søndag den 30. november 2008

Er tiden relativ?

Gaaab! Jeg er træt. Hvorfor skal døgnet være så kort om natten? Det føles næsten som om tiden er relativ...

Når vi står op om morgenen er tiden nærmest allerede gået før vi blinker med øjnene. Tre børn på 3, 8 og 11, Kridt-Iglen, Splinten og Egocentrikeren, kappes om at skulle hjælpes/huskes på hvad de skal om morgenen; morgenmadning, påklædning, tandbørstning, madpakning, overtøjning og sidning i bilen, er et stort derby uden en forhåndsfavorit.
The Dark Horse, Urkvinden Tidsrøver aka SHM er aldrig til at blive klog på. Hvor er hun henne de første 45 minutter efter at vækkeuret har leget skarpretter over vores nattesøvn? Det er et uløst mysterium...

5.40 bimler min telefon, så er det tid at komme igang. SHM vender sig på siden og forsøger at undlade at forholde sig til virkeligheden. 5.50 ringer hendes telefon, med samme resultat. 6.00 kommer hun ud og forsvinder ovenpå. Jeg derimod står op 5.40. Det er nærmest altid udelukket at nå et bad, for gårsdagens aftensmad skal evakueres til opvaskemaskineland, førend Morgenmadsguerillaen angriber.

Drengene Gnavpot og Professor Teflon er de første, fordi Prinsesse Nattergal igen først lagde hovedet på puden længe efter kl.20, hvor hun blev sparket skrigende i nattøj og videre i seng. Ofte sidder hun stadig i sengen og strigler heste, putter dukker eller laver mad på legetøjskomfuret, når vi går i seng efter 23.
Drengene er ude af starthullerne på rekordtid. Hvem andre i landet har to knægte på 8 og 11 der selv står op 6.00 og skynder sig at spise morgenmad? Det lyder imponerende, men sandheden er da også at de som Pavlovs hunde styres af en betinget refleks, som Sony aktiverer med deres Playstation2. De spiser tidligt, for at kunne spille før de skal i skole! De glemmer alt omkring sig, med én sok på tilsammen, iført gårsdagens tøj (som de nogengange sover i for at spare tid om morgenen) glemmer de alt om madpakker, skoletasker og overtøj. Tandbørsten er i bedste fald et lyssværd eller Harry Potters tryllestav/kosteskaft. Vingardium Leviosa! Fart på møgunger!

6.15 mens Gnavpot og Professor Teflon endnu skovler Cornflakes i gabet henter jeg Prinsessen. Som en anden eventyrprinsesse er hun nærmest umulig at vække. Kys, kram og kilden er noget der virker, men hun er næsten altid morgensur og usynkroniseret i forhold til resten af familien. Når vi så skal ud af døren kl. 7.00 vil hun alligevel gerne have morgenmad!!!

Hvad så med SHM? Jo et sted mellem 6.35-6.40 kommer hun ned, tiden har heldigvis altid været givet godt ud, for hun ligner altid en million dollars. Kan man veksle det? Bare lidt. At hun så halvt så godt ud og jeg havde en halv million dollars?
Hun klar til Madpakke-bingo.
Har Kridt-Iglen fået madpakke? Nej!
Har Gnavpot? Nej!
Har Professor Teflon? Nej
Men da jeg får mad på arbejdet, og hun selv skal smøre ender det altid med at være hende der smører. Gør jeg et eller andet der ikke er effektivt, spiller lidt guitar, skimmer sporten eller klør mig i skridtet ser hun det straks.
- Kan vi ikke godt samarbejde om at vi kommer ud af døren til tiden?
Hun kigger bebrejdende på mig. Men det er OK, om 10 minutter er hendes stresstærskel så høj, at hun hælder samtlige børn i overtøj, sparker dem ned i bilen og gør Horsens og omegn usikker for de andre trafikanter.

Når man så sidder i bilen eller bussen, så snegler tiden sig afsted (her den igen relativ) og på arbejdet fra 8-16 er det nærmest som om den står stille. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, eller fordi der ikke er noget at lave. Bare fordi det afholder mig fra at holde fri, være kreativ og slappe af!

Hjemtransporten snegler tiden sig afsted igen... Transporttid er altså langsom, men intet at sammenligne med tiden mellem aftensmaden til SHM har puttet børnene. 18.30-20.00 er en ørkenvandring, hvor jeg som oftest forsøger at få en på øjet...

Ønsker mig et ur i julegave der går jævnt!

Kridt-Iglen slår til igen!











Karen Krudt-ugle er som en sæk lopper.

Kameraet kan ikke fange hende - fordi hun hopper...

Sandaler op i sengene, hun tænker ik' på pengene

Hun kan li at skrige, for hun er kun en pige

Hun ku godt stå stille, hvis altså at hun ville

Men det vil hun ikke

Hun vil hellere rode

eller måske strikke

en lyserød kommode

Til sit dukkehus

Som kun er hjem for lus

Hvem der bare havde
hendes energi

For hun er kun tre år

Og hun er BARE EN PI'!

Alt hun si'r skal råbes

Det skal skriges ud

Så vil er blevet døve

Hun får flyverdragt på

og bli'r kylet ..!

Pakkekalenderen frem


Så er det jul. Den hæsligste tid på året - økonomisk. Det er som om der er 13 måneder i året, da december altid bliver dobbelt så dyr, nærmest uanset hvad vi beslutter. Sexy-Home-Mom har besluttet at julen i år skal være usmagelig. Ikke i julefarver, men i bolsjefarver, pastel, bomuld og visneblade... Sidste år var det glas og klart, der skulle den være stilfuld.


Jeg er en dinosaur. Julen er rød, grøn og guld. Den er klassisk, simpel og helst gratis. Pakkekalender f.eks. ungerne skal da have en pakkekalender, også selvom vi ikke har råd! Vi har jo to huse, kun 1½ job og ingen tid og penge. Men jeg var heldig - jeg fandt en snor i netto med et tog (Hvad faen har tog med jul at gøre?) i hver ende og 24 klemmer på, til 24 små papirsposer. Tilpas små til at gaverne ikke vælter budgettet!


Jeg lover SHM at pakkekalenderen ikke vil blive dyr; de får 8 gaver hver a en 10'er stykket. Det kan altså gøres for 240,- Allerede her ved jeg at jeg lyver. Kalenderen kostede jo også 49 kr. men den købte jeg for 14 dage siden, så det tæller vel ikke med. Jeg har også set adventsgaver til dem hver til ca. 50, så vi er igang med at skyde begge fødder af allerede nu. Kridt-Iglen får en lyskæde til værelset, Bolddrengen en sodukomaskine, der var sat ned fra 200 til 49, og Guitarfænomenet skal da have CD'en med soundtracket fra Tenacious D - The pick of destiny!


Julen koster penge - koster mange penge!

Alle blogger sig om alt

Min kone gør det
Mine venner gør det
Min chef gør det
Ganske snart vil mine børn gøre det

Tilbage står jeg som en uforstående dinosaur,
men ikke længere, for nu gør jeg det

Jeg ved ikke hvem der gider læse hvad udgyder mig om,
men dagen er kommet, og nu har jeg oprettet en blog
Hvad der kommer til at stå er endnu ikke besluttet,
men lur mig om ikke en enkelt finke vil ryge af panden undervejs?