For vi er nemlig ude på noget

Det er længe siden jeg har skrevet noget. Ikke fordi der ikke er noget at skrive, men fordi min kære MacBook er afleveret i FONA. Jeg skal have et nyt batteri, en dvd ud af drevet og en extern skærmtrolds set efter i sømmene. Heldigvis har jeg en forsikring på apparatet, ja, sådan en som der lige har været kritik af i medierne, fordi der sættes spørgsmålstegn ved dens relevans. Herfra må jeg sige at der på mine Appleprodukter ikke har været noget bøvl med reklamation og service, eneste problemer har skyldtes min egen it-uduelighed. Nå, men at blogge fra en iPhone eller en iPad er lidt som at have sex i en skilift. Ukomfortabelt, men muligt, hvis man er trængende nok;-) Store nyheder 1: jeg har tjent penge gennem cyperspace for første gang. Som man kan granske sig til andetsteds på min blog, er disse penge en sidegevinst, udenfor mit budget, og dermed min/cyberspaces måde at hjælpe verden til et bedre sted. For mine første kroner har jeg købt 6000 mursten i Malawi, 2 hospitals-kit og en malariavaccinationspakke. Jeg takker for samarbejdet og håber at det bringer lykke i Malawi. Store nyheder 2: på det personlige plan har min gamle ældre mormor fået et knæk på helbreddet. Hun er indlagt og i smerter, og ingen kan forklare hvad der sker. Det bedrøver mig meget, og selvom hun er langt væk, så glæder jeg mig over at hun er så meget oppe på beatet, at hun kan sms'e gennem morfintågerne, og modtage gode tanker herfra. Når hun engang er ovenpå igen, vil hun sikkert også kommentere på det her indlæg. Sej kone! Store nyheder 3: hele min 6.klasse blogger nu, fra hver deres blogs. Deres skolearbejder bliver lagt ud, og når de forlader vores afdeling til sommer har de en cyberspaceportfolio over deres tid med mig. Det varmer, og jeg håber de fleste vil holde deres blogs ved lige, så jeg på afstand kan følge deres færden videre. Vi er lige startet et emne om selvtægt og autonomi. Forleden så de youtubeklip med gospelmusik, nørrebrouroligheder, thylejren, woodstock mm. Er der nogen der har gode ideer til emner? Store nyheder 4: skat.dk har åbenbaret en restskat på 24.880 til mig... CPB har fået 24.600 tilbage;-) Store nyheder 5: efterlønnen kan hæves 2.april. Det er sgu ikke så lidt når man har været lærer i ti år. Der bliver nok til at barbere kassekreditten ned i menneskeligt leje. Mindre store nyheder: klunsede et bord i den blå avis for fjorten dage siden. Mindre store nyhed 2: klunsede en gigantisk vinkelsliber i den blå avis for fjorten dage siden, så jeg kunne skære betonen i gården i smadder. Har nemlig handlet gummifliser(ja det lyder frækt) i... Ja den blå avis, så absalon ikke kvadrer kraniet når han skal gynge til sommer. Mindre store nyhed 3: ældsteknægten og jeg skar beton i smadder og lagde fliser - og hyggede os sammen! INDSENDT AF DET FORKROMEDE OVERBLIK KL. 21.03 0 KOMMENTARER

Where The Light Is

Motiveret af færdiggørelsen af køkkenloftet, med stuk, rossetter og lampeudtag, gik CPB og jeg på jagt efter nogle spisebordsstole og en ordentlig lampe, som gav et godt lys over spisebordet. Jeg jager foretrukkent på nettet, og primært i den blå avis.

Stolene dukkede hurtigt op. 6 stk. á 100,- stykket, så får man det vist ikke meget billigere? Det viste sig så, at kunstlæderet på alle 6 sæder var revnet, eller havde små ridser/huller. Derfor tilbød jeg 400,- og fik dem for det. Nu har vi fået købt nyt kunstlæder, afmonteret det gamle og betrukket stolene om. 

