Apropos reality-TV

Så synes jeg der er mange forældre der promoverer deres børn i sendetiden uden at tænke over hvad det er for et billede offentligheden får af dem... Blachman ville kalde det et overgreb. Hvorfor skal årgang 0, stigmatisere en 10-årig pige i prime-time?

Er jeg den eneste der tænker "redrum, redrum, redrum..." hver gang det barn taler?

(se selv i aften kl. 20.00 på TV2)

Glad i låget for en femmer... Næh for free!

Jeg faldt i går over denne her

Nyd det og tag lige dig selv i både at sidde og gynge med, og bevæge læberne, når du ikke smiler!

(og jo, det er Pink i trenchcoat, hun giver "Take another little piece of my heart" bagefter - i kor med resten. Det er også et 'hør' værd!)

Vuvuzela i vinen

Idyllisk ser den ud, vinen.

Den sniger sig ind ad døre og vinduer.

og skærmer for sol i liggestolen, men... for der er et men...

Jeg er hjemløs i min egen have. Den ene del ligger i byggerod pga. orangeriet, den anden del, terrassen, burde så være der vi kunne være, men spil lige denne video. Det er et forsøg med video via iPhone, så bær over med længden af klippet

Det er altså svært at slappe rigtigt af i den larm. Og så drysser blomsterne når bierne 'parrer' sig med dem...

Også i kaffen.

What up?

Så fik sommeren fest at gå på... CPB fyldte 30, Gnavpot fyldte 10, vi var fulde det meste af tiden og proppede os med god mad...

Så kort kan det skrives, men der er da også en længere version:

For godt 14 dage siden fejrede vi Gnavpot, som by the way ikke er gnaven mere (ved ikke helt hvorfor han fik det alias, og kommer snart med et nyt). Teltet blev rejst, familien fløjet ind, og efter en tur til Tyskland, fik vi ølkælderen, vinkælderen og madkælderen fyldt op... Jeg fik familien til at skillinge sammen til en gave. Gaven. LEGO MINDSTORMS!

MUM og BPP (BonusPapa) var også inviteret med hendes familie, og selvom det var første gang vores familier skulle samles efterskilsmissen, var stemningen god. CPB og BPP faldt fint ind, og ved 20-tiden kørte gæsterne hjem. Inden da, var de blevet budt på vin, kage, grill-bøffer og hjemmebag. Grill-projektet var noget hæmmet af et bibelsk regnvejr der netop valgte dagen til et oversvømme Horsens.

Min bror, Teknokraten var dog behjælpelig med en presenning, og sammen fik vi etableret et læ, som gjorde grillning muligt!

MUM og CPP blev lige hængende til et glas eftervin og en samtale om hvad der havde været mest mærkeligt (men det holder vi for os selv;-D). Kl.1.30 efter fire flasker vin og en liter gin og utallige dåseøl sluttede vores firemandsfest med at MUM og BPP tumlede gennem Horsens til hendes lejlighed og CPB hjalp mig i seng.

I den mellemliggende periode havde vi både nået at tale parforhold, anekdoter, en af os var blevet kørt ned af en taxa (godt jeg havde hjelm på) og et par af os så middagen genudsendt. BPP inviteret CPB og mig til fest i vestjylland (Blå Thor fest, som vist er noget han holder når han fejrer et togt til Tyskland). Need I say at tømmermænd und alles taget med, så syntes jeg dagen, aftenen og natten forløb perfekt?

Så havde vi ligesom testet telt mod elementerne (det dryppede kun få steder). Og da vi skulle holde CPB's 30 års weekenden efter var det bare et spørgsmål om at skære flere bøffer ud og snitte salat... Samt en lille smule løse ender!

Vi skulle holde en fest for en gruppe sammensat af kollegaer, venner og familie som stort set ikke kendte hinanden. Så vi lagde hovederne i blød (i rødvin) og kom op med konceptet skolefest!

Som mine skarpsindige læsere allerede har gennemskuet dækkede fagene over discipliner af social karakter.

