Imagine

Hun troede hun havde drømt, men den var god nok. Selvom jeg havde rådspurgt mig angående en defekt tørretumbler, var det mest hendes øjne der flød over med vand?

Så nu sparer jeg sammen til en brudebuket, lidt oksekød og et fadølsanlæg...

It's my party

Ældsteknægten holdt fest for sin klasse her til aften. Da han startede i sin nye klasse i januar gik der kun 14 dage, før han var til den første klassefest. Derfor besluttede vi at komme ind i turnussen hurtigst muligt. Dels har knægten fødselsdag ultimo Oktober, dels kommer der baby medio August, så kunne vi knibe en sommerfest for klassen ind før sommerferien, så ville det være perfekt.

Det lykkedes os at finde en dato, hvor vejret sandsynligvis ville være godt. For tre uger siden fik knægten og jeg sat os bag skærmen og strikket en invitation sammen. Konceptet? Kom med en sodavand, lidt grillkød og godt humør.

Så mente vi at den ged måtte være barberet, men siden kom der et omslag i vejret, som betød 14 dage med kulde og regn. Det stressede mig til at lægge køkkengulvet asap, fordi de så kunne sidde der i tilfælde af kulde og regn. Men men men... I dag kl. 16 kom solen. Og klokken 17 kom gæsterne. Grillen blev tændt. Drengene klatrede i tørrestativ og fleksede muskler, pigerne sang med på omkvæd og bad om hjælp med deres grillkød. De gik ture i området, spillede bold på 'fabrikken' og åd slik og gik udenom salat og brød.

Kl. 22 kom en karavane af forældre for at afhente, og det virkede som om børnene havde hygget sig i svær grad. På søndag står den på lejrskole til Bornholm, og der fortsætter de sikkert.

Husk hvad tømmermænd kan gøre!

Da hønsehuset brændte...

...der ville hannen ud! Men han kunne kun komme til Long John og retur igen, for han var skidefuld.

Så var der ellers reception i Lille John, Orangeriet, Stjernholm Larsen. Kollegaerne kom, Hønsefar endda med kone og barn - og far! Nøgenløberen og Fester Til Hun Segner kom som repræsentanter for nabolaget.

(det er Far-Søn konstellationen vi har i hjørnet, faderen er iøvrigt iført nakkekrave og gipsarm efter et stigestyrt)

Vi fik gaver. Gode gaver. Masser af planter (citrus og oliven) men også et Weber-forklæde og drypbakker(?). En gav os en pilatesbold til at holde os smukke og smidige med og bevare gnisten i parforholdet? Jeg gad godt vide hvordan hun bruge en pilatesbold, eller... nej helst ikk!

Bibiliotekaren havde to overraskelser. Den ene '24 brune blomster' fra Ceres, den anden at hendes mand havde hørt vi ville bruge hans navn (John) til vores hus, så han ville med, og kom senere. Helt ok, og også han havde '24 brune blomster med' (mon de har snakket sammen om morgenen og aftalt at det skulle vi da have, men ikke aftalt hvem der skulle have dem med?)

Da den ældste kollega på 64, Den Hennafarvede SF-kælling, opdagede at Hønsefar havde sin far med fik hun fluks gravet sin datter på ca. 30 frem. Derudover havde hun Smilla med, der som den eneste gæst formåede totalt at overse orangeriet, ja endda de ristede pølser gæsterne kastede efter/til hende, for hun lignede en 5-årige der lige har fået fjernsyn på værelset, da hun så marsvinene...

Da the setting var udendørs i slutseptember, så var velkomsdrinken hjemmelavet gløgg over bål. Det hjemmelavede er ikke for at hype bonderøvsimage eller noget, men hverken i Kvickly, Netto, Bilka eller Harald Nyborg havde de gløgg, selvom jeg stædigt fik dem til at kigge på hylden, "fordi jeg havde set det i tilbudsavisen..." og så når det ikke var der "... for ikke mere end 8-9 måneder siden". Det gav et godt grin alle steder og jeg har aldrig haft en personal shopper før, så så fik man prøvet det.

En pressenning, lidt tæpper og et bål og en grill! Så er der intet der kan stoppe os - Naturpatrulje på tur... Og da det blev mørk gik turen til Long John, hvor terninger, live-musik og godt selskab rundede aftenen perfekt af.

Fremmedhad - så har man prøvet det!

Jeg arbejder på en skole med 70-80% to-sprogede elever. Derfor siger det sig selv, at hvis jeg var tilhænger af de partier der vil et homogent, racerent samfund, så var jeg nok et andet sted. Men i dag har alligevel været en dag, hvor jeg har måtte tage stilling til invasive kulturer.

Min by er ramt af 'sigøjnere'. Og det er den af den værste slags. Det er nemlig ikke fattige tricktyve/pantsamlere, eller småkriminelle af den østeuropæiske slags. Det er fire fattige drenge fra Irland, som har slæbt alt deres habbengut med sig og slået sig ned på deres rundrejse. De er anført af en bad-ass, karl smart-type, med læderjakke og solbriller, som forsøger at opretteholde en illusion om at de har brug for vores penge.

First of all, så har de hjemmefra kalkuleret hvor meget de cirka kan presse citronen. Hvor længe de kan blive før folk ikke længere vil betale for deres gøgl.

To døgn. Det er hvad deres ledere har fundet det umagen værd.

Secondly har de en kampagne af at vi bør give, opføre os miljørigtigt og være mere large.

Dernæst har de selv shit-load of money, brug for 150 lastbiler til at fragte deres skrammel rundt i verden, og en aura af at være bedre end gennemsnittet.

I dag har det blæst væk for deres lejr, men i går var vi tvangsindlagt til at høre på dem klimpe løs hele aftenen, så vi måtte bare overgive os, og tage en øl i haven, mens vi forsøgte at få det bedste ud af det.

Mere seriøst, eller det er måske et forkert ordvalg, så læste jeg i dag, at Bindegalradikal Seance vil indføre at indvandrere ikke skal have sygesikring i Danmark de første 7 år de er i landet. Det er jo ikke verdens socialkontor det her! Så kan jeg bare sige, at mine 'børn' ikke vil være raske i 7 år, og at deres forældre ikke alle kan/vil betale det børnenes sundhed måtte koste. Det vil være en katastrofe i mit kvarter. OK, måske ikke af Kokkedalske dimensioner, hvor der skal bruges 250.000.000 kr på trægulve til de rige, og flere milliarder på kloakering, men måske sammenlignelig med Gazastriben, hvor familier graver ørkenen igennem for at fylde en spand med sten til 1,75 pr. spand, for at skaffe dårlige byggematerialer til huse der ikke må opføres.

Selvfølgelig kommer mit kvarter ikke til at ligne Pakistan, hvor oversvømmelser gør millioner hjemløse, sultne og syge, men hvis børnene i min bydel selv skal samle flasker for at komme til lægen, og kloakerne i Nordsjælland er der man prioriterer at anlægge for milliarder, så skal det ikke regne meget i Horsens før vi er derhenne af!

