tirsdag den 25. maj 2010

What up?


Så fik sommeren fest at gå på... CPB fyldte 30, Gnavpot fyldte 10, vi var fulde det meste af tiden og proppede os med god mad...

Så kort kan det skrives, men der er da også en længere version:

For godt 14 dage siden fejrede vi Gnavpot, som by the way ikke er gnaven mere (ved ikke helt hvorfor han fik det alias, og kommer snart med et nyt). Teltet blev rejst, familien fløjet ind, og efter en tur til Tyskland, fik vi ølkælderen, vinkælderen og madkælderen fyldt op... Jeg fik familien til at skillinge sammen til en gave. Gaven. LEGO MINDSTORMS!



MUM og BPP (BonusPapa) var også inviteret med hendes familie, og selvom det var første gang vores familier skulle samles efterskilsmissen, var stemningen god. CPB og BPP faldt fint ind, og ved 20-tiden kørte gæsterne hjem. Inden da, var de blevet budt på vin, kage, grill-bøffer og hjemmebag. Grill-projektet var noget hæmmet af et bibelsk regnvejr der netop valgte dagen til et oversvømme Horsens.

Min bror, Teknokraten var dog behjælpelig med en presenning, og sammen fik vi etableret et læ, som gjorde grillning muligt!



MUM og CPP blev lige hængende til et glas eftervin og en samtale om hvad der havde været mest mærkeligt (men det holder vi for os selv;-D). Kl.1.30 efter fire flasker vin og en liter gin og utallige dåseøl sluttede vores firemandsfest med at MUM og BPP tumlede gennem Horsens til hendes lejlighed og CPB hjalp mig i seng.

I den mellemliggende periode havde vi både nået at tale parforhold, anekdoter, en af os var blevet kørt ned af en taxa (godt jeg havde hjelm på) og et par af os så middagen genudsendt. BPP inviteret CPB og mig til fest i vestjylland (Blå Thor fest, som vist er noget han holder når han fejrer et togt til Tyskland). Need I say at tømmermænd und alles taget med, så syntes jeg dagen, aftenen og natten forløb perfekt?

Så havde vi ligesom testet telt mod elementerne (det dryppede kun få steder). Og da vi skulle holde CPB's 30 års weekenden efter var det bare et spørgsmål om at skære flere bøffer ud og snitte salat... Samt en lille smule løse ender!

Vi skulle holde en fest for en gruppe sammensat af kollegaer, venner og familie som stort set ikke kendte hinanden. Så vi lagde hovederne i blød (i rødvin) og kom op med konceptet skolefest!



Som mine skarpsindige læsere allerede har gennemskuet dækkede fagene over discipliner af social karakter.

Bordplanen var første punkt, og i stedet for navne på bordkortene var der anagrammer ala "Nu, Raadne Ryg" eller "Shit, grum rebet pels" og "Perhson, kør kane svans". Så var bordkortene trekantede, så på bagsiderne stod der pinlige historier om ejermanden ala "jeg har baldret forruden i min bil med en tre meter lang bjælke" eller "jeg har kastet op i min svigermors opvask". Så var det op til gæsterne at gætte hvor de passede ind i selskabet.
Vi havde så valgt at splitte par op, så man sad overfor sin partner, desuden var kollegaer og familie sat væk fra hinanden for at undgå intern snak.

Dansk var en interview/præsentationseance, hvor bordherre og borddame stillede hinanden et par icebreakers ala "hvad hedder du rigtigt?", "hvor kender du CPB fra?" eller "Hvilke udsigter ser du for Danmarks fremtidige deltagelse i NATO-operationer udenfor Europa efter Anders Fogh har fået stillingen?". Dernæst en runde hvor man præsenterede sit interviewoffer for resten af selskabet. Under tallerknen lå der et kompendium med blyant, skoleskema, interviewark osv.

Dernæst var der hjemmekundskab, hvor mændene grillede bøffer til borddamerne, og kvinderne fyldte bordherrens tallerken fra salatbuffeten. Heldigvis var vejrguderne mere nådige denne weekend.