Bordplanen var første punkt, og i stedet for navne på bordkortene var der anagrammer ala "Nu, Raadne Ryg" eller "Shit, grum rebet pels" og "Perhson, kør kane svans". Så var bordkortene trekantede, så på bagsiderne stod der pinlige historier om ejermanden ala "jeg har baldret forruden i min bil med en tre meter lang bjælke" eller "jeg har kastet op i min svigermors opvask". Så var det op til gæsterne at gætte hvor de passede ind i selskabet.

Vi havde så valgt at splitte par op, så man sad overfor sin partner, desuden var kollegaer og familie sat væk fra hinanden for at undgå intern snak.

Dansk var en interview/præsentationseance, hvor bordherre og borddame stillede hinanden et par icebreakers ala "hvad hedder du rigtigt?", "hvor kender du CPB fra?" eller "Hvilke udsigter ser du for Danmarks fremtidige deltagelse i NATO-operationer udenfor Europa efter Anders Fogh har fået stillingen?". Dernæst en runde hvor man præsenterede sit interviewoffer for resten af selskabet. Under tallerknen lå der et kompendium med blyant, skoleskema, interviewark osv.

Dernæst var der hjemmekundskab, hvor mændene grillede bøffer til borddamerne, og kvinderne fyldte bordherrens tallerken fra salatbuffeten. Heldigvis var vejrguderne mere nådige denne weekend.

Hannerne fangede kød og fik det stegt med kold øl i skyggen af pæretræerne, mens kvinderne fik sat grønt på tallerknerne. Hernæst en fabelagtig middag, hvor CPB overraskede sig selv med en sang hun havde skrevet der udleverede pinlige historier og udstyrede hende med underlig påklædning og udstyr, ledsaget af en tale fra undertegnede... (der findes billeder, men CBP har nedlagt forbud mod at det offentliggøres, hvor "jeg er pissegrim med det der på").

Fotolære var klassikeren med engangskameraer på bordene og desinger om at fotografere lystigt undervejs til festen...

Dernæst en kuvert i borddamekompendiet med en matematikprøve (ca. 5 minutter) som skulle løses fælles med bordherren. Behøver jeg tilføje at vi havde lagt det på dette tidspunkt for at sikre os at ingen var ædru?

Et overraskende indslag fra kollegaerne fik afbrudt programmet med gymnastik på plænen forud for desserten og billedkunst. I kompendiet var der tegnepapir, og bordherre/dame skule portrættere hinanden og præsentere det for selskabet. Det blev nogle meget underlige tegninger, men sjovt nok kan alle gæster genkendes...

Næstsidste fag var Kemi, og som nok er gættet, så var det da baren åbnede... Med kaffemaskine, flødeskum, drinksparaplyer, stjernekaster, sugerør, gin, sodavand, vodka, whiskey, likører, baileys og alt der ellers hører til... Det hele havde stået under et klæde, i den anden ende af salatbuffeten, men blev åbenbaret da middagen var overstået.

Sådan så baren ud dagen efter...

Da musikken startede for alvor, havde vi allerede haft et brag af en fest. Folk havde snakket, grinet og spist, så jeg faktisk troede at nu var det nok ved at slutte, men I couldn't be more wrong!

Svigerforældrene var rigtig i stødet, og der blev blandet og blandet, stjernekasterne spruttede og gæsterne (som få timer før ikke kendte et øje og gik generte rundt) kastede sig ud i vilde danse med tigertæppe, refleksvest og cykelhjelm. Der blev lavet tricks med økogrønt og sunget fodboldsange når nye mennesker kom i teltet. En nabo kom pyntet hjem fra byen og kiggede ind. Pludselig stod han midt på spisebordet med en grøn drink (gin/lemon, grønt sugerør, grøn paraply, grøn drinkspind) og ild i stjernekasteren, mens han kæmpede sig plads på klassebilledet som naturligvis skulle tages der...

Der blev danset til Gnags (vilde kaniner 6 gange) og taget underlige sjove billeder og udført vilde stunts...

Det er vildt at ingen på billedet kendte hinanden få timer før...

Og før man så sig om var klokken 5.30 og det var lyst... Gnavpot stod op (og blev komanderet i seng omgående).

