mandag den 27. september 2010

Undervisningsministeren!

Jeg synes hun så vag ud, da jeg så hende præsenteret, men hendes seneste fremtræden har alligevel rystet mig. Ikke så meget det hun siger eller den måde hun optræder på. Mere den magt hun har...

(Billedet er fra før hun blev student, hvorfor huen mangler, men det er ikke derfor hun er tungest i bunden)

Hun er et klasseeksempel på inkompetence i sin ledelsesstil. Total døv for input, men forsøger at signalere at have lyttet. Hun mener at skolen skal rykke sig efter forældrenes ønsker? Tjah, hvis de ønsker kloge, demokratiske, sunde og sociale børn, så by all means lets go, men det skræmmende er at hun mener ikke skolen skal indrettes efter forældrenes ønsker om mål! Hun mener den skal indrettes efter forældrenes ønsker om form, indhold og proces?!?!

Det svarer til at arrangere en middag, hvor man gerne vil servere oksekød, men at man forlanger landmanden lader dyrene opvokse på en anden måde, end han anbefaler, fortæller slagteren hvordan det skal skæres ud, og kokken hvordan det skal tilberedes, uden at have indsigt i hverken landbrug, slagteri eller kogekunst.

Jeg er all for at forældre skal vælge den skole, de mener passer bedst til deres børn, men det er nu engang op til skoleledelse, lærere og elever at sætte dagsorden, forretningsgang og hverdag sammen, så de mål opnås. Det er jo dem der skal do the walk!

Tina Nerdergaard, du kan ikke have en realistisk ambition om at skolen skal bevæge sig frem internationalt, at eleverne skal kunne mere end sidste år, at forældrene skal kunne stille krav, når kommunerne i den virkelige verden skal spare, i en grad hvor skoler lukkes, klasser lægges sammen, specialtilbud nedlægges og konfrontationstiden skrues op og forberedelsen ned!
Når man skærer på efteruddannelsen blandt lærere, forlanger at alle elever skal rummes, uanset om de spiller med eller mod, så kan man ikke sige at det er for dårligt at vi kun får 78% videre på en ungdomsuddannelse, og nu vil vi have 95% videre...

Du er en hat af værste skuffe, og du vil lave stegte snebolde med sprød svær. Velbekomme!


Øko-teknoklogi... og mærkekluns!

Denne solcelle-oplader til kun 249,- passer til stort set alle apparater, bl.a. iPhone og MacBook, så den må jeg naturligvis også ønske mig...

Da jeg ofte har min Mac med på job, kunne jeg godt tænke mig at passe lidt bedre på den, end at den bare rasler rundt i min rygsæk. Det kunne denne taske f.eks. hjælpe med. Det er Diesel der har slået pjalter sammen med apple, og lavet 'en buks' med kraftig lynlås og lomme til iPhone, solcelleoplader etc..

Og hvad ska' den så koste? Tjah, et par Dieselbukser koster jo boxen, så faktisk synes jeg at deres 299,- hos www.apple.com/dk er ok! Så skal de sikkert have 3000,- for fragt, eller noget...

søndag den 26. september 2010

lørdag den 25. september 2010

Da hønsehuset brændte...

...der ville hannen ud! Men han kunne kun komme til Long John og retur igen, for han var skidefuld.

Så var der ellers reception i Lille John, Orangeriet, Stjernholm Larsen. Kollegaerne kom, Hønsefar endda med kone og barn - og far! Nøgenløberen og Fester Til Hun Segner kom som repræsentanter for nabolaget.