Men så var der jo lige det med lampen, for lysekronen der hang i køkkenet, var sgu ærlig talt ikke særlig hyggelig, når den var tændt. Den lyste alt for meget. Vi manglede en lampe der kan lyse ned over bordet, og ikke så meget andre steder. Tidligere har jeg jo advokeret for Københavnerlampen, men 2450,- for en lampe, lå udenfor vores budget, indtil jeg blev opmærksom på at lampen også fåes ubehandlet og rå til 1250,- Faktisk kan jeg endnu bedre lide det rå, industrielle look, som lampen har ubehandlet, hvor den fortæller historier fra de københavnske gader den har oplyst siden 1970'erne.

Potato Potato

"Der er bare ikke noget bedre end at mærke en ordentlig, fed trækkerdreng!"

Ældsteknægtens kommentar, da vi trillede ud af byen i Byggemand Blues Passat 2.0 Turbodiesel, og jeg fik trykket lidt for hårdt på speederen...

Da jeg havde grinet af, fik jeg forklaret hvad en trækkerdreng er...

You Can't Do That

Forleden fik vi besøg af en kollega. Hun skulle have sin mand med, og jeg havde fået indtryk af at han var elektriker. Det gav en vis form for stress mht. køkkenet, fordi loftslamperne blot hang i lederne fra de nytrukne installationskabler. Der er ikke noget hverken farligt eller ulovligt i det, men det så sjusket ud, og skyldtes egentlig mest atjeg manglede at få indkøbt, og opsat nogle stukrosetter der hvor lampestederne skulle være. 

Men udsigten til at få besøg af en autoriseret elektriker fremskyndede processen, og det lykkedes mig faktisk at få både rossetter og lampeudtag monteret, samt at instruere CPB i at svare "alt, undtagen el", hvis manden nu skulle spørge til hvor meget af køkkenet vi selv har lavet.

Gæsterne kom, og flot så det ud, og ganske rigtigt spurgte han faktisk om hvor meget vi havde lavet selv på køkkenet. "Alt undtagen el, det skal man jo have en autoriseret til"...
"Nu er jeg jo VVS'er, og det skal man sådan set også have fagfolk til."
"Jaja, alt undtagent el og vand, mente jeg."

Stuck On You

Denne weekend blev weekenden hvor jeg blev færdig med at spartle, slibe og male stuk i køkkenet. Det er efterhånden måneder siden at det kom op, men så har det ligesom bare hængt der og grinet af mig og set sådan her ud:

Men i weekenden tog fanden ved mig, og arbejdstøjet op stilladset blev fundet frem, og så var det ellers bare i krig med gipspuds, sandpapir, fugemasse og maling. Hvis man ikke er detaljenørd nok til at se det på de små fotos, så klik på billederne og bemærk forskellen.

Jeg var rigtig heldig, og vedholdende, da jeg besluttede mig for at finde 'rigtig' stuk, altså i gips. På dba.dk fandt jeg en annonce, hvor jeg kunne købe denne kraftige stuk for 50,- meteren... Mangler kun rosetter i loftet, og en 'kasse' omkring emhætteaftrækket, så er køkkenet færdigt... altså bortset fra at der mangler fliser rundt langs med bordet. Og en dør ud til haven i stedet for det store vindue. Men næsten færdigt!

We Are The World

Blogland er jo et digitalt landskab, hvor man skulle gå ud fra at de fleste skabninger blev i det virtuelle rum. Men takket være mine læsere bliver tirsdag d. 31.1.12 en stor dag i Malawi. Den dag får jeg nemlig udbetalt 650,- fra Blogland, som er øremærket til mursten, drikkevand og malariavaccinationer.

Jeg vælter mig ikke i penge, og jeg yder nødhjælp i det lokale ved at sørge for mad på bordet til min familie på 6 personer, samt at betale skat af min indkomst og dermed bidrage til at holde hjulene i gang i landet her. Men med min blog er der opstået en mulighed for at skabe en uventet indtægt, og det skal komme til gavn i det fjerne, der hvor jeg hjælper for sjældent, fordi det ikke er tæt nok på.