Jeg siger tak for festen... og mangler lige lidt søvn

Glæde over alle de nye mennesker der kom ind i mit liv den dag.

Joy over kollegaerne som dukkede op og faldt perfekt ind.

Respekt til den ven jeg har der trodsede storebælt og ene mand dukkede op, iført tigertæppe, festhumør og hjalp med at bære denne fest på rette hylde. Gid man havde flere af den slags!

Når jeg skal forkæle mig selv næste gang...

... så bliver det med en skive med dem her:

Åh jo, musika i øregangene!

De har også begået andre fede numre. Det er sådan lidt ubeskriveligt for mig, er det funk, soul eller hva?

Kære Mads og Monopolet

Jeg er i den heldige situation at jeg har gode mennesker omkring mig. Jeg har nogle fantastiske bloglæsere, jeg har forrygende venner, jeg har gode kollegaer, de sødeste børn og den dejligste kæreste. Nogen gange synes jeg bare det kan være rigtig svært at nå det hele. Hvordan er det lige at man viser sit nærvær, giver sin opmærksomhed og giver omgivelserne anerkendelse

Men jeg har jo det allerbedste monopolet-panel, så jeg kunne godt tænke mig en håndfuld af de allerbedste råd/anekdoter om en tilrettelæggelse af 'bonus' for andre. Der er frit slag på tasterne, om du helst vil skrive om at have glædet dine børn, dine forældre eller kæresten, men tankerne bag, og hvorfor det virkede særlig godt, vil jeg være taknemmelig for.

Et eksempel kunne være:

Forleden dag fik jeg pludseligt, og ret tilfældigt nys om én billet til Coldplay-koncerten i søndags. SHM har været dedikeret længe, og havde samtidig en arbejdsuge der virkelig trak tænder ud. Jeg krydsede alle taster og kastede min klamme klo ud i cyberspace og håbede at billetten kunne blive min - eller rettere hendes. Da det lykkedes var det en fed, fed fornemmelse at kunne sende hende en sms (oh yes hun var til aftenmøde på jobbet) med teksten "Hej min due. Jeg har en lille overraskelse til dig. På søndag skal du nemlig til herning med jules og høre boldskax... Altså hvis du gider?" Først bagefter så jeg at min stavekontrol ikke kan skrive coldplay, men gerne boldskax. Behøver jeg sige at hun blev vildt glad?

PS. ved godt at due er lidt klamt, men jeg kalder hende altså også alt muligt andet;-D

Kæmpebryster

Ville lige se om mine overskrifter måske har været for kedelige til sønderjyderne...?

Det kan da være at det er lidt for husarerne der skal til?

Og når credit skal gives til rette sted, så må jeg indrømme at idéen langt fra var min. Det er derimod et af de sjoveste, mest off-key, the-drikkende, morbide, ordkonstruerende og ironiske blogbekendtskaber jeg kender, nemlig M, der kom på den idé.

Spildte Guds ord på Balle-Lars...

... var hvad præsten sagde, da han gik ud fra cellen ved den sidste henrettelse i Danmark udenfor krigstid, mener det var i Næstved/Lolland/Falster, måske Ringsted, i hvertfald Danmark, nå men godt så!

Meningen med disse berømte ord, var naturligvis at Præsten allerede tog det for givet at Lars Balle ville havne i helvede, fordi han nægtede at angre sine synder...

Omtrent sådan kan min seneste erhvervelse betegnes...

Spildte Overbliks daler på Overblikket - I går købte jeg for første gang i mit liv et par rigtige fodboldstøvler, ikke bare et par fra Bilka til en 200-las, men et par Hummel Old School (man er vel lærer) nedsat fra 1000,- til 500,- (man er vel flyttet til Jylland). For nu skulle det være.


Sidste sæson startede jeg igen til fodbold og det gik faktisk bedre end nogensinde før, bortset fra at jeg formåede at få trykket ribben i begge sider! forstuvede den ene fod og faktisk ikke kunne gå rigtigt en måned efter sæsonen. Men det var sjovt, og jeg spillede faktisk bedre end nogensinde, ja sågar begyndte jeg at komme i form.

