Så blev det mandag

Regningerne er væltet ind af døren. Ikke uventede regninger, bare nogle af de store; kabel-TV 4.000, selvrisiko på bilskade 2.800, boligadvokat 5.000 og fordelerventil 2.900! Selvom det lyder voldsomt er det intet mod de små 23.000, som SKAT lagde ud med.

Men for at tage det fra en omvendt ende af, så bunder de 23.000 selvfølgelig i, at fradraget for huset ikke var rigtigt registreret, og at børnebidraget ikke var blevet opgivet, så da alt var rettet til, kom SKAT (digitalt ganske vist) frem til at det er mig der har ca. 2.900 tilgode, som kommer til udbetaling 28.3.

Det betyder at jeg så kan betale for den fordelerventil, som jeg var nødt til at købe (sammen med en blikkenslager til at montere den) 5. januar, da vi pludselig kun havde koldt vand i hanerne. Jeg fik selvfølgelig et overslag dengang på regningen, men den dukkede aldrig op, før nu altså!

At jeg skal betale for en boliadvokat hænger sammen med at skilsmissens sidste økonomiske knaster er ved at blive høvlet af nu. Huset bliver handlet, gæld overdraget og biler udvekslet. Og når man afhænder en bil, så skal den altså være fri for de ting man har udsat den for, hvilket betyder at forsikringen har måtte engageres.

Men nu er jeg ved at være igennem. Eller rettere vi er ved at være, for MUM slipper ud af husgælden, Jeg er færdig som bilejer og CPB åbner en ny kalenderlåge til BRF's lykkelige verden af låneomlægninger, kurstab/gevinster og rentefradrag. Ingen af os bliver rige... lige med det samme, men der kommer orden i tingene, og det betyder at man bedre kan sætte sig foran TV'et og slappe af med Rollator-banden... Hvis man altså har betalt sit kabel-TV, og det har jeg!

Man har et motto til man tager et nyt

Hellere skide det ud, end at smide det ud! Det har været mit valgsprog gennem min egen personlige finanskrise, men no more, baby! Dels er min økonomi blevet bedre, og dels har jeg på den bitre måde natten igennem erfaret at ikke alt der glimter er guld, eller mere præcist ikke al spaghetti med kødsovs der ser lækkert ud i køleskabet, er det!

Forleden kom jeg tidligt hjem kiggede i køleskabet, og så at der akkurat var varm frokost til en, hvis jeg varmede det der stod i gryden. Hvornår mon det er fra? Nå pyt, hvis det bliver gennemvarmt overlever jeg nok... Det troede jeg så ikke i går, hvor den ugegamle ret tog sin hævn og bandt mig til latrinen aftenen igennem. Jeg så Engle og Dæmoner på DVD med mine egne fem indlagte 'reklamepauser'!

Spis kun frisk mad!

Den Forstoppede Kloakinspektion

Hun gjorde noget fantastisk ved mig i badet

Umiddelbart lyder det frækt, men sagen var den at vi skulle i bad for at gøre os klar til den sidste 'bjergetape', nemlig rengøringen af den nu tomme lejlighed på 4.sal. Ingen af os er vilde efter det, så selvom det egentlig skulle have været i går, så indlagde vi en hviledag, og skubbede det til i dag.

Nå, men tilbage til badet. Vi stod så der, og vidste begge to at forude ventede støvsugning, vinduespudsning, gulvvask og køkkenrengøring. Som når feltet nærmer sig opstigningen til det sidste 'uden for kategori'-bjerg, var der også gang i en indædt kamp om positionerne, samt en stemning af "lad dette bæger gå mig forbi". Vi var begge nærmest klasket helt sammen af varmen.

Så er det at hun siger til mig: "Luk øjnene", hvilket jeg gør, og før jeg ved af det står jeg med øko-krudt i masken, får ansigtsmassage og bliver peelet, mens hun fniser fjollet, og spørger om ikke det føles rart?

Åh, jo, men det er ikke ligefrem med til at få mig op i lejligheden og skure gulve. Tværtimod har jeg bare lyst til at blive under bruseren... like forever!

"Er det fordi jeg gider gøre din lejlighed ren? Så skrubber du lige mig en gang?"

"Ja", svarer hun og putter et eller andet økosæbe, med knuste olivensten i, på en svamp, hvorefter hun skrubber hele min krop. Front and back! Nu gider jeg da slet ikke forlade badet, men samtidig føler jeg virkelig at jeg bør gøre et eller andet til gengæld. Om det så bare er at pudse vinduer, støvsuge og vaske gulve!