Så derfor har jeg dederpisseirriterendebannere. Dit klik hjælper mig med at hjælpe dem. Og faktisk bliver jeg så glad ved tanken, at jeg lover, at jeg næste gang grænsen for udbetalinger (600) nåes, så dobler jeg beløbet via et kæmpeklik i min netbank. Første gang tog det ca. 8 måneder. Hvor lang tid mon det tager 2. gang?

Jeg lover at lave et indlæg hvor jeg gør op hvad 650 kr. kan gøre i Malawi, når jeg har fået pengene udbetalt og investeret.

Money For Nothing

Det der reality-TV, det er ved at tabe min interesse. Jeg synes at talentshows mm. afløser hinanden unden den store variation.

Men her er en idé som TV3 eller andre kan tage op uden at yde mig et stort vederlag. Et musikshow, hvor totalukendte danskere hver får tre etablerede kunstnere, som de skal sætte til at synge uvante genre.

Hvad ville du siger til at se TV2 opføre "Himmelhunden", eller Rasmus Seebach synge opera?

Hvad med Kim Larsen der synger "Momentet", eller Niarn synge "Mormors kolonihavehus"?

Hvem ville du gerne høre opføre hvad?

Got A Right To Be Wrong

Og det har resten af verden også.

HAHAHA, jeg fik/får ret!

Og for at forstå det skal man nok læse det her indlæg.

Men allerede i september 2009, var Overblikket langt ude i fremtiden.

Crazy

Jan Trøjborg og Anders Balle, indflydelsesrige mænd, med folkeskolen som deres revir.

Den ene er formand for kommunernes landsforening, mens den anden er formand for skolelederne, og de klapper begge i hænderne over skolelukninger, effektivisering og kvalitetssikring. Men fra virkelighedens verden kan vi snildt oversætte de flotte ord med kvantitet, kvantitet og kvantitet. Deres mission tager udgangspunkt i disse bekymringer:

Hvor få skoler kan vi klare os med?

Hvor mange elever kan vi stampe ind i et klasselokale?

Hvor kort tid kan lærerne forberede sig?

Hvor meget kan de undervise?

Hvor billigt kan det gøres?

Hvordan måler vi om vi får nok for pengene?

Men det lægges ikke ud til debat, det analyseres af eksperter og dikteres derefter fra toppen af elfenbenstårnet. Dem der skal udføre, behøver man ikke at høre.

Hvis tankegangen var anderledes, præget af tillid til lærerne og fokus på kvalitet, så ville spørgsmålene være anderledes:

Hvad skal der til, for at børnene lærer det de skal?

Hvordan sikrer vi, at alle børn får det de har brug for?

Hvilken undervisning bør præge fremtidens skole?

Hvilke aktuelle problematikker findes der i skolen?

Og så ville det klæde de herre med tillid til at inddrage dem der skal løse opgaven i udarbejdelsen af løsninger. De har trods alt selv ansvaret for at have ansat dem! I virkeligheden kan deres manglende tillid til lærernes evner til at løse opgaven falde tilbage på deres egen evne til at ansætte de rette skoleledere og lærere.

Årsagen til at lærerne ikke reelt inddrages i løsningsforslagene, er at de ikke kan formulere store forkromede universalløsninger, som en kommune kan krænge ned over alle kommunens skoler. De er for forankrede i det lokale til at kunne tænke generelle løsninger. Hvilket netop er sagens kerne; problemstillingerne på de enkelte skoler er så forskellige og komplekse, at løsningerne også er nødt til at være meget differentierede. Det kan regnedrengene bag de lukkede døre ikke rumme, så de udgyder det ene direktiv efter det andet, f.eks. en kanon, eller kommunale værdier og principper, som ser flot ud på skrift, men som i det virkelige liv ikke har gennemslagskraft eller effekt lokalt.

