det tordner fordi den anden har skåret en mand i fingeren. Den anden mener at det ville tordne uanset hvad mennesker gør.

Jeg stiller spørgsmålet i klassen: Er de to ting afhængige af hinanden?

Larmende tavshed (hvilket jo ikke var meningen)

(Mig) Alle der tror at det tordner, hvis man skærer i en syg finger rækker hånden op!
(Heldigvis var der ingen i klassen der troede det)

(Mig) Godt så: Alle der tror det ikke har noget med hinanden at gøre rækker hånden op!
(Alle rækker hånden op, en enkelt af pigerne dog lidt tøvende)

(Mig) XX, hvorfor rækker du hånden op?
(XX) ...æh...? Hvad?
(Mig) Hørte du hvorfor man skulle række hånden op?
(XX - smiler genert) Næh...
(Mig - halvt for sjovt halvt alvorligt) Jamen du er i skole nu, hvad tænker du dog på?
(XX - uden at nå at tænke sig om) På dig!

Og så havde jeg sgu lige lidt svært ved at komme videre derfra... Hmmm? Hvordan kommer vi lige tilbage i middelalderen til overtro, heksejagt og naturfænomener, uden at gøre for stort et nummer ud af det... De andre grinede lidt, hun smilede, og Overblikket tabte tråden...
Nå, vi fik samlet historien op, kom videre og ingen kom for alvor i klemme, men jeg måtte sgu lige omstille mig fra at have indskoling og 3.klasse til at skulle have mellemtrin og 4.klasse efter ferien.

tirsdag den 16. juni 2009

Fjang Goy Matador

Så så man lige mig tjekke netbanken i morges...

I stedet for de forventede -392.000 på boligkreditten, så var der kun -388.500 ?!?!

En eller anden klovn havde åbenbart ved en fejl indsat 3500 på vores konto? Jeg gjorde noget voksent (min første indskydelse var at løbe op i byen og bruge dem, f.eks. på en ny guitar). Jeg skrev en mail til banken og gjorde opmærksom på at posteringen "Retur kth 3500" så mærkelig ud i mine øjne... WOW! Det havde jeg godt nok ikke troet om mig?!?!

Men bankdamen (Den gode fe - Ikke Bank-koen, det er vores anden bank), skrev tilbage at hun havde undersøgt det og banken havde lavet en regnefejl da de oprettede kontoen og taget 3500 i omkostninger to gange!?!? TO GANGE!?!? SJÅK! Vi har levet på sultegrænsen i... ja faktisk altid og så opdagede vi ikke selv at der var trukket dobbelt så meget som aftalt for oprettelsen... tsk!

Men hvad giver I? Vi tætner vores lykke og økonomizone (sætter ny dør i vores bagtrappe) og optimerer lysindfaldet med et nyt vindue med mere lys, straks bliver huset solgt, vi får penge tilbage i skat, har betalt for meget i strøm, vand og varme på det gamle hus, og nu får vi et "Matadorkort": En regnefejl i banken betyder at du får 3500,- tilbage!

Kom ikke og girn af Fjang Shoi teorien, den holder!

Pinlige ting og sager

Endnu et godt kaptel i sagaen om pinlige pusseløjerligheder man pludselig ser:

Nå, men for at gøre en kort historie lang; Vi skal tilbage til sidste forår. Jeg arbejdede med adfærdsvanskelige unge, skoletrætte med stofproblemer (OAB - og her er vi ikke i håndarbejdeafdeling). Vi fik en ung dreng ind, som udover sine vanskeligheder med skole og disciplin, havde et gudsbenådet guitartalent. Hans eneste drøm var at blive musiklærer. Min opgave var at få ham til at lave andet skolearbejde, så vi indgik et kompromis: Jeg køte en guitar og modtog undervisning (mere tonedøv og taktsvag elev skulle han lede langt efter) og han modtog tilgengæld undervisning fra mig i dansk og matematik. Det virkede...

Nu gik det jo hverken værre eller bedre, end at jeg måtte finde et andet arbejde (faste læsere har en idé om hvorfor - I andre må gætte... det handler om konflikter, blogging og modsætninger). Guitaren har jeg endnu, og ofte sætter jeg mig lige ti minutter og spiller lidt. Stolt må jeg erkende at øvelse faktisk gør... nåja måske ikke mester, men så ihvertfald bedre;-D
Jeg tænker tit på min elev og håber at han klarer sig trods at jeg ikke længere er der til at få hans øregange til at bløde, men kontakten med stedet er så definitiv at jeg ikke får et svar. Hmmm... sidespor...

