lørdag den 28. februar 2009

Den Anden Kvinde

Jeg har en tilståelse. Der er en anden kvinde i mit liv. Det har der været længe. Længere end jeg kan huske tilbage til det startede.

Nej, Det er ikke min mor, Mama-Cash, selvom jeg i en alder af 32 stadig ringer til hende hver dag! Jojo, hver dag! Bare lige for at høre hvordan det går. Måske det hører med til min fascination af Italien, at den stærke moderbinding også er en del af pakken. Billys, som man siger!
Men MC er nok alligevel indblandet, da hun er ansvarlig for at vi overhovedet mødte hinanden.

Nej, Det er heller ikke min datter, selvom hun bestemt gør hvad hun kan for at fylde i omgivelsernes bevidsthed. En pæn måde at sige at hun larmer.

Nej, jeg har det perfekte utroskab. Med en kvinde, som er billys smuk, faktisk er hun internationalt anerkendt og præmieret for sit udseende og optræder ofte i blade og på TV. Hun holder sig fantastisk. Det er næsten umuligt at se tidens tand har taget en bid. Hun ligner sig selv som da vi mødte hinanden første gang for ...måske 12 år siden? Siden har jeg haft fingrene i hende dagligt. Og det er altid en fornøjelse.

Modsat andre kvinder kan man tænde hende på kommando. Hun siger aldrig nej, og har aldrig hovedpine. Hun har nogle gode gryder og er altid perfekt i sin udstråling.

Der er dog ulemper. Hun er én der skal købes, og hun er ikke billig. Tværtimod er hun det man kunne kalde en dyr dame. Men hun er loyal og hun kunne aldrig finde på at sladre. Vores møder finder altid sted, et sted SHM aldrig ville opdage det, for hun kommer aldrig der.

Jeg ved godt at jeg sagde det var én kvinde men faktisk er der flere. Navnet kunne indikere at der kunne være tale om en trekant, men det er mere end det... Hun hedder EVA og jeg elsker hende højt og jeg tror altid vi vil følges ad - på en måde tror jeg ikke engang SHM er jalous, tværtimod tror jeg hun sætter pris på mit forhold?




























Til Line: Nu har du tre dage i træk ønsket at dette indlæg blev offentliggjort. Jeg håber ikke du blev skuffet, omend det nok ikke helt var hvad du troede?

fredag den 27. februar 2009

Lørdag kl. 16

Skal det være

Den Anden Kvinde

Vulken Kommer

eller...

De Smukke Tabere


Afgiv allerede nu en stemme...

Parlør til kvinder

Dansk-Kvindsk
Kvindsk-Dansk
- med forklaringer, eller sådan taler du med kvinder, med forståelse.

Kvinder bruger ofte næsten de samme ord som os andre, men de betyder noget helt andet, f.eks.

(Ham) Skat har du set... (f.eks. mine nøgler, min pung, min telefon, et af børnene)?
(Hende) Hmmm, Nej! Jeg render altså ikke rundt og holder styr på hvor du lægger dine ting!
Hendes svar betyder: Det har jeg måske, men jeg er i gang med noget andet og vigtigere (f.eks. kaffe, en bog, et blad, at sy) til at jeg gider besvære mig med at huske hvor jeg så det!
Skulle man så finde objektet, et sted hvor hun tydeligvis har lagt det, kunne man være fristet til at sige "Jamen, du har jo lagt min mobil i køleskabet/chipsposen/badekarret, så vidste du jo godt hvor den var, hvorfor siger du så nej, når jeg spørger?", men der vil ikke komme noget godt ud af det, f.eks. "Det er bare som om du er efter mig med alting, HELE tiden. Så er der det ene galt, så er det det andet. Det er som om du ikke lægger mærke til alt det jeg GØR. Er der intet af det jeg gør, der er godt nok?".
At spørge kritisk, til en fejl en kvinde har lavet, er en klar fejl, som mange desværre begår. Det er simpelthen en kode de ikke taler. Kvinder virker efter princippet "Din fejl, din skyld, Min fejl, din skyld". Lær det!

eller denne her:

(Ham) Skat, tror du det ville kunne lade sig gøre at jeg (tager på pub med drengene, tager til fodbold, tager på skiferie, handler ind i byggemarkedet, støber 12 kanonkugler i garagen)?
(Hende) Hmmm... Det ved jeg ikke. Det orker jeg ikke at forholde mig til lige nu.
Hendes svar betyder ikke som man måske skulle tro, at afgørelsen er sparket til hjørne. Det betyder slet og ret "NEJ!", i nogle egne af østjylland med den variant at hvis man tager det op på et senere, og tror man mere belejligt tidspunkt, "Nej, det har vi jo snakket om" og i syddanmark "Nej, det har jeg da aldrig hørt om".
Og endelsen i svaret "Det orker jeg ikke at forholde mig til lige nu" betyder "Der kommer ALDRIG et tidspunkt hvor jeg gider overveje det".

Her må man ikke blande sex-lyst ind i billedet, det har en helt anden variant:
(Ham) Jeg har lyst til at du kommer lidt tættere på og tager tøjet af?
(Kvinden) Det kunne være dejligt, men jeg er simpelthen for træt/så skulle vi ikke være gået i seng så sent.
Det betyder slet og ret "Jeg gider ikke nu"
Er det omvendt derimod:
(Kvinden) Hva så Gorilla´, skal du bare hænge i lianerne, eller deler du ud af bananen?
(Ham) Det kunne være dejligt, men jeg er simpelthen for træt/så skulle vi ikke være gået i seng så sent.
Se, nu bliver det interessant... for kvinden her forstår tydeligvis ikke dansk. Hun hører det som "Det gider jeg ikke", og så er fanden løs i Laksegade. Der er flere variationer over temaet, men gråd, venden ryggen til og martyrium er i forskellige blandingsforhold ingredienser.
"Det er som om du ikke tænder på mig mere?"
"Først siger du at du synes vi har for lidt sex, og så gider du ikke, kan du bestemme dig?"
"Er der en anden?"
"Er det fordi jeg er fed/grim/dum/ulækker?"
Nu sker det jo næsten aldrig at mænd er for trætte til sex, så det omvendte eksempel er uhyre sjældent forekommende, men nogle mænd begår den dumhed at forsøge at give kvinden hendes egen medicin. Ligesom med kinesisk vandtortur knækker de fleste mænd dog på under 10 minutter!

En sproglig finurlighed ved kvinder er evnen til at besvare et spørgsmål med et spørgsmål. Det kan dog læres af mænd, og kan kun anbefales. Det er ganske morsomt, lidt som i børnhavne og de mindre klasser når man efterabede eller legede "hvorfor?"
(Ham) Skat, kunne jeg have bilen på torsdag?
(Kvinden) Hvordan skal jeg så komme på arbejde?
(Ham) Jeg kunne køre dig.
(Kvinden) Hvordan kommer jeg så hjem?
(Ham) Så henter jeg dig.
(Kvinden) Hvad skal du bruge den til?
(Ham) Det er fordi jeg skal handle og have alle pantflaskerne med.
(Kvinden) Skal det være på torsdag?
Sådan kunne samtalen blive ved og ved, men læg mærke til at det indledende spørgsmål ALDRIG får et svar. Så torsdag siger hun "Nej, vi blev da enige om at det ikke passede godt at du havde bilen" evt. krydret med "Du lytter aldrig til mig!"

Nu ser jeg jo gerne at mandlige læsere supplerer mit værk, samt at evt. kvinder med selvindsigt spæder til med eksempler.

torsdag den 26. februar 2009

I morgen kl 16.00 hvilket indlæg skal postes?


Vulken kommer?

Den anden kvinde?

Det Gamle Røvhul og Tanddjævlen?