Her til aften har det kun støvregnet, men det var rigeligt til at overdøve Bono's moralprædiken, så vi kunne slappe af til selvvalgt musik i haven tonight, og slap for at tænke på at vi ikke havde råd til billetter til U2. Alligevel ved jeg godt hvad der venter efter to dages invasion; tons af skrald og utallige venner og bekendte der skal spørge om vi var der? Hey Bono, giv en kloak!

We can dance...

Føler du ligesom jeg, at du skal være rigtig fuld, for at kunne se dig selv på dansegulvet? Se her, så føler du dig ikke klodset mer...



Man griner så man får helt ondt!

Diggaloo Diggaley

Alle tittade på meg... og HFK (Ham Fra Kranbyen) og HF (Hønsefar). For ømt så det ud, da vi i pastelfarver, lyse bukser og gyldne sko gik over til sommerferiefrokost på skolen. CPB var også med, i grøn buksedragt, neonplastøreringe/halskæder og 'crappet' hår, blå øjenskygge og lyserød læbestift (men det nænner jeg ikke at publicere).

Det var en forrygende fest på skolen, som senere udviklede sig på Long John, hvor en gadepædagog der var sygemeldt pga. et knivoverfald konsekvent købte fire øl for meget, som han satte på vores bord.

Senere dukkede et par af de konkurrerende (det hedder det vel idag, uLøkke, når karakterer, nationale test og frie skolevalg er den gabestok der vurderes læring efter?) skoler op. Vi lod dog ikke bitterhed eller had skinne igennem, men festede med dem til ud på natten og ønskede god sommerferie...

HF overnattede hos mig (og CPB), og der er nærmest tradition for at han i løbet af natten ømmer køleskabet, finder et par skarpe knive, nogle stegepander and goes to town... Derfor var det nærmest skuffende at hans eneste spor i køkkenet var denne her:

Måske HF har været for fuld til knive, stegepander og store kulinariske udfoldelser...?

Memory lane

Som den faste læser vil vide, så skal CPB og jeg til 80'erfest i når det nu bliver sommerferie. Vi har brugt en del tid på at snakke om hvad 80'erne nu er for en størrelse.

Jeg er ældre end CPB. Ikke meget, men alligvel et par år, hvilket gør at vi oplevede 80'erne meget forskelligt.

Jeg kan huske da jeg gik i 5. klasse. Der lyttede jeg bl.a. til dem her:

Jeg brugte en del tid på at forsøge at overtale mine forældre til at det faktisk var godt. Jeg ved nu at jeg tog fejl og de havde ret, så hvis de læser med "UNDSKYLD FOR BROS".

Jeg må indrømme at jeg var vidt omkring i den tid...

Der var selvfølgelig blandet bad taste med tiden Melodi-Grand Prix osv. Der var også mere langtidsholdbare elementer som Madonna, George Michael og Michael Jackson, men det er nu sjovere at dvæle ved det der var the shit dengang, men som af en eller anden uforståelig grund er gledet i baggrunden. F.eks var der ligesom to lejre... Depeche Mode vs. Erasure, jeg valgte så dem her...

Det gik helt hen over hovedet på splejset, bleg inbetweenager at de var supergay... Sorry mor og far, hvis I blev bekymrede dengang...

Jeg voksede op uden MTV, men med det elektriske barometer på P3, som godt nok blev sendt så sent søndag aften, at min mor optog det til mig, men jeg lyttede til MC Einar, The Cure, Queen og Police. Med sikker hånd valgte jeg det der aldrig havde gang på jorden, og som blev i 80'erne, men måske derfor er det lidt sjovere for mig at tænke tilbage...? F.eks. på den her:

CPB bragte Ace of Base og Dr. Alban ind i snakken, men det var jeg allerede for gammel til dengang, så det må i selv finde på Youtube.

Jeg gik dog i klasse med en dreng der hed Jack, som både spillede guitar og røg hash i 5.klasse, men han bragte dem her ind i mit liv, og DE er der stadig:

Til sidst et kuriosum... Den ultimative hån mod Stewie Wonder... Can't you see I'm black, I'm black - You know it!

Jeg mener at Matt og Luke ud over at være pop-tvillinger, meget androgyne og ufatteligt opstyltede, og så var involverede i lidt sne til næsen, hvilket nok har været nødvendigt for at tro på 'deres sorte sound'... De var jo kejserens nye klæder musikalsk!

Endnu mere 80'er

Nu nærmer sidste skoledag sig... Dermed skal Herreys 2 også snart være klar og...

Diggaloo diggalei...

Her er vores gyldne sko!

mere 80'er

Jeg skal jo ikke alene til fest, så min 'date' har taget tilløb og gjort indledende øvelser til 80'er for fulde gardiner... I dag med indkøb af et såkaldt crepe-jern... Nu sidder der en uglet lille trold et par meter herfra med afro og blå makeup...

Men lidt tingeltangel i pangfarver, en buksedragt og lidt lambrusco og martini i blodet, så spiller det nok...

Fest nu igen?

Ja, og det er ikke engang løgn! På arbejdet lukker vi ned for skoleåret med en 'feriefrokost', som højst sandsynligt ender på Long John, ved femtiden lørdag morgen...

Men festudvalget har besluttet at temaet skal være 80'erfest...? 80'erne...?!? Ja kan ikke huske noget fra 80'erne, andet end at det ikke var kønt...

Heldigvis har jeg et par megametroseksuelle mandlige kollegaer, som både går til dans og tør gå i stramtsiddende tøj med underlige motiver underlige steder, så da de to kanaljer foreslog mig at vi dukkede op udklædte, var det eneste jeg kunne huske...

Ja, lige præcis. Herreys eller hoorays, eller hvad de nu hed, var det eneste vi kunne komme frem til, men det skulle da også være til at klare...?

Så forleden tog vi i genbrugsforretninger for at finde lyse bukser og underligtfravede skjorter. Ham Fra Kranbyen (HFK) havde aldrig været i en genbrugsforretning før, så han var ganske unaware at genbrugstøjet var kønsopdelt. Hønse-Farmeren (HF) var hurtig og stak ham en dameskjorte, der mindst var et par numre for lille...

HFK - Den er da for lille...?

HF - Nej, den er tætsiddende og moderigtigt, du bliver drønsmart!

HFK blev gennet ind i prøverummet, og mens han fumlede med knapper og kvaster, flåede HF et par hvide damebukser, der mindst var 20 cm for korte ned fra et stativ og stangede gennem forhænget.

HFK - Tror du ikke de er lidt korte?

HF - De er lavtaljet, prøv nu bare...

Hulkende af grin, lykkedes det mig at tage et par snapshots med iPhonen, mens jeg desperat ledte damskosafdelingen igennem efter et par højhælede sko til ham...

Nå, skoene var åbenbart dråben der fik vægtskålen til at synke, eller sådan noget! HFK fik lugtet lunten, og da vi havde grinet af fandt vi skjorter og bukser til os alle...