Nå, men Professor Teflon fik en guitar i julegave forrige år, sammen med en DVD med Ole Kibsgaard, og det er sgu ikke helt spildt på ham. Han har mere flair end mig, men jeg kan snige mig til at låne den DVD indimellem, så nu kan jeg faktisk et par akkorder med temmelig stor sikkerhed.

Hvor er det pinlige? tænker du måske?

Udover det indlysende i at melde ambitionen ud; Jeg vil lære det skidt, kombineret med en ærekærhed der siger at jeg nægter at fremføre det for andre (undtagen i beruset tilstand, naturligvis) og det faktum at jeg absolut ingen rytme har (på trods af mit sorte blod) og heller ikke kan høre om guitaren stemmer (så jeg har en dims der kan), så kommer det nu...

Jeg holder vejret når jeg spiller!

Det kan da ikke være så slemt tænker du...

Men jo, udover at jeg ikke kan spille numrene ret længe, så bevirker det også at jeg sukker meget dybt, som i virkelig støjende og anstrengt, bagefter... Lettet over at kunne ånde, men det lyder jo som om jeg selv synes det var fantastisk smukt og følsomt... Hvilket i den grad understreger at jeg er tonedøv og uden rytme... SUK!

mandag den 15. juni 2009

Se hvem der kom på besøg


Sygedag med blyanten i hånden...













Det var jo Amanda aka Pigen Der ALDRIG Kunne Læse








Og hendes tålmodige lærer, som til sidst fik hende igang...

søndag den 14. juni 2009

De sidste 3 uger i billeder








































Kærestehavestolen. Opfundet af mig!






Jeg ved stadig ikke helt hvordan blogger skal bruges for at billeder ligger ordentligt...






lørdag den 13. juni 2009

Hyggekrog

Vi havde et 'dødt' hjørne i vores ellers hyggelige have. Og da haven er meget lille var det ret markant.

Vores have vender syd, så i det meste af haven er der sol hele eftermiddagen, aften og nat (der tænder jeg lyskæder og terrassevarmer). Men det her hjørne var det eneste hvor der var skygge, lidt bart, mørkt og skummelt. Der var ovenikøbet et hul i hækken ind til "springvandsfilosofferne". Den tidligere ejer havde valgt at placere en komposttønde i grøn plast og lade plænen dø af nedfaldsblade og skygge i fred.





Nu ville synkroniteten det således at jeg en morgen opdagede at der faktisk er morgensol i det hjørne. Pludselig kunne man bruge det til noget. Fred for børnene mens de børster tænder og leger før de skal ud af døren.

Hullet i hækken, den grimme plasttønde, den døde plæne und alles satte dog gang i tanker om at gøre det lidt hyggeligere. Fliser f.eks.? og et par stole måske?

En nabo piftede over hækken for et par dage siden: Jeg har for meget stabiltgrus, kan du bruge noget?








Jo tak! Op med jord, ned med grus, og ind på dba.dk og søge efter fliser eller sten... En dame skulle af med toppede brosten GRATIS?!? Kom ind synkronitet, det er jo min favoritpris!

Jeg spændte traileren efter 'cyklen' og fik bragt stenene hjem. Så meget for underlaget. Nu kunne man stå og drikke sin morgenkaffe uden at få dugvåde sko, men komposttønden, stod der jo stadig, og hullet i hækken var ikke lukket.



















Jeg fik en idé: En form for stakit/bænk i en vinkel, så kunne både tønde og hul gemmes, og man kune finde lidt læ at sidde i mens kaffen nydes. Måske ovenikøbet lidt bål om aftenens også?

Vi er jo ikke lavet af penge, så når noget skal ind må noget ud. Vinduet som jeg pillede ud, da jeg skiftede havedøren, røg på dba.dk og det fik jeg 400 kr for. Det var nok til brædder og stolper. Malingen og bænkene må jeg selv spæde til med, men allerede denne morgen tegner projektet lyst.

















Så fandt jeg en rest af noget armereingsjern fra gulvstøbeprojektet i entréen. Det kunne da komme on top, så et par Klematis kan plantes i hullet i hækken. Morgenkaffe kom ind!

















Og jeg må lige udtrykke min uforbeholdne harme over blogger... Okker blogger mother fucker det er ikke let at sætte billederne ordentligt op....

















Det eneste jeg mangler nu; At sætte 'hyldeknægte' på stolperne og montere et par terrassebrædder i IPE-træ så bænkene kommer op. Men det tegner allerede lyst.

tirsdag den 9. juni 2009

Gaveønske...


