tirsdag den 31. marts 2009

Strikkeboblen?

Jeg har hørt om Mor-boblen, men hvad er det med et strikketøj der pludselig gør at man ikke kan deltage i samtale, flytte sig eller gøre andet?

ARGH!

søndag den 29. marts 2009

Køkkendrømme II

Så er forhandlingerne i gang. Det er hverken NATO-topmøde eller iværksættelse af krisepakker der er tale om.

Næh, Overblikket og SHM skal lave nyt køkken.

Ganske vist ikke endnu, for huset på Falster er ikke solgt, og lønningerne, kassekreditten og skattetrækket er som tre rutsjebanevogne der nægter at køre synkront. Med andre ord: En farlig forlystelse.

Men mens vi venter (som jøderne ved Babylon i eksilet) sidder vi og drømmer om det nye køkken. Og det nye soveværelse, for der skal byttes om på de to rum. Måske?

Vi sover elendigt i det nuværende soveværelse. Det er for stort til at være hyggeligt og gror til o rod, skidt og møg. Samtidig er gulvene rockerskæve, så de to campingsenge (med hjul) vores madras har ligget mast sammen på i et år(!) karter rundt i lokalet. Behøver jeg overhovedet sige at det også er en killer for sexlivet?
Hva' så Sugarlips, hvis du skubber sengene ind i et hjørne, så tøjrer jeg dem til væggene, så hjulene ikke larmer på gulvet?
Nej, vel?

Vores køkken derimod er alt for småt - og ligger isoleret fra resten af voksenetagen. Jeg elsker at lave mad, men føler mig gemt væk mens jeg gør det. Så løsningen om at bytte om, så soveværelset bliver i det lille rum, isoleret fra resten, og køkkenet bliver større og mere centralt ligger lige til højrebenet!
Nu er der bare det at jeg er venstrebenet og SHM helst ikke bevæger sig, så højrebenschancer sparkes nemt forbi målet herhjemme. Og vi er lidt uenige/meget i tvivl om placeringen at køkkenet i det store rum, samt om der skal væltes endnu en væg?

Derfor kom SHM op med en genial plan i går: Hvad hvis det slet ikke var vores køkken vi skulle designe? Nævn fem kendte, så tager vi deres køkkener først.
(Mig - lidt på tværs) Mahmoud Achmedinejad! (Irans præsident)
(SHM - overbærende) OK - hvem mere?
(Mig lidt imponeret over paraden) Nej slet ham!
(SHM - bestemt) Nej nu har du valgt, vi tager også Stein Bagger
(Mig lettere begejstret) Mikael Blomkvist
(Hende) Der skal også være nogle kvinder
(Mig) Så Camilla Plum
(Hende) Og Michelle Obama

Og her bliver det sjovt, for hvad har de i deres køkkener?
Mahmoud Achmedinejad har selvfølgelig
  • En stor huggeblok og store knive
  • Masser af strøm (til at lade et bilbatteri op)
  • Et slagtehus
  • Et kølerum
  • Fliser på gulv og vægge
  • En atomdrevet ovn (Iran har jo kun atomprogram til civilt formål)
  • Orientalske tæpper på gulvene som man sidder på
  • Teltdug i loftet
  • Kamelmælk
  • Olielamper
  • Jødekager (som han selv har kommet jøder på)

Stein Bagger har

  • Tremmer for vinduerne
  • Champagne og kaviar i køleskabene
  • Masser at elektrisk/intelligent udstyr (fra IT-factory forstås)
  • En butler
  • Kun folk i smoking
  • Guldgreb på vandhanen
  • Swimmingpool
  • Rustfrit stål og glas er materialerne
  • Et konferencebord

Mikael Blomkvist er nem

  • En bærbar computer
  • Kaffe
  • Cigaretter og aksebæger
  • Aviser
  • Rod og vasketøj
  • Sjusglas der er snavsede
  • Opvask
  • En mobiloplader
  • IKEA-møbler

Camilla Plum

  • Gasblus
  • Udgang til haven
  • Træsko uden hælkappe
  • En knagerække til en trøje hvis man skal ud
  • En slagbænk
  • Teracottafliser på gulvene
  • Masser af naturmaterialer

Michelle Obama

  • Masser af italienske designer mærker
  • Soul Food
  • Løbebånd
  • En smoothiemaskine
  • En bodyguard

Hvis vi plukker et par ting fra hver og bringer ind i vores køkken, så bliver det hyperpersonligt og topeksklusivt, og måske meget fedt?

PS. Køkkendrømme I kan læses hos SHM

lørdag den 28. marts 2009

Sommerhi fra Blogland?

Det er første år på min blog. Første vinter og første begyndende forår. Snart er det første rigtige forår og senere første fantastiske sommer. Dejligt at tænke på, men det giver mig også nogle bekymringer for min blog.

For denne vinter har jeg fordrevet de mørke vinteraftener med at blogge, men jeg elsker lyse sommernætter, og fanme nej om jeg gider sidde i hulen med næsen i tasterne, når solen skinner udenfor, eller ungerne sover og grillen stadig er varm på terrassen.