Teknikken i højsædet

Vi har fået nye telefoner. iPhones skulle man måske tilføje. CPB har fået en hvid og jeg har købt en sort. Men opladerene er ens, så indenrigsministeren (undertegnede) fik fabrikeret et par dymomærkater så vi kan kende forskel, når der en dag er en af dem der er væk...

Gæt selv hvis der er hvis, eller se svaret her.

Forår

Foråret er den tid på året, hvor naturen genstarter.

Så poetisk ville Bill Gates nok udtrykke det, og på en måde ville han have ret. I går var den første seriøse forårsdag. Og genstartet det blev jeg.

Dagen startede kl. 7.00, hvor jeg vågnede op med usædvanligt heftige tømmermænd. Det var noget værre rod. Men efter at have sundet mig i ca. et kvarter stod jeg op, drak to glas vand, indtog 3 panodiler og sked minimum et kilo.

Tilbage i krybben, men før jeg lagde mig og puttede med CPB, åbnede jeg vinduet ud til gaden, og kold luft og fuglefløjt strømmede ind sammen med uimodståeligt solskin. Det var som at blive aet blidt af en køling hånd når forårsluften strøg henover panden. Og selvom jeg havde både kvalme, hovedpine og ondt af mig selv, så var det umuligt at undgå at blive totalt glad i låget. Lige indtil jeg faldt i søvn naturligvis!

Men tre timer senere vågnede jeg op. Veludhvilet, knap så hung over og med det fantastiske solskin i båndsløjfe. CPB var provokerende frisk, hun fablede løs om bager, juice og gåtur, mens jeg forsøgte at fortrænge den virkelighed der masede sig på, specielt i mit hovede. Men hun fik stablet mig op, jeg fik kastet noget over mig og "hey ho Silver" afsted til brødsmeden!

Den friske forårsluft var uforsvarlig. Uanset hovedpine eller gnavenskab, så virkede gåturen til bageren og tilbage igen som en katalysator (et aggregat man altid omtaler som om alle ved hvad det er? Men det ved jeg faktisk ikke selv! Tror det er noget der sidder i en bilmotor, men det bruges ofte sammenhænge hvor der kommer noget ind og noget andet ud - altså en slags tryllemaskine? Jeg ved det ikke....) for en god dag.

Vi var så forårskåde, at morgenmaden (kl. ca. 11) kun kunne indtages udendørs på terassen. Og mens vi sad der og lod os sole var det at CPB sagde: "Jeg har helt vildt lyst til at gå på indkøb efter frø og jord, og så få ryddet op her, og gjort sommerklar".

(Den trofaste læser vil vide at min økonomiske situation ikke engang er til et brev karse, men jeg har fået mig en Sugar-Mama, som nu havde lyst til at vi sammen ryddede op i haven og sået frø)

Altså fik vi mokket en klapvogn ned i Netto, fyldt Pukkamulta i undervognen og handlet frø og fisk (den vender jeg lige tilbage til). Vi trillede hjem og angreb haven i et sandt arbejdsraseri, hvor hækken blev klippet, fliserne fejet, møblerne vasket af, hynderne vasket og græsset fejet (ja, jeg ejer ingen løvrive, så hvis bladene skulle væk, så var det kosten).

Fem stive timer knoklede vi løs, mens solen bragede ned i gårdhaven. Temperaturen lå ca. på 25 grader, så da det blev aftensmadstid, kiggede vi på hinanden og aftalte at laksen da skulle grilles. Nu vidste jeg godt at de to grill (hvad hedder det iøvrigt i flertal, griller?) som var i haven begge var i en forfatning hvor det ville tage timer at gøre dem klar til madlavning. Endnu engang kom min frelsende engel mig og min appetit til undsætning.

CPB: "Jeg har faktisk en helt ubrugt Weber Smokey Joe bordgrill stående derhjemme"

Den hentede vi sammen med hendes plantebord fra altanen. Nu har hun flyttet sit første møbel! Hvornår resten følger efter, tager vi stille og roligt, men i går var den hidtil bedste dag, hvilket er bemærkelsesværdigt da jeg synes det hver dag jeg har været sammen med hende. En støt opadgående kurve. Nu med forår on top.

Er det ikke sødt?

Vores nøgler ligger i ske:-D

Et cowboytrick!

Knuste hvidløg er nemmere at pille!
Skal du pille et fed hvidløg nemt, så gør du følgende:
Læg feddet på skærebrædtet.
Skær 'bunden' (det er vel egentlig der et løg har sine rødder) fra.
Læg knivsbladet fladt ovenpå feddet (bl.a. derfor skal man have en bredbladet grøntsagskniv)
Hold med den ene hånd om knivskaftet, og læg håndroden (forsigtigt) ovenpå det flade knivsblad og læg en lille smule vægt på (lige nok til at feddet mases).
Skær feddet igennem på langs.
Herefter er skrællen løsnet fra det man gerne vil beholde, nemt og enkelt!

