fredag den 30. januar 2009

Intet billede i dag!

Der var ikke opladede batterier... Og jeg er husvild i weekenden, da SHM har smidt mig ud. Hun får en veninde på besøg, som skal sy, drikke og ryge, som om der intet var der hedder børn, job eller mænd;-D

torsdag den 29. januar 2009

Arh, jeg kan vist lige nå det?


Dagens billede (og det er ikke bare en kopi! Det er virkelig gråvejr for fjerde dag i træk!) Men måske aner man at taget ser lidt mørkere ud end de andre dage?
Ingen perler eller fugle i dag!

onsdag den 28. januar 2009

Støt noget... bare noget!

I går var vi til foder hos SSS og Klippen. DKV og Mont Blanc var der også. Mont Blanc var i offensiven den aften.
(MB - henvendt til SSS) DFO ville ikke komme i aften, hvis ikke han må se håndbold mens vi spiser.
(Mig) ???
(SSS) Jamen det er OK, men kan det være uden lyd.
(Mig) Det er ellers MB der er nedlagde veto mod fællesmad på en VM-håndboldaften...
Men hvorfor egentlig placere ansvar for TV på sidelinjen. Vi fik det jo som vi ville, og Klippen havde lavet Karry-Chow, og det var fabelagtig godt. Vi sidder altså bænket, samtalen er lidt afbrudt af, at Danmark og Tyskland hele tiden følges ad...

DKV er ikke den store håndbold afficionado (eller hvad man nu kalder en fan? En dag opfinder man vel et godt ord for det?).
Hun bemærker at SHM har et lyserødt plastik armbånd på, og straks kan samtalen fortsætte.
(DKV) Sikke et fint armbånd...
(SHM - forlegent og underspillet) Det her? Årh det er bare et jeg købte i den lokale 'genner'
(DKV - interesseret) Er det sådan et Støt-løst-tandkød-armbånd?
Her tabte jeg opmærksomheden på kampen fuldstændigt. Støt-løst-tandkød??? Jeg har hørt om Støt-brysterne-armbånd (Hell Yeah - gik selv med et i to måneder, bare for at vise at jeg var mand for at træde til, hvis nogen fik brug for det), men Støt-løst-tandkød?


Tjah, det er da en god sag, men jeg har nu alligevel lidt svært ved at se den drejet til en 'sællert'. Måske nogle PR-folk kan hjælpe?





Klippen, der er AGF'er, interesserer sig ikke rigtigt for håndbold.
(Klippen) Det er da en bøssesport, er det ikke?
Men jeg er faktisk gået over til 'the dark side' de sidste par år (Det kunne læses som om jeg er blevet bøsse ser jeg lige... det er jeg altså ikke) Jeg er begyndt at se håndbold som både nervepirrende og interessant.
(Mig) Nej nej, se nu lige der...?!?
(MB - med fascination i både øjnene og stemmen) Det er altså en hård sport, de kan VIRKELIG komme til skade...!
(Klippen) OK så ser jeg da med til sidst.

Han virkede ikke overbevist, men han støttede noget... Bare noget, fordi der er over en måned til LIGAEN starter. OG skal jeg vælge mellem løst tandkød og Håndboldlandsholdet, så tror jeg sgu også jeg tager håndbolden...

PS... Hvad så hvis de spiller tandløst?

Dagens billeder... med gevinst!

I går, som var Dag 2 i mit foto-projekt (tag det samme billede hver dag og nyd foråret der kommer!), efterlyste jeg mere forandring. Hmmmm: Tålmodighed er en dyd jeg ikke besidder!

En fugl

Et fly der strejfer skorstenen

En pære på et af træerne
- Ok sker nok ikke i januar fra den ene dag til den anden...?

Men alligevel var der gevinst i dag.

Hvad ser jeg pludselig på skærmen?

En perker! Nej nej, jeg mener en PERLE!

Jeg råbte alt hvad jeg kunne

SÆT DIG NED, ELLERS SÆTTER JEG DIG, KAN DU FATTE DET PERLE?!?

Men det var nok ikke en dansk perle, for den fortsatte bare ud af billedet. Nu stod jeg jo også så sydligt i haven jeg kunne komme :-D

tirsdag den 27. januar 2009

Dagens billede...