Hannerne fangede kød og fik det stegt med kold øl i skyggen af pæretræerne, mens kvinderne fik sat grønt på tallerknerne. Hernæst en fabelagtig middag, hvor CPB overraskede sig selv med en sang hun havde skrevet der udleverede pinlige historier og udstyrede hende med underlig påklædning og udstyr, ledsaget af en tale fra undertegnede... (der findes billeder, men CBP har nedlagt forbud mod at det offentliggøres, hvor "jeg er pissegrim med det der på").

Fotolære var klassikeren med engangskameraer på bordene og desinger om at fotografere lystigt undervejs til festen...

Dernæst en kuvert i borddamekompendiet med en matematikprøve (ca. 5 minutter) som skulle løses fælles med bordherren. Behøver jeg tilføje at vi havde lagt det på dette tidspunkt for at sikre os at ingen var ædru?

Et overraskende indslag fra kollegaerne fik afbrudt programmet med gymnastik på plænen forud for desserten og billedkunst. I kompendiet var der tegnepapir, og bordherre/dame skule portrættere hinanden og præsentere det for selskabet. Det blev nogle meget underlige tegninger, men sjovt nok kan alle gæster genkendes...

Næstsidste fag var Kemi, og som nok er gættet, så var det da baren åbnede... Med kaffemaskine, flødeskum, drinksparaplyer, stjernekaster, sugerør, gin, sodavand, vodka, whiskey, likører, baileys og alt der ellers hører til... Det hele havde stået under et klæde, i den anden ende af salatbuffeten, men blev åbenbaret da middagen var overstået.


Sådan så baren ud dagen efter...

Da musikken startede for alvor, havde vi allerede haft et brag af en fest. Folk havde snakket, grinet og spist, så jeg faktisk troede at nu var det nok ved at slutte, men I couldn't be more wrong!

Svigerforældrene var rigtig i stødet, og der blev blandet og blandet, stjernekasterne spruttede og gæsterne (som få timer før ikke kendte et øje og gik generte rundt) kastede sig ud i vilde danse med tigertæppe, refleksvest og cykelhjelm. Der blev lavet tricks med økogrønt og sunget fodboldsange når nye mennesker kom i teltet. En nabo kom pyntet hjem fra byen og kiggede ind. Pludselig stod han midt på spisebordet med en grøn drink (gin/lemon, grønt sugerør, grøn paraply, grøn drinkspind) og ild i stjernekasteren, mens han kæmpede sig plads på klassebilledet som naturligvis skulle tages der...





Der blev danset til Gnags (vilde kaniner 6 gange) og taget underlige sjove billeder og udført vilde stunts...


Det er vildt at ingen på billedet kendte hinanden få timer før...


Og før man så sig om var klokken 5.30 og det var lyst... Gnavpot stod op (og blev komanderet i seng omgående).



Jeg siger tak for festen... og mangler lige lidt søvn

Glæde over alle de nye mennesker der kom ind i mit liv den dag.

Joy over kollegaerne som dukkede op og faldt perfekt ind.

Respekt til den ven jeg har der trodsede storebælt og ene mand dukkede op, iført tigertæppe, festhumør og hjalp med at bære denne fest på rette hylde. Gid man havde flere af den slags!

lørdag den 8. maj 2010

Når mesterskabet fejres...

Alternativt til en lang ode til FCK med fejring af det 8. danmarksmesterskab, er der en lille grinebid her


tirsdag den 4. maj 2010

0 skridt frem og 5 tilbage...

En rigtig lortedag...

Forhistorie:

På skolen (friskole i landdistrikt) er cykler en del af 'penalhuset'. De cykler tit, til alt, skov, bibliotek osv. Da jeg blev skilt var det november. Cykelsæsonen var overstået og dermed ude af tankerne. Det var sådan at professor Teflon kørte på en cykel der var købt brugt til ham for 2-3 år siden. Dermed var den både for lille og slidt i stykker. Gnavpot havde en cykel han fik i fødselsdagsgave da han fyldte 6 eller syv (han bliver 10 år om 14 dage).