Deres seneste genistreg er et forslag om at lærerne bare underviser én time mere om ugen! Genialt, hvorfor mon vi ikke har tænkt på det noget før? Jan Trøjborg har kigget på kuglerammen og skønner at det giver 880 millioner lige ned i statskassen!

Jamen ring dog til Thor Möger og Helle Thorning Smidt, her kan da lukkes huller i statskassen. Hvorfor så beskeden? Lad lærerne undervise 2 timer mere, bang 1,7 milliard! Eller hvad med 3 timer mere? Det er da bare at tage 880 millionerstabellen, og så gange op til vi har lukket hullet!

Hvis vi lukker for sarkasmen et øjeblik, så må vi prøve at se på forslaget.
Hvis lærerne skulle undervise en time mere om ugen, her er der uklarhed om hvorvidt vi snakker 60 minutter eller 45 minutter, men så skal der jo også forberedes til en undervisningstime mere? Skal vi så have mere i løn? Næppe, for det sparer jo ikke 880 millioner, vel?

Altså må man gå ud fra, at lærernes samlede arbejdstid skal være 37 timer om ugen*. Hvis man flytter fra kasse til en anden, nemlig fra forberedelse til undervisning, hvad gør det så for kvaliteten? Jan og Anders mener at det må være slut med at lærerne skal bruge tid på at sætte bøger på plads og vedligeholde computerum. Hvem skal så gøre det? Hvad gør det for de 880 millioner?
Et andet sted at spare tid er lærernes mødeaktivitet. Hvad mødes vi om? Udsatte elever i vanskelige situationer. Er det dem der skal tages tid og fokus fra? Organisering af skolens hverdagsliv, herunder gårdvagter, ordensregler, disciplinære problemer, komplekse konflikter. Skal de droppes?
Jeg vil gerne have et seriøst bud fra Jan og Anders på hvorfra tiden skal tages, for jeg sætter ikke bøger på hylderne eller vedligeholder computerrum.

I parantes bemærket er Jan Trøjborg jo også bannerfører for inklusionstanken, den at elever med særlige behov i højere grad end før skal rummes i normalskolen. Tror han det giver flere eller færre ting at holde møder om?

Min harme skyldes i virkeligheden nok at Jan Trøjborg slynger et tal ud i medierne, 39%! Så meget (læs: lidt) underviser lærernes i deres arbejdstid, dermed insinuerende at resten af tiden laver de nok ikke noget vigtigt! Det er ufint og billigt. Det lyder ikke af meget at sige at "de kunne da godt tage en time mere".

39% er vist skatteprocenten i din kommune, Jan, kunne du ikke sætte den op så folk lige betalte 1000 kr. mere om året, så kan vi gøre meget for skolebørnene i Horsens? 1000 kr. om året er da ikke ret meget for en sikring af fremtiden. Hvis du kalder mig doven og ineffektiv, så kalder jeg dig nærrigpind, for sandheden er, at du vil have os til at undervise en time mere om ugen, og samtidig løse de opgaver der tidligere blev løst UDEN ekstra betaling. Helles 12 minutter indebar dog også en times mere løn. Det du kommer med er da useriøst...

