mandag den 25. oktober 2010

Tag dig god tid - og vær opmærksom...

En stor dag

Jeg har fået en ny ven på facebook! Du gætter det aldrig...

lørdag den 23. oktober 2010

Hold nu kæft!

Hvor jeg glæder mig!! I dag får jeg besøg af venneflokken. Der kommer en bil fra Sjælland, med mine barndomsminder, et tog fra Falster med min voksenbagage og en nabo fra det nye liv i Jylland.

Vi skal i bedste Carl Mar Møller stil ud og 'trække tov i noget mudder', vi skal drikke en ordentlig røvfuld bajere, og så skal vi snakke fodbold, forhold, fortid og fremtid. Mon ikke vi vender de politiske varme kartofler? Mon ikke vi skal grille en medister? Mon ikke man er øm i hele skroget når man vågner i morgen?

Det tror jeg nok, men alligevel ser jeg frem til det, og det gør jeg nok også når jeg vågner søndag, selvom der så er et halvt år til vi gør det igen. Nok meget klogt, da kostpyramider og sundhedsstyrelsens anbefalinger er overruled by statsmedisterens egne leveråd.

fredag den 22. oktober 2010

Hvor usportsligt!

Så er der krig! Det kan da godt være at Barca var bedst i forgårs, men nu kommer det frem at målmanden, Pinto legede dommer og fløjtede Santin off-side i en situation, hvor FCK, bagud 1-0 havde en kontramulighed med stor mulighed for scoring...


Det er noget han træner, altså at kunne fløjte som en dommerfløjte, så han kan afbryde modstandernes angreb. Efter at have forpurret Santins chance smiler han ud til bænken og peger stolt på sig selv!

Det er egentlig underligt at fodbold så sjældent har været ramt af netop det problem. Nogle ganske få tilfælde af publikummer der har haft fløjte med og har leget dommer. Det er åbenbart mere usportsligt end kanonslag, raketter, nødblus, mønter, ligthere, streaking og slagsmål på tribunerne.

Jeg synes Pinto skulle have tungen bundet om et udstødningsrør og slæbes nøgen over glasskår, og så tvinges til at arbejde sammen med Tina Nedern-gå i et år, hvad synes du?

Orv ja, det havde jeg nær glemt...

Kender I det, de der perioder, hvor det ene uheld følger det andet? En slags negativ synkronitet? Altså jeg tror faktisk ikke det er fordi man enten er heldig eller uheldig. Jeg tror primært det er et spørgsmål om perspektiv, verbalisering og tilrettelæggelse.


For tiden har jeg haft opgør med banken, kommunen, SKAT og forleden kom jeg ud til det her!


Jeg orker ikke i detaljer at redegøre for de forskellige stridspunkter, men jeg kan opsummere det til, at de nævnte myndigheder nu alle står noteret på samme side i min bog som Tina N, og så ved vi jo godt hvad klokken er slået, ikk?


Men mht. perspektiv, så kunne jeg vælge at blive pissed over det flade dæk, men jeg kunne også vælge at glæde mig over det her produkt, som t.hansen har til en 99'er. Lappeskum, som man sprøjter i det tomme dæk, efter at have fjerne evt. årsag til utæthed. Når dækket er fyldt skal man køre 10 km, med max 60 km/t. En halv time senere så dækket således ud, og jeg havde endda nået at snakke med både min far, min mor og min mormor i biltelefonen.


Det var i samtalen med min mormor at snakken om verbalisering kom op og vende, da hun proklamerede at ønskerne på min blog ikke lå indenfor folkepensionens muligheder. Det ved jeg da godt, men når jeg finder billeder af ting jeg ønsker og skriver indlæg om dem, så er det lige så meget en rettesnor for min egen arbejdsomhed. Jeg får en vej at gå ad.

Og synkroniteten kommer når man mindst venter det, f.eks. som dengang jeg skrev, at jeg ønskede mig gamle tagvinduer til mit orangeri. Puk skrev at hun havde et, og før jeg vidste af det, så har hun skaffet mig to døre, et utal af vinduer og gode bånd til Kranernes By, Puk og Thomas er vel Klunserkongens brohovede i Århus?

Så jeg vil fortsat skrive om hvad jeg gerne vil have, Mormor, for det er som om fokus flytter dværge, eller noget!

torsdag den 21. oktober 2010

Tjek lige det her

Kender I de der boligreportager hvor der vises før- og efter-billeder? Jeg vil nærmest beskrive mine seneste som forkert- og rigtigt-billeder. Men døm selv?


Under entrekarnappen til huset er der en gammel kælderindgang. Der er en trappe ned fra fortorvet, og så en fin gammel dør. Men Puk, som var så flink at sponsorere en masse vinduer og dør til orangeriet, havde sørme også en kælderdør, som lige præcis passer i hullet ud mod gaden.


Hvilket åbnede op for muligheden for et viktualierum/walk-in køleskab.


Nu har jeg sat hylder i begge sider, lagt lys ind og skiftet låsecylinderne. Nu går man direkte fra kælderen ud i øl-kælderen. Og her til aften kunne jeg også sætte bageplader med brød der skal langtidshæve 'ud' i kulden.