(det er Far-Søn konstellationen vi har i hjørnet, faderen er iøvrigt iført nakkekrave og gipsarm efter et stigestyrt)

Vi fik gaver. Gode gaver. Masser af planter (citrus og oliven) men også et Weber-forklæde og drypbakker(?). En gav os en pilatesbold til at holde os smukke og smidige med og bevare gnisten i parforholdet? Jeg gad godt vide hvordan hun bruge en pilatesbold, eller... nej helst ikk!
Bibiliotekaren havde to overraskelser. Den ene '24 brune blomster' fra Ceres, den anden at hendes mand havde hørt vi ville bruge hans navn (John) til vores hus, så han ville med, og kom senere. Helt ok, og også han havde '24 brune blomster med' (mon de har snakket sammen om morgenen og aftalt at det skulle vi da have, men ikke aftalt hvem der skulle have dem med?)

Da den ældste kollega på 64, Den Hennafarvede SF-kælling, opdagede at Hønsefar havde sin far med fik hun fluks gravet sin datter på ca. 30 frem. Derudover havde hun Smilla med, der som den eneste gæst formåede totalt at overse orangeriet, ja endda de ristede pølser gæsterne kastede efter/til hende, for hun lignede en 5-årige der lige har fået fjernsyn på værelset, da hun så marsvinene...




Da the setting var udendørs i slutseptember, så var velkomsdrinken hjemmelavet gløgg over bål. Det hjemmelavede er ikke for at hype bonderøvsimage eller noget, men hverken i Kvickly, Netto, Bilka eller Harald Nyborg havde de gløgg, selvom jeg stædigt fik dem til at kigge på hylden, "fordi jeg havde set det i tilbudsavisen..." og så når det ikke var der "... for ikke mere end 8-9 måneder siden". Det gav et godt grin alle steder og jeg har aldrig haft en personal shopper før, så så fik man prøvet det.


En pressenning, lidt tæpper og et bål og en grill! Så er der intet der kan stoppe os - Naturpatrulje på tur... Og da det blev mørk gik turen til Long John, hvor terninger, live-musik og godt selskab rundede aftenen perfekt af.


fredag den 24. september 2010

Hørt i Kvickly

Ældre dame til ung ekspedient med tendens til sløvsind:

- Undskyld har i noget Herregårdsbrød?

- Klart! Alt vores brød er herregodt, det står herovre...

Hvordan replikvekslingen sluttede fik jeg ikke med, jeg glædede mig bare over at generationskløften til trods, levede han høfligt og venligt op til sin forpligtelse og hjalp damen.

tirsdag den 21. september 2010

Kært barn med upassende navne?

Jeg har en blog. Jeg har tre børn. Jeg har en blog som jeg skriver om de tre børn - blandt andet, men i morges, da jeg snakkede med min mor (ja, jeg snakker med hende HVER morgen, hver anden uge), spurgte hun, om hvad jeg troede mine børn ville tænke hvis de en dag fandt min blog?

Hun sigtede mest mod mit valg af pseudonymer til de kære små, men tanken i sig selv er da værd at overveje...
Hvad hvis mine børn læser min blog en dag?
Den har jo været overvejet før, og dengang kom jeg frem til at med de kloge unger jeg har, med al deres ballast og alt den opdragelse, de værdier, den opmærksomhed, kærlighed og opofrelse de får, så ville de nok aldrig være i tvivl om, at det jeg glædes over ved dem er ægte, at det jeg bekymres over er oprigtig frustration fordi jeg gerne ville have det nemmere for dem, at det jeg irriteres over bunder i ønsket om at have det godt med os selv og hinanden. Jeg tror aldrig de vil være i tvivl om at de altid har været elsket...?

Men tilbage til det med navnene. Professor Teflon, Gnavpot og Kridt-Iglen! ?

Jah, jeg ved snart ikke...

PT har efterhånden styr på det meste, så det er vel outdated. Han er med når det kommer til at komme op om morgenen, huske sine ting, lade sin mobil op og vide hvor den er. Han er begyndt til svømning, æder som et tærskeværk, og prøver det der teenager on for size...