Omvendt har jeg vænnet mig til at min blog er min opslagstavle. Det er stedet hvor overvejelser, betragtninger, udklip og gode historier gemmes, ordnes og deles. I love it! Jeg kan godt lide at skrive min blog, jeg nyder endda at læse den (nu er jeg sikkert ulideligt selvoptaget?) og jeg får simpelthen så meget god karma af at læse kommentarer sendt fra resten af planeten, at jeg tvivler på jeg kan undvære at dele min sommer med jer.
Kan jeg undvære at blære mig med gårdhaven, når den ikke længere er kold, grå og våd, men grøn, varm og dufter af grill, krydderurter og øl?
Kan jeg undvære at dele forventningens glæde op til sommerferien, Nibe Festival og havefesterne?
Kan jeg undgå at fortsætte den mængde tømmermændsindlæg der er ved at tage overhånd herinde?
Kan jeg undvære humoren, mandehørmen og ammehjernerne en hel sommer?

Hvis ikke, hvordan så? Skal jeg virkelig gå på kompromis og købe en bærbar (så skal det da være den nye Macbook Pro - og 20.000 er ikke lige et greb i lommerne for mig, medmindre jeg griber i andres lommer, forstås).
Og hvad med min blog, hvis jeg ikke skriver ofte, dør den så?

Forrige uge havde jeg søvnunderskud, byggeprojekter og tømmermænd, og derfor fandt jeg ikke tiden til at skrive, selv om der var nok at skrive om. Alligevel skulle jeg jo liiige tjekke min mail, SHM's blog, alle de andre, kommentere lidt og forsøge at baske AB i scrabble (selvom jeg er i Horsens og hun i USA). På min counter kunne jeg se at selvom jeg ikke skrev et eneste indlæg, så havde jeg alligevel ca. 150-200 hits om dagen?
Men det affødte faktisk en dårlig samvittghed overfor min læserskare (igen ulideligt selvoptaget, hva?) men jeg følte faktisk at jeg skuffede folk, hvis de ofte klikkede ind for at få dagens forargelse, grin eller gode mavefornemmelse. Hvordan kunne jeg være bekendt at være min blog utro med det virkelige liv? Ville folk holde op med at kigge forbi efter to uger. Skal man skrive som butikker eller skoler "LUKKET PGA. FERIE/RENOVATION/TYND MAVE/ASFALTEKSEM"?
Jeg har en lille sort bog hvor jeg noterer ned (man er vel lærer?) og deri skriver jeg også overskrifter og stikord til blogindlæg. Enkelte skrives endda som kladde i fuld længde f.eks. Luder-Madonna.


Herfra måtte jeg jo så hive noget op af posen, da den dårlige samvittighed/frygten for at miste interesserede læsere greb om sig. Og måske er det det jeg skal gøre?
Lukke bloggen i sommertiden og så notere de mest opsigtsvækkende begivenheder ned og skrive dem i vintertid?

torsdag den 26. marts 2009

Grin grin grin...

Den her glemte jeg på listen over hvad mænd behøver... et godt grin og en fræk kvinde!

Alt godt kommer til den der henter II

SÅ skete det igen. Synkroniteten har slået til:

Jeg skal til samtale på mit arbejde med henblik på fastansættelse... Jeg har været der 25 dage i et barselsvikariat, men allerede nu snakker vi fremtid!

Jeg fik et kæmpe skattesmæk, men SHM fik en endnu større check!

Imorgen fylder Guitar-Bohemen 20 og vi lægger matrikel til kalas!

Frk. Fryd og Supermand vil gerne ses igen snart, måske når kummefryseren er erstattet og fyldt op, men forhåbentlig før?

Naboerne inviterer til forårsfrokost med alt hvad det indebærer.

Påskeferien er lige om hjørnet.

Altsammen gode ting der sker eller vil ske for mig/os, men det bedste er endnu på vej... Jeg kan/tør ikke sige noget il jer før den 18. april, men bare kryds tasterne for os og send alle de gode digitale vibrationer I kan, så skal jeg nok løfte sløret når tid er... men JEG TROR SGU PÅ DET!

God dag til jer - og husk tavshed er tale, men guld er sølv!

onsdag den 25. marts 2009

Hvad skal jeg lave i aften?

Hvad skal jeg lave i aften?
Drikke af saften
Fra sure druer ,
for mine fruer og mine drenge/
ligger og snuer i senge.

SHM er til syning og samvær
og jeg dyrker rygning og sure tæer
I min kælder, og i min have
Eminem er gæst, gæt hvad vi skal lave?

Nå ja, fik jeg sagt at der kommer 8mile road på 3+ kl.21?

tirsdag den 24. marts 2009

Hvad mænd ikke kan undvære...