Tjah, det ligner jo i går, men det gør i dag jo også på mange måder. De to spøgelsesagtige pæretræer i forgrunden giver ingenting om sommeren, andet en en rød/gul svampeagtig vækst på bladene. Måske der flyver en fugl forbi i morgen, så det billede ser lidt anderledes ud?

Far, mit hjerte er ødelagt!

Følgende udspillede sig i går.

(Kridt-Iglen - lagt i seng uden dog at gøre den mindste antydning af at gå til ro, råbende oppe fra værelset) FAAAR, må jeg lige hente mit barn (dukken)?
(Faren - tålmodigt sukkende) Ja, men så skal du også lægge dig til at sove.

(KI - lidt senere, på vej ned ad trappen IGEN) Far, jeg skal også lige finde puttebamsen.
(Faren - lidt mindre tålmdig og lidt mere sukkende) Ja men SÅ skal du også sove...
(KI - overbærende) Ja ja Far, det er da klart!

Senere...

(KI - jamrende højt og klagende) UUUUUUHHH, UUUUUUUUUUUUUHHH?!? (Hører nogen mig overhovedet)
(Faren - temmelig træt nu) Hvorfor hyler du?
(KI) Mit hjerte er ødelagt
(Faren) ???

(KI) Se selv...

Heldigvis var det kun et perkerpladehjert... undskyld PERLEpladehjerte jeg mente PERLEpladehjerte...

(Faren - selvsikker) Det kan jeg godt lave i morgen
(KI - lettet) Tak Far, nu kan jeg sove godt

Den slags små reperationer af perkerplader... undskyld der er vist gået betjent i den... perleplader hører til i småtingsafdelingen. Professor Teflons hjerte derimod, det tager længere tid. SUK. Men i morgen har jeg en aftale med hans lærer om et 'krisemøde' så vi kan få ham ind i gruppen igen. Gode råd modtages gerne.

En gammel leg... En vammel steg

De sorte rims tider er genindført. Ovre hos Julie, læste jeg, i en helt anden forbindelse, om pladsanvisning i institutioner og det bøvl det medfører. En kommentator svarede "Så virker vinkekatten jo". En så underlig sætning, at den rykkede noget i mig, som alt for længe har slumret, nemlig Mandrilaftalen og Malk de Koijns standarddisciplin - De Sorte Rim.

Kort fortalt er det en leg, hvor det første underlige der bliver sagt/skrevet bliver tvisted totalt, dog med bevarelse af så mange forlyde, vokaler og endelser man kan.

Så virker vinkekatten jo

blev til

Nå knirker skinkeskatten ko? (måske en lummer pick-up line, men det må andre prøve af...)

Det behøver ikke altid give mening... Men det er som regel sjovest når det på en eller anden underlig måde alligevel gør. SHM, Klippen, Guitar-Bohemen og SSS er rimelig hårde til det, og vi plejer at komme langt ud... En slags dansk parallel til Haiku-digte, måske? Ja lad os bare tage den sidste linje:

"En slags dansk parallel til Haiku-digte, måske?"

Hvad kan den blive til?

mandag den 26. januar 2009

Digitale sociale...

SHM og Undertegnede er gået i blogland. Det er et fix af de helt slemme. Værre end email, sms, messenger, facebook osv. Vi blogger, kommenterer og udveksler historier og adresser i et væk. Vi sidder lige ved siden af hinanden, og vi burde måske spille skak, backgammon, drikke kaffe eller se en film?

Men virkeligheden er at vi har været ramt af småbørn, uddannelse, dårlig økonomi og arbejde de sidste 12 år, og derfor har et kæmpe behov for at sparre med andre, der har det ligesom os: Vi nægter at lade vores kreativitet knuse af praktiske problemer!
Vi nægter at lade vores sociale behov kue af at alle andre nu sidder til halsen i bleskift, huskøbsplaner og uddanelse.

Og nu har vi fundet en kanal. Blogging! Der er altid nogen på linjen, og selv hvis der ikke er, så kommer der det. De fleste af jer kender vi overhovedet ikke, men de blogs vi følger er alle givende at læse. Jeg er fanget ind i et univers af ammehjerner (ment på den mest positive måde I kan opfatte det på), en gnavpot, et par drengerøve og en masse kreative mennesker (flest kvinder synes jeg?), og alt sammen giver det stof til eftertanke og nye ideer.