Gnavpot er knap så gnaven mere. Han er vel egentlig mere humørsyg og skrøbelig, men det har han altid været. Vand i øjnene ved hævede øjenbryn er hans reaktionsmønster, også før skilsmissen. Men i sommerferien skulle han med Mama-Cash til Portugal, og ringede tre timer efte rhan var blevet afleveret hos hende og græd i telefonen. Vi aftalte dog at han lige sov på det, og ville tage med i lufthavnen næste morgen. Behøver jeg sige at han havde 8 pragtfulde dage i Ronaldos land? Han er også ved at være vokset fra sit navn...

Kridt-Iglen leger ikke med kridt mere. Hun har fået en bedsteveninde, som er Over-Fe i Drømmeland, så pt. foregår alt med glidende/svævende bevægelser, akkompagneret af klokkeklimt og iført vinger, tyl og glimmer...

Så hvad bør de hedde fremover, for ligesom med tøj er det først når det er for småt, at man ser de behøver nyt!

mandag den 20. september 2010

Som sikkerhedsrepræsentant fraråder jeg...


En opstilling/installation udtænkt af min egen CPB, bestående af gas til grillen, lampeolie, en olielampe (pakket ind i plastik), en håndcreme og et brev beriget uran placeret på brændeovnen!

Angry-dad?

Følgende scene/replikveksling udspillede sig i forbindelse med aftensmaden:

Hold nu lige op med at løbe!

Husk at lukke døren!

Kom nu de sidste, der er mad!

Ryk ind til bordet!

Puds næsen!

Ryk ind til bordet (igen)!

Skær lige pastaen ud!

Neeej! Du får ikke ost på igen i dag, i går ville du ikke spise det med ost!

Drik lige ordentligt!

Nu skal du holde op med at tale og begynde at spise, ellers er taler du stadig, når de andre er færdige, og så er din mad kold, og så vil du ikke spise den og så...



Hold nu kæft det er hård kost at holde hus med tre børn + en veninde på besøg! Jeg var overhovedet ikke hyggelig! Ikke et eneste ord udover brok og irettesættelser kom der ud af min mund. Jeg ved det, for CPB var betænksom nok til at sige det til mig efter ungerne var gået fra bordet.

- Det er klart Frk. Fe hellere vil lege ovre hos sig selv, hvis Kridt-Iglen har sådan en sur far!

Og ja, det er da rigtigt! Problemet er bare, at jeg har ret. I hver af de bittesmå ting jeg retter på er det mig der har ret, og dem der tager fejl. Og med alle de ting der skal rettes glemmer man hyggen og det der der hedder "hvordan har din dag været?". ØV!
Men hvorfor er det så, at jeg ikke bare kan lade det fare?
Hvorfor kan jeg ikke lade dem smaske en halv meter fra bordet med gryderet i skødet?
Hvorfor er jeg ikke ligeglad med om de drikker sig mætte i sodavand og ikke spiser maden?
Hvorfor lader jeg dem ikke løbe rundt?
Hvorfor lukke jeg ikke bare selv døren efter dem?
Kan jeg ikke bare lade dem snøfte? smaske? slubre?
Jeg burde være mere large, eftergivende, rummende og tolerant, så de ikke vokser op og husker mig som et surt gammelt røvhul!

Måske er det tanken om hvordan de virker på andre, der gør at jeg gerne vil have dem til at gå/sidde/spise ordentligt, så andre synes de er rare at være sammen med?
Måske er jeg oversur/gnaven/ubehagelig, så omgivelserne tænker "Stakkels unger! De er sgu da ikke så slemme", så automatisk tager jeg bare surmandshatten på?
Folk må hellere være irriteret over mig end mine unger?

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, at så længe jeg tænker for dem, så behøver de det ikke selv, og bliver dermed hjælpeløse?

Når man nu objektivt har ret, i en lille konkret sag, men forvalter sin ret så tovligt som mig, så kan man godt føle at man følger reglerne for bestik-og-sidden-til-bords, men at omgivelserne modarbejder en og griner bag ens ryg. Som her...


PS. Det er mig i midten...

Bliver du nogle gange den du ikke vil være?