Mine gamle støvler havde dog holdt fem sæsoner og kunne ikke mere, så nu skulle det være... Jeg flottede mig og købte dyrt ind, blot for at konstatere at mine knæ er lavet af smeltet smør! FÅRK ÅSSÆ!

Dr. Overblik har selvdianostiseret et dobbelt spiralbrud på korsbånd, ledbånd og knste menisker i begge sider... mon ikke det har det bedre i morgen?

PS. I hver støvle står der skrevet med snirklet skrå skrift: Jeg har karakter!

Nu har der været et døgns tid til at fordøje årets 'kongeetape' aka sommerfesten!



På mange måder mindede det om en tour-etape. Der var mange forberedelser. Der var drama. Der var poesi. Der var historien. Der var utrolige kraftpræstationer og der var de små øjeblikke der mejsler sig ind i nethinden så massivt som de omkringllingene bjergformationer. Der var endda et stort felt. Og selvom det udelukkende var værdige deltagere der stod på invitationslisten, så var det også klart at med datoplaceringen i den varmeste periode, ville der finde en skånselsløs udskilning sted.

Inklusiv arrangørerne, talte feltet præcis 53 voksne og mere upræcist ca. 20 'vandbærere'. Men selvom der indløb forskellige tilsagn og afbud gennem optaktsmånederne, så var der en hel del der undlod at oplyse deres whereabouts pågældende dag.
Enkelte blev endda så nervøse for at ryge i en dopingkontrol, at de helt undlod at stille til start. Derfor mindede det lidt om en bjergetape, da afbuddene tikkede ind i dagene op til. Helt frem til kl. 8 lørdag morgen modtog vi sms'er og opkald fra gæster som af forskellige årsager ikke kom alligevel. Det lignede omtrentligt når favoritterne tager hul på den sidste opstigning og farten for alvor skrues op. Vi var derfor ca. 20 voksne til start lørdag middag.

I panik uddelte arrangørerne et wild-card. Naboerne fra hjørnet blev banket op med: "Hej, når nu I alligevel ikke sælger huset og bliver boende, så skal I da til at mingle lidt, ikk?". Nabokonen så både overrasket, men også glad ud: "Joh...?" OS: "Fint! For vi holder fest, I skal bare have stole og et bord med, så har vi gæster mad og band - og ØL!" Så præsenterede vi os og aftalte at de helt sikkert ville kigge ind... En af den der slags spændende aftaler som man ikke rigtig ved hvad man skal tolke som... Men de skuffede ikke. Tværtimod. Nabokonen troppede op i prikket bjerg halskæde og de gik da også som de sidste, efter adskillige imponerende angreb på baren og favoritgruppen.

Som i touren var der også forplejningszoner, hvor soigneure stod klar med væske. Professor Teflon gav den som bartender, og sammen med Gnavpot indkasserede de velfortjente 94 kroner i drikkepenge.

En anden væsentlig del af forplejningen var selvfølgelig proteinindtaget. Der bliver forbrændt nogle kalorier under sådan et felttog, så derfor er det vigtig at de ældste og mest erfarne i feltet viser deres rutine og fingerspidsfornemmelse - og lærer det videre til de unge og smukke!

Efter de indledende kilometer, kom der en flad strækning, hvor man kunne hvile benene lidt og sidde i læ i feltet, mens man kunne nyde de omkringliggende landskab. Stemningen i feltet var god. Den var nærmest elefantasisk. Forventningen var sydende da det endelig skulle til at gå opad. De store maskiner der havde trukket hele det flade stykke dannede en gruppetto og lod de unge klatrere komme ind på scenene, klare til at lade poesien udfolde sig.

Man kan se hvordan der kæmpes om at positionere sig bedst forud for opstingingen. Alee venter spændt. Hvem åbner først? Hvor meget har de i sig? Hvem står tilbage stærkest i billedet? De næste 2½ time giver svaret... Luften er ladet med spænding, nervøsitet, dårlig mave, tuborg classic og en svag duft af tobak. Og så gik det løs...

