lørdag den 29. september 2012

All I Really Want

Man skal passe på hvad man ønsker sig, for måske får man det!

Det er en gammel kliché, men ikke desto mindre er der sandhed i det. Jeg ønskede mig en ny regering, men må konstatere at det er det samme lort. Ulv i fåreklæder, eller røde der fører blå politik, kald det hvad du vil...

Jeg revsede de borgerlige undervisningsministre, men må konstatere at Antorini ikke har formået at rykke en tøddel den rigtige retning. Tværtimod, så er det en lavine af pladder, der blev startet af de blå, tilsyneladende ustoppelig, senest med offentliggørelsen af ranglister over 'landets dårligste skoler'. 
Jeg forstår ikke hvorfor? Hvem skal bruge det? Og til hvad? 

Jeg giver ikke op, så Antorini har fået en røffel pr. mail. Men jeg må sige, at det der med verbalisering hidtil har fungeret overmåde succesfuldt for mig. Derfor vil jeg i anledning af min upcomming fødselsdag, også opdatere min ønskeseddel.

Næste år står på bryllup, og i den forbindelse er kostpolitiken frugt fremfor slik. Det har den bivirkning at banafluer er vores nye kæledyr, og de er tilsyneladende umulige helt at få bugt med, eller hvad? Kødædende planter, det må prøves.


Det våde vejr er kommet, men cykles skal der stadig. Derfor ønsker jeg mig dette her beskyttelsescover til min nye iPhone 4. Det skulle både være stød- og vandtæt, desuden kan man købe en holder til cykelstyret.








Skulle elementerne rase så voldsomt, at cykling udendørs bliver umuligt, så findes der råd for det. En indendørstræner, hvor cyklen monteres. Men fyfan de er dyre. Et par stykker vises her.


Denne her kan erhverves for blot 2.149,-

Men måske man skal i den blå avis?
Nok om sundhed, motion og vægttab. Lidt gadgets er der også på listen, f.eks. dette vægophæng til iPad. 


Eller en solcelleoplader til telefonen.


Vinterkulden nærmer sig. Vi tænder brændeovnen, og de gode bøger må til. 


Der skal da også lidt porcelæn på hitlisten. Efter jeg har fået automobil, er der jo en kopholder der skal fyldes ud, og det her krus med silicone-låg vil give turene gennem kongeriget endnu mere fornøjelse. Skulle jeg ende med to krus, så giver jeg sgu CPB en kop kaffe på turen!


Så er vi tilbage ved korpus-tilbehøret. En livrem, et bælte ja bare noget til at holde bukserne lidt hæftet fast på skellettet. Dette her er 'trinløst', hvilket måske er meget praktisk, mit fremtidig livmål taget i betragtning?


Et par nye 'dæk' kunne kunne da pynte. De er ikke dyre. De købes her


Nye rør, til det nye mig. De her to synes jeg ville gøre det godt. Størrelsen hedder 32!

Købes her
Nice!

Og der kunne da godt ryge en ny t-shirt på ginen også. Nogle bud kunne være dem her.

Den dyre. Str. XL
Tag to, betal for én!
Et godt tilbud, på en megafed t-shirt.
I like!

Bliver det koldt denne vinter? Et låg til gryden hører sig til, når sneen venter forude. Her er et godt bud.

Varme på hovedet


Min liste er ved at være færdig. Der var engang, hvor jeg ønskede mig penge, men det gør jeg ikke mere. Det skulle da lige være noget til at opbevare dem i. En ny tegnebog kan jeg godt bruge. Symbolsk er den gamle ved at være slidt op. Mere symbolsk endnu er det lynlåsen til møntlommen der er ødelagt, desværre er det ikke rummet til sedler der er slidt i stykker;-D

PellePelle
Eller denne her?