Hvad synes du om min øl-kælder?

Slid i ferien

Apropos undervisningsministeren, så har vores lokum også trængt til en opfriskning, og det betød at bræddeloftet kom ned, og malingen frem.


Det lille vindue, dørkarme og døren fik også lige en overhaling med hvid maling.


Så nu er der mere stuerent på mit kælderlokum end i undervisningsministeriets lederkontor!

Gæsteskribenter hos Det Forkromede Overblik

Og endda af den prominente slags. Ladies and gentlemen, I give to you... Dadadada The Undervisningsminister!!!

"Åbent brev til de danske lærere

Af Tina Neder gaard, undervisningsminister.

Jeg er også ærgerlig over, at partnerskabsdrøftelserne brød sammen. Men Anders Bondo Christensen står alene med sin opfattelse af forløbet.

'Det er vel ikke processen eller forløbet, der er det interessante. Det er eleverne og vores fremtidige skole', mener Nedergaard

'Det er vel ikke processen eller forløbet, der er det interessante. Det er eleverne og vores fremtidige skole', mener Nedergaard

Fremtidens folkeskole, dens lærere og de kommende generationer af elever ligger regeringen meget på sinde. Derfor nedsatte den i begyndelsen af året Skolens Rejsehold, og derfor indkaldte statsministeren til et nationalt partnerskab om folkeskolen.

I sidste nummer af Folkeskolen gennemgik formand for DLF Anders Bondo Christensen detaljeret sin kalender og harcelerede over forløbet omkring partnerskabsdrøftelserne. Han er meget utilfreds med, at drøftelserne brød sammen.

Jeg er også ærgerlig over, at partnerskabsdrøftelserne brød sammen. Men Anders Bondo Christensen står alene med sin opfattelse af forløbet, og hans utilfredshed deles ikke af alle de politiske deltagere i partnerskabet.

KL's formand Jan Trøjborg er på KL's hjemmeside citeret for at sige: »Det er dog glædeligt, at KL ved flere lejligheder har haft mulighed for at fremføre sine holdninger over for regeringen, og at regeringen har lyttet til KL«, ligesom formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte skriver på sin blog: »Jeg var optimistisk helt frem til det endelige sammenbrud i forhandlingerne onsdag den 29. september«.

Det er vel heller ikke processen eller forløbet, der er det interessante. Det er eleverne og vores fremtidige skole.

Regeringen er gået langt for at imødekomme DLF. To ud af de tre mål, som DLF præsenterede på Marienborg i juni, er indarbejdet i regeringens udkast til partnerskabsaftale. Det drejer sig dels om at halvere antallet af unge, der forlader folkeskolen uden at kunne læse. Dels om at unge fortsat er i uddannelse, et år efter at de forlader folkeskolen. Det er indarbejdet i målet om et højere ambitionsniveau.

Problemet er, at DLF hele vejen igennem forløbet har været uenig i regeringens høje ambitionsniveau for folkeskolen. Et ambitionsniveau, som jeg tror deles af mange af jer lærere. I processen kom dette frem ved, at DFL ikke tilsluttede sig regeringens mål om, at ambitionsniveauet skal sættes op, og at elever i 8. klasse i 2020 skal kunne det samme, som elever i 9. klasse kan i dag.

Desuden overraskede det mig noget, at et element som lærernes sygepension var indeholdt i Lærerforeningens oplæg. Det er et element, der retteligt hører hjemme i en overenskomstforhandling frem for i en forhandling om at løfte elevernes faglige niveau.

Kernen i min opfattelse af en god folkeskole er faglighed. Det er elevernes faglighed, der skal bære os ind i fremtiden. Det er deres kunnen, der skal sikre Danmark vækst og velstand fremover. Derfor er det essentielt, at vi tør forvente noget og tør stille høje krav.

Hvis ikke parterne vil skrive under på, at folkeskolens ambitionsniveau skal være i top, og hvis de ikke vil skrive under på, at de danske elever skal ligge i top fem i verden, og på et mål om, at 8.-klasser i 2020 skal være lige så dygtige, som 9.-klasser er i dag - hvad er så ambitionen for den danske folkeskole?

Skal vi være gennemsnitlige? På linje med de andre OECD-lande? Skal eleverne overhovedet forbedre sig fagligt - ud over at blive bedre læsere?

Regeringen vil ikke slække på dette høje ambitionsniveau. Mødet på Marienborg den 29. september viste, at det vil en god del af de øvrige deltagere i partnerskabet heller ikke. Herunder erhvervsorganisationerne, der repræsenterer de virksomheder, som skal konkurrere mod andre lande, der bare stormer frem.

I rigtig mange situationer er det godt at stå sammen. Men en regering skal vide, hvornår midlerne og metoderne kommer i vejen for målet. Den danske folkeskole skal gøre eleverne dygtigere og i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal klare os i de kommende videns- og vækstkapløb og vedblive at være et af verdens mest velstående lande. Derfor måtte partnerskabsdrøftelserne bryde sammen.

