torsdag den 25. februar 2010

Tag hvad du behøver og lad resten stå...?

For et par år siden besluttede MUM og jeg at flytte fra Falster til Horsens. Vi savnede mere by, flere relationer og mindre landboforeningsstemning. Vi boede i en død by der hed Muggen Røv, hvor pizzariaet og tanken var det eneste der var åbent lørdag efter klokken 15.

Vi kiggede på kontoen, på landkortet og hinanden, og umiddelbart kunne vi sagtens udelukke de tre store universitetsbyer. København for dyrt, Århus ligeså, Ålborg var for langt væk! Odense så? Næh, ingen af os havde relationer eller følelser for Fyn, andet end at det er det store bump man rammer, når man skal hjem fra Jylland (her skal jeg undskylde til ihvertfald Lis, men muligvis også andre, men sådan havde vi det).

Vestjylland var for fladt, for forladt, for langt væk og for gråt! Så valget stod mellem noget Skanderborg-Vejle-Silkeborg-agtigt noget... Og her sneg fængselsbyen sig altså ind! Med billige priser og charmerende byliv, centralt placeret i DK og hav, skov og bakker, så var det ligesom mejslet i sten...

Vi søgte længe, vi søgte grundigt, men som i eventyrene var husene enten for små, for dyre, for nye eller for gamle... Indtil vi fandt en perle der matchede... Det var det største hus, det var det billigste, det havde den perfekte atmosfære, det lå rigtigt i forhold til sol og vind, det lå i et stille kvarter, men tæt på centrum... Kort sagt: Det var perfekt - næsten...
Det manglede tag! Det vil sige selvfølgelig var der tag på, men det var i en sløj forfatning. Det skulle skiftes. Færdig! Ingen diskussion!

Efter kontakt til flere forskellige tømrerfirmaer fik vi strikket det sammen, så huset + 250.000 præcis ramte vores loft for købekraft. 250.000 var nemlig præcis hvad tømreren vi havde mest fidus til skulle have for at lægge taget.
Han sagde bl.a.
Tømrer Lars - Næstefter hus og bil, er tag jo den største investering man gør, så det skal bare være i orden.

Vi skulle overtage huset 1/4, og vi blev enige med tømreren om at vi lige så godt kunne komme i gang med det samme, så vi ikke skulle vente for længe på at få 'vores nye hus'. 20/4 ville hans folk komme og begynde at sætte stillads op! Så skulle vi regne med at det ville tage omkring to ugers tid at lave taget!

Vi arbejdede begge udenfor byen, og derfor var aftalen at vi bare skulle lade kælderdøren stå ulåst, så stilladsfolkene kunne komme om i haven. Stor var min forundring 20/4, da jeg kom hjem fra arbejde og ingen stilladser kunne se?!?
De kommer nok i morgen? Samme historie, men ingen stål om huset da jeg kom hjem fra arbejde?!?! Så i morgen da?!?!
Men heller ikke 22/4 var der skyggen af arbejde udført på huset!
Jeg ringede til Tømrer Lars og spurgte om jeg havde misforstået noget?
Lars - Vi er lidt forsinkede fordi vi er ved at lægge tag på en ejendom på Fyn.
Hvad rager det mig? tænkte jeg, men når man har en kvar million på højkant sluger man stolthed og harme for at få glade håndværkere...
DFO - Hvornår tror du så de kommer?
Lars - Mandag skulle de meget gerne komme og sætte stillads op...

Mandag...? Gæt selv! Intet spor af noget stillads!
Lars - Det forstår jeg ikke? Er du sikker?
Er manden total idiot? Tror han ikke jeg kan se forskel på mit hus med eller uden stillads?!?
DFO - Der er intet at se, men hver dag går vi fra et ulåst hus, så det var da meget rart om vi kunne ramme den dag stilladsarbejderne kommer?
Lars - Jeg ringer til dem og finder ud af det med det samme...

Næste dag. Intet nyt fra Tømrer Lars. Jeg ringede...
DFO - Fandt du ud af noget i går?
Lars - Ja, vi er stadig forsinkede på Fyn, så jeg aftalte næste mandag med stilladsfirmaet!
DFO - ??!?
Der skulle taget efter planen være færdigt!?!?
DFO - OK, så lader vi døren stå åben der!