Så er der jo lige det med skoene... Gyldne? DFO har en løsning:

Der sidder sikkert en enkelt melodundefanatik derude som pludselig savnet om at synge lidt trestemmigt volapyksvensk, så her er den... det første boyband, med falsk sang og dårlig engelsk accent endda... hmmm...? som en kloning af doctor bombay og abba?

What up?

Så fik sommeren fest at gå på... CPB fyldte 30, Gnavpot fyldte 10, vi var fulde det meste af tiden og proppede os med god mad...

Så kort kan det skrives, men der er da også en længere version:

For godt 14 dage siden fejrede vi Gnavpot, som by the way ikke er gnaven mere (ved ikke helt hvorfor han fik det alias, og kommer snart med et nyt). Teltet blev rejst, familien fløjet ind, og efter en tur til Tyskland, fik vi ølkælderen, vinkælderen og madkælderen fyldt op... Jeg fik familien til at skillinge sammen til en gave. Gaven. LEGO MINDSTORMS!

MUM og BPP (BonusPapa) var også inviteret med hendes familie, og selvom det var første gang vores familier skulle samles efterskilsmissen, var stemningen god. CPB og BPP faldt fint ind, og ved 20-tiden kørte gæsterne hjem. Inden da, var de blevet budt på vin, kage, grill-bøffer og hjemmebag. Grill-projektet var noget hæmmet af et bibelsk regnvejr der netop valgte dagen til et oversvømme Horsens.

Min bror, Teknokraten var dog behjælpelig med en presenning, og sammen fik vi etableret et læ, som gjorde grillning muligt!

MUM og CPP blev lige hængende til et glas eftervin og en samtale om hvad der havde været mest mærkeligt (men det holder vi for os selv;-D). Kl.1.30 efter fire flasker vin og en liter gin og utallige dåseøl sluttede vores firemandsfest med at MUM og BPP tumlede gennem Horsens til hendes lejlighed og CPB hjalp mig i seng.

I den mellemliggende periode havde vi både nået at tale parforhold, anekdoter, en af os var blevet kørt ned af en taxa (godt jeg havde hjelm på) og et par af os så middagen genudsendt. BPP inviteret CPB og mig til fest i vestjylland (Blå Thor fest, som vist er noget han holder når han fejrer et togt til Tyskland). Need I say at tømmermænd und alles taget med, så syntes jeg dagen, aftenen og natten forløb perfekt?

Så havde vi ligesom testet telt mod elementerne (det dryppede kun få steder). Og da vi skulle holde CPB's 30 års weekenden efter var det bare et spørgsmål om at skære flere bøffer ud og snitte salat... Samt en lille smule løse ender!

Vi skulle holde en fest for en gruppe sammensat af kollegaer, venner og familie som stort set ikke kendte hinanden. Så vi lagde hovederne i blød (i rødvin) og kom op med konceptet skolefest!

Som mine skarpsindige læsere allerede har gennemskuet dækkede fagene over discipliner af social karakter.

Bordplanen var første punkt, og i stedet for navne på bordkortene var der anagrammer ala "Nu, Raadne Ryg" eller "Shit, grum rebet pels" og "Perhson, kør kane svans". Så var bordkortene trekantede, så på bagsiderne stod der pinlige historier om ejermanden ala "jeg har baldret forruden i min bil med en tre meter lang bjælke" eller "jeg har kastet op i min svigermors opvask". Så var det op til gæsterne at gætte hvor de passede ind i selskabet.

Vi havde så valgt at splitte par op, så man sad overfor sin partner, desuden var kollegaer og familie sat væk fra hinanden for at undgå intern snak.

Dansk var en interview/præsentationseance, hvor bordherre og borddame stillede hinanden et par icebreakers ala "hvad hedder du rigtigt?", "hvor kender du CPB fra?" eller "Hvilke udsigter ser du for Danmarks fremtidige deltagelse i NATO-operationer udenfor Europa efter Anders Fogh har fået stillingen?". Dernæst en runde hvor man præsenterede sit interviewoffer for resten af selskabet. Under tallerknen lå der et kompendium med blyant, skoleskema, interviewark osv.

Dernæst var der hjemmekundskab, hvor mændene grillede bøffer til borddamerne, og kvinderne fyldte bordherrens tallerken fra salatbuffeten. Heldigvis var vejrguderne mere nådige denne weekend.

Hannerne fangede kød og fik det stegt med kold øl i skyggen af pæretræerne, mens kvinderne fik sat grønt på tallerknerne. Hernæst en fabelagtig middag, hvor CPB overraskede sig selv med en sang hun havde skrevet der udleverede pinlige historier og udstyrede hende med underlig påklædning og udstyr, ledsaget af en tale fra undertegnede... (der findes billeder, men CBP har nedlagt forbud mod at det offentliggøres, hvor "jeg er pissegrim med det der på").

Fotolære var klassikeren med engangskameraer på bordene og desinger om at fotografere lystigt undervejs til festen...

Dernæst en kuvert i borddamekompendiet med en matematikprøve (ca. 5 minutter) som skulle løses fælles med bordherren. Behøver jeg tilføje at vi havde lagt det på dette tidspunkt for at sikre os at ingen var ædru?

Et overraskende indslag fra kollegaerne fik afbrudt programmet med gymnastik på plænen forud for desserten og billedkunst. I kompendiet var der tegnepapir, og bordherre/dame skule portrættere hinanden og præsentere det for selskabet. Det blev nogle meget underlige tegninger, men sjovt nok kan alle gæster genkendes...

Næstsidste fag var Kemi, og som nok er gættet, så var det da baren åbnede... Med kaffemaskine, flødeskum, drinksparaplyer, stjernekaster, sugerør, gin, sodavand, vodka, whiskey, likører, baileys og alt der ellers hører til... Det hele havde stået under et klæde, i den anden ende af salatbuffeten, men blev åbenbaret da middagen var overstået.

Sådan så baren ud dagen efter...

Da musikken startede for alvor, havde vi allerede haft et brag af en fest. Folk havde snakket, grinet og spist, så jeg faktisk troede at nu var det nok ved at slutte, men I couldn't be more wrong!

Svigerforældrene var rigtig i stødet, og der blev blandet og blandet, stjernekasterne spruttede og gæsterne (som få timer før ikke kendte et øje og gik generte rundt) kastede sig ud i vilde danse med tigertæppe, refleksvest og cykelhjelm. Der blev lavet tricks med økogrønt og sunget fodboldsange når nye mennesker kom i teltet. En nabo kom pyntet hjem fra byen og kiggede ind. Pludselig stod han midt på spisebordet med en grøn drink (gin/lemon, grønt sugerør, grøn paraply, grøn drinkspind) og ild i stjernekasteren, mens han kæmpede sig plads på klassebilledet som naturligvis skulle tages der...

Der blev danset til Gnags (vilde kaniner 6 gange) og taget underlige sjove billeder og udført vilde stunts...

Det er vildt at ingen på billedet kendte hinanden få timer før...

Og før man så sig om var klokken 5.30 og det var lyst... Gnavpot stod op (og blev komanderet i seng omgående).