For et par uger siden skrev jeg et indlæg, måske to, okay mange indlæg hvor temaet var ligestilling anno 2009. Her tillod jeg mig vistnok at gøre mig morsom på kvindernes bekostning og nævnte en række ting jeg ikke helt forstod var så vigtige. En læser (jeg tror det var en kvinde) udfordrede mig til at skrive om hvad mænd ikke kan undvære.
Nu er jeg jo ikke ekspert qua forskning og analyser, men udelukkende qua empiri og subjektivitet. Men lad os bare kaste os over den alligevel:

Hvad mænd ikke kan undvære

Øl - Den gyldne drik der besejler rigtige aftaler og venskaber. Der er faktisk ingen lejligheder hvor en øl ville være upassende. Fodboldkamp eller begravelse, valgsejr eller søndag formiddag i haven. Sol eller frostvejr? Øllen er din ven! En slags mandens pendant til værtindebuketten.

Fisse - Ja, heller ikke her er der nogle øvre grænser for hvor eller hvor ofte det må indtages. Men i modsætning til øllet er det sundt. Og da flere mænd døjer med dårligt kondital og topmave skulle man måske overveje at de to ting kombineres. Måske lidt underligt til en begravelse, men mænd er meget letafledelige når 'det lodrette smil' er på banen.

Hornmusik? Nej, vel? Men fællessang, dog aldrig i ædru tilstand. De fleste mænd jeg kender er ikke glade for at synge, når de ved andre hører dem, men når kapslerne rammer risten, så kan de da liiige en lejlighedssang.

Tilskuersport - Det at betragte, vurdere og kritisere andre præstation er vores ynglingstidsfordriv. Det kunne vi da have gjort meget bedre, hvis altså ikke...

vi havde skullet tage en uddannelse

vi rejste jorden rundt

vi drak os fulde/røg os skæve

vi fik børn eller koner
Listen over ting der sotd i vejen for en verdensstjernekarriere er i princippet uudtømmelig. Og det handler ikke om om vi har ret. For selvfølgelig har vi det! Det handler om at connecte. Vi mødes i enighed om at de der ovre ihvertfald ikke er så gode som os. Stammeagtigt!
Rat - Vi styrer bilen... ud. Så kan du køre hjem.
Ret - Vi VED ting! Også selvom det måske ikke lige er noget vi ved. Sådan ER det bare. Det er et spørgsmål om karisma, trykfordeling og ansigtsudtryk. Kloge-Åge er jo også et drengenavn!

Powertools - Jo jo den er god nok. Selv de mænd der ikke kan en dyt med skruetrækkeren har alligevel lige en vikelsliber, en retbukker og tolv wienerskruer i en kasse i skabet. Selv min morfar som nok aldrig har lavet meget andet home-improvement end at skære tape over på embalage med en hobbykniv, havde da alligevel en polsøger i værktøjskassen da jeg hjalp ham med at lægge loft. Han var som et lavt barn i Tivoli der havde sneget sig forbi den der træarm der viser hvor høj man skal være, da vi stod i byggemarkedet og læssede brædder i en lastbil. Gulvet blev lagt på loftet, og både min morfar og min mormor bruger enhver lejlighed til at fortælle hvor glade de er for loftet og hvor tit morfar bliver sendt derop... Det er ti år siden nu!

Biler - Hvis vi har øl, men ingen ..... så skal tiden jo gå med noget andet. Og selv de mindst kyndige ved da lige pludseligt (afhængig af antallet af øl) hvad en 'hæk' eller 'skørter' er, eller hvor mange cylindere en Ferrari har, eller hvordan metallak bedst holdes. Vi sparker dæk og polerer forlygter der hvor kvinder snakker sko eller barnevogne.

Lingo - Slang er uundværligt for mænd. Det er noget med at være en del af en gruppe. Forleden overhørte SHM mig telefonere med en kammerat. "Du må hellere have noget knas i lommen", sagde jeg, og hun kiggede på mig "KNAS?". "Jada sedler! De tager ikke dankort". Nogle gange bliver vores interne jargon så intern at ingen andre forstår det vi siger, men det er der ingen der rynker på næsen af, for det har vi prøvet allesammen.


Det er altsammen meget interessant og morsomt, men leder også til listen:

Hvad mænd sagtens kan undvære

Dans - De færreste af os forstår det, de fleste af os er til fare for omgivelserne. De få der danser ædru, godt og gerne, dem stempler vi som bøsser hurtigere end man kan tælle til 2. Når vi har fået lidt øl, og der måske er udsigt til enten nye powertools eller måske mere sandsynligt ..... så er der ingen grænser for hvad vi tror vi kan på dansegulvet. En overgang fik jeg nemt den tvangstanke at jeg kunne løfte kvinder når jeg dansede... Det gik godt omkring 35% af gangene!