Næste mandag kom jeg hjem fra job til et funklende stillads om hele min domicil. Sådan nu rykker det. Men i en uge skete der intet. Mandagen efter stod der en stor container på min parkeringsplads!
Nu sker der noget, tænkte jeg. Men endnu en gang skulle jeg vente lidt. Kun ca. 4 uger forsinket dukkede en splejset tømrer og hans svend op. De lignede ikke just et par 'jern' man tænkte "skil mit hus ad så det bliver bedre", men her tog jeg igen fejl... Tømrer Jørgen, som den klejne mand hed og hans kuli var effektive as hell til at pille tag ned. På kun en dag havde de pillet det gamle tag af med lægter und alles! Hell Yeah, nu rykker det!

Et par uger senere lykkedes det faktisk at få lægter, tagsten og veluxvinduer klasket på huset, og på trods af at de var færdige med ca. 8 ugers forsinkelse, på trods af at det indvendige fugearbejde ikke var færdigt og på trods af forkerte veluxvinduer var jeg så glad og tilfreds at jeg underskrev færdigmeldingen, så banken kunne frigøre de 248.000 der var når de havde taget deres blodsugende gebyrer for lån, renter, solvind, heksecirkler osv. Den endelige regning lød på 256.000, så der manglede altså noget...

Men vi havde to huse, Tømrer Jørgen var en måned forsinket på næsteprojekt, og Tømrer Lars ville bare gerne have de fleste af pengene og så kigge på fejlvinduer, fugning og restbetaling senere...

Efter et par måneder sendte Tømrer Lars sekretær en rykkerskrivelse på de 8 kilo plus 500 i gebyr, renter, bod o.lign. Jeg sendte en mail tilbage, hvor jeg skrev at byggeriet ikke var færdigt, samt at der ikke var tgaet stilling til at det var de forkerte vinduer.

Det blev efterår, og da det begyndte at regne, kunne man tydeligt se at de nye tagrender havde fald den gale vej. Mange steder 'stod' der vand i tagrenden når det var tørvejr, og mange steder løb det ud over kanten når det regnede... Jeg kontaktede firmaet, og klagede...

Intet hørte jeg, andet end en rykkerskrivelse efter et par måneder med endnu 500 i igle-gebyr. Jeg skrev endnu en undremail til Die Dumme Damen, som ikke svarede min første mail...

Et otte måneder efter byggeriet ophør, ringede Tømrer Lars til mig og sagde at nu ville Tømrer Michal gerne komme og lave afslutninger.
Lars - Han kommer i morgen hvis det passer?
DFO - Øh? OK? Har Jørgen stadig kældernøglen
Lars - Ja den har jeg her...

Hjem fra arbejde og konstatere at Tømrer Michael har været der og fuge.

Dagen efter.
Lars - Jeg ville gerne bede dig betale de resterende penge nu!
DFO - Jamen jeg mener ikke vi er færdige endnu. Tagrenden er ikke rettet, og i mellemtiden har jeg konstateret at tagstenene ikke er monteret med bindere, som det er nedskrevet i kontrakten og foreskrevet af producenten...
Lars - Det skal jeg nok få rettet op på så snart du betaler det sidste, men du må ikke tilbageholde penge det er ulovligt. Det er ganske vist så lille et beløb, at det ikke er værd at sætte en advokat på, men det er uetisk af dig! Det må man ikke... Her kunne jeg fortsætte i det uendelige og udlevere alle de patetiske og klynkende ord han kom med, men det vil jeg skåne jer for, fordi det vil klinge tåkrummende hult når I læser slutningen på mit epos om tag og tyveri.
DFO - Men jeg synes ikke jeg skal betale fuld pris for de forkerte vinduer.
Lars - Jeg sender dig en ny regning med en reduktion for vinduerne, når du betaler den retter vi tagrender op og kigger på det med bindere...

Jeg modtog ganske rigtigt en ny regning, fratrukket rykkergebyrer og reduceret med 600,- for fejlagtige vinduer. Vi aftalte at skubbe betalingen til børnepengene kom, og jeg betalte og siden er der intet sket!?!?