Nice!

onsdag den 19. september 2012

Summers Almost Gone

Det er længe siden at jeg har tastet et blogindlæg. Faktisk er det tankevækkende længe siden. Jeg har gjort mig en del tanker om hvorfor det ikke har været nødvendigt/hvorfor jeg ikke har følt lyst til at skrive? Det er ikke sådan at jeg er kommet frem til et enkelt og klart svar, men primært skyldes det tilfredshed med livet.

Det lyder måske underligt, for mens jeg har skrevet min blog har jeg ikke følt mig gennemsyret af utilfredshed, men kendetegnende for de mest aktive perioder (dem med flest indlæg) er at det er tidspunkter hvor min tilværelse har været præget af store omvæltninger eller overvejelser.
 Jeg har gjort min blog til en skueplads for dilemmaer, hvad enten det har været de helt jordnære som en skilsmisse eller en graviditet, eller om det har været mere overordnet som kritik af skole eller samfund. Fælles for perioderne med stor skrivetrang og mest på hjerte er dog også min egen usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe.

Det er måske fraværet af denne usikkerhed, som gør at jeg ikke har følt trang til at skrive? For tiden er mit liv stabilt og meget forudsigeligt, hvilket ikke efterlader meget der bør digitaliseres. Med fire børn, en kæreste og et fuldtids job, er der ikke tid eller penge til mange overvejelser, så derfor er hverdagen faldet i et hak, hvor dagene på sin vis ligner hinanden meget. Der er selvfølgelig langtidsplanlægning, højt til loftet og drømme om fremtiden, men det næste års tid bliver på underlig vis lidt ensformigt.

De vilde byggeprojekter er aflyst/udsat, for Ældsteknægtens indtog i efterskoleverdenen samt opsparingen til bryllup i august 2013, æder det der kunne blive til bygning. Med andre ord står det næste års tid på skrab-til-bunke. En beskeden del af bunken bliver dog til en skiferie i Sverige, hvor CPB og jeg slæber ungerne med på snesafari.

Et af de byggeprojekter der er sparket til hjørne, er drømmen om en vinterhave. Det kan da godt være at jeg skulle dele lidt overvejelser her på sitet?

På det personlige plan er jeg gået i træning. En gammel drøm leves ud, og målet er Alpe D'Huez, som jeg skal bestige på cykel før jeg fylder 40! Et projekt der har gjort det til en stor fornøjelse at følge Team Zulu vinteren igennem, da de jo netop træner til at køre Alpe D'Huez.

Kilometertælleren står nu på 710, der er kørt lidt over 
30 timer, med 23,3 i snit. Det lyder af langsomt, men 
jeg 'jagter' jo bakker for at træne...
Hvis jeg havde en sportsdirektør som Brian Holm, tror jeg også han ville sige, at jeg lige mangler at tabe et par kilo, men der er jo tid at løbe på endnu. Derfor er jernhest indkøbt og endomondo installeret på iPhonen. Så er der bare tilbage at træde i pedalerne og få 'lågen' op ad bakken.

Og apropos iPhone, så har jeg fået ny. Min iPhone 3GS 16 GB kunne pludselig ikke fange signal, og med vanlig sløj kundeservice fra Telia, fik de efterhånden en mere og mere indebrændt kunde i røret. Igen mistede Telia track med hvor i verden telefonen befandt sig, og igen viste det sig at det var fordi den ikke var afsendt fra butikken, hvor jeg indleverede den til reparation. De skal åbebart ligge en uges tid i forretningen før de afsendes?!?!
Udfaldet på det hele blev at jeg fik en spritny iPhone 4...

Så livet går sin stille gang, og Horsens bakker bliver cyklet flade, mens jeg venter på at fedekalven kan slagtes... I mellemtiden forsøger jeg at gøre mig som daglejer på mine forældres byggeprojekter. Min far skal have nyt gulv i sommerhuset, og min mor vil bygge et nyt kolonihavehus og mangler en til at fjerne det gamle. Mon ikke jeg alligevel får svunget en hammer og trillet en trillebør før kalenderen siger september 2013?