Rutiner - Mænd er gladest for debuter. Jeg har vasket gulv, eller jeg har støbt en kage, eller jeg vælter en væg. Selv gør jeg rent med værktøj:
"Det er da klart jeg aldrig får gjort det her køkken/badeværelse/vaskemaskine/slagtehus/viktualierum rent når det er bygget sådan. Det er jo ikke til at komme til... Jeg tror hvis man købte en ny bordplade, rykkede vasken og skiftede vinduerne så ville det være meget nemmere..."
Og vupti; tre måneder og 20.000 senere er det meget nemmere at holde rent. Men det gider jeg ikke. Det tilbagevendende, ensformige, udfordringsløse arbejde det er at fylde en vaskemaskine, eller sortere tøjet, det gider vi ikke! Der er dog undtagelser. Øl og ..... ja det bliver aldrig noget vi ikke finder ork eller tid til;-D

Yngelpleje - Ja ammehjerner, den er god nok. Vi synes det er sjovt at børste tænder på et barn... første gang! Herefter bliver det rutine. Jeg har en søn på snart 12... det er 8760 overståede tandbørstninger, han har en lillebror på 9 = 6570 tandbørstninger. Deres lillesøster er snart 4 = 2920, ialt 18250 tandbørstninger der er afviklet, og med bøjle på alle tre kan vi se at vi kun er halvvejs... Ikke underligt at jeg ikke finder det samme nærvær og kontakt i at få min tolvårige med togskinner på skødet og børste tænder som den nybagte mor der nærmest ikke kan lade være med at amme sit barn. Nok meget godt at det er kvinderne der har bryster! Dels ville børnene dø af sult fordi mænd ikke udholder rutinen, dels ville vi aldrig få lavet noget fordi vi havde travlt med at sidde og lege med vores bryster;-D

mandag den 23. marts 2009

Den Gode Skole

Jeg ved det, for jeg kørte forbi... forleden dag forklædt som voksen!

Sådan synger Kim Larsen om sit barndomskvarter, minderne og alt det der er forandret. Men hvor han føler sig fremmedgjort, umyndiggjort, totalt anonym og forvokset, så var min oplevelse i lørdags den stik modsatte.

Jeg var til 'Loppemarked på Lilleskolen'. Og det er ikke helt så corny som det lyder. Men jeg var forbi min barndommens gade. Det lignede sig selv (minus tilbygninger) bare mindre end jeg husker det. Nu gik jeg også ud i 89/90, så noget større er jeg nok blevet.

Loppemarked er den årlige skolefest, med loppestykke, fællesspisning, lærerband, fadølsbar, auktion og gøgl og spas. Overskuddet går til at sende 7.klasse på en udenlandstur og gamle elever møder op og lægger spareskillinger i en lind strøm (selv smed vi 700,- på trods af finanskrise, to huse, brobillet og alt det andet).

Jeg mødte 5 af dem jeg gik i klasse med, nogle med børn, andre uden. Deres børn skal gå på skolen. Lucky Bastards, det skulle mine egne også hvis ikke skolen lå i Hareskoven ved København og jeg boede i Horsens.

Jeg mødte også en del af de voksne der arbejdede der da jeg gik på skolen. Janni, Claus, Søvnig arbejder der stadig. Bodil, Gunvor og Anne-Marie arbejdede der til de gik på pension. Hvis skolestifteren Jens havde levet, havde han også været der, jeg mener bestemt at jeg genkendte hans kone. En ting er at jeg genkender dem, men de kan også huske mig - mine forældre og mine klassekammerater!

Denne trofasthed, loyalitet eller sekteriske forbundethed om man vil, fik mig til at overveje:
Hvad er det der giver en god skole?

Gennemgående for alle tidligere Hareskoven Lilleskole-elever er at de alle som en intet husker om faglig undervisning! Intet. Ingen bøjen navneord, ingen engelske gloser for hjemme, ingen diktater, ingen lektier, ingen tvang eller manudokteren. Det kan altså ikke skyldes et fagligt højt niveau?

Tilgengæld står menneskerne tydelige for os. Episoderne, de små brudstykker der skaber os som mennesker. Den årlige fælleslejrskole, hvor hele skolen er afsted sammen, og 6. og 7. klasse putter bh-klasse-2.klasse, førend de lusker den medsmuglede sprut op af bagagen og defilerer ned på stranden.
Lærerne og pedellen (der var kok) som sidder kamstive i køkkenet og ryger. Den var nok ikke gået idag?
Ole, min klasselærer, som gik nøgen rundt på lejrskolepladsen. Og i regnvejr havde regnjakke og intet andet på. Selv når han skulle ud efter tømmerflåden ved stranden. Alle de små børns fryd og råben "OLE GÅR I BAR RØV!" og folkevandringen til stranden for at se det.
Jeg husker hvordan Ole skældte mig og en klassekammerat ud, fordi vi havde glemt at aflevere en seddel hjemme og få svarslippen med "Du er en RØV, Thomas!" (Det sagde han sgu, vi gik i 7. klasse og jeg kunne tage det, så det var OK). Han smed os hjem fra skole, tvang os til at cykle 7 km i snevejr ud til vores fædres arbejdsplads og få underskrevet sedlen og komme tilbage!
Men vi glemte aldrig en seddel igen.
Jeg kan huske Ole drak elefantbajere i en lind strøm da vi skulle holde loppemarked "Det er for smerter i ryggen" Goddaw!
Men undervise det kunne manden sgu! Ikke det der grammatik, røv-til-bænk osv. Nej seksualundervisningen foregik med Ole i velourjoggintøj liggende på et bord og give den som henholdsvis mand og dame... Med fødsel og det hele. Det sidder sgu fast endnu!
Han spillede bold med os, løste konflikter med et nærvær i øjenhøjde og en anerkendende indgang jeg kun sporadisk evner at kopiere i min egen lærergerning.
Skolen havde en madordning. Hver elev havde mad med til klassen en uge, to gange om året, men så slap man for at tænke på madpakker resten af året. Og vi fik varm mad to gange hver uge. I 7. klasse begyndte vi at blive på skolen efter skoletid (hvor sker det i dag?) Vi hyggede os så meget. Det var vores skole! Vi stjal også mad fra køleskabet, indtil Ole en dag havde sat en kæde og en hængelås på. Det er fanme humor!