Pt. er min egen skrivning i et hul/dødvande. Jeg brændte nallerne på min blog, og det tager nok lidt tid at blive sig selv igen, også i skriftsproget, men Thomas Oldrups pointe er, at hvis man skal blive god til at skrive når man skal, så skal man også skrive når man ikke skal. Det er så det jeg gør nu. Jeg vil skrive mig ud af dette dødvande, også selvom det føles som at ro over Atlanten med en ske! Ske din vilje skulle man sige... måSKE?

Politimoster


SHM tager sit hverv som moster alvorligt. Hun vil gerne være et troværdigt forbillede for tvillingerne, når de engang bliver store. Hvad er mere troværdigt en en politibetjent? Det er en Politimester, eller rettere en PolitiMoster. Nu har hun broderet sig et rygmærke der udstråler den rette autoritet og jargon.

Er der noget der virker bedre end i en tilspidset situation at brøle folk ind i hovedet:
"Kan du så fatte det - Perle!"
Jo jo, det skal nok aftvinge respekt ude omkring i samfundet ;-D

Vegetar - for eller imod? Kan mad skabe fred?


Jeg har nu lavet vegetarmad to gange indenfor de sidste tre dage. Familien er delt i to. SHM synes pludselig at "kød er stærkt overvurderet". Klumperne holder sammen, de synes det er noget pjat.

Selv er jeg splittet. Jeg synes jo det smager meget godt, men... For der er et men... Jeg bliver ikke rigtig mæt, og jeg har altid påstået at folk der kun spiser salat bliver gennemsigtige. Måske er det fordi de vegetarer jeg kender er lidt kedelige, i hvertfald på overfladen? Men det passer jo heller ikke, dels er nogle af de mest underlige/sjove/skøre mennesker jeg kender vegetarer, og dels kender jeg sgu også en del tørre kødædere!

Tungen på vægtskålen er nok: Hvis jeg synes det er fantastisk, hvorfor er det så så sjældent vi gør det?
Er grøntsager sexede nok?

Idag havde jeg Professor Teflon til at hjælpe i køkkenet. Noget jeg gør alt for sjældent. Han har sgu brug for at blive strøget lidt med hårene for tiden. Hans tredje skoleskift er ikke gået som håbet. Nu er han igen isoleret og et mobbeoffer. Han reagerer med voldsomme raseriudbrud, og bliver dybt ulykkelig bagefter. Det gør ondt på en far! Jeg gjorde, hvad jeg håber alle vil gøre. Jeg ringede til læreren. Jeg ved godt at stikkervirksomhed ikke vil gavne ham, men come on: Knægten er 11. Han kan sgu ikke gå med det her alene...

Selvfølgelig gør mad det ikke alene, men drengen har sgu brug for at blive set, værdsat og lyttet til. Han var stolt og glad bagefter, og syntes at maden smagte "fantastisk, men jeg spiser ikke så meget" I virkeligheden kunne han nok bedst lide at lave det, og ikke at spise det!

Et billede om dagen


I løbet af foråret, vil jeg forsøge at tage et billede det samme sted hver dag! Jeg har valgt bagest i haven, og glæder mig til det hele bliver grønt, lyst og lunt... Pt. glæder jeg mig bare over at øllene ved kælderdøren kan holde sig kolde :-D

søndag den 25. januar 2009

Kom igen Kuske-Jens!

Kan I huske Brødrene Bisp?

De skal ordne en der hedder Pusher-Jens, og da de banker på og råber "Luk op Pusher-Jens", kravler han ind under sit spisebord og råber "Jeg er ikke til at træffe" og "Her bor ingen Kuske-Jens".

Sådan har de seneste 14 dage af mit liv været.

Sidste Uge:

Mandag ringede tømreren der lagde vores tag i maj, og sagde at nu havde de afsluttet arbejdet, og han ville have sine sidste 5000 pronto! Jeg fik forhandlet ham ned på 4, da det er forkerte vinduer de har sat i, og arbejdet har varet godt 8 måneder i modsætning til de 14 dage, som han lagde ud med.
Onsdag ringede en hysterisk kvinde (DHK) der mente at jeg skyldte hende 10.000?!!?