Parlør til kvinder



Jeg venter spændt ved tasterne...

En historie fra det næsten virkelige liv


Hvad I ønsker skal I få. Her er lidt inspiration fra et virkeligt liv med børn. Det er meget kladdeform, i modsætning til andre mere færdige historier. Men notaterne fra skrivebogen er kommet på skærmen. Jeg havde lidt problemer med det dersens linjeskiftnoget. Der er Blogger sgu ikke det bedste teksbehandling, men nu er det tid til at læse:


Marens Mave vil ha' kakao





Maren er ude og handle med sin mor og far.

De skal i mange butikker og købe mange ting.


Maren keder sig.

Hun sidder i klapvognen med flyverdragten og en dukke.




Far! Pas på! råber Maren

Pas på hvad? spørger Faren.

Du var lige ved at køre mors skygge over!

Det så jeg ikke engang, sukker Faren.





Inde i en butik er Maren pludselig tørstig.

Far! Min mave siger den er tørstig!, siger hun

Jamen, det her er en boghandel, man kan ikke få noget at drikke her, sig det til din mave, svarer Faren.

Den siger at det kan man derovre, siger Maren og peger på en anden butik

Ja, men den må altså vente til vi kommer hjem og skal ha' frokost!



Lidt senere er de på vej hjem. Moderen har købt en stegt kylling med til frokost.

Far? Min mave spørger om vi kan lave varm kakao når vi kommer hjem?

Jah, det kan vi da godt, men først skal vi have frokost.

Da de kommer hjem har Marens mave glemt alt om frokost. Men den har ikke glemt kakaoen.

Far, vi skal lave kakao nu.

Nej, først skal vi have frokost

Jamen FAAAR! råber Maren, DU LOVEDE AT VI SKULLE HAVE KAKAO!

Ja, siger faren, men først skulle vi have frokost.



Maren går lidt rundt i huset og tuder og jamrer.

Faren og Moderen tager det rolig. De har sat sig ved bordet og er begyndt at spise kyllingen

FAR LOVEDE DET, FAR LOVEDE DET gentager hun, mens hun græder. Der er snot og tårer over det hele. Hun kigger hele tiden på sin mor.

Ja, men først EFTER frokost, kom nu og smag kyllingen, siger Moren.

Jamen min mave er altså slet ikke sulten efter frokost - den er sulten efter kakao. Min mave kan faktisk slet ikke li' kylling!

Du får altså ikke din vilje af at tude, siger faren, men ham taler Marens mave slet ikke med.



Maren går stadig rundt. Mor og Far er ved at være færdige med at spise frokost.

Arh, det smagte sgu godt siger faren, og strækker sig.

Nu vil jeg have kakao, siger han.

JUBI OGSÅ MIG råber Maren.

Nej! siger Faren, Du skal spise kylling først.



Maren tuder lidt igen. Det er uretfærdigt.

Smag nu lige kyllingen, siger Faren.

Måske skulle man prøve tænker Maren. Far piller et stykke af kyllingen i fadet og rækker hende det. Hun putter det i munden.Hmmm Det smager faktisk...GODT?

Pludselig sidder Maren på sin stol ved bordet. Hun har fået hele fadet over til sig og hun piller mange stykker kød af kyllingen som hun spiser.



Ude i køkkenet er Faren ved at lave kakao. Der er stille indefra stuen, kun smaskelyde kan han høre.

Nå, hvordan synes maven at kyllingen smager ?, råber han gennem huset

MAVEN SIGER: GODT! råber Maren

Kunne vi så ikke slippe for alt det hyleri en anden gang?

Spørg min mave, svarer Maren


Faren kommer ind og kigger på Marens mave

Søde Mave, kunne du ikke lade være med at hyle sådan?

Jojo søde Far, svarer Maren

Nu henter jeg kakaoen, griner faren og går ud i køkkenet.


onsdag den 25. februar 2009

Du ønsker, jeg skriver

I får den sgu nu. Det kan jo være at der er nogle der er før ude af døren, før jeg får lagt overskrifterne ud...

1 Mit daglige utroskab med 'den anden kvinde'. Navn og billede offentliggøres

2 Maven siger... mange underlige ting. Her er et par af dem!

3 Den løgnagtige oldefar, det gamle røvhul og tanddjævlen!

Kl. 12 i morgen laver jeg indlægget som har fået flest ønsker...

--------------------------------------------------------------------------------------------
Lidt senere, d. 26. kl. lidt over 11. Ingen ønsker overhovedet? Hmmmmm...
Så siger vi da bare kl. 16 i stedet, da jeg naturligvis håber det er pga. arbejde, at ingen har ønsket noget? Det kan jo også være at mine emner er for kedelige?

Forgængelig forfængelig

Jeg forsøger at blive klogere på det her blogging?
Det har grebet mig lidt, den tilgængelighed der er på nettet. Der er et vist element af udvikling i min skrivende kreativitet ved at skrive meget, se det 'trykt' og 'høre' det kommenteret. Men der er også en vis form for terapi i at behandle sine dagligdagsoplevelser retrospektivt, at det man oplever bearbejdes og bevares. Jeg skrev f.eks. også en del i december om problemer på jobbet (ganske vist anonymiseret), men det at jeg var tvunget til at finde nyt arbejde da de læste det, har også lært mig lidt forsigtighed/filter over hvad man deler og hvordan.
Hvorfor skriver jeg i det hele taget?
Måske hænger det sammen med at jeg gennem et par år har forsøgt at få udgivet børnebøger, men har fået en mur i panden hver gang jeg løber. Jeg har følt at jeg har noget at byde på, men at det har været svært at få nogle til at tage stilling til.
Okay, der var lige dengang min mormor lå søvnløs tre døgn, fordi jeg havde skrevet en historie, hvori en del af materialet stammede fra scener fra mine oldeforældres ægteskab. Der kunne jeg mærke at det rykkede noget hos nogen, men det var jo ikke for at genere gamle damer at jeg skrev. SHM har været fantastisk. Hun læser, roser, kritiserer og kommenterer på alt hvad jeg skriver. Mine børn (på arbejde og derhjemme) har altid været brændstof i kriser. Dels med inspiration til nye historier, dels med latterbrøl og tårer når jeg læser højt. Mama-Cash har også bidraget med input og bl.a. forsøgt at mægle/hjælpe da min mormor nedlagde forbud mod at indsende historien.
Hvilke bagsider af meldaljen har 'den nemme tilgængelighed'?
Jo, altså den første bagside er det tveæggede sværd som 'ingen censur overhovedet' er. Det er umiddelbart fint, at man kan få alt udgivet. Ultimativ ytringsfrihed!
Men det har den ulempe, at man dels kan sige ting uoverlagt (f.eks. skrive i raseri og afmagt) og få skrevet tingene anderledes end man måske mener dem med eftertanke (f.eks. om sit arbejde).
Der er ligeledes den ulempe at man kan skrive en masse ligegyldigt pladder. Nogle dage laver jeg 5-10 indlæg. De kan ikke alle have samme relevans/kvalitet. Og mængden af indlæg kan virke afskrækkende. Jeg ved fra mig selv, at når jeg kommer ind på en 'fremmed' blog, så kan det virke overvældende hvis det er en der har blogget siden OL i 84 og der er 12.741 indlæg. Ligesådan kan en blog der opdateres 12 gange årligt være lidt svær at blive rigtig grebet af.
Samtidig har jeg lært (correct me if I'm wrong) at et indlæg ligesom har sit eget døgnflueagtige liv. Uanset om det man skriver er blændende godt eller larmende ligegyldigt, så virker det på mig som om at alt der er mere end tre dage gammelt næsten er dødt? Lidt ligesom en avis måske, man kan til nød læse den fra i går over frokosten, hvis man ikke har dagens, men der er ikke mange der læser en 'ugegammel' avis, vel?
Læser nogen overhovedet hvad jeg skriver?
Den første metode til at registrere om min blog kun er 'en digital dagbog under en ligeså digital sovepude', var da jeg saksede en traffic-divice fra Suzy Q så man kunne se hvorfra i verden de seneste 10 gæster kom.
Det havde den indlysende ulempe, at når jeg selv logger på, skelner maskinen ikke mellem f.eks. SHM og mig, eller andre mulige læsere i dette område. Derfor så det en overgang ud som om at jeg selv var den eneste læser der fulgte bloggen. Medmindre nogen forvildede sig ind fra Toledo eller Guacamole ved et uheld?
Det er hyggeligt at se at nu er der en fra Nordjylland eller København der er/har været på.
For 8 dage siden installerede jeg en såkaldt webcounter. Den tæller hvor mange besøg man har på siden. Jeg har haft ca. 1400 besøg på 7 døgn. Det er vel ok? Ja, det er jeg da rigtig glad for, men den registrerer altså også hvis det er mig selv. Jeg ved ikke om jeg tjekker min blog 10-20 gange i døgnet (alle der tænker manisk, rækker hånden i vejret). Men der må altså være ca. 180 gæster i døgnet (hvoraf en del sikker er gengangere, eller klikker fra et indlæg til et andet, så tæller den igen).
Hvem læser hvad jeg skriver?
Jeg ved altså fra min 'geografi-spion' at mennesker fra hele landet(ja, endda fra udlande som Sverige, Norge, Tyskland, Luxembourg og USA) læser med. Jeg ved fra 'mit tælleapparat' at der er ca. 180 som ikke er mig, men derudover er jeg ikke meget klogere end at AB, Flinkonella, Persilja, Katrine, Julie, Lis, Julia, Maria, Marina, Katrine, Jacob, SHM og Mama-Cash har kommenteret, ligesom Line har meldt sig til som fast læser. Har jeg glemt nogen? Så er det ikke med vilje.
Hmmm. Er jeg den eneste der bemærker at der synes at være en overvægtig kvinde... undskyld en overvægt af kvinder?
Det kan skyldes flere ting:
a) Ingen mænd læser med.
b) De mænd, som læser med, gider ikke kommentere det de læser fordi
c) De ting jeg skriver om; håndværk, fodbold, madlavning, parforhold, romantik, børneopdragelse, pinligheder ikke har noget at sige dem.
d) Fordi de ikke mener de kan bidrage med noget
e) De har ikke tid til at kommentere