Man kunne nu tro at vi endte i totalt abebur og alle kun lavede det de ville, men... sådan er det også gået. Alle er dog blevet til noget. Jurister, læger, IT-folk, musikere, lærere, sygeplejesker og ingeniører. Det undrer mig når jeg tænker tilbage... Det er ganske få jeg tror ikke forsørger sig selv på et temmeligt godt niveau i dag.

Hvordan kan det så være?
Hvordan kan det være at 'fri-leg' pædagogikken giver selvstændige, empatiske og dygtige mennesker?

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men en del empiri og et par gode gæt fortæller mig at Lilleskolens vægtning af sociale kompetencer og 'interessegruppearbejde' (det der i dag hedder projektarbejde i folkeskolen) gav de kompetencer som efterspørges i dag. Initativ, samarbejdsevne, lyst til at lære, tro på egne evner, udadvendthed og nysgerrighed.

Skolen ligger i skovkanten på en lukket vej. Der er en kæmpe naturgrund, men intet hegn omkring. Vi vidste hvortil vi måtte gå (Ikke ind i skoven) og gik altid lige lidt længere. Men mere end 20-30 meter ind var der ingen der gik uden voksne. Vi følte os som nogle værre nogle, når vi proppede småsten i haveslangen hos skovfogeden, eller kastede mad over hegnet til tosseanstalten ved siden af, men sat i relief til knivstikkerier, røverier , happyslapping og gruppevoldtægter i dag, ser jeg harmløst på det.

I lørdags var jeg så tilbage. Det var som at stå der igen som 13-14-årig. Lærerbandet gav den gas. Vi dansede som vilde, blev fulde og de små børn faldt i søvn under bordene. Jeg fik et fix af at være der igen. Savner skolen, savner dengang, men glædes også over at den er der endnu. At værdierne der består og trives i bedste velgående. Jeg vil stjæle det bedste fra min skoletid, og gå ud og være en tydelig voksen - og mine elever skal heller ikke huske deres lektier, når de tænker tilbage på deres tid med mig!

tirsdag den 17. marts 2009

Venskaber... hvordan er det nu lige det sker?

Så er jeg ved at have summet færdig. Summet i den forstand, at jeg fordøjer indtryk fra en fantastisk weekend.

Lidt update først: Jeg har været igang ca. 14 dage på det nye job.

I onsdags begyndte mange af mine nye kollegaer at spørge mig, om jeg ville være med til floorball om fredagen og en enkelt øl efter arbejde?
Nu er jeg jo forbi en alder hvor man lærer folk at kende gennem institutioner eller uddanelse, og det gør det faktisk lidt svært at skabe connections når man er voksen. Jo ældre man bliver, jo mere oplever man også at folk man møder har fyld nok i deres hverdag og dårligt plads til mere.
Men arbejdspladsen er en af de få platforme, hvor man som voksen kan networke og være heldig at finde nogle man 'klikker' med. Så jeg sagde selvfølgelig ja tak til invitationen.
Det var pissehyggeligt, og bagefter blev en enkelt øl til fem på lærerværelset, klokken blev mange og det forkromede overblik en anelse sløret;-D

Jeg tumlede cyklen hjemad (de ca. 3½ minut det tager) og trådte ind af døren til en SHM, der ligesom jeg ikke gad lave mad eller handle. Pludselig tikkede en sms ind: Konstruktørerne (genboen) inviterede på øl og røg i haven, så vi lod ungerne være unger og kravlede over hækken. Vi forklarede selvfølgelig lige ungerne af mor og far skulle fulde sig i haven mens de så disneysjov;-D
SHM ræsede til Burger King og klarede sin maddag der... Hun tog Kridt-Iglen med over hækken, drengen ville hellere blive tilbage ved deres apparater;-D

Kl. efter x-factor, skak, drinks, vin og øl, tumlede vi hjem igen, og der slog det mig, at nye naboer også kan være en fantastisk mulighed for et nyt netværk. Vi elsker vores, ikke kun Konstruktørerne, men hele vejen. De tre andre par der bor her er på vores alder, er til at snakke med, inviterer på en fredagsøl i garagen eller en forårsfrokost før påske. De sendte os en kurv i anledning af vores unævnelige kobberbryllup og TDC-manden har hevet mig på stadion med sine venner da han fyldte år i sommer, han er typen der 31. januar kl. 9.00 sender en sms til de andre mænd på vejen: "Gider I hjælpe mig med at flytte 'et skab' i kælderen kl.14.?".
Klart vi gad:-D
Selv de gamle pensionister over vejen holder jeg af. Da manden fik hjerteanfald sendte vejen selvfølgelig blomster, og da jeg skrabede mit fortorv for sne tog jeg selvfølgelig også deres.