Jo, jeg har rykket mange gange. Et par gange har Tømrer Lars sagt han ville komme forbi, men han har glemt mig to gange, hvor jeg har taget fri og siddet og ventet på ham...

Til sidst kom han forbi. Kiggede på taget...
Lars - Måske er tagrenden lige og huset skævt?
Smart Smarte, men vand løber nedad, og uanset om huset havde været trekanten eller rundt, så skulle du sørge for at spritnye tagrender leder vandet væk fra taget. Klaphat!
DFO - Når man betaler for nye tagrender skal vandet vel løbe ned i nedløbsrøret?
Lars - Ja selvfølgelig, jeg får blikkenslageren ud og kigge på det.

Oppe på loftet kiggede vi ind gennem det hul jeg havde lavet i undertaget til ventilationsudtræk fra badeværelset. Her kunne vi se at Tømrer Jørgen ikke havde sat bindere på hver 3. tagsten som det var foreskrevet. Faktisk kunne vi se en, EN, EN freakin binder på de ca. 30 sten man kunne se gennem hullet, og den sad helt nede i bunden af taget...
Lars - Jamen, nu har det jo ligget på et år, med to storme, så det betyder ingenting!

Flot, flot, flot er der nogen i Jylland og på Fyn, som overvejer at få nyt tag?

Er der nogen der er interesserede i at vide hvem jeg ville anbefale man går udenom?

Ja jeg spørger bare...?

tirsdag den 23. februar 2010

When bloggers rules the world!

Læste forleden i en gratisavis at utilfredse bloggere kan lave så meget dårlig omtale af virksomheder, at en enkelt blogger kan skade en virksomheds omdømme betragteligt.

Har også læst på blogs rundt omkring at vrede-opstøds-indlæg er de mest interessante at læse.

Har engang mistet et job, da jeg brokkede mig over det på min blog.

Så jo, blogging er hard talk!!!

Men jeg har ikke mistet modet, eller vreden for den sags skyld, så nu giver jeg lige en teaser til et rigtigt brok-indlæg; I bestemmer hvilket det ender med!

1. Tagfirmaet der lagde vores tag for 250.000 og nu frasiger sig ansvaret for byggesjusk!

2. Forsikringsselskabet der ignorerede en vandskade!

3. Forsikringsselskabets samarbejdspartner der nu vil have betalt IKKE at gøre noget!?!

4. Teleselskabet der nægter at modtage en opsigelse af et abonnement?

5. Statsbanernes finurligheder + et underligt rejsebureau!

6. Virksomheden der levede op til god etik og moral?

7. Alle ovenstående i en skøn forening!

Hvad er du i humør til at høre mere om?

mandag den 22. februar 2010

Derfor tavshed

Lad det være sagt med det samme: Det Forkromede Overblik har været på fjeldsafari med Camping-Pingvinen Bella!

10 dage i Åre i Sverige...


Vi startede med at DSB lavede køreplanen om pga. sne!?! Det gjorde de fra d. 8.-11.2. Vi skulle med tog 12.2., så hvad gjorde vi nu? De søde folk i DSBrejseservice anbefalede os at tage et tog tidligere for at være sikre på at ramme toget i Malmö!
Fri to timer før på en fredag? Chefen var villig og aftalen billig, sådan skal det være... Vi fik frikøbt os på job, skaffede pladsbilletter to timer før, så Horsens-Kbh-Malmö havde 6 timer... det skulle kunne gå... Men hvad så? Jo altså først og fremmest ringede vi til DSB på dagen for at høre om Øresundforbindelsen? De kendte nu intet til ændret køreplan eller problemer over sundet pga. sne? Fedt nok... Nu skylder vi 4 timer på job og havde to sæt pladsbilletter til Kbh... Nå men good spirit og ferien i udsigt... Vikøber bare dyr kaffe hos jernbanekrejlerne, og glemmer tid og problemer...