Hvorfor får jeg næsten ingen kommentarer?
Nogle af de indlæg jeg bedst kan lide får 0 kommentarer, andre får i bedste fald en to-tre kommentarer, som jeg så svarer.
På et tidspunkt skrev jeg et indlæg om læsevenlighed/relvans, hvor Julie pointerede at kvindelige bloggere var mere interessante at læse!?!
Selvom jeg både blev påtaget fornærmet på mit køns vegne og provokeret, så er jeg tilbøjelig til at give hende ret. De fleste blogs jeg læser er i hvertfald skrevet af kvinder. SHM har foreslået mig at skrive noget mere om tøjkriser og dårlige hårdage, meeen... Det lover jeg ikke vil finde vej ind i denne blog! Dels har jeg ikke meget (hverken tøj eller hår) dels er det aldrig en krise. Men det kan da godt være at kommentarerne ville begynde at strømme ind, hvis mit klædeskab var et mere centralt emne?
Er kommentarerne vigtige?
Ja for mig er det! Jeg skriver for at det skal læses, og helst sætte tanker i gang. Hvilke tanker det sætter i gang kan jeg ikke styre, men jeg er nysgerrig efter at høre det. Ellers kunne jeg lige så godt skrive en dagbog der bare lå under hovedpuden. Derfor skal der ikke herske tvivl om at jeg stortrives med provokationer, kritik og ja endda ros.
Så hvad gør jeg/vi nu?
Hvis du er læser af denne blog, men ikke har specifikke kommentarer, men bare synes at det er hyggeligt, sjovt eller provokerende at følge, så vil jeg lige bede dig skrive en kommentar til netop dette indlæg. Du behøver ikke skrive meget: Navn eller initialer, samt hvor i verden du skriver, vil være nok. Det vil give mig et lidt bedre billede af læserflokken (hvis der er sådan en?). Skulle du ovenikøbet have ønsker til emner du ønsker taget op, jamen så feel free!

tirsdag den 24. februar 2009

SHM og bønnestagen

Ja, det er altså ikke det folk råber efter os på gaden;-D
Nej, historien handler om den uge, der netop er overstået.

For at gøre en lang hitstorie kortere, kommer her en info:
Vores dårlige økonomi tvinger os til en fem tusinde kroners planøkonomi hver måned. Vi har fem kilo at leve for hver måned (to voksne og tre børn). Det foregår ved at dele pengene i portioner efter hvor mange fredage der er. Dem handler vi for om fredagen, og det er så det.
(Du har måske gættet, at det er mig pilen peger på hver fredag?)

Jeg ved hvad vi skal bruge:
Kartofler
Gulerødder
Peberfrugt
Hvidløg
Løg
Tomater
Agurker
Salat (som vi aldrig når at bruge, men som jeg køber hver uge fordi jeg synes vi burde spise salat)

Kød til 7 dages aftensmad:
Hakket okse
Kylling
Fisk af en slags

Pålæg
Ost
Gær
7 liter mælk
2 yoghurt
2 ymer/tykmælk
4 juice
3 Soyadrik (Gnavpot er mælkeallergiker)

Chips
Guf
Ris
Mel
Havregryn
Brødblandinger
Durum
Sukker
Cornflakes
Müsli
Ymerdrys
6 dåser hakkede tomater
2 dåser kokosmælk

Rengøringsmidler
Køkkenrulle
Toiletpapir
Shampoo

Det hele er remset op i den orden Netto i Vestergade har det på hylderne. Alt købes så vidt muligt økologisk, tager ca. en time og kan som regel klares indenfor beløbet (ca. 800,-)

Men denne weekend skulle jeg til Sjælland, for at se fodbold med Teknokraten og et par venner, samt at male for CFM sammen med DMO. Derfor lå der 700,- i kontanter til SHM. Hun skulle altså handle..

Da jeg kom hjem lørdag (syg og dårlig, men glad og træt efter en god tur) kunne jeg ikke overskue noget. Men søndag morgen var det alvor. Der var ingen 'mælk' til Gnavpot, ingen sukker, for lidt mælk, yoghurt osv. Ingen af basisvarerne var der nok af, intet af noget som helst faktisk... næsten.

For vi havde masser af guf, chips og Cosmopolitan (I blame you, Julia).

Da jeg spurgte hende om hvor mange penge der var tilbage? Ingen, der var faktisk for lidt?!?!

Først blev jeg irriteret, og syntes bare at det var udueligt, uansvarligt og hovedløst, men...
Jeg kom sådan til at tænke på Hans og Bønnestagen, hvor Hans sendes til marked for at sælge koen, så de kan få mad på bordet. Han bytter koen til bønner og får klø - bønnerne ryger køkkenvejen. Bønnerne er magiske bønner og spirer til en mægtig bønnestage. Hans kravler op til himlen og bliver rig og mægtig.
SHM købte Cosmo i stedet for mad, fordi hun er inde i en rivende udvikling med sin skrivning og voldsomt inspireret af Julia. Om det bliver til en magisk bønnestage er for tidligt at sige, men jeg tæver hende ikke og smider bladet i brændeovnen! Jeg vil i stedet nyde at se hende spire og blomstre, samt tjekke fryseren for evt. rester;-D

Vi har ingen magiske bønner, men måske har jeg en magisk ko!

mandag den 23. februar 2009

Til mine kære...