Jeg siger tak for festen... og mangler lige lidt søvn

Glæde over alle de nye mennesker der kom ind i mit liv den dag.

Joy over kollegaerne som dukkede op og faldt perfekt ind.

Respekt til den ven jeg har der trodsede storebælt og ene mand dukkede op, iført tigertæppe, festhumør og hjalp med at bære denne fest på rette hylde. Gid man havde flere af den slags!

Når mesterskabet fejres...

Alternativt til en lang ode til FCK med fejring af det 8. danmarksmesterskab, er der en lille grinebid her

would you?

Jeg var i en butik i dag. Der kommer løn i morgen, så nu kan jeg handle igen. Og minsandten om ikke der var et vintilbud der måtte i klapvognen. CPB holder fødselsdag i min have snart, og vi er ved at undersøge hvilken vin vi skal have (jeg hælder til Ripasso). Og i forbigåede dagligvarebutik har de pt. tilbud på 6 flasker for 299,-.

Jeg mokkede en kasse ind under klapvognen. Og nej, jeg 'huskede' at få den op på båndet da jeg skulle betale. Men to cykellåse, en kasse krydderurter til udplantning, to clematis, et tv-ophæng, et antennekabel og 6 flasker vin kostede 399,-?

Jeg indrømmer gerne at jeg allerede studsede over det da jeg stak dankortet i, men da jeg så bonen kunne jeg se at vinen overhovedet ikke var registreret...

Spørgsmålet er: Would you?

Svaret er: SKÅL!

Ugen der gik!

Jeg har været ved at gå til over ikke at blogge i den forløbne uge!

Ja ja, jeg ved godt der kom et enkelt indlæg, men alligevel... Jeg har nemlig haft masser på hjerte. For nu at starte et sted, så gik ugen jo allerede igang, da jeg afleverede unger i fredags.

Herefter tog begivenhederne fart, og jeg vil undlade de mavesure ytringer der har præget min blog fra tid til anden, for denne uge har bare været super.

Allerede fredag skulle vi, CPB og jeg til København, for bedstevennens kæreste fejrede 30-års om lørdagen. Det gav lige en anledning til at svinge omkring Teknokraten. Og han var tørstig skal jeg hilse og sige. Hans kone går rundt og er gravid op' i nordsjælland et sted, så det er ikke meget han vifter med ørerne for tiden. Tilgengæld bliver han slæbt rundt i lokalområdet dagligt, for møgkøteren, Pelé med tilnavnet Pølse (?) er med sine 35 kilo for stor til at fruen kan tumle den uden at gå i fødsel! Deres vurdering er at den stadig mangler 15 kilo.

Nå, men Teknokraten truede os med møgbeskidte bøffer, snigløb os med kolde øl ad libitum og plejede forkølelser og forkælelser med Blå Gajol og Små Grå.

Puha, vi spillede Canasta med dem indtil den vordende moder måtte trække stikket, og så vidt jeg erindrer vandt CPB og jeg, men herefter er aftenen en anelse tåget. Der var vist noget med whiskey i kaffen, et styrt i gangen (ikke mig selv) og en der FALDT i søvn (vistnok mig selv?).

Lørdag vågnede jeg med kæmpe tømmermænd, vækket af Pelé, som med dejlig hundeånde og stor våd tunge hurtigt fik mig i lodret position. Jeg havde vist sovet lidt uroligt, for min galanthed måtte være drattet af mig. I hvertfald havde jeg både dyne og madras, mens stakkels CPB var blevet væltet på gulvet. UPS!

Tømmermændene var ikke den slags der giver dårligt humør eller hovedpine, men bare kanonfuld stadigvæk. Heldigvis for mig, var det ikke en soloexperience. CPB og Teknokraten var lige så ramte. Alle planer om udflugter osv. blev aflyst, dog skulle vi jo cleare hjernen til endnu en fest lørdag aften... Dyb indånding.

En tur i Hareskoven virkede som den bedste medicin, så CPB og jeg tilbød at lufte Hel-hesten. Pelé trak os gennem sneen i en times tid, og selvom det var frysende koldt, og blæste, var vi stadig sejlende berusede da kl. var 17. Alligevel klædte vi om og begav os til fest ved 20-tiden. Bedstevennen havde sat samtlige kulørte lamper op, tunet minidiskoteket og lejet en røgmaskine (!). Bedsteven 2 dukkede også op med kæreste, og han gav den som dansetrold, plukkede æbler, lavede indkøbsvognen alt det andet hejs han kan! Stor moro for selskabet, og Bedsteven og jeg måtte lige bære ham rundt i guldstol før jeg fik taxaen hidkaldt. Men vi er vist ved at blive gamle? Dels var Bedsteven 2 stadig påklædt da jeg trak CPB med hjemad, dels var jeg ved at trille ud af droschen, da taxameteret satte igang! Det er ikke tit jeg kører i hyrevogn, og nu ved jeg hvorfor! 300 spin fra Gladsaxe stadion til Ring 4, eller hvad der svarer til et stenkast og en hård sædafgang i medvind!

Men ikke engang det kunne stække mit humør, for på trods af min sørgelige økonomi, kunne jeg ikke lade være med at glæde mig over at vise CPB frem. Min bror, min svigerinde, mine venner, ja endda Pelé tog godt imod hende.

Søndag var vi begge bemærkelsesværdigt friske, dog ikke friske (eller fulde nok) til at hoppe på en tur i skoven med Midgårdsormen! Vi vendte i stedet næsen mod Jylland, og så startede ferien ellers...

Eller dvs. næsten. Jeg har jo stadig et arbejde at passe, men ugerne uden børn føles som fritid, og denne gang var feriefornemmelsen forstærket af min hang til udfordring. CPB har mere end en gang antydet overfor mig, at hun ville ønske jeg kunne prøve hvordan det er at være hende. Altså ikke gå i dametøj, sidde ned og tisse, have langt mørkt hår og alt det der, men mere at vi altid er hos mig, og at hun er gæsten. Jeg havde aldrig set på det sådan, for jeg ville jo gerne have hende til at føle sig hjemme, men da ordet "gæst" kom op og vende, forstod jeg det endelig.

Nu er der ikke noget som en udfordring der virkelig kan få mig op af stolen, så jeg var frisk og slog til: "Næste uge bor jeg da hos dig!". Kækt inviterede jeg mig selv og ligeså kækt tog hun imod min 'invitation'.

Og man o man! Jeg må sige at jeg sjældent har følt mig forkælet i en sådan grad. Faktisk er det ikke rigtigt. Når jeg tænker efter, er jeg ALDRIG blevet forkælet i en sådan grad. Jeg har sovet længe, sovet til middag, har fået set sport (godt nok kun håndbold, men det kan jeg ikke klandre hende for i januar), fået bragt kolde juleøl og Bastognekager (en fin kombi som smager lidt henad pandekager) og ikke mindst fået serveret mad hun havde tilberedt. Og ikke bare mad, men mad jeg ikke kunne sætte en finger på. Det skulle da lige være de 4 cm tykke (!)bøffer som måske var liiige store nok, men til gengæld var de saftige og perfekt stegte!