Enkelte af de ældre kæmpede heroisk for at hænge på. Til sidst måtte de dog slippe og kalde servicevognen op. Men nådesløst fortsatte de lette klatrere deres vej mod tinderne. De spillede og spillede og virkede utrættelige, nærmest frygtingydende - det var et psykologisk spil. Hvem knækker først?

Det er virkelig hele området der holder fest når karavanen kommer forbi, og selvom der er en del oprydningsarbejde, så er det hele besværet værd! Et bevis på den stemning der hersker i hele området, udover de festlige naboer der var inviteret, var da en udbryddergruppe på tre unge, to gader længere henne, lokket af musikken, intensiteten og dramaet, kiggede forbi til en øl. Som et udtryk for deres taknemmelighed lå der næste dag en pose med tre øl på trappetrinnet, ledsaget af en seddel med teksten: "Tak for musik, øl og venlighed, hilsen Jesper Bjerregade", en smuk og meget sigende gestus, som der sættes stor pris på, omend symbolikken mere en øllet i sig selv!

Endnu er det for tidligt at forudse hvornår der køres endnu en etape, men vi siger tak fordi I kiggede med forbi, hvad enten i fulgte den transmiterede udgave eller var på bjerget med os!

Ænglå og demuner

- HVASÅNIBÆ? ERIDAR???

Peter AG gør hvad han plejer. Som et dansende ringvrag kaster han sig rundt på en scene fyldt med unge dygtige musikere, der som Frank Megabody pointerede, endnu ikke sprang fra sten til sten i deres fars pung da Peter AG var ung. Dengang foregik koncerter ofte nøgne, kunne Frank endvidre fortælle (vi har fra fortrolig kilde at han selv optrådte nøgen i sit glamrockorkester) og Peter AG kunne derfor fra scenen betragte et gyngende 'pathav'.



Det må have været et smukt syn, eller i hvertfald en oplevelse! Nu var årets Nibefestival ikke så langt fra. Hedebølgen havde næsten pillet alt tøjet af de små piger. Og før I kommer for godt i gang med fordomme, så nej! Jeg er ikke en gammel gris, selvom man uværgerligt kommer til at føle sig lidt derhenad. I hvertfald gammel. For FÅK hvor der der mange unge der tåger sanseløst og afklædt rundt.

En ting er at SUSPEKT blev begravet i et bjerg af BH'er og en enkelt trusse, da de gav en forrygende koncert på stor scene. Det var på opfordring og i kådhed, men det føltes nærmest som et fire dages beachparty for 1.g'ere...

Nostalgisk måske? Ja på sin vis kunne man da sagtens ønske sig at være 16 igen, måske specielt i de dage, men på andre måder blev jeg sgu lidt trist over at se al den usikkerhed udstillet i kød og alkohol! Suk...

Så som den gamle hanelefant jeg følte mig som, fortrak vi simpelthen til bilen i middagsheden, når de unge og kåde dominerede i forhold til musikken.

Heldigvis har jeg min SHM med mig på tur, og hun trøstede mig, dels ved at forklare mig at vores forældre/bedsteforældre nok også har haft lignende bekymrede og lave tanker om os, samt at det er ens lod i livet at blive gammel og gnaven... Jeg er nok bare lidt fremmelig?!!?

Vi slog simpelthen lejr ved vores bil. Øl, musik og ..... blev simpelthen flyttet til Camp Gnaven Gammel Mand, hvorfra vores daglige ekspeditioner til koncerter, øl og mad gik ud fra.

Og hvordan var musikken så?

Jo tak! Der var lidt af det hele...

SUSPEKT var de første vi hørte og er du da gal de festede...! I en lind strøm af bandeord, hård guitar, vilde trommer og syg bas fik de Hestepladsen til at støve.

I kategorien Dansk Hiphop hørte vi dagen efter JOKEREN, og Jesper, gamle dreng, det kom sgu aldrig helt op og ringe. Måske var det for varmt? Måske var du for københavnsk? Måske var du træt? Eller slidt? I hvertfald var det ikke i nærheden af SUSPEKT.