At partnerskabet ikke kunne videreføres på et skriftligt grundlag, ændrer dog ikke ved, at jeg fortsat vil inddrage aktørerne i folkeskolen - herunder naturligvis Danmarks Lærerforening. Men vetoret på bekostning af eleverne vil og kan jeg ikke give nogen."


And now... in the red corner... The Talking Tiger... Anders Bondo


Af Anders Bondo Christensen 15. okt. 2010 kl. 14:26

Af: Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening

Kære Tina Nedergaard, på lærernes vegne vil jeg gerne takke for dit brev. Vi lærere i den danske folkeskole har dog svært ved at genkende fremstillingen af forløbet om det nationale partnerskab.

Vi modtog jeres aftaletekst om eftermiddagen fredag den 24. september, med besked om, at vi kunne komme med ændringsforslag. Udspillet viste sig dog at være et take it or leave it.

Mandagen efter aflyste du som bekendt det nationale partnerskab, før parterne havde været samlet blot én gang. Først meldte KL og Skolelederne fra. ”Vi kunne ikke skrive under på oplægget i den form, det havde”, lød det fra Skoleledernes formand, Anders Balle. ”Hvis et partnerskab skal give mening, så skal man kunne komme med noget input i forhold til indholdet”, var reaktionen fra KL’s formand, Jan Trøjborg, da du og regeringen hældte parterne ned af brættet.

Og lærerne? Vi meldte aldrig fra. Vores brøde bestod i, at vi igen-igen kom med konstruktive forslag til et nationalt partnerskab, der skulle løse nogle af folkeskolens problemer her i 2010 og i de kommende år.

Det blev taget meget ilde op. Og af uvisse årsager fandt du det nødvendigt at meddele sig via TV2/News, i stedet for at ringe til mig.

Det mest besynderlige i forløbet har dog været, at vi siden foråret har været drivkraft i en proces, hvor tavsheden fra regeringen var nærmest larmende. Derfor var jeg i starten september nødt til at skrive direkte til statsministeren for at spørge, om der snart skete noget.

Men allerede et halvt år tidligere, 8. marts 2010, gjorde jeg opmærksom på, at det i et reelt partnerskab måtte være muligt at drøfte såvel mål som midler. Og så sluttede brevet i øvrigt med opfordringen til et møde, fordi det hastede med at få etableret partnerskabet.

Brevene med mere er alt sammen dokumenteret i en tidslinje, som jeg ikke har hørt du eller andre gøre indsigelser overfor.

Jeg kan godt forstå, at det er ubekvemt for regeringen at tale om folkeskolens tilstand i 2010. For regeringen har jo haft magten i de seneste 9 år til at indfri alle de ambitioner, de måtte have, herunder magten til at sikre folkeskolen blot en rimelig balance mellem ressourcer og ambitioner.

BDO Kommunernes Revision dokumenterede i foråret, med udgangspunkt i regeringens og kommunernes egne tal, at ressourcerne pr. elev til normalundervisningen i perioden 2002-2009 er faldet med 6 pct. I samme periode har I pålagt skolerne elevplaner, kvalitetsrapporter, flere timer, nationale test og en række andre opgaver.

Det har ikke kvalt vores ambitioner om en endnu bedre folkeskole. Lærerne opfordrer stadig til, nu på femte år, at der etableres en national indsats, der kan nedbringe antallet af elever med dårlige læseegenskaber. Regeringen kunne allerede i 2005 have taget vores udstrakte hånd, så vi sammen kunne give de danske skoleelever et reelt læseløft.

Med udgangspunkt i forskningen har vi også foreslået, at lærerne får en reel og målrettet efteruddannelse. Derudover har vi argumenteret for, at Danmark skal stoppe med at forfølge en kunstig PISA ranking – fordi PISA ikke fortæller om de mange væsentlige kvaliteter, der kendetegner de danske skoleelever.

Regeringen er god til at formulere ambitiøse målsætninger. Målet om at 95 pct. af eleverne skal have en ungdomsuddannelse er både ambitiøst og rigtigt. Men vi er længere fra målet end nogensinde. Hvorfor tog regeringen ikke mod vores konkrete forslag til initiativer på området?

Så her står vi nu. Regeringen har sat kikkerten for det blinde øje og kigger langt ud i horisonten. Det er fint med flotte målsætninger. Elever, forældre og lærere, med fødderne solidt plantet i virkeligheden anno 2010, efterspørger midlertidig også konstruktive løsninger på reelle problemer i skolerne. I dag og ikke om 10 år.

Budgetlægningen i kommunerne dokumenterer med al tydelighed behovet for løsninger her og nu. Oveni de gentagne besparelser i de senere år, skal der nu spares yderligere mange hundrede mio. kr. i 2011. Det er dramatisk, uholdbart og uacceptabelt for alle, der vil give folkeskolen et løft. Der er brug for at vende udviklingen, ikke tomme valgløfter og uforpligtende snak.