At hver eneste skønne feriedag afsluttes med at putte sig til en varm kvindekrop er lige noget for en frossenpind som mig.

Regningen, spørger du måske? Men dette pensionat er desværre/heldigvis ikke bare eksklusivt, det er også gratis! Så når man ind i mellem tvivler på synkroniteten, så skal man bare formulere sine ønsker, så sker det... Mener jeg skrev noget om at lave kylling i karry i store mængder så jeg var sikker på at få kød i 2010, og allerede ugen efter fik jeg faktisk næsten lidt for meget!

Blablablabla... nu tror jeg hellere jeg må stoppe inden vrøvlet bliver for navlebeskuende, hovedsagen er at jeg er glad!

God Weekend til Blogland

PS. Ungerne kom hjem i dag! Flokken er næsten samlet. Imorgen kommer CPB, så er det min tur til at have 'feriebarn'. Her vil hun også blive forkælet, men weekenden vil også byde på hårdt manuelt arbejde, i form af tapetnedskrabning, så mon ikke jeg bør byde hende en håndværkerbajer?

PPS. Jeg turde ikke skrive om alt det her mens det stod på. Dels af frygt for at jinkse noget god karma, dels af frygt for at tyveknægte der scanner nettet for tomme huse kunne lure sig frem til mit tomme casa, og derefter tiltvinge sig adgang. Det ville kun give unødigt besvær, da jeg pt. intet ejer af værdi. Skulle de derimod løbe med marsvinene og en del af gælden skal de være velkomne...

PPPS. Billedet er gaven til fødselarinden. Det hedder viceværten og forestiller Bedstevennen, fordi han bijobber som vicevært og ofte ikke er hjemme. Nu kan hun altid se ham!

Mæt af indtryk

Kære Blogland

Glad i låget? Jo det dækker det vist meget godt...?

Jeg har gennemlevet nogle af de mest begivenhedsrige måneder i et liv, som jeg faktisk troede var pretty actionpacked!?!

Men det var altså 33 år med opvarmning. For er du vimmer det har været 'med kul på' i de seneste par måneder. Med møder i banker, statsamt og afvikling af gammelt forhold! Det var virkelig en surrealistisk oplevelse. F.eks. oplevede jeg et ildebefindende midt i mødet med juristen i amtet. Luften var tør, og begreberne og paragrafferne endnu tørrere. Jeg sad der i et trist kontor og skulle forholde mig til om min pension i tilfælde af min død skulle gå til MUM eller børn? Er det det? Er det det mit liv er reduceret til? Det var sgu nærmest som at planlægge sin egen begravelse, og det blev endnu mere underligt af at juristen snakkede sort som et b-menneske fra Somalia. Alle forsøg på at udspørge blev mødt af en overbærende "jamen det er jo jer selv der har valgt det her!"-agtig attitude!

Og JA, gu valgte vi selv, men vi gik ind til mødet, om ikke med hinanden i hånden, så i hvert fald med hinandens tillid og ve og vel i hånden. Det blev forsøgt destrueret fra første minut, og efterhånden som papirerne sprøjtede ud af printeren gjorde juristen sit for at splitte vores forudgående snakke om hvordan vi gerne ville dele børn, gæld og guld. Jeg kan sagtens forstå at folk kan ryge i totterne på hinanden under sådan en omgang, men MUM og jeg er nogle viljefaste cirkusheste, så derfor fik hun ikke held med projektet.

Vi fik papirer på det hele, også selvom juristen ikke forstod os.

Så skulle man lige pludselig til at være solofar! Gulp! Med juristens "Ja, du har jo selv valgt det!" i baghovedet, hver gang et problem meldte sig, blev det ligesom en meget viljepræget præstation i starten. Alt skulle helst klappe fra dag et, og det har det sådan set også gjort. Give or take a few letters! Som f.eks. den sidste skoledag, hvor det igen sneede helt sindsygt. Dagen inden havde jeg holdt ungerne hjemme fra skole, men så bare hentet mine elever hjem til mig og haft hyggedag i privaten, med mine private og mine professionelle børn. Men den gik ikke sidste skoledag, så SuperDad stod op kl. 5.15 og fik ungerne i gear! To en halv time og en snestorm senere havde jeg kørt ungerne de 20 km, for at de kunne komme til afslutningskælkning med klassekammeraterne og sige tak for i år. So far so good, men stolheden holdt kun til jeg var tilbage på min egen skole, 20 minutter efter ringetid, men med god samvittighed over at have taget en for holdet, kun for at konstatere at da jeg satte bilnøglen i døren for at låse stod jeg face to face med drengenes skibukser, Kridtiglens kælk og Gnavpots madpakke! So much for SuperDad!?!?

Men mine elever i 4.a. var helt vildt cool. På trods af juleafslutning og afsløring af en hemmelighed* de længe havde presset mig for, sagde de "Kør ud med det, så sidder vi og læser selv imens" (Hvor seje er de unger ikke blevet? De var umulige og uselvstændige da jeg overtog klassen for 9 måneder siden!). Jeg fik "GO", af min leder, og gik tilbage i klassen og svarede "JA" på deres nysgerrighed, hvorefter de sagde "tillykke og kør nu".

Endnu to timer i bil, og udbringning af kælk og skitøj fuldført. Faderligt ego genoprettet!

Stor credit til mine dejlige elever og stor cadeau til min leder for situationsfornemmelse.

Endelig blev det juleferie. Først julefrokost med al det hejs det medfører, f.eks. brækkede en kollega hånden, jeg tror det var i forbindelse med en floorballkamp på gangen iført kontorstol og fuld kollega!

Men status som eks-mand og solofar er suppleret med status som kæreste! En udfordring af de store, fordi det er så længe siden jeg har stået i den situation, og lidt rusten kan alle vel blive? I mange år har alt været VORES, men nu er er der lige pludselig DERES, HENDES, DIT og MIT, og det er sgu et paradigmeskifte af de helt store. Jeg skal dele min opmærksomhed mellem hvordan børnene har det, og hvornår jeg har dem, samtidig med at jeg og MUM naturligvis skal ses, mailes, snakkes ved om hvordan og hvorledes, herunder hvordan vi har det, imens skal jeg være ens nye kæreste, med hvad det indebærer af prioritering, og pludselig sidder jeg helt alene med kun elektronik som selvskab. Det har været en skitzofren oplevelse af de store. Det har været drønhårdt, for søvn er åbenbart det der kommer nederst i bunken af behov, men det har også været lærerigt, sjovt og underholdende.

Nå, men julefrokosten sluttede og jeg kunne overnatte en sidste gang hos a certain someone. En sidste gang, fordi MUM, unger og jeg skulle 10 dage på juleferie. En tur vi ikke var tvivl om på noget tidspunkt, men som da det blev virkelighed pludselig også blev MEGET virkeligt! Det blev en god tur. Ingen tvivl om det, både børn og voksne hyggede sig, men alligevel var tiden også ufattelig lang. Jeg fandt ud af hvad det vil sige at savne. Savne så det gør helt ondt. Mine tanker gik mere end en gang til dem som sidder i fængsel, er udstationeret i fjerne krigszoner eller langturschauffører. Jeg skulle bare 10 dage på ski, mit fængsel var smukt, koldt og hvidt, og fyldt med latter og gode oplevelser, så det er selvfølgelig forkælet at tillade sig ynk og ondt over det, men ikke desto mindre var det præcis hvad jeg følte, hvergang tiden stod stille.