Her til aften har jeg bagt foccacia til SHM og afkommet til madpakken imorgen...

De får mit brød-hjerte med sig i madkassen;-D

Corny-horny spurgte jeg SHM om hun ville med ud i køkkenet og bolle...?

Nej tak!

Jeg mente jo bare at bollerne til morgenmaden også skulle rullles ud så de kunne hæve...

Drengen Der Var Bedst Tíl Frikvarter

Drengen der var bedst til frikvarter
(sakset fra min hjemmeside - en næsten sand historie)



- Sådan!
- Endelig!
- Fedt nok!
Børnene råber mange ord, når der er fri-kvar-ter.
Specielt Ragnar. Han kan alle Ju-hu-ord der handler om frikvarter.Alle i 4. klasse elsker frikvarter. Specielt Ragnar. Han er faktisk bedst til frikvarter. Bedre end de andre. Bedre til frikvarter end til timer. Han er den bedste til frikvarter.
Han kan alle legene.
- skal vi lege fange? Eller Krig?
Der er altid en leg der bare ligger og venter på at leges.
- Jeg vinder!
Han er god til stikbold.


Nogen gange er Ragnar så god til frikvarter, at han er nødt til at fort-sæt-te lidt ind i timen. Så kommer læ-re-ren og henter ham.
- Ragnar, Kom nu ind og vær med!
Nogen gange er han nødt til at fortsætte langt ind i timerne. Så er han skal han gemme sig. Ellers henter læreren ham jo!



Sidste år gemte Halvor sig også. Så kunne de gemme sig sammen. Men det gør han ikke mere.
- Klokken ringer! Klokken ringer!
Alle børn i sko-le-går-den løber ind. Skolen sluger dem al-le-sam-men. Men ikke to, Ragnar og Halvor.
- Kom Nu, Ragnar, vi skal ind, siger Halvor
- Nej, vi gemmer os, siger Ragnar.
- Det må jeg ikke, svarer Halvor.
- For læreren? Spørger Ragnar
- Nej da. For min mor!
- Det er alvor, siger Halvor.
Halvor løber ind. Han kommer nok lidt for sent.



- Rend mig! Råber Ragnar
Ragnar løber ikke med. Nu kommer han meget for sent. Ragnar vil vente på læreren. Han henter ham jo.
Men ikke i dag! Ragnar venter og venter. Så venter han lidt mere.
Måske har han gemt sig for godt?



Han gemmer sig lidt mindre godt. Nu må læreren da kunne finde ham?
Det er faktisk ikke sjovt at være helt væk!
- Jeg er her! Råber Ragnar.
- er her… er her… er her… svarer den tomme skolegård tilbage.



Ragnar vil gerne gå tilbage til klassen. Men han kan ikke. Hans ben vil ikke.
- Gå nu! Siger Ragnar til dem
- Nej vi vil ej! Svarer benene. De tramper lidt for at vise ham at de be-stem-mer.
- Det skal I, siger Ragnar…
- Hvorfor det? Spørger benene.
Ragnar kan ikke tro sine ører.
- Hva faen bilder I jer ind? gå så! Ellers bliver læreren sur.
Benene vil ikke ind til time.
- Det er for sent nu, så sent må man ikke komme siger de.



- Jamen jeg VIL ind til time, græder Ragnar.
- Så gå du bare, siger benene, vi bliver her!
Ragnar bliver sur på benene. Når nogen driller plejer han at slå, men det går vel ikke?
Eller gør det?
Han sparker sig selv over benet.
- AV! råber ragnar.
- AV! Råber benet der blev sparket.
- AV1 råber benet der sparkede.
- AV, AV, AV… AV for helvede, mum-ler Ragnar




Ragnar er lige ved at give op. Men så får han en god idé.
- Hvis ikke vi går ind til time, så lærer vi in-gen-ting, siger han til benene.
- hvad mener du? Spørger de uartige ben.
Det er jo faktisk deres skyld nu.
- Man har jo time for at lære noget, for-klar-er Ragnar.
Benene tror ikke deres egne ører.
- Har man det?
- Har man det?
Spørger de begge to.
- Ja! Og vil I måske være kendt som de dumme ben?
Det vil benene ikke. De holder op med at tale og be-gyn-der at gå.



Ragnar kommer hen til klassen. Der er tomt på gangen. Døren er lukket.
Ragnar er lidt bange for om læreren er sur. Han stopper foran døren. Han tør ikke gå ind.
- Kom nu, Ragnar,
- Ja, kom nu, hvisker benene.
- Jeg tør ikke, mumler han
Benene tør godt. De vil ikke være dumme.
- Hej Arm?, råber de.
- Arm. Bank lige på!
Armen svarer ikke. Den banker.



Læreren lukker døren op. Han er ikke sur – og de andre griner ikke. Læreren er glad for at se Ragnar.
- Hej Ragnar, hvad vil du? Spørger han.
Ragnar tænker på at sige, at hans ben ikke vil være dumme.
- Jeg vil lære noget, siger han.
- Det var hel-digt, siger læreren. Det kan man her. Kom ind!



Ragnar sidder på sin stol. Han er glad. Han fik lov at komme til time. Han er helt grøn in-den-i. også lidt varm.
- Hvor ligger Rom? Spørger læreren.
Det ved Ragnar. Det er jo i Italien.
- Ræk dig op! Hvisker han til armen.
Den gør det! Armen gør som Ragnar siger. Ikke li-ge.som de u-ar-ti-ge ben. Læreren væl-ger Ragnar.
- I Italien, siger munden.
- Bravo Ragnar, siger læreren.



Resten af dagen er Ragnars arm oppe. Den er helt blå, da han går hjem fra skole. Han synger – det gør armen også. Frikvartererne er sta-dig gode. Ragnar er stadig god til dem. Men timerne… TIMERNE er de bedste. For han sidder på benene, så de ikke løber om hjør-ner med ham.






I frikvarteret vil lærerens mund have KAFFE. Men lærerens ben… De vil spille FODBOLD!

søndag den 22. februar 2009

Kød-Iglen?

Kridt-Iglen kan ikke lide kartofler. Hun kan faktisk ikke rigtig lide grøntsager overhovedet.

Gnavpot (kommer ind i køkkenet) - Hvad skal vi have?

Far (iført forklæde) - Stegt flæsk med kartofler og persillesovs.

Gnavpot - YES! Det elsker jeg bare...

Professor Teflon (kommer lidt senere) - Far, hvad skal vi spise?

Far (Smurt ind i stegefedt) - Stegt flæsk med kartofler og persillesovs.

Professor Teflon - JUHU! Det smager bare så godt...

Kridt-Iglen (dukker op fra kælderen) - Far hva skal vi have?

Far (tredje gang) - Stegt flæsk med kartofler og persillesovs.

KI (Begejstret) - JUHU! Jeg elsker stegt flæsk! Men Far...?

Far - Ja?

KI (bekymret) - Min mave kan ikke så godt lide kartofler...?

Ja, man har jo lov at prøve...

Feeling allright? I'm not feeling to good myself...

Føler mig lidt mat i koderne for tiden, men så kan man jo glædes over musikken... og kunsten... og stjernerne... og livet! Som Blachman sikkert ville sige;-D

Så jeg har fundet et klip med to af mine favoritter Joe C og John Belushi (som laver en parodi på Joe). Jeg føler mig også lidt som en karikatur i dag, så det er hvad I får...

Faste-savn

Denne weekend var vist sådan en både-og-weekend. Jeg har været ramt adskillige gange af den jalousi, som blev diskuteret ovre hos SHM. I ved den der gnaver løs og siger at andre nok har det nemmere...