En klam fidus

Så så man lige Overblikket mønstre overskuddet. Selvom jeg partout ikke er til sjov og spas på den børneagtige måde (det passer naturligvis ikke, jeg når bare sjældent til det, når det er ulønnet). Men lørdag vågnede jeg med en ubændig trang til at invitere klanen i svømmeren.

Muligvis hang min trang sammen med at Gnavpot havde spurgt om fredagen, og at jeg faktisk godt gad, ligepræcis det, lige præcis nu, men lad det være uopklaret. Børn, kæreste og badebukser blev pakket i bil og snuden vendt mod Forum Horsens og vandrutsjebanernes rige.
Begejstringen var stor over at vi ENDELIG skulle i svømmehallen! Så skuffelsen var større da vi kom frem, og vandland var lukket for publikken pga. svømmestævne lørdag... OG søndag!?! WTF!?!

- Vi kunne tage i biografen, far? Forsøgte Professor Teflon sig.
- Stille! Mens jeg tænker! Vi kunne også tage i biografen...?

Som nævnt så gjort, og da det var børnenes tarv der var i højsædet, fik de lov at vælge filmen. Bølle Bob! Bølle Bob?



Sjældent har jeg set så dårlig og utroværdig en film! Det var værre end at se en engelsk film synkroniseret til dansk, der er en del af dealen at 'det er lidt kunstigt', men her var plot, præstation og produkt hånd i hånd noget af det mest elendige jeg endnu har oplevet, og jeg har immervæk oplevet en del dårlige film.

Det slog mig som en film der måtte være taget i noget nær et take, for havde der været en voksen instruktør måtte man formode at alle scener hvor Bølle (?) er kunstig,/overartikuleret ville være blevet skudt om med en lille, lillebitte fingerspids af coaching? I stedet endte man med 1 1/2 time i indebrændtland og Lillebys latterlighed.

Bølle, Basse og LisseMette, det var som at stå under den kolde bruser og rive 500-kronesedler i stykker, og så havde jeg faktisk hellere været 1 1/2 time i svømmeren!

Bare lige for at sætte det i perspektiv, så mener jeg at det er gået voldsomt ned af bakke for dansk børnefilm, hvis man måler standarden i forhold til denne her, både hvad angår historierne, præstationerne og glæden ved som voksen at sætte tid af til børnene. Der er nemlig en masse for begge parter. Se selv...


Søndag blev begge knægte pakket i arbejdstøj og sat til at male orangeriet, så det snart er færdigt. Selvom søndag er helligdag, også når børn maler! Så havde vi nu et par hyggelige timer, hvor jeg helt glemte ærgrelsen over lørdagens fuser, i selskab med troværdige unger!


søndag den 19. september 2010

Fra børn og skæve folk skal man høre sandheden...

Gnavpot: "Far, jeg har oprettet en profil på min wii, som hedder Simon Juul. Det er en tyk koreaner med meget smalle øjne"
Hvad svarer man? Jeg overvejede...

"Godt, min dreng, og når du er gammel nok til at høre hvad en joint er, så skal jeg forklare dig hvorfor de er SÅ smalle"

Jeg tror nok jeg landede på et "nånå"

Update!

Tror at stormskaderne er drevet over!

torsdag den 16. september 2010

Stormskade?

Livet indebærer mange risisci. Nogle af dem kan man sikre sig mod ved brug af flid, sund fornuft og dygtigt håndværk, men selv de flittigste, de klogeste og de dygtigste rammes af uforudsete uheld. Det er jo derfor man tegner forsikringer, aftaler man indgår, hvor man betaler til en fælles pulje der hjælper, hvis uheldet rammer alligevel.

I dag blev jeg ramt af en uforudset hvirvelvind. Mens jeg troede mig sikker, blussede et stormvejr op, som jeg febrilsk forsøgte at sikre mig mod. Skodder blev surret, taget blev tjekket, hunden taget ind og hønsene lagt i seng. Kort sagt; jeg måtte vente på, at det drev over.