Torsdag kulminerede massive problemer på jobbet med at en kollega læste min blog (hvor jeg brokkede mig i meget sarkastiske vendinger over arbejdet). Min chef bad mig blive hjemme fredag, hvor da andre skulle holde ø-råd.

Fredag fik jeg så beskeden: Du behøver ikke komme mere! Du har løn til 1.3.?!?
Der var også et brev i posten fra DHK's advokat: 10.100 til betaling inden 10 dage, ellers fogedretten! Fisk = Vi har ikke 10.000 og jeg mener ikke vi skylder dem

SHM var på P-weekend med jobbet, så ungerne skulle jo også passes. Det var fantastisk at DKV (ikke at forveksle med DHK!) kunne træde til.
SSS og Klippen kom til bruch (eller det min mormor kalder for bråns) søndag og det var så den weekend!
Bortset fra den murer, som ringede og spurgte om han kunne komme til at lægge fliser i kælderen mandag?

Denne Uge:

Mandag Kom to polakker i arbejdstøj og sovsede hele kældergulvet ind i selvnivelerende. Da de var færdige skulle jeg gøre rent i Kridt-Iglens børnehave, da rengøringshjælpen er på ferie. Om aftenen kom min mor på besøg fra København, som en anden Lovis der besøger Ronja i Bjørnegrotten. Hun er alle tiders, og hun strikkede et CV sammen der sparker røv. Vi tog hul på ansøgningen og vupti, nu er den klar!

Tirsdag var sjakket af polakker på morgenkvisten igen (sådan hen ad klokken 11) De lagde fliserne og var færdige kl. 17.20! Alt blev skåret med en vinkelsliber indendørs, så trappeopgangen lignede en velprepareret alpinpist da de gik. Rengøring igen! Tre unger kan ikke undgå skidtet, når deres værelser ligger ovenpå!

Onsdag kom murerskolen fra Polen igen, og denne gang fugede de fliserne. Man skulle tro det ikke svinedede hele huset, men nej... Rengøring igen.

Torsdag skulle jeg så vaske kældergulvet for fugeslør, og hvad ser jeg så? Et kæmpe hak i den midterste flise, lavet af en vinkelsliber! ØV! Jeg ringede til mureren, og han sagde at polakkerne kunne komme og skifte den - i morgen!

Fredag: Polakkerne kom, skiftede flisen, støvede og jeg gjorde rent igen - Da de var færdige tog jeg ud på ungernes skole... og gjorde rent (det var vores tur til forældrerengøring). Vi skulle have gæster lørdag, så da vi kom hjem fredag, gjorde jeg liiiige rent igen. Godt jeg ikke har skullet passe arbejde i denne uge, for det har jeg da ikke haft tid til.
Siden har jeg skullet aflevere nøgler på jobbet, hvilket er en belastning, når man nærmest er kasteløs på matriklen, maile med advokat og forsikring, bestille tid hos lægen så jeg kan få anger-management og skrive jobansøgninger...

Nu er fliserne lagt, huset er rent og børnene lugter af Ajax. I bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg ikke kun har gjort rent på gulvene i huset og institutionerne: Jeg har også støvet mit selvværd, min integritet og min fremtid af. Et Rent Overblik glæder sig til denne uge...

tirsdag den 13. januar 2009

SvampeSHM Firkant

I går: SHM ud af karbad. Kigger sig i spejlet, vender og drejer sig, kigger lidt mere, vender sig endnu mere, kigger endnu mere... you get the picture...
(SHM - kritisk) - Er det ikke nogle underlige hofter jeg har?
(Mig - modigt) - Nej skat. Du har nogle fine hofter. Lige som jeg kan lide dem
(SHM - bestemt) - De er da helt lige-op-og-ned her. Det er da mystisk
(Mig - flabet pegende midt på hofternes eftersigende lige-op-ogg-ned-stykker) - Der kunne da godt sidde lidt mere der og der, så var de runde!
(SHM - forarget) - Det var ikke det jeg mente. Der skulle være mindre heroppe og hernede...
Jeg undlod på det her tidspunkt at bringe vores aftenritual: Flæsk slikskabet ind i billedet. Det ville jo helt af sig selv hjælpe mig til at få ret, og hende til at få fred. Mere på de hofter skat! We're gettin there!