Anders Balle, pløjer i samme rille, og foreslår at lærerne skal være på skolen fra 8-16. Hvorfor? Fordi det skurer i ørerne på folk at jeg er færdig med undervisning klokken 11.30 en dag, eller møder 10.00 en anden dag! At jeg kan gå tidligt hjem eller møde sent kunne betyde at jeg ikke arbejdede fra 8-16?
Jamen Anders, skal skolehjem-samtaler så ligge fra 11.30-16.00?
Skal forældremøder være kl. 14-16?
Skal skolefester være fra 12-16?
Lejrskoler?
Hvad hvis jeg sidder og retter elevstile, og klokken slår 16, og jeg mangler 4 stile til i morgen? Hvad tror du jeg gør i dag? (der retter jeg dem da), men hvis du vil have en garanti for at jeg arbejder fra 8-16, så kan jeg garantere dig at jeg ikke arbejder efter 16!
Skal forældre ringe til læreren inden klokken 16?
Skal lærerne kun ringe til forældrene før kl. 16?
Skal afdelingsteammøder, pædagogiske rådsmøder, kurser, skoleudvikling mm. foregå fra 14-16?
Jeg kan ikke se det du, men endnu mindre kan jeg forstå argumentet at lærerne skal være tilstede fra 8-16 så de kan mødes efter undervisningen til møder. Hvad tror du vi gør i dag?
For dem af os der arbejder med grænsesøgende udadreagerende børn, der fungerer det nogengange bedst, hvis vi møder på arbejde kl. 8, er sammen med børnene, går hjem og tømmer hovedet, passer vores egne børn, og så tænker skole når de er puttet. Skal jeg tænke store forkromede tanker når jeg er allermest 'ramt' i hovedet af støj og konflikter?
Forslaget er lige så billigt, underlødigt og useriøst som 'bare en time mere uden løn', for det bunder i mistillid til om lærerne leverer varen. Det er der andre måder at undersøge, f.eks. kunne man opfordre til, at skoleledere i stedet for at sidde bag deres lukkede døre og fare til møder på kommunen, en gang i mellem tog temperaturen på undervisningen og frikvarterene ved at vise deres egen tilstedeværelse udenfor kontorgangen. Leder der mener deres ansatte ikke løser opgaverne, bør også huske hvem der er ansvarlig for hyringen og fyringen, fremfor at installere et fabriksur og dermed tro at den hellige grav er velforvaret!

Hvad tænker du, kære læser, ønsker du en skole hvor du har garanti for at lærerne er på arbejde fra 8-16?

*En lærer arbejder 1924 timer om året, fordelt på 52 uger (1924/52=37), hvoraf der er elever på skolerne i cirka 40 uger, hvilket giver en ugentligt arbejdstid på 48,1 time, såfremt lærerne kun arbejder de uger eleverne går i skole. Virkeligheden er dog at lærernes arbejdstid er delt op i fremmøde og forberedelse. Dvs. at når jeg som lærer læser en god bog i ferien, som jeg beslutter at bruge i undervisningen, så er det også forberedelse, og dermed arbejde. Kunne man forestille sig det modsatte, en dansklærer der nægtede at læse bøger?

En del af forberedelsen er lystpræget, interessant og berigende (nok mest intellektuelt), men en forretningsmiddag i det private erhvervsliv er også en blanding af buisiness og pleasure, som man ikke kan undslå sig, og derfor lige så godt kan affinde sig med at nyde.

He's Got The Whole World

Ældsteknægten følger sin lillesøster til og fra skole. Han bad om et job, og nu får han 40 kr om ugen for at fælge hende. Han hjælper hende med at huske taske, madkasse og skiftetøj, også selvom han selv glemmer bøger, idrætstøj og madpakke (man er vel 14?).

- Far?

- mmm

- David købte en doughnut til mig i går...

- Nå, hvor lækkert!

- Ja, han havde lige nogle penge, så da vi ventede på bussen gik han lige på tanken

Så pengene han får for at følge hende, dem bruger han altså på at forkæle hende. Det gjorde mig sgu helt glad!

Help!

Kære læsere

Jeg har brug for jeres hjælp: Herhjemme har vi en tvist, hvor den ene af os siger, at der er mange, der drikker et glas mælk, mens hende den stædige mener at det pjat slutter når man fylder 12!

Hvad med dig, drikker du mælk?

Fool In The Rain

Ham der fodboldtossen, Ronnie I ved nok? Ham der løb på banen og 'befamlede' Herbert Flandl i en kæmpe brandert, da Christian Poulsen fik rødt kort i 3-3 kampen mod Sverige for ca. 4 år siden...