Det var kort, men det var voldsomt, og bagefter kunne jeg betragte skaderne og bebrejde mig selv, at jeg ikke var bedre forberedt. Jeg kunne måske have forudset det, jeg kunne måske have undgået det. Men jeg troede, at alt var fredeligt og i skønneste orden, så derfor var alarmberedskabet i 'code green', da stormen ramte.

Der er heldigvis ingen synlige skader. Men masser af stof til eftertanke, og de mentale parader sidder lidt højere end ellers. Nu er jeg spændt på fremtiden. Spændt på at høre om taget ligger solidt nok, om skodderne er ordentligt surret, og om forsikringen dækker i tilfælde af skader?

lørdag den 11. september 2010

Løjerlige navne

LMP's indlæg om dåb og navn, fik mig til at tænke på på en elev vi fik på skolen 'fra de varme lande'. Hun hed Lierli, hvilket ikke lyder godt, med bred Horsens-accent. Hun bliver vistnok bare kaldt Laila...

gad vide hvad hun drømmer?

Kom så ned derfra!

Gider du gå med hunden?

Det er lidt sjovt at høre, for jeg kan slet ikke få det til at give mening. Er der nogen der kan?

fredag den 10. september 2010

Drømmen om et nyt køkken


Jeg har set det her... men jeg tør ikke skrive mer, men kunne det ikke være for cool i mit nye køkken?

Har du sådan et liggende (eller deler du min køkkendrøm), så skriv lige til mig på fck1992@hotmail.com

For 5.000 kr blandet selvrisiko, tak!

Ikke for mange af de gule! Så så man lige mig have besøg af forsikrings Bent. Han skulle hjælpe mig med at få kigget på hvorfor der hvert år kommer vand i kælderen når det regner meget?


FB kiggede på mine billeder, kiggede på huset, kiggede på trappen. Han mumlede lidt, målte lidt med en fugtmåler og konkluderede at "...der er intet unaturligt i det"!?! Nu er jeg jo ikke interesseret i om vandet er naturligt eller kunstigt, omend ja da er glad nok for at det nok ikke er synderligt forurenet!
Alligevel er jeg egentlig ikke tilfreds med en konklusion der hedder at det er 'naturligt nok'! For konklusionen betyder, at forsikringsselskabet kan sno sig ud af, at jeg har en våd kælder, selvom jeg er blevet lovet en tør (sælger skrev i tilstandsrapporten, at der aldrig var problemer med vand i kælderen - naboerne siger, at hun havde indendørs poolparty hvert år!).
Jeg spurgte FB hvad der skulle til for at en ejerskifteforsikring så var noget værd for en køber?
FB: "Tjah...? Hvis det er almindelig fugtindtrængning gennem støbeskel (hvor gulv og vægge mødes) eller gennem vægge eller gulv, så er det naturligt nok, og så må du leve med det, eller selv gøre noget..."
DFO: "men...?"
FB: "Hvis der er en revne i muren, hvor vandet kommer ind, så er der en skade, og så må vi dække det!"
DFO: "Hvad så med den løgnagtige slange (jeg kaldte hende vist bare sælger) der har givet værdiløse sælgeroplysninger?"
FB: "Ja, hvis skadens omkostninger kommer over 25.000 kr. så sætter vi vores jurister på at få hende gjort ansvarlig"!

Jeg var frustreret da FB kørte, for hvordan får man sit hus til at revne?
Jeg kiggede i kælderen igen, og kunne se at 'rummet' under trapperepos'et, var spærret af med en plade der bare sad med 6 skruer, og med rystende hænder, som en blanding af byggemand Bob og Indiana Jones. løsnede jeg pladerne ind til årtiers spindelvæv og støv.

Lad der være en stor fugtig revne (hehe)...