Jalousitilfælde nummer 1: Onsdag aften. Jeg havde feber, rystede, havde hovedpine og ondt af mig selv. Var jalous på raske mennesker, der skulle leve videre på denne jord. Ja jeg ved det, mænd er seje til at være syge;-) At det nok kun var influenza og at jeg har fri fra arbejde indtil d. 2. marts var ikke med til at muntre mig op.



Jalousitilfælde nummer 2: Jeg havde ovenikøbet fem billetter til FCK-Manchester City torsdagaften. Problem; Jeg sad syg i Horsens med billetter til 1300,- og drengene sad i København uden billetter. Jalous på dem der bor i København - de kan nemt komme i Parken!





Jalousitilfælde nummer 3: Tog alligevel toget torsdag formiddag til København. Var stadig syg, dårlig, træt og feberramt. Håbede på en lur i toget, men kom til at sidde baglæns, overfor to søskende på ca. 10 og 13, som skulle rejse alene fra Jylland til København. De snakkede uafbrudt. Nu var jeg syg, afsted fra mine egne børn og ville bare have fred. Var meget jalous på hvilepladserne!



Jalousitilfælde nummer 4: Det gik rimelig nemt at komme fra Jylland til Hareskov hvor DMO bor. Jeg skulle ud og låne hans bil til aftenen. Men herefter tårnede problemerne sig op. Den sidste bus jeg skulle med var lige kørt, så jeg slæbte mig gennem sneen med feber, snot og sportstaske. 30 min. senere var jeg fremme. Men mod forventning var der ingen, hverken DKNO eller bil. Døren var låst. Bankede på, ledte efter ekstranøgle, ringede til DMO og DKNO for at høre hvornår de kom? DKNO havde intet hørt om billånaftale og var til motion. DMO mente han var hjemme om 10 min. Der gik 25 min. før han kom. Følte mig meget jalous på alle der havde deres egen bil, nøgle, eller bare ikke var mig.

Jalousitilfæde nummer 5: Var på restaurant med gutterne, og mens vi sad og snakkede, havde de råd til at bestille øl, sake og læse menukortet igennem. Jeg måtte nøjes med en enkelt øl (fordi jeg skulle køre senere, fordi jeg var syg) og nøjes med restaurantens menu (fordi vores økonomi er så sløj som den er)





Jamlousitilfælde nummer 6: Kom ind i Parken, mit gamle revir. Vi havde skodpladser, siddepladser på de kedlige rækker, med et rækværk midt i synsfeltet. Kunne se at der var stemning på stemningstribunen.Følte mig pludselig meget gammel og syg, og jalous på dem der stod og hoppede og sang...


Jalousitilfælde nummer 7: Kampens forløb. FCK kom bagud på en kæmpe målmandsfejl. Var meget jalous på alle hold med en målmand! Da Manchester City førte 2-1 inde i overtiden var jeg meget jalous på AaB over deres flotte resultat aftenen før (3-0 over Deportivo la Coruna). Men jeg fik et skud modgift af Martin Vingaard, da han sørgede for 2-2 i overtiden.Nu er afgørelsen udskudt til onsdag i Manchester...



Jalousitilfælde nummer 8 (det klamme, så læs ikke videre hvis du er sart!): Vågnede fredag og havde ikke længere feber, men bare hoste og snot. Det gjorde sindsygt ondt at pudse næse. Forkølelsessår! AVAVAV! Har to forkølelsessår nu. Et i mundvigen, som er på størrelse med en 20 og et under næsen, dvs. på overlæben, i begge næsebor og på næsefløjene.
Samtidig er jeg overhovedet ikke færdig med at have løbende næse, så det er et smertehelvede af dimensioner at pudse næse for tiden. Udover at det er smertefuldt, er det jo ikke særligt charmerende. Jeg skal så småt til at starte nyt job, og glædede mig inden jeg blev syg... Mens jeg har gået hjemme har skægget fået lov at gro ind i mellem, og det skjuler da det værste, men det klør ad helvedes til (mon det er når skægget gror i såret?) Er nu jalous på alle raske uden forkølelsessår.
(billedet er desværre kun et modelfoto. kunne jeg bytte mine til to så små og 'pæne' så var det gjort)

Jalousitilfælde nummer 9: På grund af hoste og uglyness, havde jeg ikke lyst til at tage med til fastelavnsarrangement på ungernes skole! At stå i en skolegård i en time i 3 grader, klædt ud som Den Skrammede Snotklat ville jeg ikke få det bedre af. SHM følte sig vildt svigtet af at jeg ikke kunne/ville, og det forstår jeg godt. Hvis jeg havde været rask havde jeg med glæde taget med. Er nu jaluos på alle der er til fastelavn.

onsdag den 18. februar 2009

Kurér-hjælp ønskes

PIS LORT ØV! jeg er blevet møgsyg, og skulle fra Horsens til København i morgen og se FCK-Man City. Det værste er at det er mig der har købt og har billetterne. Jeg troede at jeg kunne holde sengen og holde sygdommen fra døren, men nej... Jeg kommer ikke afsted som jeg har det nu! Det værste er at det gør mine venner heller ikke.

Er der en blogger der kører fra Horsensområdet til København, der vil hjælpe mig?

Tæt på målet

Selvom det er SHM der skal male den kan jeg jo godt liiige grunde den.



Første gang grunder i går aftes
Anden gang i dag!

tirsdag den 17. februar 2009

Vi lister os afsted...

Vi bliver lidt i Røverland, jeg har ihvertfald røver-kedet mig i dag med disse små detaljer. Og hvis jeg skal, så skal I også. Listearbejde er ikke lige mig. Jeg synes det tager lang tid og giver små reaultater. Tilgengæld er de små fejl MEGA synlig og nemme at lave... gudskelov for fugemasse!
















Okay... Måske er jeg lidt skæv til 'røver-lister', men ikke så skæv som disse 'røvere'. Heldigvis, for så var briksen nok blevet skævere end det gulv den skulle forsøge at kompensere for...


Jeg er ikke tudevorn, men sådan noget giver mig sgu tårer i øjnene...

Bornholms stemme

Dengang da jeg gik på barsel, var det samtidig med en kollega. Jeg havde kun været på skolen i
et år, da SHM og jeg skulle have barn nummer tre, men jeg havde altså lært hende min kollega ret godt at kende.

Vi fik vores barn i juni og de fik i juli. SHM læste stadig, så hvis barslen skulle udnyttes var det mig der skulle tage den. Jeg tog derfor et års barsel, og det samme gjorde min kollega. SHM læste i samme by som de boede, så derfor tog jeg med i skole (det var jo stadig hende der havde madpakker, selvom jeg havde barsel). Men i løbet af det år lavede vi en mødre/fædregruppe og spiste sammen med dem ofte. Det var faktisk som at få nogle nye bedste venner forærende. Hvor heldige var vi?

De var nogle gode mennesker (det er de nok stadig?;-D) og det gjorde vores liv på landet rigere.
Vi tog på ferie sammen til Bornholm og besøgte hendes forældre.

Nyd denne snas, og vid at skal du nogensinde sejle fra Sverige til Rønne, så spiller de fanme det her 'soundtrack' på bildækket på færgen, når man kommer i land! Hvis de havde fladskærme indstalleret, er jeg sikker på at hele sekvensen ville køre i båndsløjfe. Heja Kørllebølle-klanen, Jobo'erne og boller af sten!

Senere fik jeg job samme sted som hendes mand, også det var godt.

Men en dag blev idyllen brudt. Det var ganske udramatisk. De flyttede simpelthen til Bornholm. De havde snakket om det længe, og SHM og jeg havde joket og sagt at det nok aldrig blev til noget! Men det gjorde det. Disse fantastiske, varme mennesker forlod os?
- Okay en anelse overdrevet, men det var et chock!