Jeg har lige fundet den vinkelsliber jeg manglede på udsalg. Hurra! Det er en Blå Bosch Cordless (OAB.* Det er hvad der svarer til en Kitty von Dyttenbergh-kjole or so) Den var nedsat fra ca. 1700 til 295,- (og så får jeg ovenikøbet 10%).
Med til historien hører at normalprisen også inkluderer batteri og lader.

De seneste år har jeg udskiftet alt det ubrugelig, ustabile og kraftløse Jem&Fix-discount-legetøj med Blå Bosch. Derfor har jeg laderen, men resten af Overblikekts maskinpark kører på 18V fordi det er sejt! Vinkelsliberen findes kun i 14,4V og derfor er jeg nu et batteri short. Jeg anråber derfor universet (eller blogland i mangel af bedre) om hjælp. Jeg ønsker mig et 14,4V batteri. Er det lettere brugt er det fint, kommer det i ubrudt embalage, må det gerne være købt hos min tool-pusher (STARK).

*Oplysninger til Ammehjerner i Blogland

Havefest!!!



Jeg glæder mig allerede...Sådan en periode med uafbrudt solskin, 30 grader i gårdhaven, Bob Marley på anlægget og en formiddag med festforberedelse giver flashback og forventninger.

Teltene kom for 14 dage siden og jeg har lige lavet en bålplads. Guitar-Bohemen er ved at booke sit band... aj aj aj!



PS. SHM's æstetik er helt off i denne sammenhæng: Hun kan ikke lide lyskæder - Jeg er vild med kulørte lamper;-D

lørdag den 6. juni 2009

DIY - kom i gang!

Overblikket var i FAKTA og handle, og hvad ser man der? En skinkecoulotte! Og den så god ud. Den kunne dog godt optimeres, og det er hermed gjort:


Overblikkets Gode Gris


Et reelt stykke svinekød (mindst 1 kg)
Krydderurter
Hvidløg
Olivenolie
Balsamico eller Hvidvinseddikke
Salt og peber
kødnåle eller grillspyd
og en masse småting jeg sikkert kommer i tanke om undervejs...


Først laves en hjemmelavet pesto. Min i dag bestod af uforskammet meget basilikum, en pæn stor del mynte, lidt salvie og en velvoksen håndfuld rosmarin.




Her kommer et billede af junglen af urter, når der igen er batteri på SHM's kamera. Det løb nemlig tør for strøm, og hun gik baglæns i bro, da hun så jeg ville fotografere et stykke kød med hendes 'baby'!






Alt det hakkede jeg småt og fint. Tilsatte olivenolie og hvidløg, sammen med en smule revet parmasanost (havde ingen piccorino).




Salt og peber - mere hak og et lille skvæt, ja rødvin havde været at foretrække, men nu havde vi lige åbnet en flaske mousserende Muscato, så det røg i sammen med et skvæt af en Crema di Balsamico Bianco, som er en meget drøj gang hvidvinseddikke.



Så langt så godt, men hvad med grisen tænker du sikkert?



Jo, den røg på brædtet bagefter, og kom af med tøjet (lidt fræk gris på gaflen skal man have i weekenden).

Nå men sværen løsnedes og skinken var blotlagt. Herefter fik den to pænt dybe stiksår.



Den kvikke læser har sikkert gennemskuet at min indsats ikke skyldes et sadistisk forhold til grise, men at der er en mening med galskaben. Og den kommer nu:

















Men jvf. kostråd hos Frk. Fryd aka Maria, så skal der mere i pyramiden for at værket er komplet. Vi lægger den på 'en seng' af kartofler, kvarte løg og og hvidløg, sovset ind i olivenolie, balsamico, salt og peber og vand. Et par timer i ovnen ved 100-110 grader og så er det tid til at grille svinet! Mmmm!

Og brug endelig aldrig fint salt! Groft salt i mad og fint salt i bad! Det er reglen!

PS. Sidder der nogle inde på en opskrift på fabelagtigt tilbehør, bestående af grønne asparges, ruccola, agurk og springløg, så feel free til at inspirere...

fredag den 5. juni 2009

Fra LEGO-land til Ego-land

Så så man lige os. Total overskud. Også økonomisk - for en gang skyld! Vi tog ungerne på ordet, da de spurgte hvornår de kunne komme i LEGO-land? Det kan vi 5. juni, for der er 3 dage i weekenden og vi har forhåbentlig solgt huset - og fået pengene (Vi giver nemlig børnene temmelig lange indsigtsfulde forklaringer, jvf. snak på Julias blog om talen til børn eller med børn).