Turen Horsens-Kbh er ikke bemærkelsesværdig, men var nødvendig, og her mødte vi en veloplagt Mama-cash, som overrakte mig et styk nyindkøbt snublekyse og to økologiske blodappelsiner. Hun helmede ikke før hun så dørene lukke mellem os og hende og Øresundstoget trillede fra Kbh.
- De bedste sanwich er derovre...
- Nej køb dem ved den skranke...
- Skal I ikke snart have jeres billet?
- Fryser du?
- Skal jeg lige tjekke jeres billetter?
- Er din bagage pakket hensigtsmæssigt?
- Jeg lægger lige appelsiner i dine skistøvler...

Ikke særligt umyndiggørende, når man er 33 1/2 år og skal rejse med sin nye kæreste for første gang. Heldigvis har de mødt hinanden tidligere, og CPB ved at min Mama er en engel med Fjällräven og fodformede sko!

Nu troede vi at den hellige grav var velforvaret... Billetterne i Sverige så nemlig betydelig mere skudsikre ud end DSB's.

16.45 Ankomst på Svågertorp

17.14. Afgang med x2000 Malmö C - Stockholm

20.48 Ankomst Stockholm

23.50 Afgang Stockholm-Åre

8.25 Ankomst Åre...

Det kunne ikke gå galt. Men jo!

Vores biljet var påklistret et klistermærke "Observera at tåget avgår från Malmö Syd/Svågertorp da Malmö C er under ombygning!

Intet problem. Vi havde masser af tid...

17.00 var der stadig intet på skærmen på Svågertorp, og deres rejsearrangør mindede mere om Det Forkalkede Underblik! Nu kunne vi se at selv med taxa kunne vi aldrig være på Malmö C 17.14, så hvor fanden var vores tog???

Vores fæle mistanke blev mere og mere begrundet... Som tiden nærmede sig 17.14 smuldrede vores x2000 ud i den blå luft. Det kom simpelthen aldrig!!!

Der stod jeg med ny kæreste, som jeg havde lokket med til Sverige, iført skitasker, støvletasker, masive vandrerrygsække og store forhåbninger... Glæden over at have trukket sig sejrrigt ud af kampen med DSB om at komme gennem og ud af landet, blev forvandlet til fortvivlelse over at stå i Malmö i stiv kuling, minus 8 og ubrugelige togbilletter og uden mulighed for at nå til stockholm på 6 timer og nå det næste tog...

At jeg rejste for penge jeg ikke havde pga. et bagatelagtigt mellemværende med den danske stat gjorde ikke glæden større!

Men når nøden er størst er hjælpen nærmest!

En Skimusse fra DK stod med mand, fire børn og bagage til en mindre hær og så meget tilfreds ud...
Frustreret spurgte jeg: Skal I til Åre og stå på ski?
Skimusse - Ja! Det bli'r fedt!

Yadayadayada... blablabla... jeg forklarede vore kefufle

Skimusse - Vores tog kommer om en halv time. Det er et liggetog med direkte forbindelse. Der står I bare på!

Tak til SJ's personale på toget som kiggede to sekunder på vores biljet og derefter fandt os køjer og forplejning til turen og pladser ombord!

Og her er resultatet af anstrengelserne...




















onsdag den 10. februar 2010

Det hun tilbød mig var et afsuttet bolsche...

Ja jeg ved godt det ikke lyder så romantisk, men hæng nu på...

For tiden døjer jeg lidt med helbredet.

Jeg har en kæmpe klump i halsen, hoster og harker og forsøger desperat at blive frisk til ferien. Ingen ønske at være syge, men syg i ferien, nej tak! Specielt set i lyset af at CPB og jeg skal holde soloferie, og bare nyde hinanden isoleret fra alt!

Nå, men halsbetændelse/strubecancer/hårboller har The Rock faktisk engang lært mig en opskrift til at få has på. Det er noget med en dåse hakkede tomater, en citron, et stort stykke frisk ingefær (finthakket), masser af salt og peber, hvidløg en masse og et stort skvæt Pernod... Det indtages til man er rask, hvilket forbløffende hurtigt indfinder sig!?!