De købte et hus og solgte deres eget, hev teltpælene op og forfulgte en drøm. Da dønningerne havde lagt sig, lod vi os inspirere af dem. De turde, og det gjorde vi også. Ca. et år efter satte vi vores hus til salg. Vi købte også et hus (i Horsens), men har ikke været så heldige at sælge. ØV!

Men Mikkel og Katrine: Vi savner jer! Og vi vil gerne komme til Bornholm, også gerne snart!

Et par formiddagsbilleder fra haven!




De sidste krampetrækninger...

Så er briksen ved at være færdig. Jeg bliver mere og mere tilfreds, men nu mangler kun 'listearbejdet'. Det tager tid, og rykker ikke ret meget. Heldigvis har SHM lovet at male den, DET HADER JEG BARE!














mandag den 16. februar 2009

Jeg - en ukuelig nar?

Ronja bliver man aldrig færdig med. Nyd denne snas:
og narrens ukuelighed!

Om pinligheder...

SHM opfordrede forleden blogflokken til at være modige, gøre noget de drømte om, be all you can-agtigt. Jeg vil forsøge at gøre lidt af det samme. Jeg vil dele en pinlighed med jer, og håber så at I tilgengæld vil dele en med mig.

Hvorfor pinligheder?

Fordi at pinligheder, ansigtstab kald det liiige hvad du vil, er der hvor skallen krakelerer, hvor vi for lov at se hvem folk virkelig er, eller hvem de også kan være. Der hvor man krummer tæer af pinlighed fordi man genkender sig selv i den anden, men lettes over at det netop var en anden der var pinlig. Det giver modet til selv at være det. SHM har en veninde der altid har en ny selvoplevet pinlighed at dele med hende/os, når de/vi ses. Jeg elsker den veninde! Det er så nemt og ukompliceret at ses med hende, der bliver grinet meget.

Nå men scenen er sat.

Selvsamme veninde fyldte et antal år, og fejrede det med en udklædningsfest. Alle skulle komme klædt ud som noget med J.

Måske skal det lige indskydes, at vi ikke rigtig kendte nogle af dem der ellers skulle komme. Andet end af omtale. Det eneste jeg vidste om dem, var at de allesammen kom fra København og var i gang med et-eller-andet-selvstændigt-kreativt-nicheagtigt-godt-betalt-vigtigt. Nu er jeg selv Københavner med stort K, og efter at SHM og jeg flyttede til Falster, gjorde jeg meget ud af at fortælle mig selv at det ville jeg altid være, så jeg glædede mig faktisk til en aften uden alt for meget bondsk.

Nå, tilbage til festen. Jeg havde grublet som en gal, og kunne faktisk ikke rigtig komme på noget. Samtidig var vi nok blevet lidt duperet af venindens snak om alle de succesfulde og selvsikre og tilfredse mennesker fra metropolen. Da dagen oprandt var jeg stadig spejlblank. Hvad fanden starter med J? Judas? Naaah ikk så fedt! Jesus? Nej vel? Johannes? Bibelske personer ud med jer! Jøde? Jo den er go'! En hat med påsyede krøller, et jakkesæt med vest og en pude på maven. En ortodoks jøde, værsgo. Lidt fordomsfuldt og karikeret måske, men Jøde den er købt.
Jeg fandt jakkesættet i skabet, en pude i sofaen, og sørme om ikke jeg havde en gammel hat? Jo! Så manglede bare krøllerne (i ved de der pølser af hår de har hængende ved ørerne, der ikke kan blive til rigtige dreads). Noget mørkt garn fra SHM's kurv, en klipsemaskine og så kører vi.

Vi kommer lidt sent, men 'der er fashionable late' som SHM forklarer mig. Jeg parkerer vores rustne 20 år gamle Mercedes i indkørslen og stavrer ud med pude på maven. Vi går op til døren og jeg banker på.

Bank bank
Døren bliver åbnet af en høj, mørk velsoigneret mand, nydeligt klædt på, ser moden og alvorlig ud. Jeg kender ham ikke, men han udstråler det der jeg-er-for-kendt-københavner-til-det-her-Falster-sted. Jeg tænker gad vide hvad han er klædt ud som?
(Ham) - Ja?
(Mig) - Godaften! Vi er også gæster, ja vi kommer godt nok lidt sent...bla bla bla bla... DFO - klædt ud som jøde (jeg er selv ganske godt tilfreds både med komikken og ironien i det - sådan stolt på den sjove måde)!
(Ham - lettere køligt) - Daniel, jeg er jøde, og er også klædt ud som det!

Vi står altså der på trappen og skal ind og møde et slæng af venner, der alle kender hinanden. SHM er den nye lokale veninde, som ihvertfald ikke vil virke bondsk og provensiel, og slet ikke fake. Nu skal vi så ledes ind til gæsterne, hvor jeg er klædt ud som dårligt karikeret jøde, men tilgengæld flankeret af Deres Bedste Ven, Daniel, som er rigtig jøde, og muligvis krænket af mit valg. Mine garnkrøller er svedige og hænger og dasker om ørerne på mig da vi går rundt og giver hånd. Halvvejs gennem pote-ryste-rundten falder min pude på maven ud mellem skjorte og bukser.

En svensk gæst (I ved den der svenske type, der er lidt mere hip end danskerne, Göteborg-er-mere-metropol-end-København-men-hvis-jeg-ikke-har-besluttet-om-jeg-skal-spille-golf-eller-tennis-professionelt-så-er-jeg-nødt-til-at-bo-her-lidt-endnu-mens-jeg-arbejder-som-arkitekt) hiver mig til side - Tror du inte at du forsøker lidt for hårdt at passe ind?
Han siger det ikke venskabeligt, men mere på en overlegen måde der signalerer bonde-du-er-slået-hjem, vi er de rigtige københavnere!
AV AV AV, mine tæer gjorde ondt!

søndag den 15. februar 2009

Hvad sker der lige i Røverland?

DFO på gaden med en sneskovl. Af en eller anden grund kommer jeg altid til at tænke på Ronja Røverdatter når jeg skovler sne? Tror det hænger sammen med den fantastiske filmatisering...





Jeg mener at det er en all-times-favourite, den bedste børnebog nogensinde. Da jeg var barn nød jeg bare fortællingens komplekse forløb. Da jeg var ung læste jeg den som en teenageroman, da jeg blev far, læste jeg den mest som Mattis.

Jeg kan stadig ikke slippe den identifikation der ligger i hans temperament, hans blide, bekymrede, pylrede forældreskab og hans flossede moral. Mattis er mit idol.

Der er dog de senere år dukket et par spørgsmål op, som jeg lige synes Astrid Lindgren burde have gennemtænkt:

Hvordan har Mattis dog scoret Lovis?

Hvorfor er der ingen af de andre røvere der har kone og børn?

Har de andre røvere også dyttet Lovis?

Kan Mattis være sikker på at han er faren?

Hvad er der blevet af Mattis far? Han har jo aldrig set nogle dø, da Skalde-Per ligger for døden...

Tjah avoid loose ends er Thomas Oldrups råd i 22 Tricks til at skrive bedre. Det tror jeg nok lige AL skulle have tænkt over. Skriv endelig flere undrende kommentarer!

Ang. Romantikken

Julie skrev på sin blog, om et par anonyme og tilfældige, måske endda fiktive mennesker som havde lidt svært ved at finde gnisten, når først børnene var vækket, smurt afleveret og madpakket, arbejdsdagen overstået, madputning, børnebørstning og tandlavning. At dømme fra kommentarerne er hun ikke alene.