Senere... Mig på vej i seng. Kæmpende med håndvægte, som en somalier med et spand slædehunde!
(SHM - hævngerrigt) - Tag lige t-shirten af!
(Mig - ?) - Okay?
(SHM) - Jeg vil lige tjekke din overkrop... Mmmm det virker med de vægte!
(Mig - har gennemskuet ironien) - Nå nå
(SHM - vedholdende) - Jeg mener du har en flot overkrop!
(Mig - prustende og stønnede med risiko for tåskader hvis jeg taber vægtene) - Ja, men hvad sker der så lige med min 'underkrop'?


For det er sgu maven der vokser hastigst...

søndag den 11. januar 2009

De er skøre, de midtjyder... i hvertfald at se på!

Hvad sker der lige for FCM's hjælpetræner Glen Riddersholm?

Normalt synes jeg det er bøsset, når man kommenterer fodboldspillere, trænere eller bolddrenges udseende. Det er jo ikke det det handler om, men denne her er for grov!
Hvis det var mig der havde så tarveligt et hår (hvilket ikke er langt fra sandheden), så tror jeg nok trimmeren ville være fast morgenritual. For fanden Glen! Det kan du da ikke mene alvorligt? Det ligner mest en karakter fra Drengene fra Angora. Føj!

lørdag den 10. januar 2009

Der bages!

Far har fået en Kitchen Aid. Hurra!


Fra nu af skal alt brød hjemmebages (ihvertfald indtil vi køber brød igen!).
Igår lavede jeg dej til rugbrød, rugklappere (til ungernes madpakker i næste uge) og så til boller og varm kakao til morgen, bare fordi Kridt-Iglen pressede
(KI) Årh Far, vil du ikk nok lave boller og kakao med mig i morgen tidlig?
(Mig) Jo, hvis du vil falde i søvn nu (kl. 22.30)

Så som lovet, så gjort... Maskinen åd en pose mel, kardemomme, gær, vand, sukker og olie, og bagefter kværnede den en pose rugbrødsblanding...

Så i morges kl. 8.45 kom KI væltende ind på soveværelset.
(KI) - Far du lovede vi skulle bage boller og lave kakao
(Faren - deja-vu fra igår) - mmmm...
(KI) - Far kom nu... Kom nu... Kom nu... (Forestil dig selv resten, indtil jeg stod op)

Men boller og kakao det blev der!


Bagefter bagte jeg rugbrødet og rend mig i kineserlavprisbutikkenvedbrønshøjtorv om der er noget LET over de der slip-let brødforme Kitchen Aid-ejeren bjærgede til en 20'er stykket sidst han var i KBH? Det er der ikke... Mit fine rugbrød blev til... Ruggrød!

Men Rugklapperne til ungerne i næste uge de blev fine

Mens vi venter... på billederne...

I går kom vi kvæstede hjem fra fra jobs, med børn under alle arme, køleskabet var tomt og bilen var møgbeskidt. Drengene tumlede op foran deres PS2 og gik i krig med Robo-jam, Kridt-Iglen insisterede på at se Shrekkelig Jul for ca. 375. gang, siden hun købte den mellem jul og nytår!

Fint: SHM og jeg krøb under dynen og før støvet havde lagt sig var vi begge drømmeland. Ind i mellem blev jeg kaldt tilbage af Kridt-Iglen der kom og forstyrrede (pokkers at ligge yderst)
(KI) - Far, må jeg godt tage noget papir?
(Faren - meget træt) - mmmm

Lidt senere:
(KI) - Far må jeg godt tage nogle tusser?
(Faren - trættere) - ja, men bare det er stille...
(KI) - Okay

Lidt senere:
(KI) - Far må jeg gerne tage en saks?
(Faren - sovende) - Ja, men du må kun klippe i papir (hvem siger at mænd ikke kan multitaske?)
(KI - overbærende) - Ja ja far, det er da klart.

Den kvikke læser er måske ved at regne ud hvor det her bærer hen: Man tager 2 fraværende forældre, en 3-årig, røde tusser og en saks.

(KI - forsigtigt) - Far...?
(Faren - i drømmeland) -...
(KI - hviskende) - Faaaar?
(Faren mumlende) - mmmm...
(KI - stolt, hviskende) - Jeg har klippet min tot, men det er en overraskelse til mor!
(Faren lysvågen) - Hvad har du?
(KI - med røde pletter i hele fjæset og på hænderne) - Shhh Far, du vækker mor!