Jeg håber, at du og dine kollegaer i regeringen med tiden indser, at et reelt partnerskab er vejen frem. Et partnerskab, der bygger på en ærlig vilje til at gøre folkeskolen bedre i dag. Dét er at være ambitiøs på folkeskolens vegne. Lærerne er parate.



mandag den 18. oktober 2010

Efterårsferie i billeder

Efterårsferien har ofte noget "Stilhed før stormen"-tema over sig. Sommeren er forbi, og nu kommer den kolde, mørke og våde tid, så alle 'skodder' skal efterses, al træværk tjæres og alle depoter fyldes op.

I den moderne familie betyder det åbenbart at alt skal males? CPB er ihvertfald gået amok i en rus af panellak og plastikmaling, så mens jeg forsøger at feriere, fiser hun fra sted til sted med pensel og rulle og efterlader et hvidt spor af og en 'frisk' duft af maling.


Badeværelset ovenpå fik turen i går, hvorefter hun introducerede begrebet møbeltetris, som kort fortalt går ud på at hun har en pensel og en spand panelmaling, og jeg 'har' alle møbler i stuen, som jeg skal flytte fra væggene i det tempo hun kommer omkring.


OG tanken er da præcis rigtig. Der er så meget man vænner sig til, når man bor i det. Det her bræddeloft på kældertoilettet f.eks. CPB spurgte om jeg egentlig godt kunne lide det sådan? Næh, jeg havde bare ikke lige tænkt over hvad der skulle stilles op med det... Det havde hun så: Det skal da ned, så det kom det i dag, og i morgen kommer der sikker billeder hvor det er nymalet!


Vi ferierer da også ud af huset. F.eks. så har vi bjærget denne her, og i morgen er der tagbøjler der skal hentes i Århus. Så er der forberedt til skituren til Sverige...


Og ungernes Græskarmand er også kommet ud!


Det var vi også i lørdags, hvor CPB's forældre gav frokost. Den sluttede efter midnat, da vi havde været på værtshus, til koncert og på nat-pizzaria... Koncerten var med hende her!




Når alderen presser...


Som den opmærksomme læser vil have bemærket fylder jeg snart 34 år. 34 år!!! Jojo, den er god nok, Det Forkromede Overblik er ved at blive Det Forkalkede Overblik. Og ja jeg skal da tidligt op og tisse om morgenen, jeg synes tit jeg fryser og jeg er begyndt at synes om marcipanbrød.

Men det er først når man begynder at overveje om ens forældre kan blive i hjemmet, eller om man skal finde en bolig hvor der er ansat nogle til at kigge efter dem, at man er gået hele vejen fra kikset/usikker teenager, over ung og uansvarlig, gennem bekymret forælder til bekymret barn, at cirklen ligesom slutter.

Min mor skvattede ned fra toilettet i går og slog hul i hovedet...

Hun var hverken fuld eller faldet i søvn, men hun skal op og stå på toilettet når hun har været i bad, fordi vinduet skal åbnes så dampen kan komme ud.

lørdag den 16. oktober 2010

Efterårshygge

Når børnene nu holder efterårsferie hos deres mor, havde vi lige brug for en hyggelig afsked her til formiddag, og for en 20'er i Netto får man græskar. Halloween-græskar, endda (i modsætning til påskegræskar?)

















Nå, men sådan et landede jeg i morges i Netto, og så gik tegnestuen ellers igang, og se lige hvad det endte med:












Ungerne var vildt engagerede og hyggelige at lave uhyggelig græskarmand med, så det var en perfekt måde lige at nå lidt efterårsferiestemning, også selvom de ikke skal være her den næste uge...

God ferie til alle blogister!



Ahhh... Kaffe!

Serveret med kærlighed. Jeg afleverede ungerne hos MUM og Fyrbøderen, som til gengæld bød på kaffe på terrassen. Jo tak, det ville jeg da gerne...

MUM spurgte Ældste-Knægten om han ikke ville lave sin far en kop kaffe?
Jo da, sagde den søde og omsorgfulde knægt!

Et kvarter senere sad vi i haven og undrede os over om han havde glemt det?

Ud kom han stolt med en kop kaffe med mælk, flødeskum og noget 'krymmel' on top... Spændende! Men i stedet for nescafé havde han taget stempelkaffe, så det var en knasende oplevelse, som jeg havde fornøjelse af længe efter. Men det det med at tage noget der ligner, er åbenbart noget han ikke har fra fremmede?

Hvad Burger King gemte...

Fredag var road-trip-day. Vi er så småt ved at gøre klar til skiferien, så jeg havde fundet en tagboks i Møgel-Tønder (sådan føltes det), og dermed trillede kareten afsted.

Jeg er jo stor dba.dk-bruger, og køber ALDRIG noget til fuld pris der. Jeg har nu skaffet Ældste-knægten nye snowboardstøvler, en ny skijakke og arbejder på et par hjelme til begge knægte. Og til at transportere det hele havde jeg så fundet en 'næsten ny' skiboks, som jeg fik fra 350 ned i 175,-.
Eneste ulempe var at vi skulle syd for Kolding for at hente den, men det går jo nok alt sammen. Sådan en krabat skal jo gerne ligge på et par tagbøjler, så sådannogle havde jeg også fået kig på til en 75'er i området hvor skiboksen var lokeret.