Vinteren gik. Tingene udviklede sig. Pengene blev små og børnene store. En dag var det forår, og for en gang skyld var jeg på forkant med situationen. I marts begyndte jeg at scanne dba.dk, og med lidt held fandt jeg to drengecykler til 200,-/stk... Godt nok omkring Randers, men forårssolen skinnede, jeg havde børnene, og dermed bilen, så en lørdag brugte vi fire timer og 400,- + benzin på at skaffe størrelsessvarende cykler. Drengene var i godt humør og glade for at få, taknemmelige over ikke at skulle 'dværge rundt' på småt metalskrot længere.
Faktisk var vi alle så tilfredse, at turens længde, glædesrusen og tilfredsheden med at vi billigt kunne skaffe cykler i de ønskede størrelser, at grundigheden, da vi, efter halvanden time, kom frem, var forsvundet som dug for den stærke forårssol. Derfor fik vi ikke tjekket om alle eger var på den første cykel (den forudseende læser vil allerede nu gætte at det var de ikke!) Da vi, efter endnu en halv time, kom frem til cykel nummer to, var Gnavpot så utålmodig efter at få 'sin' cykel, at han lige trillede en omgang rundt på vejen.
- Den er god far!
Pengene op af lommen og hjem igen. To timer ventede forude, og weekend i bilen er trods alt ikke livretten.

Hjemme igen opdagede jeg at cykel to hverken kunne få sadlen sat ned eller skifte gear. Desuden var dækkene helt slidt ned! Dumme far, for nu ventede der udgifter til dæk, eller alternativt et utal af lapninger, samt gode benmuskler til Professor Teflon, fordi han var nødt at have cyklen med defekte gear, for sadlen kunne ikke sættes ned.
Ingen af cyklerne havde lås!

Men bottomline: 2 knap brugbare cykler i næsten korrekt størrelse skaffet og bragt til skolen. Dagen efter startede de med cykelture på skolen. Dejligt for en gang skyld at være på forkant!

Så meget for forhistorien, men det uundgåelige drama måtte komme...

Forleden var Professor Teflon punkteret på forhjulet (med tanke på dækkenes tilstand mirakuløst at det først skete nu). MUM havde ungerne, og fik bragt cyklen hjem til mig da jeg skulle have børnene i denne uge. Den anden cykel kom også hjem, så der kunne komme låse på.

Jeg fik lappet cyklen i weekenden og var så heldig at der var et fantastisk tilbud på cykellåse (tag 2 til 100,-/stk og få en kasse Ripasso gratis). De to låse kom også på, og her burde jeg så have kørt cyklerne med i skole mandag. Men mer vil have mer, så jeg fandt spanden med cykelprojekter i kælderen, hvori der lå nogle af de dersens moderne magnetlygter (den slags der ikke kræver batterier eller tænd sluk, men som alene virker ved at hjulene kører rundt).
Dem kunne jeg ikke nå at montere i weekenden, men tirsdag skulle C-klassen på gåtur for første gang i år, men bagefter kunne tumlingedrengene da lige lære at montere cykellygter.
Så jeg fik altså mokket cyklerne bag på bilen og lygterne i tasken. Så langt så godt, men nu slutter harmonien...

For da jeg trillede ind på skolens parkeringsplads, ramte jeg et hul, og begge cykler røg af. Det resulterede i en gang kluddermor med metal, og baghjulet der før manglede fire eger forskellige steder manglede nu pludselig ti. Ved siden af hinanden. Det var selvfølgelig den cykel der kunne skifte gear og justere sadlen, mens cyklen der ikke kunne skifte gear og havde nedslidte dæk slap mere nådigt.

Dagen i går gik altså med at bukke jern, så to halvdårlige cykler nu blev til en middelgod. Det krævede flytning af et styk baghjul og udskiftning af et dæk. Men lygterne var stadig i plastikken.
Nu manglede jeg altså en cykel, til et af børnene, så det var unægtelig et tilbageslag af de store. Jeg var sur, irriteret og frustreret.

Her kom CPB igen som en frelsende engel, hendes lillebror, Uncle V (han er 13, men ungerne kalder ham bonusonkel og griner) havde måske en cykel han var vokset fra? en halv time senere havde hun skaffet en cykel størrelse ca. 10 år! Pris 150,-

I dag har jeg så lappet Uncle V's aflagte, sat magnetlygter på 'det reddede vrag' og kørt den ud til skolen.

Så status er nu: 2 cykler, med dæk, gear, låse og lygter. Så måske et halvt skridt frem?

søndag den 2. maj 2010

Så er det i dag...!

Fandt iøvrigt lige de her...




Smukt at de hverken kan kende navne, banehalvdel eller reglerne... Men de lever med. Det må man give dem...