MUM havde det vist lidt identisk, hun syntes også at det var hyggeligt at være afsted, men havde alligevel også så mange løse ender derhjemme, at 10 dage var i overkanten. Så vi afkortede turen med en dag.

Så meget desto større var gensynsglæden, da jeg kom hjem til Danmark. Jeg havde ikke fortalt noget over mail eller sms om det, så en dag før stod jeg pludselig foran hendes dør, eller mere præcist foran hendes fars, for hun var til julefrokost, men så fik jeg mødt ham!

Det blev startskuddet til en firedages kærestetur i sommerhus, med alle de udfordringer det medfører, som f.eks. kulde, sne og ingen vand! I to døgn var vi uden vand, indtil jeg tjekkede om der var åbent ude i vejen? Derefter var det noget nemmere. Men vi tog det hele med højt humør, også at skulle tisse i haven i minus 5, midt om natten! Faktisk blev det nærmest højdepunkter, for så føltes huset pludselig dejligt varmt, indtil man igen vænnede sig til de ca. 16 graders varme der blev når brændeovnen fik fuld pedal. Når den så gik ud om natten, og man vågnede med frost på indersiden af vinduerne, sin egen ånde tydeligt i skyer i stuen, var det fristende at blive liggende under dynen resten af ferien. Men vi kom ud, vi fik varme, og vi lavede den hyggeliste tomandsfestival i frost, mørke og tosomhed.

Nu sidder jeg igen hjemme. Ungerne er her, flokken er samlet, og ilden knitrer i brændeovnen. Indtrykkene fordøjes og tømmermændene plejes. Der er ikke tømmermænd fra alkohol, men fra banken! Den store kabale lægges og januar står på suppe!

Godt Nytår

*Hemmeligheden var om det virkelig var rigtigt at vi er kærester? Eleverne har i et par måneder nu forsøgt at lege Kirsten-giftekniv for os, uden at vide at de havde ret, men jeg lovede dem et ærligt svar sidste dag inden juleferien, og det fik de jo så...

Onklerne eller Svigermor?

Det er efterhånden en uges tid siden jeg lagde et indlæg om svigermors fødselsdag. Jeg lavede også en afstemning, og selvom jeg egentlig tog beslutningen allerede i tirsdags, og har snakket med min svigermor, så ville jeg jo ikke påvirke jeres meninger eller afholde jer fra at komme med alle de fantastisk interessante input jeg har fået. Tak for dem!

Nå men til sagen.

Jeg snakkede med svigermor om fødselsdagen, og forklarede hende at selvom jeg gerne vil fejre hendes 60 års dag, så falder det sammen med et andet arrangement der var lagt på forhånd. Jeg forklarede hende også at det ikke var en nem beslutning, men at jeg føler jeg har forladt mit bagland for anden gang med flytningen til Jylland (første gang fra København til Falster), hvilket betyder at min vennekreds endnu en gang er lidt udsat. Jeg har de her 8 gode venner, som jeg ser to gange om året og det kan kun ligge de datoer vi har tatoveret på inderlåret. Vi har koordineret det efter vores egne, vores koner og vores børns fødselsdage, og derfor er det ikke sådan at flytte.
Når jeg ikke bare sagde ærgerlig-bærgerligt da hun inviterede, men lige skulle bruge nogle dage på at overveje det, er det fordi at hun betyder noget særligt. Og fordi jeg har lyst til at fejre hende (så nej, Nette, jeg ville ikke sidde og surmule og ose af fornærmethed, hvilket hverken klæ'r voksne mænd, eller KVINDER!) derimod ville jeg ærgre mig indvendigt (og stille) med tanken om at gå glip af et onkeltræf. Den del er jeg nok blevet for gammel til/mere bevidst om, så jeg er blevet mere ærlig omkring mine prioriteter, mao. ikke så tilbøjelig til at gøre ting jeg burde, men mere at gøre ting jeg vil!
Det ændrede dog ikke på en grim følelse af svigt og skuffelse i forhold til svigermor. Og den bunder i at jeg gerne vil fejre hende, så jeg sagde til hende at jeg gerne ville lave noget andet med hende. Det tog hun rigtig godt imod (sammen med et udtryk for både ærgrelse over at jeg ikke kommer, men også glæde over at jeg er ærlig), og da jeg foreslog 14 dages camping i Harzen, grinede hun og sagde at hun hellere vil have sat fliser op på toilettet derhjemme, så det ligner det lige nu, medmindre jeg køber os et par timer på et kursted sammen;-D

Jeg vil gerne takke jer for kommentarerne, jeres stemmer og forståelse. Stemmefordelingen viser også at det eneste der er enighed om, er at det ikke er nemt.
Der var 15 der stemte rent for at tage sig sammen, droppe vennerne og være der for svigermor.
Tilgengæld var der sammenlagt 20 der stemte for at melde afbud, hvoraf 10 mente der burde tilbydes en eller anden form for kompensation.
5 mente at jeg burde tage med for konens skyld, og så gik det hele nok, men lige præcis nok til at det lagt sammen med dem der synes jeg burde tage med for svigermor, ville give noget nær dødt løb mellem at tage med eller melde afbud... 20-18 til onklerne.

På den måde kan man konkludere at jeg egentlig ikke blev klogere;-D Men tak for hjælpen alligevel!

Pimp my fisherman

En del af de blogs jeg læser handler om mode. En del af de (kvinder) der læser min blog læser også blogs om mode, så når det nu regner udenfor, hvorfor så ikke se om enderne kan mødes?

For nylig tog SHM og jeg en afstikker et par dage til Sandvig på Bornholm. Vi kom lige fra Nibe-festival, så da vores kære værter forklarede os at der var festival i Allinge-Sandvig de dage vi var der, så jeg for mit indre blik, de horder af unge, fulde, halvnøgne, hærgende og støjende unge, som vi lige havde efterladt i nordjylland!

De var hyggeligt og sjovt at se dem den første dag, lidt bekymrende de næste, og lidt anstrengt den sidste, så tanken om, ikke bare at have én stalker, men en græshoppesværm af 15-19 årige, ferieramte festdanskere... UHA UHA

Lettelsen var derfor til stede da værterne forklarede os at det var en jazz-festival! Tænk engang Overblikket sukker lettet over at 'det kun er jazz'?!?

Men hvordan er det så man gør det? Ferie på Bornholm? Jazz-gænger? Hvad kræver det?

SHM og jeg gik på opdagelse:

1: Det er en kæmpe fordel at have sin egen lystyacht! Meget nemmere at få de billige dåseøl fragtet over vandet - og naturligvis; det giver ret til at bære vest!