Den anden ting der slog mig var at jeg skulle have hytten for mig selv i weekenden fordi mine drengevenner kom på besøg. Onklerne. Jeg havde troet at fredag skulle bruges på indkøb og rengøring... Nu drak jeg mig i, og siden over hegnet i stedet...

Så tidligt op lørdag. Handle. Øl, pølser, grillkul, løg? Tjek!

Rengøring, SHM og ungerne kørt til svigermor. Tjek!

Onklerne hentet ved stationen (minus Onkel Lumberjack, som forsvandt) Tjek!

En lang vild dag med konkurrencer, øl og snak. Tjek!

I byen og danse moderne og hjem ved 4-tiden. Tjek!

Søndag med rengøring, tømmermænd og hentning af SHM og unger. Tjek!

Overraskelse: Vi fik besøg af Blog-pude-damen Frøken Fryd og Supermand + Andrea! Og selvom weekenden indtil søndag udelukkende havde budt på positiv connecting med voksne mennesker og fornemmelsen af at have venner, ligesindede, jordforbindelse og sjov, var kaffebesøget om søndagen så meget prikken over i'et. Jeg var godt nok lidt for træt og fyldt med indtryk, til at være rigtigt i hopla, men det var altsammen glemt efter de første ti underlige minutter (for hvordan er det nu lige man snakker med folk man har skrevet sammen med? Hvad siger man? Hvor indforstået taler man? Kan man henvise til ting på hendes blog? eller sin egen?) JA det kunne man godt! Og det gjorde vi. Og vi grinede, drak the, spiste pandekager, pigerne legede, stofjunkierne junkede og Nordmanden var fantastisk. Det lille visit varede fra ved tretiden til ved halv ni-tiden, og hvert minut var bare en bonus.

Jeg havde en håbløst lang dag på job i går, og gik alligevel i min træthedsdøs og glædede mig over samtlige minutter af min weekend. Jeg tænkte meget på at nå at skrive et blogindlæg, men var simpelthen for træt da det sidste møde var færdigt og jeg trillede over trappetrinnet kl. 17.
Alligevel var jeg spændt på at tjekke Frk. Fryds blog og se om vi havde fået gode anmeldelser? For lidt usikker bliver man jo alligevel. Lidt som til en eksamen hvor man føler sig godt forberedt, det går godt og alligevel...? Hvad mon man får?

I kan jo selv læse Marias blog og se.

Til sidst skal der lige lyde et HURRA for SHM, tak for at du lod mig holde en fantstisk weekend!

tirsdag den 10. marts 2009

I ligestillingens navn

Som det måske har fremgået tydeligthar en del af min opmærksomhed kredset om emnet ligestilling de sidste dage. Ja, man må jo prøve nogle ting for at kunne sige hvorfor det er som det er. Så i går da SHM drillende sagde "hva' så, skal du også have en muddermaske?" Jamen så var der ingen vej udenom.

Mens jeg lå og skulle tænke positive tanker og ikke kunne sige noget (20 min. er altså laaang tid for mig), så kom jeg i tanke om en scene i DR's tv-serie Max.

Max og hans far kommer gående op af havegangen til huset, da Steen Cold (spillet af Lars Bom) kommer flyvende ud fra en busk i rustning, krigsmaling og fuld ornat!
(SC)- Nå der blev i nok bange hva?
(Max' Far - der er arkæolog) - Ja imponerende udklædning, hvad er meningen?
(SC - Stolt) Jeg skal spille kriger i min næste rolle...
(MF) - Flot krigsmaling!
(SC) - Tak jeg har selv fundet det i jorden her... det var i blomsterbedet...
(MF) - Hmmm alkalisk rødler... det tyder på at der har været en køkkenmødding her
(SC - imponeret) - Fedt nok
(MF) - Det er altså gammel menneskeafføring du har i hovedet!

Det er sjovt nok i sig selv, men da jeg så den med Kridt-Iglen kiggede hun op på mig
(KI) - Haha far, menneske afføring, hørte du det?
(Mig) - Ja, ved du godt hvad det er?
(KI) - Nej!
(Mig) - Det er lort!
(KI - frastødt) - ADR! Det er da ulækkert!

Her lå jeg altså og tænkte positive, stille tanker med ansigtet smurt ind i noget der til forveksling lignede...