Pladen sad, så den dækkede der hvor der er malet gråt. Der var en revne, og modet steg! Men ved nærmere eftersyn kunne jeg se at en glat taksator ville påstå at revnen der var tør, og at vandet bare kom gennem vægge og gulve på naturlig vis...


Se selv. Med lidt god vilje kunne man argumentere for at den nederste del af revnen ser mere våd ud end den øverste, men var det nok?

Med opspilede øjne tog jeg resten af det afdækkede rum i besigtigelse. Og der, under trappetrinnet, var præcis hvad jeg behøvede for at forsikringen kunne holdes fast på deres del af forpligtelsen.


Et stk. stor våd revne! Ja tak! FB så mine billeder pr. mail, og konkluderede at de må hjælpe mig. Trappen skal ned (tømrer), murens revner skal ordnes (murer), evt, skal muren pudses med vandex (murer) og så skal trappen op igen (tømrer)... Jeg skulle dog vide at der er en selvrisiko på 5.000 kr.

Den er jeg så nok nødt til at æde, men en tør kælder fremover er også det værd! Nu håber jeg bare at det bliver mere end 25.000,- og at de sagsøger hendes røv herfra og til månen. Hvis hun bliver dømt til at betale forsikringens andel pga. urigtige oplysninger, så skal jeg vel også have dækket min selvrisiko?

Moralen i historien er: Det kan være at du sælger en ruin, et sløjt gør-det-selv-projekt eller en dødsfælde af en rønne, men lyv aldrig om fejl og mangler. Hvis du sælger med fejl du har oplyst om ved køber hvad de får og dit ansvar ophører, hvis du sælger med løgn er din røv deres when the shit goes down!

Har du nogensinde solgt noget, hvor du du tænkte: Tør blæk, tør! Fordi du vidste at det nok ikke var helt fint i kanten?

Weekend morgen

Hver anden uge har jeg tre-dages weekender. Eller dvs. det føles sådan. Når jeg afleverer børnene hos MUM og Fyrbøderen torsdag ved 18-tiden, så ved jeg, at selvom jeg skal op på job fredag morgen, så er det nærmest som om min weekend er startet.

Jeg kan sove til jeg vågner fredag. Når børnene er her skal jeg op senest 5.43 for at når at bringe dem i skole før jeg selv skal møde. Når børnene ikke er her kan jeg i princippet vælte ud af køjen 7.30 og stadig være i god tid til at stå ved tavlen kl. 8.00!

Jeg når dårligt at opdage, at jeg er på job om fredagen, for jeg har kun to lektioner, hvilket vil sige, at jeg har fri fredag kl. 9.30. At det ovenikøbet er to dansktimer i 5.klasse gør det kun mere fonøjeligt. Tiden flyver når man har det sjovt - og det har vi. Igår tog vi hul på en øvelse der hedder "han gør - jeg tænker".
Jeg forklarede eleverne det som 'en slags snydekode til eksamen' (alle der har børn i den PS2/PS3 agtige alder ved, at snydekoder er the shit). I virkeligheden er øvelsen en slags 'fødeselshjælper til fortolkning' (sådan ville jeg beskrive det for AIB*).
Man leger detektiv, eller skygge om man vil, og skriver ned, hvad hovedpersonen gør. Jeg læser et kapitel højt, og eleverne skriver alle de ting de bemærker at Filip (Ja, vi er stadig midt i Den Store Djævlekrig) gør! Bagefter skriver de hvad de selv tænker!

"Filip savner Satina" bliver til "Jeg tænker på det at miste, at det er hårdt at savne, at jeg en dag selv skal miste nogle personer, der betyder meget for mig. Jeg tror Kenneth Bøgh Andersen har skrevet om Filips savn, for at vi skal få sympati for Filip"...
Wauw! Med sådan nogle elever behøver jeg dårligt få løn for at arbejde...
De tror virkelig selv på, at vi har fundet et ormehul i lovteksten, at vi samarbejder om at snyde systemet, stolte fortæller de mig deres tanker og blinker indforstået, som om vi slipper for at arbejde.