Og skal vi spinde tråden til ende om rap, så kommer vi ikke uden om JOOKS, NIARN, NIK OG JAY og JOHNNY HEFTIG.

JOOKS var godt. For satan det var godt. Manden havde noget på hjertet, han gik klart igennem og hele telte var med hele vejen. Jeg var på forhånd lidt skeptisk. Måske har jeg fået jysk?!?!, men man har jo kun hørt 'den sjove sang' i radioen og mon det var alt? Ha ka fofaen ikk spil dæ i to timer?!!?!

Og det gjorde han så sandelig heller ikke. Et must-have-album, som er på vej ind i reolen. Men hvorfor skal han snakke grill-dansk på scenen og så almindelig priviligeret dansk bag hegnet;-D Det er nok en gangster-ting???

NIARN droppede jeg. Jeg gad ikke se endnu en gal, forsmået nordjyde stå og vrænge over. De har et seriøst kompleks overfor København deroppe... Alle bare semi-lokale starter deres koncerter med at proklamere hvor glade de er for at være tilbage, og undskylder at de måtte bo i København en tid... Mig bekendt er der ingen der tvinger dem??

Måske havde vi bare fået rap nok?

Nej, ikke helt. For den scene hvor SYS BJERRE spillede var konferencieret af JOHNNY HEFTIG, og det var fanme et sjovt mix at se ham præsentere det, kommentere det bagefter og kalde hende frem til ekstranummer med ordene

- Så la mig se jer kaster hænderne i vejret og giv den op fooooor SYS BJEEEEERREE!

Magtens Korridorer rykkede som altid. Sidste års koncert var federe da de spillede alt materialet fra deres dengang nye plade. De spillede det hele igen, sammen med et par numre fre den kommende, og glæd jer venner... Det bliver rocker cool!

Også selvom det var fucking varmt!

Nephew lukkede ballet! På wannabe nordjysk svinede de Sjælland, København og alt syd for Hammel til. Men FUCK Simon Kvams arrogance er velplaceret. Han kan bære det! Som dirrigent i et 10.000 mands kor styrede han slagets gang med milimeterpræcission.

- Er i glade?

- YEAH!!!

- Har I en god fest?

- YEAH!!!!

- Vi synes også at I gør det godt...

- YEAH!!!

- På en scala fra 1-10 får I... et stort 6-tal! Det synes vi godt I kan være stolte af!!!

Folk så skuffede og måbende ud, nogle blev sure. Og Kvam fortsætte bare med at svine folk til...

Men han holdt den kørende tilpas længe og spurgte så:

- Vil I gerne højere op på scalaen?

- YEÀH!

- Godt så kører vi...

Så bragede de ellers derudaf, med deres underlig mix af TV2, Krafwerk, dansk, engelsk og tysk, med en ordleg der lyder meningsløs men som er satirisk og kritisk på samme tid. De kan sgu noget...

SHM's freakmagnet er åbenbart stadig på 'ON', for hun formår altid at falde i snak med de mest kiksede og skæve typer, og ganske rigtigt. Under NEPHEW koncerten ramte hun da også denne charmerende unge mand iklædt ølholder, liggeunderlag og tomatsalsa.

Hvad så med de der NIK OG JAY? Lovede jeg ikke at skrive lidt om dem? Jo det gjorde jeg da vist. Og det er ikke en forglemmelse. Vi sprang deres koncert over og troede vi slap fri, men da NEPHEW lukkede showet, havde de en overraskelse til publikum. Plastikgangsterne fra Vanløse Niklas og Jannik... Kært, så fik de prøvet at stå foran et proppet og tændt publikum, og klynke 'AH AH'ø i deres microfoner.



Overall-betragtning: De sidste par år på Nibe har vi set KIM LARSEN, TV2, GNAGS, RUGSTED OG KREUTZFELDT, og selvom specielt TV2 gjorde fantastisk indtryk, så har vi kunnet konstatere, at med navne som NEPHEW, MAGTENS KORRIDORER, THOMAS BUTTENSCHØN, RASMUS NØHR, BLI GLAD, SYS BJERRE og TUE WEST, så er den danske musikscene ikke i fare for at løbe tør for gode oplevelser de næste mange år...