Han er blevet idømt at betale DBU en erstatning på 1.800.000 kroner! Beløbet er fastsat udfra tabt fortjenste ved entre, da Danmark blev tvunget til at spille væk fra Parken på mindre stadions. Det er en erstatning, som DBU er villige til at nedsætte til et sted mellem 0-900.000, fordi de ikke ønsker at ødelægge resten af hans liv, men som de omvendt ikke ønsker at frafalde, fordi det skal have en konsekvens at ødelægge noget for andre.

Ronnie foreslår selv en erstatning i størrelsesordningen en mellemstor bil eller ca. 200.000!

Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, for objektivt set er det noget lort Ronnie har lavet, men jeg er da selv løbet på banen og har afbrudt en superligakamp, da jeg var 18 år. Dengang var jeg som Ronnie fuld og frustreret, og ligesom dengang kom ingen til skade. Men hvad hvis nu FCK var blevet idømt sanktioner, som jeg var blevet holdt økonomisk ansvarlig for?

På den måde bor der vist en tosse i de fleste af os, når vi ikke altid er i stand til at gennemskue konsekvenserne og tage ansvar for vores gerninger. Mediebilledet er i hvertfald fuld af folk som med ders optræden giver mig ret!

Jeg var meget frustreret over Ronnies indgreb dengang, og følte virkelig at han havde fortjent en solid spanking pga. sin ageren. Det må man sige at han har fået. Og hvis jeg skal grave dybt i posen med forståelse må jeg sige at Ronnie siden har formået at spille sine kort flot. Nogen gange er der ikke andet at gøre end at lægge sig fladt på ryggen og sige: undskyld!

Ronnie lever, så vidt jeg kan se, ikke et udsvævende liv, men er blevet voksen og har fået familie og fremstår ligevægtig, angrende og ydmyg. Det manglede også bare!

Jeg kan godt forstå at han ikke skal betale 1,8 millioner i erstatning, fordi det vil hænge som en økonomisk møllesten om halsen på ham det meste eller resten af hans liv. Det er for voldsomt i forhold til hvad han begik af dumhed, men omvendt har han vitterligt forvoldt mennesker et økonomisk tab, og de mennesker er han i en eller anden udstrækning i lommen på, såfremt de eftergiver ham noget af kravet. 

Skulle han ende med 'blot' at betale 200.000 i erstatning, så mener jeg at han sætter sig i en taknemmelighedsgæld hos DBU, som bl.a. betyder at han fraskriver sig muligheden for at sælge historien og tjene penge på den.

I en rum tid kan han også forvente offentlighedens bevågenhed, og fordømmelse, hvis han begynder at leve et liv over middel levestandard. Kommer han kørende i en Ferrari, spiser han på D'Angleterre eller shopper han i London er han sikker på at ende på forsiden af formiddagsbladene. Derfor må han også gøre op med sig selv om han vil have DBU's håndsrækning og betale et beløb de forliger sig på, eller om han vil acceptere den store erstatning og til gengæld have retten til at gøre som han vil. Tuff choice, da ingen af alternativerne i sidste ende virker særligt tillokkende.

Selv har jeg et økonomisk udestående med min mor, som igennem årene har lånt mig et femcifret beløb. Det betyder også at jeg i et eller andet omfang har været i en position, hvor større økonomiske beslutninger burde køres forbi hende. Nok mere fordi jeg føler jeg behøver hendes accept, end at hun føler det. 

Men nu er jeg ved at være voksen, og for at kunne tage ansvaret i mit eget liv og blive mere fri, startede jeg sidst sommer en afdragsordning, som hvis alt går vel skulle betyde at jeg i foråret 2014 bliver færdig med at betale hende det jeg skylder. Det er en rar tanke.

Jeg ved, at når folk skylder mig penge, så farver det også min anerkendelse af deres frihed til at agere, indtil  gælden er betalt eller der er indgået en aftale.

Derfor er mit råd til Ronnie nok: Indgå aftalen, respekter den ved at betale afdragene og fortsæt den ydmyge opførsel. Acceptér at prisen for at kunne lukke sagen nu, er at du ikke kan føre dig frem som kendis eller sælge din historie. Held og lykke!