Idag har jeg så sat et par stikkontakter op, pudset en mur op, ryddet op i værkstedet og drukket fire øl på en fridag. Så skulle kromosombalancen være genoprettet;-D!

Kom så, SOMMER!

Jeg savner sol, grønt græs, haven, byggeprojekter, de letpåklædte sommerpiger (eller den meget afklædte Kridt-Igle, der plasker i Murbaljen på fliserne i haven), de kolde øl i skyggen, festival, musik, lyse nætter, sved under armene og gang i grillen... Hvor bliver det af?













søndag den 8. marts 2009

Økonomisk ligestilling - jow tak!

Så havde kvinderne lige deres kampdag. Godt det er overstået og der er et helt år til igen... Hvis bare det var så let, at man kun skulle kæmpe en dag om året;-D

De resterende 364 dage er åbenbart mændenes kampdage? Vi har ihvertfald mig bekendt ingen officiel?
Nå, men i virkeligheden er kamp jo heller ikke noget jeg synes skal dominere billedet generelt. Jeg har altid lagt vægt på at mænd og kvinder er forskellige, og her 13 år efter at jeg giftede mig med SHM, er jeg da dagligt begejstret for at hun er en kvinde! Nu er jeg jo ikke den store kvindretsforkæmpersteoretiker, så min ekspertise er bygget på meget flygtig emperi, men alligevel føler jeg mig lige motiveret for at udgyde mine betragtninger her på bloggen.
Skal mænd og kvinder stadig være ens?
Jeg opfatter ikke kvindekampen i dag som et udtryk for at kvinder og mænd skal være ens. Jeg oplever ihvertfald mange kvinder der meget åbenhjertigt understreger at der er kvindelige egenskaber som mænd ALDRIG vil kunne overtage. Moderrollen som en af de stærkeste bastioner. Og så alligevel...?
(Kridt-Iglen) Far, gør det noget at jeg kalder dig mor?
(Mig) Ja det skal du fanme ikk begynde på
(KI - plagende) Årh kom nu Far, be be?
(Mig) NIX! Der er kun en mor herhjemme og hun sidder der bag skærmen (som en anden Jens Vejmand)
(KI - undrende) Jamen Far... var du ikke en lille pige da du var barn?
(Mig) NEJ! Jeg var da en lille dreng!
(KI - overbærende) Nej Faaar, du er tosset!
Måske har jeg overdrevet med barsel, madlavning og rengøring...? Min internationale kampdag vil have retten til Powertools, fodbold i fjerneren og ALDRIG tandbørstning for mænd som parole.

Den økonomiske ligestilling - en balancegang mellem kromosomernes sammensætning
SHM og jeg har i mange år bøvlet med at jeg har tjent betydeligt flere penge end hende. Det har forskellige årsager, men barsel og graviditeter er altoverskyggende i forhold til at gøre uddannelse færdig og optjene anciennitet og arbejde fuld tid. Men problemet har aldrig bestået i at uligheden i indtægt. Det der har været en kilde til kamp, har været SHM's behov for penge til et personligt forbrug.
Jeg har altid ment at det vi tjente skulle gå ind på en fælles konto, som betalte regningerne for det vi forbrugte. Hvad der måtte være tilovers, kunne vi så beslutte hvad skulle bruges på.
Hun mente i starten at det var bedre om vi hver især indbetalte et beløb til en fælles konto, og så havde resten til os selv.

Et mere modent forkromet overblik
Set i bakspejlet havde det nok været mere økonomisk fornuftigt for mig, men tanken har altid været, at uanset om man er på arbejde, studie eller hjemme med børn, så bidrager man med 24 timer i døgnet, når man er en familie. Begge to. Hvorfor skal den ene så have mere?

Nu er jeg efterhånden ældre, og åbenbart også klogere? Vi har nået et kompromis der hedder al løn går ind på en fælles konto, regninger betales, vi lever af overskuddet (som desværre aldrig er der) og i de perioder hvor vi ikke har to huse, har der endda været råd til at overføre et ens beløb til hver vores 'lommepengekonto'. Det synes jeg faktisk er fair!

Hvorfor var det så nødvendigt med individuelle penge?

Det var det fordi at hun altid ventede pænt til regningerne var betalt, maden købt før hun overvejede om der var råd til make up, frisør, lækkert tøj eller dameblade.
Og var det nu også ting vi virkelig behøvede?
Jeg handlede bare byggematerialer når jeg handlede ind (der er jeg jo afsted alene). Så blev der aldrig noget tilbage sidst på måneden... Det holdt jo ikke!