Klassen havde en virkelig sløj arbejdsmoral for 1 1/2 år siden, og var totalt uregerlige og uunderviselige. Men nu er de en fornøjelse at have, hvilket bl.a. kommer til udtryk i begrebet legetime.
Det var det eneste de ønskede sig da jeg overtog dem 1. marts 2009. At slippe for at lave noget, at slippe for at høre efter. Siden har vi arbejdet med Ronja Røverdatter, Heksefeber, Djævlens Lærling (do I detect a pattern?) vi mangler bare Pippi og Karlsson for at fuldende samlingen af værre snotunger, men det gik op for dem at Mowglibørn har det bedst i litteraturen og flittige børn bedst i skolen!





Jeg inddrog klassens tid, alle legetimer, al kristendom, natur/teknik o. lign. og kørte dansk i alle timerne (selvfølgelig med de andre fag flettet ind uden at de opdagede det, hehe), men nu har vi aftalt at freadag kan de få legetime i 2. lektion, hvis hele ugen har kørt eksemplarisk, udfra tanken om at 9/10 seriøs indsats er bedre en 100% dalren rundt...






De første tre skoleuger glemte eleverne at spørge om legetimen om fredagen fordi de var så optaget af Filips kamp med Mortimer, Hades, Lucifer, Jahve og Aziel, at de dårlig nok ville acceptere at holde weekend (I kid you not!). I dag skal vi have en dansktime, hvor de skal dele deres snydekoder (fortolkninger) af kapitel 2 i Ondskabens Engel med hinanden. Derefter en time med leg som belønning for fire ugers sej indsats - og så har jeg
weekend kl. 9.30!

God weekend!

*Ammehjerner i Blogland;-D

torsdag den 9. september 2010

en forklaring

Jeg vil gerne tilstå at alt i forrige indlæg er sakset fra Morfars blog uden relevans, så derfor er formatet, kommentarer o.lign. ikke noget jeg er ansvarlig for. Undskyld, men på kreativitetens vegne siger siger: Spunkys interesser for et job, går forud for mine for en velskrevet blog!

Ok, forgive me i'm a cyberfuckup!

Men lad os se om ikke vi kan skaffe Spunky a job?


Kollega i bloggens verden, Spunky, søger job. Han skriver:

Jeg er bosat på Sjælland i Københavnsområdet og er villig til at rejse forholdsvis langt, jeg har 3 uddannelser bag mig, samt et par autodidakte, jeg kan, hvis jeg skal sige det selv, en fandens masse forskellige ting, jeg har et godt kreativt hoved og hænderne skruet godt på, så arbejdsområderne spænder bredt.
Her er et par overordnede punkter, inden for noget af det jeg har beskæftiget mig med: håndværk, design, detailhandel, service, planlægning, ejendomme, musik, cafe og restauration.

Jeg ved ikke hvor personlig jeg skal blive her, men spørg endelig hvis du mener du har relation til nogen der evt. kunne have brug for arbejdskraft eller så send mig en mail på [
spunkflasher-at-gmail-dot-com]

Hvis der er hul igennem er det endog muligt at rekvirere et CV.
Så - kender du nogen, som kender nogen? Eller kan du sende beskeden videre? Lad os se hvad det her virale pjat kan bruges til?!

(sakset fra Leoparddrengen, men mon ikke han tilgiver mig).

5 KOMMENTARER:

Leoparddrengen sagde ...

Jo, han tilgiver dig... det er jo lissokm del af det med det virale, der ;)

spunky sagde ...

fanks! ;-)

Uden Relevans sagde ...

Nu skal vi bare have nogle flere til at bringe den :)

little miss phoenix sagde ...

tja det gør nok ik den store forskel, men nu ligger den snart hos mig også:)

spunky sagde ...

Endnu mere fanks!
i er nogle fantastiske mennesker ... :-)

SEND EN KOMMENTAR