Jeg ville da også have urtet mig selv, hvis ikke det var fordi min kloaklidelse var kombineret med et sår inde i munden, som bare svir og smerter døgnet rundt. Specielt hvis man spiser eller drikker. Så når halsen trænger til lindring, og munden trænger til fred er det ikke nemt... Et par dage var det rart at være udenfor, fordi den kolde luft lindrede begge dele, men 'et begyndende hul' i en tand har ligesom sat en stopper for den fornøjelse!

Men i går aftes var vi så hjemme ved CPB for at hente noget, og på hendes bord lå nogle af mine yndlingsbolcher, Vampyrbolcher...

CPB - Vil du ha' et? De er herregode!
DFO (med et skuffet udtryk i ansigtet og toneleje i stemmen) - Nej tak... (suk)
CPB - Kan du ikke li' dem?
DFO - Jeg elsker dem, men det der stærke der er på kombineret med mundpest er ikke lige sagen for mig...
Hun kom nærmere, helt tæt...
CPB - Her! Du kan få et hvor jeg har suttet det stærke af...

Så det fik jeg!

tirsdag den 9. februar 2010

Når fremmede varmer hjerter...

Sad og skimmede dba.dk og i bortgives fandt jeg Pia...

Jeg kender hende ikke, har heller ingen hund og bor ikke i nærheden af Randers, men jeg vil gerne gøre opmærksomhed omkring hende. Så bor du nær Randers, ejer du en hund, eller måske endda begge dele, så gør hende lige glad hva?

søndag den 7. februar 2010

The wall






Men jeg roder åbenbart stadig på kontoret, så aftenens projekt hed oprydning...


fredag den 5. februar 2010

Kong Vinter - nu med humor

Pas nu på... det er glat derude

også på bordene...hvor selv torsk går i nettet om vinteren! Åbenbart?

torsdag den 4. februar 2010

Man falder over sjove ting nu og da...

Læste det her i Huset i Hou.... Og måtte bare lige lade andre få del i dumhederne... God fornøjelse!
Jeg må sige at det giver stof til eftertanke, hvor meget folk lægger ud i deres statusopdateringer på Facebook... og i samme åndedrag må jeg også kigge indad: Hvor meget deler jeg? Er det for meget?

Jeg ved det ind i mellem er!
Ikke for mig, men for dem jeg omtaler. F.eks. blev jeg fyret sidste år i januar fordi jeg på min blog havde skrevet (lettere sarkastisk) om kontroverser på jobbet! Jeg havde anonymiseret kollegaer og elever, selv det at jeg var lærer var ikke synligt, firmaet og klienterne var termerne, men... og her er sagens kerne: Da min nærmeste kollega læste min opfattelse af rigets tilstand, følte hun sig så snigløbet, at hun faktisk ikke kunne forestille sig at være kollegaer længere, endnu mindre venner!

Jeg kan godt se hun havde ret, altså ikke at jeg tog fejl, for jeg havde ret dengang i mit brok, jeg rejste også kritik på pladsen, men min tålmodighed eller mangel på samme gjorde at jeg læssede af i Blogland, og er det egentlig så meget anderledes end den klaphat der skriver at han har stået i kø i 4 timer men at julegavere nu er købt, en dag han har sygemeldt sig?

Derfor forsøger jeg at dele lidt mindre, ikke at udlevere andre end mig selv og at skrive positive ting fra hverdagen, men... De blogs jeg læser med størst fornøjelse er brokkeblogsne, så hvad gør man så? Balance er vel sagens kerne. Evighedspessimisterne skriger jo også på en verbalrøvfuld om at stramme sig an og gøre noget. Derfor lidt blandet landhandel i dette indlæg.

Voolleyball* i går var forrygende. Dels vandt vi stort, dels lykkedes det for første gang i år at elevere mit legeme fra gulvet og høvle bolden i modstandernes bane. Et såkaldt smash. Jeg ved sgu ikke lige hvad der tidligere har været galt, jeg synes jeg har sørget for rigeligt med hvile, og jeg har drukket masser af cola, så sukkerdepoterne brde også være fyldt op, men det der med at hoppe har sgu ikke kørt for mig i år. Det er som om gulvet nægter at slippe når jeg hopper, så det ligner egentligt bare en spasser i sportstøj til en hip-hop-koncert...!
Men igår lykkedes det endelig! Og flere gage endda. Tordenhånd er måske en overdrivelse, men alligevel var det sgu en fornøjelse at mærke gulvet slippe og samtidig se bolden gå hen hvor jeg ønskede...