Med til historien hører at vi i forgårs blev kontaktet af en af forældrene i børnehaven, som gerne ville lave en fotosession med børnetøj og vores lille engel (Det ligner hun faktisk!). Der var ingen penge i det, men tøjet var gratis, man fik gode billeder og et gavekort til mere tøj. Klart vi er på, for tøjet er fedt, øko og fairtrade Max H og kan du være her...

Men nu kiggede jeg altså på en pige der havde dekoreret sit ansigt med rød tusch og klippet 'sin tot' (et levn fra dengang Professor Teflon klippede hendes pandehår i den ene side, ja totten sidder altså i den dengang uklippede). Problemet var ikke kun at hun selv havde klippet 'totten', for udover at hun ikke bruger spejl, ved hvad hun gør og klipper med lidt usikkerhed, så havde hun klippet sit hår i samme side som storebroderen for et år siden trimmede... Altså 'totten' lever endnu, men KI er skaldet i venstre 'forhovede'...

(Faren - frisk som en havørn) - SHM... Bliv du bare liggende, jeg kører lige ud og handler og vasker bilen...
(Hende - langt væk) - Du er da bare en skat!

Ja, blandt andet...

fredag den 9. januar 2009

Læsevenlighed?


Jeg funderer lidt over hvad min blog mangler, siden kommentarerne ikke bare vælter ind? Jeg startede jo det her som en form for gratis net-terapi, et middel til afladning over tilværelsens uliderlige sværhed. Så derfor blev jeg jo straks begejstret da den første kommentar dukkede op: Nogen har hørt mit råb om hjælp?
Jeg er ikke alene i det store tomme cyberspace...

Arj Okay! Men jeg kan jo se at der er 6 der har stemt på julegavehittet, så udover mig selv og SHM er der jo mindst 4 der læser med omend flygtigt. Medmindre SHM af ren og skær ynk logger på på sit arbejde og stemmer anonymt fra 4 computere?

Men jeg har fået en idé til at gøre bloggen mere appetitelig... Billeder. Det er da det der mangler! Det vil jeg rette op på de næste par dage. Lover ikke at det bliver kønt, men der bliver billeder.

Hvis du har andre forslag, mens min blog-side er under konstruktion. så er du jo velkommen til at lægge en kommentar:-)

Klø mig mellem skulderbladene, tak!

Udkørt, udmattet og i underskud, kom SHM to the rescue...
(hende - med stort overskud) - Jeg laver et karbad til dig, og putter børnene
(mig) - så kan jeg måske lige lægge mig en ½ time?
(SHM) - Det gør du bare...

Karbad med afslappende lavendebadesalt og SHM's højtlæsning af "Kreativitet", kaffe og ro. Fantastisk! Bagefter...

(mig - med et glimt i øjet) - klokken er næsten ti, så jeg går i seng snart. Tror du overhovedet det kan betale sig at tage tøj på?
(SHM - grinende) Nej, nok ikke!

Senere endnu...
(SHM - kælent) Jeg elsker når du klør mig mellem skulderbladene!
Man skulle tro jeg ikke faldt for så billig smiger, men som mand er man svag. Alt går ind, og bedre godnat-sov-godt-hilsen kan man vist ikke få... også selvom hun måske bare godt kan lide at blive kløet mellem skulderbladene?





Bare en illustration fundet på nettet... Goggle evt. kæmpepik
Hvem Jappy er ved jeg ikke, men give or take a few letters og
så står der bare Happy Negerpik!

onsdag den 7. januar 2009

Vinterskavanker?

Så har man set det med... SHM var i køkkenet, mens jeg hentede børn. Følgende udspillede sig i bilen på vej hjem:
(Gnavpot) Hvad skal vi have at spise i dag?
(jeg) SHM laver mad i dag.
(Alle tre) JUBIII!!!
(Professor Teflon) Så vil jeg have en whopper
(Gnavpot) Jeg vil bare have to hamburger...
(Kridt-Iglen) Jeg vil ha komfritter
(jeg) Nej nej, hun er hjemme i køkkenet og er ved at lave mad...
(Alle tre) ØV!
Jeg tog telefonen og ringede hjem for at få en status, og sige: Kom laurbærblade i, sammen med de hakkede tomater...