Men da vi kom frem til bøjlerne, var de ikke forlignelige med rælingen på C5'eren, så derfor måtte vi videre mod tagboksen uden bøjler og så mokke den ind i bilen. Hele manøvren kostede et par timers for-øvelse til sverigesturen, men der fik vi så også testet vores evner på tur. CPB gav cola og slik fra tanken, fik testsovet passagersædet og ungerne fik spurgt "hvornår er vi der?" mere end én gang. Yngste-Knægten fik testet GPS-app på min iPhone og vejledt os til både bøjler og boks.

På hjemturen dikterede CPB, Kridt-Igle og Yngste-Knægt Burger King, og CPB gav!
At tale om bonus?

Men på Burger King kunne jeg konstatere at vi er rene novicer i forhold til det par der camperede på græsarealet foran Burger King. WTF? Er det efterårsferien?!?!

Hyggeligt så det ud, akkompagneret af E45 i baggrunden og med udsigt til Horsens V's industrikvarter og transportcenter...

fredag den 15. oktober 2010

Så er det ferie...

Man kan da ikke andet end at blive glad i låget over at TV-glad har fået et østrigsk husorkester.

torsdag den 14. oktober 2010

Agent Schmidt slår til igen

Her gik man lige og troede at man var blevet lidt material, og at der skal være et æble på al elektronik før det er ok, men så midt i Netto hiver Ældste-knægten en papæske med en iPhone-højtaler ned fra tilbudshylden.

Den kostede 200,- og da knægten ikke har hverken iPhone eller iPod, har vi ligesom haft diskussionen for en måned siden. "Nej, du skal ikke købe den!"-agtig, med træt far stemme. Det blev enden på den snak dengang.

Fandme om ikke stuntet gentager sig igen i dag. Og nej vi skal ikke have den der! Indtil geniet siger: "Jamen det er en gave til mor... (som har fødselsdag i juni) ... øh... jeg mener Fyrbøderen (som har fødselsdag om en uge)... vi køber den for vores egne penge?". Og lige der i Netto forsvandt de fine fornemmelser for æbler på elektronik, for mine store drenge er blevet sådan nogle, der husker folks fødselsdage og selv betaler deres gaver!?! Hvor fanden kom det fra?

Senere siger Yngste-knægten på 10: "Far har du en saks og noget tape?"
Og ja, det har jeg da, og nu tror jeg, de har pakket iPod-højtaleren ind i sort papir med røde roser.
Jeg ved ikke helt om den er til Fyrbøderen, eller om de forsøger at bortlede min opmærksomhed fra at jeg snart fylder år, men uanset om den er til Fyrbøderen, eller om det er et slet skjult smoke-screen fordi jeg har fødselsdag om en måneds tid, så er jeg så stolt af de drenges selvstændighed og gavmildhed at resten af aftenen bliver med et smil på læben!

Og overskriften? Kan I huske "Slå Først Frede"-filmene. Der var en agent som med ufattelig diskretion og effektivitet kunne fjerne al opmærksomhed om selv de mest lyssky affærer... Ok en anelse ironi kan være blandet ind i det, men ham kom jeg altså til at tænke på da drengene i dag skulle lave decoy...


mandag den 11. oktober 2010


Disse løse rør er meget løse. Størrelsen er 32'' i livvidde og 34'' i benlængde, så mine 91 danske centimeter som efter 2,54 skulle svare til str. 36, må være udtryk for en form for storhedsvanvid.

Jeg ved faktisk ikke om jeg tør binde an på en net-størrelse nu, for hvad skal jeg vælge?

32 er den størrelse jeg har lige nu, men de er for løse.
Så skulle man måske umiddelbart bestille en 30'er, men hvis jeg tager mål og regner siger tabellen, som Leo linkede til, at jeg skal bruge 36?

Gåde råd modtages gerne...

Porcelæn til 'den pæne ende'

Efter gårsdagens indlæg om toilettets lyksagligheder, ser jeg mig fristet til at fokusere i den anden ende. Der hvor maden bliver serveret.

Forleden baldrede Ældsteknægten nemlig en desserttallerken, da han i bestræbelserne på at tømme opvaskemaskinen (i kun EN arbejdsgang) tabte en tallerken (ud af den stak lodrette tallerkener han forsøgte at mokke ind i skabet).

Nu er jeg principielt af den overbevisning, at dyre ting i hjemmet er forældrenes ansvar/ønsker og umuligt at navigere efter for børn. Da mine egne børn var små var alt glas/porcelæn fra genbrug eller Ikea, så børnene netop ikke smadrede 'arvestellet'. Han kunne jo ikke vide at den tallerken han tabte var en til 150,-. At han ikke kan læse prisen ved at kigge på en hvid tallerken siger jo sig selv. Det her var bare en Pillivuyt Plissé, som jeg havde fået i gave af min mormor og morfar for et par år siden (måske hvad der svarer til et forskud på arvestellet?).
Derfor var det vi efterfølgende snakkede om ikke tallerkenens fabrikat og pris (det er jo voksne der har valgt det dyre), men hans forsøg på procesoptimering ved at tage alle tallerkener ud af opvaskemaskinen på én gang.