Dagen oprandt og vi måtte dele overskuddet med krapylerne, og selvom Kirk-familien flåede os for vildt (på trods af madpakker i rygsækken og vandflasker medbragt), så var det hver en krone værd! Jeg har heller ikke set den endelige opgørelse endnu, men tror det mens jeg skriver. Billederne lyver ikke!

(Det er mig og Professor Teflon i rutsjebanen - Daredevils on parade)



Nu er alle børn kylet i seng med et smil på læben og vi har liige taget os sammen til at male entreen bare liiiige en ekstra 'gang'. HA! stønner SHM lakonisk mens jeg skriver...

SHM fik sit kamera, Ungerne deres LEGO-land og snart.... ganske snart køber jeg min guitar!

På vej hjem fra LEGO-land:
Kridt-Iglen - Far vi har glemt at købe Disneyslik
Mig - Nej, det har vi ikke glemt. Nu har I fået så meget sukker i dag, at I kan få en gulerod til Disneysjov!
Kridt-Iglen- Hurra en gulerod!?! (helt uden srkasme)
Mig lettere skuffet - Ja, men de havde ikke flere gulerødder, så I kan få et løg hver?
Gnavpot - Adr...
Mig lettere begejstret igen - Jamen løg er smækfyldt med antioxidanter!
Gnavpot - Hvad er antioxidanter?
Professor Teflon - Det er bare noget far har fundet på!

tirsdag den 2. juni 2009

Godt med en ugentlig 'fridag' NU MED BILLEDER



I får også li¨ge et af morgensolkrogen som jeg lavede i weekenden. Naboen havde lidt stabilgrus tilovers, og en dame i den blå avis skulle af med stenene... En dag men tunge sten og sol på gipsen... sådan! Nu bygger jeg en bænk snart som skjuler komposttønden og hullet i hækken...






Jeg har en fridag hver tirsdag, og det er noget der falder på et tørt sted. Der når jeg alle de ting der 'hænger' i løbet af ugen. I dag har jeg nået:

  • at tømme og fylde opvaskemaskine
  • at få fire personer spist af med morgenmad og at de fik madpakker med
  • at smøre Kridt-Iglen med solcreme
  • at gøre toilettet i kælderen rent
  • at vaske gulv i kælderen
  • at gøre toilettet på 1. sal rent
  • at vaske gulv på drengenes soveværelse
  • at vaske vores sengetøj og vaske gulv i soveværelset
  • at vaske gulv i stuen og køkkenet
  • at bage brød til madpakker i morgen






  • at bage boller til de 4 kommer hjem igen

  • at sætte gerichter omkring hoveddøren
  • (som det måske kan anes er væggen ikke helt lige?)











  • at skrive to blog-indlæg + en mail til bank-koen
  • at tage billeder undervejs

Og før min dag er gået har jeg forhåbentlig

  • malet gerichterne i entréen (det fik jeg så ikke nået)
  • pudset lysningen op ved havedøren (det bliver også en anden gang)
  • lavet grill-spyd med kæmperejer til familien (Jojo og de smagte godt)
  • været til fodbold (tjek)
  • lagt billeder ind på bloggen (hermed gjort)
  • lavet det sidste liste-arbejde i entréen (ja såmænd)
  • et glas rødvin med SHM (det nåede jeg)
  • at kigge hende i øjnene og bare lige nyde det
Ting jeg også burde få gjort men som jeg udskyder lidt med alt det andet
  • forberede næste skoleår
  • spille basket*, herunder finde den sidste kvittering som mangler i refusionsopgørelsen, så vi kan få de sidste penge for huset.

Jeg ville gerne sidde i en have stol og læse en bog, skrive lidt eller bare lige sidde med en kop kaffe og en guitar, men hvis listen skal fuldendes - og det synes jeg den skal**, så har jeg faktisk ikke engang tid til at sidde her nu.




















*Vi har en flettet kurv, hvor alle regninger, breve og vigtige papirer ender. Vi skimmer lige om det er presserende ellers ligger det der til søndag, eller tirsdag hvis vi ikke får kigget på det i weekenden. Så skal man sidde der og svare på breve, betale regninger og aflæse vandmåler o.lign.







**SHM har egenhændigt vedtaget at hun tager toiletrengøringen på ungernes skole alene i denne uge, så jeg slipper for at okse derud (20 km). Derfor synes jeg også at hun skal kunne se fidusen ved det, når hun træder ind af døren til et rent, ryddet hjem med lune boller og solskin i haven.