Men frydefryd maden smagte godt. Selv børnene spiste det. Professor Teflon tog ovenikøbet to gange...

Bagefter var SHM helt udmattet.
(hende - let jamrende) Du er altså nødt at komme herover og massere mig lidt... Alt det møje og besvær med køkkenet har ødelagt min ryg.
Det er nok ikke hendes fem daglige blogindlæg, skrevet i en ubekvem stilling i en kold kælder?!
(jeg - masserende) Luk øjnene og nyd det
(SHM - med lukkede øjne) Hvorfor masserer du kun med den ene hånd?
(jeg - mens jeg drikker hendes vin med den anden) - ...
(hende - forurettet) Hey!?!

Jeg tænkte lidt på dengang jeg selv døjede med dårlig ryg. Træning sagde kiropraktoren, og han kostede da 500 spir dengang, så de penge kunne jo ligesågodt komme os begge til gode.
(jeg) måske skulle du lave 20 armbøjninger i aften inden du går i seng
(hende - med skræk i øjnene) - ...
(jeg) og 20 i morgen når du står op!
(hende - stønnende) Jeg kan ikke engang lave én
(Gnavpot) Åhr jo mor, se man gør sådan her (hvorefter drenge tog 9 perfekte armbøjninger

Lidt senere... Familien leger strandede hvaler på stuegulvet
(hende) En....
(Gnavpot) to, tre, fire, fem, seks, syv
(hende) halv! Nej det er ikke noget for mig.

Umiddelbart vil jeg sige hun har ret!

mandag den 5. januar 2009

22 tricks, trick no. 4

Trick 4: Skriv med alle sanser. Beskriv et sted, hvor alle sanser kommer i spil.
Syn, lugt, høre, føle og smage

Hurtigskrivning: I ferien væltede jeg en væg herhjemme, og kørte alt skraldet på genbrugspladsen. Jeg kan faktisk godt lide at køre på genbrugspladsen. Det er vel en form for male bonding, hvor alle med hver deres trailer kører alt det skrammel, som deres fruer slæber hjem, til de evige genbrugsmarker. Denne gang skulle jeg i stort brændbart og murbrokker. Det er noget der kradser, stikker og støver.

Disposition:

Skovlen det op på traileren

Skrumle ned i karavanen

Forbi varmeværket, hvor skrald ligger i dynger og venter på afbrænding.

Forbi småt brændbart, hvor alle smider deres husholdningsskrald i ferien, fordi de drukner i det derhjemme.

En traktor og en lastbil bugserer en container på plads

Stort brændbart, hvor brædderne skal balanceres

Murbrokker, hvor støvet kradser i lunger og øjne

Et sted jeg holder af

Forleden dag tog jeg en soloudflugt. Jeg var faldet i igen. Ikke at jeg er alkoholiker, men jeg har en last, der næsten kostede mig mit ægteskab. Jeg bygger om derhjemme. Faktisk har jeg det bedst i arbejdstøj, og juleferien var 5 dage for lang i år. Jeg væltede altså en væg mellem to stuer, og SHM skulle lige se støvet lægge sig, førend hun kunne trække vejret igen.

Væggen kom hurtigt ned. Det bragede og knagede, da jeg kastede mig udi det destruktives lyksageligheder. Puds væltede ned fra væggen og støvet stod i skyer. Det sved i øjnene, og sigtbarheden var dårligere end 5 meter.
- Sikke et svineri, sukkede SHM, da hun dukkede op for at tage et billede.
- Ja, mumlede jeg stolt bag støvmasken. Det lød uldent og støvet stod ud i øjnene, når jeg talte.
Jeg var tør i halsen, og gik i kiosken efter bajere så støvet fik en chance for at finde gulvet.
- Du rydder selv op, skingerede SHM's stemme bag afdækningsplasten, da jeg kom tilbage.
- ja ja, sukkede jeg og tog støvmasken på igen.