Hvor om alting er: Før havde jeg 5 tallerkener, nu er der kun 4, vi er jo 5 herhjemme, så jeg ønsker mig desserttallerkener fra Pillivuyt, i den serie der hedder Plissé. De skal være hvide ligesom dem jeg har i forvejen. Så Mormor, hvis en ny regering er for meget, så en stueren tallerken måske?

søndag den 10. oktober 2010

Fram klamt til regulært


Al den snak om ny regering, lumske bagtanker og stuerenhed, har fået mig til at se på toilettet med nye øjne. Som et sted at komme af med sit lort!

Men så er det lige jeg kigger på mit eget lokum. Med nye øjne, og faktisk er det mere end klamt. Altså forstå mig ret, der bliver da gjort rent og luftet ud, men det står faktisk som dengang jeg købte huset for 2 1/2 år siden, og som meget andet vænner man sig til elendigheden.

Farven på væggene er noget man bedst kan karakterisere som æggeskal, værst som skidengul. Vinylen er også i den uringulenuance, og grumset der hvor den tidligere beboer sikkert har haft en hundekurv da dræberhunden var hvalp? Vil slet ikke tænke over hvorfor det er så medtaget lige der!! Møblementet er i noget klamt valnøddelaminat, med en vask i noget der skulle give indtryk af sort terrazzo?
Men det værste er lokumsbrættet, som er af massivt træ, i en mørk nuance, men som har 'tabt' 3 ud af 4 af de dersens støddæmpere, som skulle holde brædtet fri af porcelænen. Uden at skulle gå i intime detaljer med min datters fysiologi kan jeg bare konstatere at hun formår at strinte under brædtet foran?!? Da der er hermetisk kontakt mellem brædt og kumme resulterer det i at der altid er meget mørkegule aflejringer på kummen der, og at al lakken er skrællet af brædt foran på undersiden. ADDRADRDADR!!!

Derfor: I efterårsferien maler jeg badeværelset. Der skal være hvidt, men for at stuerenheden kan finde sit indpas, er jeg også nødt til at have et nyt brædt at sidde på, udfra devisen "nye koste fejer bedst", må det jo gælde at nye lokummer skider bedst? Så derfor har jeg set mig varm på dette her. Det er med noget smart de kalder soft close, som betyder at brædt og låg ikke kan knaldes mod fajancen, men stille og roligt glider på plads.

Kan man få det stort nok til at skylle undervisningsministeren, udenrigsministeren, statsministeren og natochefen ud?

Gennemskuet Fogh

Jeg tror at 'blå stue' i virkeligheden er ved at føre Anders Foghs vision om en minimalstat ud i livet. Bag alle deres hule floskler om at "Danmarks skal have en bedre folkeskole", der ribber de skolen for værdier, for i sidste ende at jage de ressourcestærke forældre over i private tilbud, så skatten kan sænkes, og så lade de svage sejle deres sø?

Danmark havde engang en venstrepolitiker, der skrev en bog om at afvikle velfærdsstaten. En dag fik han mulighed for at gribe den ultimative magt; stats-ministerposten, men måtte som betingelse for det afsværge sig sine gamle visioner om brugerbetaling, som verdens ottende vidunder.
Problemet er bare, at han løj. Han har aldrig fortrudt sine tanker eller droppet sine principper. Han havde bare indset, at trækket væk fra offentlig service var længere og sejere, end folk havde fantasi til at se det udført.
Listig som han var, gik han i gang med langsomt, men sikkert at fjerne værdierne i den offentlige sektor. Nu godt ti år senere, er vi der hvor visionen kan virkeliggøres. Vi kan nedlægge hospitaler, plejehjem, vuggestuer, børnehaver og skoler. Vi kalder det bare noget andet, f.eks.
Vækst
Rationalisering
Effektivisering
Krav
Kvalitet
Resultater
Krisestyring

Og manøvren er så snedig, at de anklager dem der står på gulvet for ikke at 'levere varen', hvorfor vi, som skatteborgere, kan kræve mere for vores penge, eller som minimum det samme til en lavere pris. Optimalt set forlanger de begge dele, alt imens de gnider sig i hænderne over at opgaven selvklart bliver vanskeligere at løse næste år, men dermed endnu nemmere at angribe.

Hvorfor dette angreb på velfærden?

Fordi kongstanken hele tiden har været at slippe så billigt som muligt. At rage mere til sig selv, og undgå at dele med dem der enten ikke har muligheden eller evnerne til at rage til sig. Med andre ord, at afvikle servicen, for at kunne sænke skatten.
Det er bare en upopulær beslutning, så derfor er Fogh trådt tilbage, og har indsat en spritstiv nikkedukke til at udføre de befalinger som Mørkets Fyrste ikke selv vil tage ansvaret for.

Som en dukkefører trækker Anders Fogh i trådene og rejser kritik af 'det lave serviceniveau og de høje omkostninger' uagtet at folk gør deres bedste for færre og færre midler. At lyve om omkostningssiden, og dermed øge kravene, til helt urealistiske ambitioner, har til formål f.eks. at skræmme ressourcestærke forældre til at flytte deres børn til private skoler og børnehaver. Når først de forældre som arbejder, betaler skat og stemmer er overbevist om det katastrofale svigt deres børn udsættes for ved at gå i dyrt offentlig skole, så flytter de børnene, og de fattiges børn kan stables i de tomme lokaler til en vhs-film i båndsløjfe, mens de sammenlægges med andre børn fra tilsvarende kår.