Selv føler man sig lidt som 'de stolte forældre' når man år efter år ser nogle af de unge bryde igennem, blive rutineret og spille røven ud af bukserne.

Som de gamle elefanter lusker vi tilbage i skyggen når føljespotten slukkes, og overlader de unge løver og hyænerne til ådselsslagsmålet i fuldmånens skær. Da vores lejr lå tæt ved genbrugsstationen var det fristende at smide plastikgangsterne i småt brændbart på vej hjem til bagsædelejren, men de unge så nu meget glade ud da de så de to 'juletræer' lege med nevøerne, så tiden må vise vores veje krydses igen.

TAK FOR FIRE FEDE DAGE

PS. Kort hår og høje tindinger er det nye sort... I hørte det her!

Den lille fede...

...bliver Nibefestival kaldt. Og nu starter det snart.

Se hvad Stark har foræret mig. Som en bonus for loyalitet.

Ok, foræret er måske en tilsnigelse, men når nu den er nedsat med 75% og jeg samtidig får 10% som kontokunde, så er der ikke meget tilbage at betale. Jeg har ønsket mig den længe, og den har faktisk været på omtalte tilbud i en måneds tid. Nu var der 2 tilbage, så Feng Shui-indlægget taget i betragtning, mente jeg at det var tid.

Og hvorfor så det her i et indlæg om festival? Jo, såmænd fordi at apparatet udover at kunne lade batterierne op, også kan spille på selvsamme batterier. Så den ryger i bagagerummet med et ekstra batteri og en ordentlig røvfuld CD'er. Så har SHM og jeg sound-tracket klar til pauserne...

Jeg er faktisk også sikker på at den kommer til at danne hygge-musikrammen om vores sommerfest i gårdhaven, specielt om eftermiddagen, før bandet kommer på...

Oh, jo, vi er ved at være sommerklar!

Se hvem der kom på besøg

Sygedag med blyanten i hånden...

Det var jo Amanda aka Pigen Der ALDRIG Kunne Læse

Og hendes tålmodige lærer, som til sidst fik hende igang...

Fra LEGO-land til Ego-land

Så så man lige os. Total overskud. Også økonomisk - for en gang skyld! Vi tog ungerne på ordet, da de spurgte hvornår de kunne komme i LEGO-land? Det kan vi 5. juni, for der er 3 dage i weekenden og vi har forhåbentlig solgt huset - og fået pengene (Vi giver nemlig børnene temmelig lange indsigtsfulde forklaringer, jvf. snak på Julias blog om talen til børn eller med børn).

Dagen oprandt og vi måtte dele overskuddet med krapylerne, og selvom Kirk-familien flåede os for vildt (på trods af madpakker i rygsækken og vandflasker medbragt), så var det hver en krone værd! Jeg har heller ikke set den endelige opgørelse endnu, men tror det mens jeg skriver. Billederne lyver ikke!

(Det er mig og Professor Teflon i rutsjebanen - Daredevils on parade)

Nu er alle børn kylet i seng med et smil på læben og vi har liige taget os sammen til at male entreen bare liiiige en ekstra 'gang'. HA! stønner SHM lakonisk mens jeg skriver...

SHM fik sit kamera, Ungerne deres LEGO-land og snart.... ganske snart køber jeg min guitar!

På vej hjem fra LEGO-land:
Kridt-Iglen - Far vi har glemt at købe Disneyslik
Mig - Nej, det har vi ikke glemt. Nu har I fået så meget sukker i dag, at I kan få en gulerod til Disneysjov!
Kridt-Iglen- Hurra en gulerod!?! (helt uden srkasme)
Mig lettere skuffet - Ja, men de havde ikke flere gulerødder, så I kan få et løg hver?
Gnavpot - Adr...
Mig lettere begejstret igen - Jamen løg er smækfyldt med antioxidanter!
Gnavpot - Hvad er antioxidanter?
Professor Teflon - Det er bare noget far har fundet på!