Væggen bestod af brædder med strå og puds, så der var lidt blandet landhandel at køre bort. Men jeg kunne låne en trailer, og pudset blev læsset i murerspande og på traileren, og brædderne ovenpå. Det var lidt svært at få pudset ordentligt i spandene, for stråene strittede til alle sider, men ned i kom det altså.
Jeg blev godt støvet under arbejdet, så før jeg kunne køre, måtte jeg banke mit tøj grundigt af, men endelig kunne jeg sætte mig bag rattet, støvet og svedig som jeg var. Egentlig underligt at svede i decemberkulden, men nu kunne jeg komme afsted. Med 40 kilometer i timen gik det de 800 meter jeg har at køre. Jeg hørte radio og var i godt humør.
- Du er smukkere end smuk og du ved det godt, sang Thomas Buttenschøn, og jeg sang med (der var jo ingen i bilen til at høre det!)

Da jeg drejede ned ad vejen til genbrugspladsen og ind i karavanen af trailer-mænd, måtte jeg rulle vinduet op og holde med at synge. Tænk hvis nogen så eller hørte det. Du overlever ikke 5 minutter som sanglærke på en genbrugsplads. Det sørger dem i det fluocerende gule tøj med skovle og koste for.

Før jeg kom ind på pladsen skulle jeg køre forbi varmeværket. Der lå bjerge af skrald og ventede på at blive brændt. Selv i decemberkulden kunne man fornemme den rådne, let søde stank af skrald. En flok måger forsynede sig ivrigt på toppene af bjergene, mens tanken om det rottehimmerrige det måtte være strejfede mig.

Men vel ankommet på pladsen, kørte jeg forbi småt brændbart, hvor mænd med trailere forsøgte ubemærket at komme af med deres husholdningsaffald, som mænd med gult tøj forsøgte at forhindre de smed i. Hvorfor ved jeg ikke? Det gav et frygteligt spetakel da en gammel mand blev bedt om at hente sine poser op af en container. Et par af de andre trailermænd gik i forbøn for staklen, mens flere af de gule mænd kom til. Ih hvor de skældte på hinanden.

Jeg listede stille videre, da jeg også havde et par skraldeposer fra køkkenet der skulle i. jeg holdt ind til siden og så mig forsigtigt omkring. De gule mænd var vist alle optaget af gamlingen. Fint, i med lortet, og tre poser med bleer, mad og skrald røg ubemærket i småt brændbart. Videre.

Ved stort brændbart kunne jeg komme af med brædderne. Det var ikke helt let, da de var fyldt med søm og ståltråd fra dengang der skulle pudses på dem. Nogle satte sig sammen, og det krævede både forsigtighed, styrke og balance at få vippet dem op i containeren. Men op, det kom de! Dog gik en enkelt splint gennem min handske og ind i hånden. ØV! Videre.

Ovre ved murbrokker listede jeg frem med bilen. Jeg er engang kørt på en skrue, og 270,- for en lapning er altså agtpågivenheden værd. Jeg måtte parkere lidt væk fra containeren, da jeg ikke kunne afgøre om der lå søm og skruer omkring den. Derfor måtte jeg slæbe de tunge spande, og stod lige i vindretningen da jeg tømte den første. Mine øjne sved, jeg hostede og det smagte af kalk, hvidt og blegt. Føj! Lidt mere forsigtihed ved de følgende spande...

På vej hjem kørte jeg bilen gennem vask, så den skinnede og duftede af citron. SHM var blændende smuk og dejlig, som hun stod der med tårer i øjnene i den nye stue. Det var nemlig ikke på grund af støvet, men resultatet, at hun fik blanke glugger. Jeg var træt og mørbanket da jeg lagde hovedet på puden den aften, men synet af SHM var det hele værd.

Prøv lige at se:

Når man læser mit blogarkiv, ser det ud som om jeg drømmer om Herpes!

Jeg drømmer om...

  • at lave et nyt køkken
  • at få massage
  • at skrive
  • at male
  • at rejse
  • at forkæle mine børn
  • at forkæle min kone
  • at se fodbold
  • at få en seng at sove i (hvor jeg kan ligge udstrakt)
  • at drikke god rødvin
  • at mit brænde i skuret var tørt
  • at fliserne i kælderen var lagt

Men mest af alt: at mit hus blev solgt, så alt det andet nemmere kunne lade sig gøre... Der er en fremvisning på fredag kl. 13.30: Cyberspace kryds tasterne for villige købere!

Herpes

Jeg synes det er træls når ens kæreste har forkølelsessår...

Så tror alle at man enten ingen blow-jobs får, eller at man er et svin der er ligeglad med herpes på trolden!