Så kan venstre sænke skatten, lukke skoler og samtidig bevare magten og vælgerne fordi de fik ret. Folkeskolen var for dårlig. Problemet er bare, at det er dem der gør den dårlig. Så tro ikke 'blå stue' over en dørtærskel, når de siger at de ønsker bedre resultater. De arbejder hårdt og målrettet for det modsatte!

fredag den 8. oktober 2010

Når kontrollen skal strammes op

Dette klip minder mig om politikernes flashen af holdninger og tiltag mht. folkeskolen, som de mener ikke har rent mel i posen. De mener at lærerne laver for lidt, for dårligt og for dyrt, lidt parallelt til denne ordensmagtrepræsentant, som skal kontrollere at bilisten ikke har alkohol i blodet.



Jeg tænker især på en borgerlig mor, som bryster sig af at være fra Nordjylland, og af den grund stå for værdier som ærlighed, arbejdsomhed og troværdighed. Stakkels nordjyder, hvorfor skal hun hele tiden kaste smuds på dem, ved at inddrage hendes 'etnicitet' som et argument for et karaktértræk?
Tror nok lige det ville give bagslag, hvis Helle T evig og altid skulle hæfte en verbal by-line på sine synspunkter i stil med "nu er jeg jo fra Østerbro, så...".

Men de borgerlige i Italien kan åbenbart også 'gå på vandet' og tillade sig hvad som helst når bare de har et visitkort der siger "Politiker"


torsdag den 7. oktober 2010

Hjælp ønskes

Som tidligere nævnt skal jeg snart erhverve mig nye benklæder, men da jeg ikke har gjort det længe, er jeg i tvivl om min størrelse.

Det er så heldigt, at forskellige brugerundersøgelser viser at min blog læses af 56% amma-armada, 32% fra tylreservatet, og et par mænd, som måske går med bukser. Derfor har jeg begrundet håb om en hjælpende hånd, altså til at finde den rigtige størrelse...

Jeg måler 91 cm om livet og 100 cm i benlængde, men når størrelserne hedder 32, 34 eller andet, så tænker jeg straks: "Det er jo ikke shorts jeg skal have". Måler jeg rigtigt? Hvad størrelse har jeg...

Sorry, hvis billedet frastøder, men googl målebånd og se om du selv kan finde et mere passende?

onsdag den 6. oktober 2010

Men mest af alt ønsker jeg mig...

Kære Mormor, forleden da vi snakkede, sagde du, at du gerne ville give mig en fødselsdagsgave, men ikke noget af det der stod på min blog. Men Mormor, jeg har et ønske, jeg ikke tror, du ville betænke dig to minutter med at give mig, hvis du kunne?

En ny regering!

Den skal være fair, fremsynet og fokuseret på at stoppe individualisering i det her land. Skattelettelser skal udskiftes med retfærdighed og omsorg.
Den skal lukke hullerne hvor skuden tager vand ind.
Den skal sætte gang i vores offentlige sektor igen. Anlægge storslåede byggerier, eller som minimum sørge for at vedligeholde det der allerede er, f.eks. plejehjem, daginstitutioner, skoler og veje.

Vi skal væk fra økonomisk kassetænkning og stordrift, og tilbage til nærhed, omsorg og omkostninger. For velfærden koster, og jeg forarges over at se alle dem der har behov for hjælp ladt i stikken efter den amerikanske model, som fremhersker indenfor forvaltning. Senest har en af de borgerlige foreslået at kommunale chefer får indefrosset 10% af deres løn, som kun udbetales efter at resultaterne er nået. Hvad hjælper det, når de lige er steget 25% i løn?
Samtidig med at man lukker for tilbud og tiltag for dem der virkelig mangler? Fordi det ikke er rentabelt?

Så kære Mormor, vil du ikke genoverveje og give mig en ny regering, hvis du falder over en? Den behøver ikke være hverken dyr, stor eller af et bestemt mærke. Den skal bare være menneskelig (farven er ligegyldig) og den må gerne være brugt, bare den virker.

Fej for egen dør - Føj for satan!

Usaglig, mudderkastende debat. Dugfrisk fra fadet og lige som vi vil have den. Jeg forarges selv tit over historier i medierne, så derfor kan jeg da godt forstå at en påstand som nedenstående vækker harme og forargelse i det ganske land.

”Det går ikke. Det kan simpelt hen ikke fortsætte. Vi har verdens dyreste folkeskole, så duer det ikke, at lærerne kun underviser tre timer om dagen,” sagde Lene Espersen.