2: Go large: Alderen skal i top, og skyd maven frem. Ingen grund til at tænke sol på kroppen, så stof på hovedet, fødderne, benene og kroppen ALWAYS... Bliver det hedt kan ærmerne evt. lynes af vindjakken og... ding ding ding... vesten er fremme!

3: Hvis det er for varmt til vindjakke men for koldt til vest, så tag langærmet skjorte indenunder til fest. Den unge mand i baggrunden bærer det nydeligt, og en sandfarvet cap gør at det ikke går hen og bliver pivet, men bevarer det rå jack sparrow-look, ARGH!

4: Kort hår og højetindinger ER det nye sort! Briller i klassisk design (gerne med tonet glas), men med kraftig styrke aftvinger respekt på havnefronten. Plaststole og pastelfarver og storblomstret til damer!
OAB: Tennissokker skal være hvide, hvis de bæres synligt i sandaler
Ding ding ding... Yo Ho Ho Fiskervest!

5: Vindjakke, fiskervest og lærredskasket er MUSTHAVES på en jazzfestival, men skal du have det ekstra, der hæve dig i mængden fås der lange benklæder der kan afkortes med noget der kaldes en lynlås så du... ding ding ding har korte bukder med en snuptag. Modellen fås endda med lommer i og udenpå!

Alt i alt så husk: Sandfarvet, pastelfarvet, naturmaterialer, masser af udvendige lommer til briller, kamera, potmonæen, piben, cerutterne, hundesnor og poser, så er du meget godt på vej. Den seneste retrobølge er den med t-shirt nede i buskerne og livremmen op under armhulerne, tja nogle af os nåede vel dårligt at få den ud over bukserne de små 20 år det har været sådan?

Godt sommer og alt det jazz

Nu har der været et døgns tid til at fordøje årets 'kongeetape' aka sommerfesten!



På mange måder mindede det om en tour-etape. Der var mange forberedelser. Der var drama. Der var poesi. Der var historien. Der var utrolige kraftpræstationer og der var de små øjeblikke der mejsler sig ind i nethinden så massivt som de omkringllingene bjergformationer. Der var endda et stort felt. Og selvom det udelukkende var værdige deltagere der stod på invitationslisten, så var det også klart at med datoplaceringen i den varmeste periode, ville der finde en skånselsløs udskilning sted.

Inklusiv arrangørerne, talte feltet præcis 53 voksne og mere upræcist ca. 20 'vandbærere'. Men selvom der indløb forskellige tilsagn og afbud gennem optaktsmånederne, så var der en hel del der undlod at oplyse deres whereabouts pågældende dag.
Enkelte blev endda så nervøse for at ryge i en dopingkontrol, at de helt undlod at stille til start. Derfor mindede det lidt om en bjergetape, da afbuddene tikkede ind i dagene op til. Helt frem til kl. 8 lørdag morgen modtog vi sms'er og opkald fra gæster som af forskellige årsager ikke kom alligevel. Det lignede omtrentligt når favoritterne tager hul på den sidste opstigning og farten for alvor skrues op. Vi var derfor ca. 20 voksne til start lørdag middag.

I panik uddelte arrangørerne et wild-card. Naboerne fra hjørnet blev banket op med: "Hej, når nu I alligevel ikke sælger huset og bliver boende, så skal I da til at mingle lidt, ikk?". Nabokonen så både overrasket, men også glad ud: "Joh...?" OS: "Fint! For vi holder fest, I skal bare have stole og et bord med, så har vi gæster mad og band - og ØL!" Så præsenterede vi os og aftalte at de helt sikkert ville kigge ind... En af den der slags spændende aftaler som man ikke rigtig ved hvad man skal tolke som... Men de skuffede ikke. Tværtimod. Nabokonen troppede op i prikket bjerg halskæde og de gik da også som de sidste, efter adskillige imponerende angreb på baren og favoritgruppen.

Som i touren var der også forplejningszoner, hvor soigneure stod klar med væske. Professor Teflon gav den som bartender, og sammen med Gnavpot indkasserede de velfortjente 94 kroner i drikkepenge.

En anden væsentlig del af forplejningen var selvfølgelig proteinindtaget. Der bliver forbrændt nogle kalorier under sådan et felttog, så derfor er det vigtig at de ældste og mest erfarne i feltet viser deres rutine og fingerspidsfornemmelse - og lærer det videre til de unge og smukke!

Efter de indledende kilometer, kom der en flad strækning, hvor man kunne hvile benene lidt og sidde i læ i feltet, mens man kunne nyde de omkringliggende landskab. Stemningen i feltet var god. Den var nærmest elefantasisk. Forventningen var sydende da det endelig skulle til at gå opad. De store maskiner der havde trukket hele det flade stykke dannede en gruppetto og lod de unge klatrere komme ind på scenene, klare til at lade poesien udfolde sig.

Man kan se hvordan der kæmpes om at positionere sig bedst forud for opstingingen. Alee venter spændt. Hvem åbner først? Hvor meget har de i sig? Hvem står tilbage stærkest i billedet? De næste 2½ time giver svaret... Luften er ladet med spænding, nervøsitet, dårlig mave, tuborg classic og en svag duft af tobak. Og så gik det løs...

Enkelte af de ældre kæmpede heroisk for at hænge på. Til sidst måtte de dog slippe og kalde servicevognen op. Men nådesløst fortsatte de lette klatrere deres vej mod tinderne. De spillede og spillede og virkede utrættelige, nærmest frygtingydende - det var et psykologisk spil. Hvem knækker først?

Det er virkelig hele området der holder fest når karavanen kommer forbi, og selvom der er en del oprydningsarbejde, så er det hele besværet værd! Et bevis på den stemning der hersker i hele området, udover de festlige naboer der var inviteret, var da en udbryddergruppe på tre unge, to gader længere henne, lokket af musikken, intensiteten og dramaet, kiggede forbi til en øl. Som et udtryk for deres taknemmelighed lå der næste dag en pose med tre øl på trappetrinnet, ledsaget af en seddel med teksten: "Tak for musik, øl og venlighed, hilsen Jesper Bjerregade", en smuk og meget sigende gestus, som der sættes stor pris på, omend symbolikken mere en øllet i sig selv!

Endnu er det for tidligt at forudse hvornår der køres endnu en etape, men vi siger tak fordi I kiggede med forbi, hvad enten i fulgte den transmiterede udgave eller var på bjerget med os!

Ænglå og demuner

- HVASÅNIBÆ? ERIDAR???

Peter AG gør hvad han plejer. Som et dansende ringvrag kaster han sig rundt på en scene fyldt med unge dygtige musikere, der som Frank Megabody pointerede, endnu ikke sprang fra sten til sten i deres fars pung da Peter AG var ung. Dengang foregik koncerter ofte nøgne, kunne Frank endvidre fortælle (vi har fra fortrolig kilde at han selv optrådte nøgen i sit glamrockorkester) og Peter AG kunne derfor fra scenen betragte et gyngende 'pathav'.