I al ydmyghed må jeg erkende at også jeg genkender det der manglende ork. Det er heldigvis som om det er overstået. Jeg føler mig mere i overskud, orker lige at gå den der ekstra meter for SHM, når det er tiltrængt, eller uventet. Og heldigvis er det også sådan med hende.

Da børnene var mindre, stressniveauet højere og pengene færre, var det en anden sag. Man kunne få et sug i maven af jalousi når venner eller familie "lige tog et par dage til Rom/Paris/ London eller Urundiurundihullahullaboppaprovinsen, bare sådan for at komme væk". Vi måtte simpelthen kigge hinanden dybt i øjnene og overbevise hinanden om at det er som det skal være. Det er de andre der burde være jalous på os. For vi har hinanden og børnene, og det er da meget mere værd end Roskildefestival, jordomrejse, designertøj eller fede biler! Det er bare svært at føle det hele tiden. Især hvis en weekend misses pga. familiearrangement, eller man skal til et aftenmøde på jobbet. Små ting kan udhule det sidste overskud.

Hvad gør man så?

Vi gjorde ting, som jeg i dag vil kalde for fribilletter. Det skulle gerne være langtidsholdbart, billigt/gratis og give lidt sug i maven.

Engang tog vi i genbrugsbuttikker sammen, og der, blandt hundrevis af herreskjorter, hang der to ens flonelskjorter. De var forvaskede/hullede og lignede noget fra Emil fra Lønneberg, men vi købte dem alligevel (jeg tror vi gav mindre end en 50'er for begge to). Dem har vi siden brugt som natskjorter.

Som udgangspunkt var de ens, men vi forsøgte at overbevise hinanden om at der var en der var større, så det var min. En dag havde SHM sørme med store ubehjælpelige barnesting 'broderet' et lyserødt (hun vil sikkert sige at det er gammelrosa eller sådan noget) hjerte på brystlommen på min så vi kunne kende forskel på dem.

Når jeg var på nattevagt på efterskolen, lod jeg min blive tilbage, så sov hun i den!

Jeg siger jo ikke at alle småbørnsforældre i Danmark nu skal storme ud i genbrugsforretningerne og købe gamle, mølædte skjorter. Det fede ved denne fribillet var nemlig at det var vores ting. Vi havde sammen fundet noget som vi begge brugte meget og var glade for, og som næsten var gratis.

Jeg ved ikke om du bliver klogere/inspireret Julie? Men ihvertfald en erfaring der er givet videre. Hvis det nu er noget, så må du og Den Helt Anonyme Mand ud og finde 'jeres egne natskjorter'.

Kong Vinter har fundet sine nosser!

Så sner det sgu i Horsens! Sådan at der er hvidt og lyst overalt, i stedet for mørkt og vådt! Sådan... Tror liiige at kameraet skal med på tur i dag!





















lørdag den 14. februar 2009

Er gult lys nok?

For et år+det løse siden var SHM og jeg på jagt sammen. Vi var på boligjagt - og havde valgt vores revir. HORSENS! Vi var erfarne boligejere med både lejligheder og husejerskaber bag os. 7 år med selvbyg på landet havde givet os den nødvendige ekspertise. Med en kenders blik kasserede vi alle oplagte 'skud' med begrundelser vi end ikke havde fantasi til dengang. Eller rettere dengang var vores fantasi bedre tunet til at se muligheder end forhindringer. Men nu var vi kritiske. Det var vores tur til at være besværlige.
- Der skal nyt køkken
- Det er lige lidt for småt
- Der skal nyt tag
- Der skal ny trappe
- Det vender forkert i forhold til solen
- Det ligger forkert i forhold til byen
- Nabohuset er ikke pænt at se på
- Postkassen stinker
- Haven skal asfalteres
- Vores fuglebad vil kede sig
Okay nu bliver det for pjattet, men alligevel. Vi var kræsne, trætte af at bygge selv, vidste hvad vi ville have, men ikke om det fandtes.

Det gjorde det. En dag (da vi skulle kigge på hus nummer 18, 19 og 20) fandt vi endelig et perfekt hus. Alt var perfekt, sollys, huset stil, belligenhed og pris (det kostede 300.000,- mindre end alle de billigste vi havde kigget på), tilgengæld var det lige 40 kvadratmeter større. VUPIT forblændelsesbrillen kom på...
- Der skal nyt tag på, men det går nok
- Det er lidt skævt at se på, men det er charmerende
- Gulvene er godt nok skæve, men pæne
- Haven er lille, men hyggelig
- Køkkenet er godt nok lille, men det burde man alligevel rykke

Nu mange dage efter må vi erkende at vi ikke har bestilt andet end at renovere siden vi flyttede ind. Kloaker på begge sider, kældergulv med fliser, kælder i vaskekælder med afløb, vælte væg mellem to stuer, nyt tag, skur i haven, og meget meget mere. OG vi er ikke engang startet. Nyt køkken og nyt soveværelse venter forude (vi sover på to campingsenge og har gjort det i 11 måneder!)

Desværre er vi løbet tør for penge. Vi har stadig hus på Falster, og der er intet der tyder på det ændrer sig. Derfor er de opgaver der er gratis (eller næsten gratis, SHM siger man skal gange alt jeg siger med pi) røget opad på listen. De skæve stuegulve har længe irriteret mig, og særligt i vores karnap er den helt gal.
Det føles som at gå på en Atlanterhavsfærge i høj søgang. At sætte møbler der ser åndsvagt ud. Det er svært at afgøre om de står på gulvet eller er skruet op på væggene. Så efter nøje overvejelser, har jeg udtænkt at lave en 'briks', som skulle kompensere for jordskælvet i nordfløjen. SHM var meget imod fra start.

(SHM - skeptisk) Tror du ikke det bliver meget tungt?

(Mig - selvsikker) Overhovedet ikke! Det bliver drønflot, hyggeligt, alle tiders læsekrog (indsæt selv flere powerwords)

(SHM - 'opbakkende') Jeg synes altså stadig det er synd! Den karnap er simpelthen så hyggelig!

(Mig) Trust me, det bliver briksen også.

Nu har jeg fået gult lys, og det er nok, så jeg er startet. Læsekrogen er i gang. Jeg har endda 'indtænkt' at tilføje et par kontakter, så der også bliver lys at læse ved! Jeg synes det tegner godt, men nu har jeg travlt. SHM har venter nemlig på en bog hun snart får hjem, som skal læses ASAP, der skulle læsekrogen gerne være færdig. Bemærk iøvrigt at vindueskarmene udvides så der bliver plads til et glas rødvin eller en kop 'klaffe'/te...

































Og der skal da lige et billede med den anden vej, så man kan høre kaminildens knitren og stirre ind i lejrbålet, mens man klimter på en guitar og drikker rødvin...














Så meget for det indendørs. Et Billede Om Dagen Om Forårets Komme er afløst af Nogle Billeder En Gang Imellem I En Tid Der Ikke Helt Kan Bestemme Sig.































Alt godt kommer til den der henter - men også til dem der venter

Vent bare... I aften eller i morgen bliver der tastet, men lige nu har jeg simpelthen for travlt... Jeg bygger/hygger.

torsdag den 12. februar 2009

Grove løjer!

Her til morgen har vi sovet længe. Klokken var kvart i ti, før jeg slog øjnene op. Af mig selv!?!? Jeg kunne ikke engang høre børnene, hverken den første, anden eller tredje!
- Er jeg død?
- Har SHM taget børnene i nat og forladt mig?
- Er overetagen brændt, uden vi har hørt det.
En lille smule tømmermænd, krydret med ondt i ryggen fortalte mig at død var jeg ikke. Vores seng bevægede sig med en let rytmisk summen (ala de der massagesenge der var på amerikanske moteller i 80'erne), men det viste sig at være SHM der snorkede, så hun var her stadig og da jeg endelig tog mig sammen til at stå op, kunne jeg alligevel godt høre 'mistænkelige elektroniske lyde' oppefra. Kridt-Iglen sad hos drengene og så Disney-channel og drengene sad foran computeren... Fred og idyl og ingen utidig voksenindblanding, de hyggede!