Mad: Har igen været på kost hos CPB, som har trakteret de vilde kulinariske oplevelser af både sundt og lækkert! Med mit intermezzo med statsmagtens in mente er det måske den nye stil...? Bo på 'pensionat' hver anden uge...

Samtidig har jeg efterhånden fået styr på væggen derhjemme, godt assisteret af CPB, som i røg og damp har skrabet alt tapetet af. Er der noget jeg hader mere en at skrabe tapet af? Næppe, så det er et match made in heaven at hun fandt stor fornøjelse i at fjerne tapetet! Så kunne jeg koncentrere mig om at få spartlet huller, revner og ridser ud, så vægge bare bliver hvid og glat... Måske vi når at få den malet snart?

Sneen daler igen, og ligger efterhånden knæhøjt som dagen derpå efter en teknofest! Jeg er som udgangpunkt glad for sne. Jeg elsker at stå på ski, og nyder de kolde dage, brænde i ovnen og varm kakao, men den næste skitur er sat til at foregå pr. tog, og det giver åbenbart knas med öresundsbron at der falder sne - også på den danske sidan!?!? Det er da en surprise at der kan falde sne på disse breddegrader? Det er vel også kun i ca. 12.ooo år der har boet mennesker i skandinavien? Så at DSB efter 2 måneder med sne, stadig ka blive planlagt overraskede over at der nok også falder sne senere, det undrer mig lidt! Ikke desto mindre er jeg bare nødt til at forsøge at komme lidt foran toget...


Og apropos skiferie, så bliver det også året hvor Overblikket debuterer som skihjelmejer! Efterhånden er det gået op for mig at sarkasmen, mit gode humør og min hjerne er det der er tilbage, når SKAT har været der, så for at fremtidssikre disse gratis glæder, har jeg fundet 'en gryde' der matcher mig.
Selvfølgelig er den så speciel at den ikke kan købes i Jylland, så jeg har jaget min gamle mor ud i sneen, for først at købe hjelmen, og dernæst tage til Kbh H og lange den gennem togdøren. Man er vel lidt Mamasboy?!?

Hvor kommer pengene så fra til snublekysen? Ja der er vel tale om en form for skurpenge**? Jeg er nemlig så heldig at jeg har modtaget en erstatning fra en butikskæde her i landet. Rolig nu gribbe, inden i flokkes over kadaveret skal jeg måske tilføje at erstatningens størrelse er under den juridiske bagatelgrænse, men ikke destomindre præcis hvad K2 Rant Pro Black koster (så ka du google det selv, hvis nysgerrigheden er for meget). Historien er at jeg skulle købe en dunk maling i en af billigkæderne i DK. Jeg kunne desværre ikke få den maling jeg søgte, og i panik greb jeg tre andre dunke, som jeg tog i favnen. Først oppe ved kassen, opdagede jeg at den ene var utæt. Blå maling über alles! Nu var jeg så heldig at jeg netop den dag havde min gamle jakke på og ikke den nye skijakke jeg købte i Sverige da jeg var på juleferie. Men den gamle grønne jakke var nu pludselig camo-blå ved venstre lomme, og som hjælp fik jeg et stykke af det der papir de pakker ting ind i i forretningen til at tørre det værste af!
Nu er jeg et høfligt og kompromissøgende menneske, så jeg gik hjem og forsøgte at redde jakken. Desværre kunne den blå plamage ikke fjernes, så jeg kontaktede butikken, og efter lidt korrespondance pr. mail har de nu tilbudt mig 90% erstatning, svarende til K2RPB... Da jeg har jakke men mangler hjelm er løsningen lige for...

*Eller som min gamle leder sagde, negertennis = ingen ketcher og 12 om en bold.

**Der er tale om penge jeg opbevarer i et skur bagest i haven, hvorfor beløbet ikke skal indkomstopgives og dermed ubeskåret tilfalder mig!