Det må have været et smukt syn, eller i hvertfald en oplevelse! Nu var årets Nibefestival ikke så langt fra. Hedebølgen havde næsten pillet alt tøjet af de små piger. Og før I kommer for godt i gang med fordomme, så nej! Jeg er ikke en gammel gris, selvom man uværgerligt kommer til at føle sig lidt derhenad. I hvertfald gammel. For FÅK hvor der der mange unge der tåger sanseløst og afklædt rundt.

En ting er at SUSPEKT blev begravet i et bjerg af BH'er og en enkelt trusse, da de gav en forrygende koncert på stor scene. Det var på opfordring og i kådhed, men det føltes nærmest som et fire dages beachparty for 1.g'ere...

Nostalgisk måske? Ja på sin vis kunne man da sagtens ønske sig at være 16 igen, måske specielt i de dage, men på andre måder blev jeg sgu lidt trist over at se al den usikkerhed udstillet i kød og alkohol! Suk...

Så som den gamle hanelefant jeg følte mig som, fortrak vi simpelthen til bilen i middagsheden, når de unge og kåde dominerede i forhold til musikken.

Heldigvis har jeg min SHM med mig på tur, og hun trøstede mig, dels ved at forklare mig at vores forældre/bedsteforældre nok også har haft lignende bekymrede og lave tanker om os, samt at det er ens lod i livet at blive gammel og gnaven... Jeg er nok bare lidt fremmelig?!!?

Vi slog simpelthen lejr ved vores bil. Øl, musik og ..... blev simpelthen flyttet til Camp Gnaven Gammel Mand, hvorfra vores daglige ekspeditioner til koncerter, øl og mad gik ud fra.

Og hvordan var musikken så?

Jo tak! Der var lidt af det hele...

SUSPEKT var de første vi hørte og er du da gal de festede...! I en lind strøm af bandeord, hård guitar, vilde trommer og syg bas fik de Hestepladsen til at støve.

I kategorien Dansk Hiphop hørte vi dagen efter JOKEREN, og Jesper, gamle dreng, det kom sgu aldrig helt op og ringe. Måske var det for varmt? Måske var du for københavnsk? Måske var du træt? Eller slidt? I hvertfald var det ikke i nærheden af SUSPEKT.

Og skal vi spinde tråden til ende om rap, så kommer vi ikke uden om JOOKS, NIARN, NIK OG JAY og JOHNNY HEFTIG.

JOOKS var godt. For satan det var godt. Manden havde noget på hjertet, han gik klart igennem og hele telte var med hele vejen. Jeg var på forhånd lidt skeptisk. Måske har jeg fået jysk?!?!, men man har jo kun hørt 'den sjove sang' i radioen og mon det var alt? Ha ka fofaen ikk spil dæ i to timer?!!?!

Og det gjorde han så sandelig heller ikke. Et must-have-album, som er på vej ind i reolen. Men hvorfor skal han snakke grill-dansk på scenen og så almindelig priviligeret dansk bag hegnet;-D Det er nok en gangster-ting???

NIARN droppede jeg. Jeg gad ikke se endnu en gal, forsmået nordjyde stå og vrænge over. De har et seriøst kompleks overfor København deroppe... Alle bare semi-lokale starter deres koncerter med at proklamere hvor glade de er for at være tilbage, og undskylder at de måtte bo i København en tid... Mig bekendt er der ingen der tvinger dem??

Måske havde vi bare fået rap nok?

Nej, ikke helt. For den scene hvor SYS BJERRE spillede var konferencieret af JOHNNY HEFTIG, og det var fanme et sjovt mix at se ham præsentere det, kommentere det bagefter og kalde hende frem til ekstranummer med ordene

- Så la mig se jer kaster hænderne i vejret og giv den op fooooor SYS BJEEEEERREE!

Magtens Korridorer rykkede som altid. Sidste års koncert var federe da de spillede alt materialet fra deres dengang nye plade. De spillede det hele igen, sammen med et par numre fre den kommende, og glæd jer venner... Det bliver rocker cool!

Også selvom det var fucking varmt!

Nephew lukkede ballet! På wannabe nordjysk svinede de Sjælland, København og alt syd for Hammel til. Men FUCK Simon Kvams arrogance er velplaceret. Han kan bære det! Som dirrigent i et 10.000 mands kor styrede han slagets gang med milimeterpræcission.

- Er i glade?

- YEAH!!!

- Har I en god fest?

- YEAH!!!!

- Vi synes også at I gør det godt...

- YEAH!!!

- På en scala fra 1-10 får I... et stort 6-tal! Det synes vi godt I kan være stolte af!!!

Folk så skuffede og måbende ud, nogle blev sure. Og Kvam fortsætte bare med at svine folk til...

Men han holdt den kørende tilpas længe og spurgte så:

- Vil I gerne højere op på scalaen?

- YEÀH!

- Godt så kører vi...

Så bragede de ellers derudaf, med deres underlig mix af TV2, Krafwerk, dansk, engelsk og tysk, med en ordleg der lyder meningsløs men som er satirisk og kritisk på samme tid. De kan sgu noget...

SHM's freakmagnet er åbenbart stadig på 'ON', for hun formår altid at falde i snak med de mest kiksede og skæve typer, og ganske rigtigt. Under NEPHEW koncerten ramte hun da også denne charmerende unge mand iklædt ølholder, liggeunderlag og tomatsalsa.

Hvad så med de der NIK OG JAY? Lovede jeg ikke at skrive lidt om dem? Jo det gjorde jeg da vist. Og det er ikke en forglemmelse. Vi sprang deres koncert over og troede vi slap fri, men da NEPHEW lukkede showet, havde de en overraskelse til publikum. Plastikgangsterne fra Vanløse Niklas og Jannik... Kært, så fik de prøvet at stå foran et proppet og tændt publikum, og klynke 'AH AH'ø i deres microfoner.



Overall-betragtning: De sidste par år på Nibe har vi set KIM LARSEN, TV2, GNAGS, RUGSTED OG KREUTZFELDT, og selvom specielt TV2 gjorde fantastisk indtryk, så har vi kunnet konstatere, at med navne som NEPHEW, MAGTENS KORRIDORER, THOMAS BUTTENSCHØN, RASMUS NØHR, BLI GLAD, SYS BJERRE og TUE WEST, så er den danske musikscene ikke i fare for at løbe tør for gode oplevelser de næste mange år...

Selv føler man sig lidt som 'de stolte forældre' når man år efter år ser nogle af de unge bryde igennem, blive rutineret og spille røven ud af bukserne.

Som de gamle elefanter lusker vi tilbage i skyggen når føljespotten slukkes, og overlader de unge løver og hyænerne til ådselsslagsmålet i fuldmånens skær. Da vores lejr lå tæt ved genbrugsstationen var det fristende at smide plastikgangsterne i småt brændbart på vej hjem til bagsædelejren, men de unge så nu meget glade ud da de så de to 'juletræer' lege med nevøerne, så tiden må vise vores veje krydses igen.

TAK FOR FIRE FEDE DAGE

PS. Kort hår og høje tindinger er det nye sort... I hørte det her!