Jeg gik i bad, og tre sekunder senere fulgte SHM og Kridt-Iglen efter. Arh my own space invaded! Men hyggeligt nok alligevel. Kridt-Iglen vender bare ryggen til brusestrålen og bakker gennem al modstand til hun står perfekt , som en lille pingvinunge, ovenpå sin mors eller fars fødder, rart og lunt. Og lidt kært.

Bagefter skyndte jeg mig i tøjet, og luskede ned for at spise morgenmad i ro og mag og FRED. Jeg lyttede intenst ovenefter, for at afkode om jeg var opdaget, men der var fred og ingen fare. Dyb tallerken? - tjek
Havregryn? - tjek
Mælk? - tjek
Er den holdbar? -Tjek
Rosiner? - Tjek
Sukker? - ? Hvor faen er vores sukker nu? Nå ja, det sidste blev vist brugt for en uge siden, men forleden da vi handlede, synes jeg da at SHM tog en pose øko-rørsukker af den grove brune slags?
Øko-grov-rørsukker? -Tjek!
Havregryn i skålen, stadig opmærksomheden rettet mod trappen - ingen aktivitet.
Rosiner og sukker på. Kaffe? Jeg kan vist lave kaffe... Åh jo, sådan. Stadig ingen forfølgere. Jeg vidste jo også at jeg havde 'sat' SHM og Kridt-Iglen efter badet, for hvor jeg bare tørrer mig og tager tøj på, hurtigt som en Carlos Sastre, er deres tur gennem 'tøjbjergene' hvad der svarer til en Groupetto, bestående af Arnols Swarzenegger, Asbjørn Riis og Nicholas Bro. De var med andre ord håbløst bagude...
Nå mælk i kaffen, og på grynene. En ske, kaffe, mad... Jeg lusker sgu i kælderen og tjekker blogs. Blasfemisk, men jeg har ferie fra min arbejdsløshed. Jeg må godt!

Sætter mig til rette foran skærmen. Nipper til kaffen. Tjekker opdateringer. Tager en skefuld havregryn, og når akkurat at undre mig over at rørsukkeret ikke er 'smeltet' i mælken (I ved sådan en af de der underlige flygtige tanker der intet sted kommer fra). Da jeg skal tygge den første mundfuld, er det som at forsøge at knuse en indkørsel fyldt med perkergrus... undskyld, perlegrus, med kindtænderne.
AV FOR SATAN! tænker jeg.
Der må have været en havrekerne (hedder det det?) der ikke er blevet valset ordentligt?
Jeg tager en mundfuld mere... med lidt mere sukker på for at mildne ganen...
AV AV AV HVA FAEN ER DET DER SKER?!?!
Jeg kigger grundigere på sukkeret, og en prås begynder at gå op for mig... Det er ikke sukker. Det er bulgur!
Det er grove løjer...

tirsdag den 10. februar 2009

Blå boller...?

For et par år siden besluttede vi ikke at få flere børn. Det var mig der kom under kniven, og de efterfølgende følgevirkningskonsekvenser af den beslutning aftvang en del spydige kommentarer, specielt fra Krøllebølle-klanen fra Bornholm. Blueberry var blandt andet et af øgenavnene, og det kan da være at det får en renæsance?


I dag ville jeg lige røre en bolledej sammen, og i et anfald af inspiration fandt jeg en pakke frosne blåbær, som jeg tænkte "de skal da i!"


Jeg havde en idé om at de ville ligge i bollerne som små guldklumper og friste ganen, men døm selv...?

Langt mellem snapsene...

Jeg har en masse indlæg, eg drømmer om at skrive, sammensætte og overraske og begave med. Men min cpu er til rotterne. Jeg bruger mere tid på at vente end på at skrive. At uploade billeder svarer til at tegne dem med bind for øjnene, telepatere dem til 'cyper-dværgene' (de små mennesker der sidder inde i computeren og koordinerer det hele), lave en toast, vaske gulv og sove til middag. Af samme grund er et billede om dagen aflyst for nu. Det nye job inkluderer en hjemme PC, så fra 1.marts skal I bare se løjer...

Kvinderne i biler:-)

Jeg skal sgu lige love for at det gav glimt i øjet http://www.youtube.com/watch?v=ygtBxhFc24A . Forleden skulle vi sætte en trailer på bilen, og mens DMO og jeg skulle bakse traileren på plads, bad jeg SHM om at bakke billen ud af indkørslen og bakke den ind igen.
SHM - Det kan jeg da godt
Men de har sgu lavet rattet i vores C5'er underligt, for det er som om at hjulene gør det armene fortæller de skal gøre, IKKE det hjernen tænker, så det blev til 'lidt små hop på stedet', og større og større frustration gennem forrudeglasset.
Jeg stod på den ene side og dirrigerede og hun sad på den anden side og bandede og svovlede over hække, cykelstativer, postkasser og kloakdæksler og hvad ellers DMO fylder sin indkørsel op med.
Bilen kom ud af indkørslen, og ind igen. Traileren kom på, og vi taler til hinanden igen. Da jeg så denne videostump, fik jeg pludseligt en trang til at knuse SHM og fortælle hende at hun er verdens bedste kvindelige billist, for hun kommer da aldrig i disse situationer:-D

Kvinderne i mit liv!

Så kom pakken endelig med posten. Min illustrator, AB, har bedrevet dette kunstværk, og tvinger os til at bruge en hel feriedag i IKEA (OK meget tvang skulle der ikke til), for at lede efter en passende ramme.

AB, du er en PERLE! Selvom du lever på den anden side af jorden, må det have nået dig, at det er et kærligt udtryk autoriseret fra højeste sted, selveste Perlemor, Politimoster Hanne Bech Hansen;-)

Jeg har lovet at sende tre gaver videre kvit og frit. Hvem stiller sig i kø?

mandag den 9. februar 2009

Fantastiske lørdag

I fredags kørte vi østpå. Først Falster for at hente møbler i vores usolgte hus, siden nordpå for at overnatte hos min far, DMO og hans kone Damen K's Nye Overblik, DKNO. Det var fanme hyggeligt, og hjemmefra havde vi mailet lidt frem og tilbage om en smuttur til Sverige og stå på ski. Eneste problem: Der er ikke meget sne i sydsverige.

Men vi aftalte fredag nat, kl. 0.45 at stå op kl. 6 og pakke biler og køre, så lørdag morgen, som aftalt, så gjort. Vi pakkede bilerne, spiste morgenmad og smurte madpakker.

Ungerne fik først besked lørdag morgen, i tilfælde af at det ikke blev til noget.
De troede faktisk ikke på os, da vi fortalte det. Men den var god nok.

Professor Teflon, Gnavpot og Kridt-Iglen gav den gas på bagsædet, og SHM og jeg hyggede os foran, mens vi spændt begav os mod vinter og bakker?




Det var en to-timers tur derop, men helt fladt, grønt og brunt overalt vi kiggede. Det var ca. 4 grader plus, og skepsis blev ikke mindre da vi parkerede og pakkede ud, men længe leve opfinderen af snekanonen! Bemærk omgivelsernes forårsagtige udtryk.
















DMO og DFO agerer pakæsler. Kridtiglen 'hjælper' til med at slæbe skistøvler.










På med selen (iøvrigt en anbefaling værd, selvom jeg som udgangspunkt synes at børn skal gå frit omkring, så har den bar hjulpet mig så meget med at lære Gnavpot og Kridt-Iglen at løbe på ski).