Nu er det bare sådan, Lene, at der hvor jeg arbejder er der ingen der underviser tre timer om dagen. Jeg ved ikke hvilke lærere det er du har mødt, men alle dem jeg kender underviser mere end 23 lektioner om ugen. Og selvom du gerne vil have at vi er lidt mere sammen med børnene, så vil du jo også have mere kvalitet i det der foregår imens. Du vil bare ikke acceptere at det koster mere?
Jeg ved ikke hvad pengene går til i Verden Dyreste Folkeskole, for når vi vil købe en bog, er det nej, når vi vil tage en tur, er det nej, når vi vil invitere en gæstelærer, er det nej, når vi ønske nye møbler, er det nej, en computer, nej, bedre bygninger, nej! nej, Nej NEJ!!!
For ti år siden blev jeg lærer, og siden da har beskeden fra ledere på 5 forskellige skoler været: Vi har fået at vide, af byrådet/skoleudvalget, at vi igen i år skal spare, så vi skal bruge færre penge end sidste år! Ti år i træk har vi minimeret omkostningerne ved undervisning, så hvor er det der snart kan spares mere?
I vil have mere kvalitet?
I vil have mere kvantitet?
I vil have lavere omkostninger?
Jeg væmmes over at høre politikere udtale sig om hvad skolen efter deres mening bør levere af resultater.

Vi har politikere der holder ferie tre måneder om året, men som alligevel lægger deres ferier med familie udenfor ferien på jobbet, og forsømmer møder!

Det kan være at danske lærere/elever i Verdens dyreste folkeskole ikke leverer de ønskede resultater, men hvilke rammer er det politikerne stikker ud? Og, som Terkel ville sige: "Hva med dig selv? Hvilke store udenrigspolitiske resultater er det du leverer? Hvor ligger Danmark på den rangliste? Hvilke resultater leverer vores regering?"
Den ene af disse highlightede påstande er sand! Hvilken tror du?

En uhyggelig vision

Det borgerlige rædselskabinet. Maskefald! Det er dem der styrer vores land?!?!




Er det bare mig der finder det direkte usmageligt, at man ripper musikken fra en klassisk nødhjælpssang, der handler om at hjælpe mennesker i nød, når den borgerlige regering i ti år har skåret i nødhjælp, integrationspakker, asyl, ophold, socialhjælp for at financiere skattelettelser til de rige?
Tror de at de bliver mere folkelige?
Gode mennesker (Læs Leo og Tossede, tossede M) har gjort opmærksom på at underholdningsværdien ved de konservative ikke er reduceret til en enlig svale. Se f.eks. dette klip hvis du tør... (PS. Forbudt for dig Mormor, da du lige har fået opereret en tå)




Ja det gør ondt, ikk?

Hans timing er så meget off, at man kan blive i tvivl om om han selv
a) tror det er morsomt?
b) kan skelne når han kommer til pointen?
c) er på stoffer?
d) lige er kommet hjem fra charterferie med Lene E og Morten Messerschmidt?
e) alle ovenstående kombineret?

Kan du stave til uskarp? R-U-N-E K-R-I-S-T-E-N-S-E-N

At han samtidig har en accent eller betoning der minder om en kloning mellem Bendt Bendtsen og en amerikansk sydstatshillbilly gør det unægteligt noget svært at vide om man skal grine eller græde. Men han leder tankerne hen på international politik.
Ikke pga. sit politikerformat i statsmandsklasse, men fordi de i Brasilien netop har man valgt en klovn til parlamentet. Han fik mere end 3 millioner personlige stemmer. Han gik til valg under sloganet: "Det kan ikke blive værre!".
Der vil jeg så sige: Det kan godt være at vores skoler ligger under Urundi-Urundi-Hulla-Hulla-Bobba-Provinsen i internationale kvalitetsmålinger, men mht. folkevalgte politikere, kan vi åbenbart godt overgå f.eks. Brasilien i talentløse performances?
Der er Danmark faktisk klart i top...

For at det hele ikke bliver for talentløst, så er her den originale sang, med det originale budskab: del, hjælp og opfør dig ordentligt.

En på kassen

Jeg elsker brød. I perioder bager jeg selv meget, men ellers køber jeg brød i store mængder. Da vil jo er fem herhjemme hveranden uge, som både skal have morgenmad, madpakker og 'noget når man kommer hjem'. Men noget til at have brødet i, det ønsker jeg mig.
En Ferrari-agtig sag som denne ville da pynte i ethvert køkken.

Denne her er lækker. I stentøj, med skærebrædt på toppen og dyb og rummelig til storfamillien. Men hvad den koster kunne jeg ikke se...?


Er denne her lidt kedelig?


Klasikkeren...

Hvad synes du?

søndag den 3. oktober 2010

Kunst eller klamp?

Kridt-Iglen, eller Under-feen, som hun måske skal til at hedde (?), har besøg af bedsteveninden, Über-feen, og mens det hele er Klokkeblomst og tryllestøv, kommer jeg til at tænke på et sted i Sverige, nemlig Kullen, hvor en gubbe har klampet drivtømmer sammen på stranden til ren Peter Pan... Men mindre kan åbenbart også gøre det?






For pludselig kalder pigerne. Kom og se, far! Det er et kunstværk! Vi har brugt alt legetøjet! Det hele!!!




Ja, gulvet er jo nærmest støvsuget for rod, så lidt ordnet har de jo...