Men det hele er så nemt nu: Vi har to huse, en bil, lavtlønnede jobs, tre børn og derfor behøver vi slet ikke at bekymre os om fordeling af overskud... Vi hæfter bare solidarisk for gælden... Det er da økonomisk ligestilling!

onsdag den 4. marts 2009

Vulken kommer

Jeg står på badeværelset og betragter SHM. Vi har lige været i bad, en ting vi har gjort jævnligt siden vi lærte hinanden at kende i starten af 90'erne. 15 år!
Dengang så vi anerledes ud. Jeg var bleg og splejset og hun var lang og knoklet, med kort hår.
- Egentligt underligt at vi faldt for hinanden/fandt hinanden, for kønne var der sgu ingen af os der var lige i den periode, tænker jeg. Dengang var hun sådan lidt af en drenge-pige, der hørt hård rock, gik i sort; sorte militærstøvler, sorte cowboybukser (kåbojbukser som hendes veninde fra Horsens kalder dem, sådan siger man åbenbart her?), hullede t-shirts og farvede sit korte hår efter humør.
I dag går hun stadig mest i sort, men har fået skiftet garderoben, så nederdele, udringede trøjer og en masse andet tingeltangel jeg ikke kan sætte navne på har vundet indpas. Hendes hår er langt og natrligt, og klæder hende pissegodt. Jeg priser mit held over at være gift med en kvinde der bliver kønnere dag for dag, år for år. Ikke bare at sige/eller tænke det, men at mene det!
Min tankerække bliver afbrudt af hende som kritisk står og flytter rundt på 'krops-kød'. Hun rakker ned, og min opgave er at afvise og benægte det hele.
- Er mine bryster blevet kedelige de sidste par år?
- Nej, Skat, jeg synes du har nogle dejlige bryster. Jeg synes faktisk de er pænere nu, end før du blev gravid første gang. De er ligesom rundere... sidder hvor de skal. Før var de sådan nærmest lidt forvirrede og på vej forskellige steder hen, jeg ve...
- Tak! Så er det godt! Man skulle tro jeg ikke falder for så billig smiger, men det gør jeg!
- Men hvad så med min røv? Den er da blevet underlig nu! Det er ligesom at der er kommet en ekstra røv... Nedenunder den!?!
- Sludder! Din røv er perfekt, meget kønnere end da vi mødte hinanden. Seriøst det er den. Dengang var den nærmest trekantet og knoglet, nu er den lidt rundere og det kan jeg godt lide!
Hun smiler. Stolt. For jeg har ret i det jeg siger, og hun ved det godt. Men testen er alligevel ikke helt overstået.
- Men hvad sker der med maven? Den var flad engang... men prøv at se nu?
Hun spiler maven ud, skubber hofterne frem og gør sig helt krumrygget. En lille topmave kommer til syne.
- Det der er skaberi, sådan går du jo ikke rundt.
- Nej, men jeg har fået sådan en vulk her foran. Jeg kan næsten ikke passe nogle af mine bukser eller nederdele længere det hele strammer.
Nu ved jeg hvor vi er på vej hen. Nyt tøj!
- Vulk? Sludder og vrøvl. Du ser dejlig ud, og en postelastik om buskeknappen, og en løs trøje, så holder dine bukser mange år endnu.
- JAMEN VULKEN KOMMER! brøler hun teatralsk, smider håndklædet og styrter ud af badeværelset ganz genacht og løber rundt i huset
- VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER!
Jeg fanger hende, og giver mig
- Okay, vi går en tur op i byen og ser om vi finder noget!
En af drengene råber ned af trappen
- HVAD ER VULKEN FOR NOGET?
- ÅRH SÅDAN EN SLAGS SUPERHELT, råber jeg tilbage.
Sådan en slags nøgen, kvindelig superhelt, der har fået 'lidt' på maven, men som heldigvis ikke lader sig slå ud af det!

tirsdag den 3. marts 2009

Arven fra min far...

Så så man lige mig gøre køleskab rent i fredags, og hvad fandt jeg?
Tjah... de to øverste hylder i køleskabet var fyldt med små glas med alt muligt mærkeligt. Det meste var holdbarhedsdatoen overskredet - markant! Hvor kommer alt det skrammelværk fra?
Det er jo mig der handler, så det må jo være mig der køber det. Det er nok noget jeg har fra min far, DMO? Han er mesteren i at købe ukendte ting der lyder spændende
Næh, agurke-østers-relish? Det må vi prøve
Nej se her... Gurkemeje-oliven-ansjostappernade, mon ikke det bliver spist?
Hallo! Appelsinskal-sennepssmøreost. Ind over!
Alle glas bringes hjem, åbnes, bruges en gang og overvintrer siden øverst i køleskabet. Hmmm....
Måske man bare skulle lære hvad man kan lide?

Så er der kasse!

Her i weekenden lavede jeg et par gamle brædder om til en hjemmelavet 'altankasse' til krydderurter i køkkenvinduet.

Lige nu er der bare nogle løg i kassen, men når foråret for alvor får fat, skal Rosmarin, Basilikum og Timian vælte frem i vinduet...

I dag var jeg så nede i byen med biblioteksbøger... Hvad viste synkroniteten mig... Mynte, Rosmarin, Timian, Oregano og Salvie...





I går var der så igen nogle der fik en på kassen! Hurra!









mandag den 2. marts 2009

En lille griner

Og så den helt fantastiske "Hjælp mig Pia" en gammel kending, men den er FED!