Dette indlæg er meget anerledes fra hvad jeg plejer at skrive, men lad mig lige vide om det har interesse, anvendelse og relevans?
Skriv evt. om dine erfaringer med at benytte dette tip og resultatet fra "Den spændende verden med hvidløg" Uhhhh! (nej jeg er ikke skæv, har blot søvnunderskud)

Opfølgeren "Nem måde at hakke løg" kan evt blive med billeder?

Godt med en ugentlig 'fridag' NU MED BILLEDER

I får også li¨ge et af morgensolkrogen som jeg lavede i weekenden. Naboen havde lidt stabilgrus tilovers, og en dame i den blå avis skulle af med stenene... En dag men tunge sten og sol på gipsen... sådan! Nu bygger jeg en bænk snart som skjuler komposttønden og hullet i hækken...

Jeg har en fridag hver tirsdag, og det er noget der falder på et tørt sted. Der når jeg alle de ting der 'hænger' i løbet af ugen. I dag har jeg nået:

• at tømme og fylde opvaskemaskine
• at få fire personer spist af med morgenmad og at de fik madpakker med
• at smøre Kridt-Iglen med solcreme
• at gøre toilettet i kælderen rent
• at vaske gulv i kælderen
• at gøre toilettet på 1. sal rent
• at vaske gulv på drengenes soveværelse
• at vaske vores sengetøj og vaske gulv i soveværelset
• at vaske gulv i stuen og køkkenet
• at bage brød til madpakker i morgen







• at bage boller til de 4 kommer hjem igen


• at sætte gerichter omkring hoveddøren
(som det måske kan anes er væggen ikke helt lige?)












• at skrive to blog-indlæg + en mail til bank-koen
• at tage billeder undervejs

Og før min dag er gået har jeg forhåbentlig

• malet gerichterne i entréen (det fik jeg så ikke nået)
• pudset lysningen op ved havedøren (det bliver også en anden gang)
• lavet grill-spyd med kæmperejer til familien (Jojo og de smagte godt)
• været til fodbold (tjek)
• lagt billeder ind på bloggen (hermed gjort)
• lavet det sidste liste-arbejde i entréen (ja såmænd)
• et glas rødvin med SHM (det nåede jeg)
• at kigge hende i øjnene og bare lige nyde det

Ting jeg også burde få gjort men som jeg udskyder lidt med alt det andet

• forberede næste skoleår
• spille basket*, herunder finde den sidste kvittering som mangler i refusionsopgørelsen, så vi kan få de sidste penge for huset.

Jeg ville gerne sidde i en have stol og læse en bog, skrive lidt eller bare lige sidde med en kop kaffe og en guitar, men hvis listen skal fuldendes - og det synes jeg den skal**, så har jeg faktisk ikke engang tid til at sidde her nu.

*Vi har en flettet kurv, hvor alle regninger, breve og vigtige papirer ender. Vi skimmer lige om det er presserende ellers ligger det der til søndag, eller tirsdag hvis vi ikke får kigget på det i weekenden. Så skal man sidde der og svare på breve, betale regninger og aflæse vandmåler o.lign.

**SHM har egenhændigt vedtaget at hun tager toiletrengøringen på ungernes skole alene i denne uge, så jeg slipper for at okse derud (20 km). Derfor synes jeg også at hun skal kunne se fidusen ved det, når hun træder ind af døren til et rent, ryddet hjem med lune boller og solskin i haven.

Damerne i mit liv... og nu er der endnu en!

Så så man lige mig få kendis-besøg!

Okay, det var ikke mig hun besøgte, sådan for real! Det var SHM der fik besøg af hende her, men hyggeligt det var det!

Der er sket en ny, og spændende, drejning i vores liv! Bloggen er blevet levende. Det startede med at jeg skrev lidt sure opstød om mit arbejde. Der blev den meget levende! Faktisk blev jeg fyret!
Siden skrev jeg kommentarer hos AB, og vupti blev bloggen fysisk, da jeg fik post og spiller nu scrabble-online med hende (hun sidder pt. i USA og bider negle), men når hun engang rammer hjemlandet har hun jo udfordret til scrabble, og der kan hun ikke klamre sig til sin online ordbog, eller lade tidsfristen løbe ud, så der tropper jeg op i Ølstykke og forhåbentlig kan jeg så vise at jeg også er dansklærer.
For et stykke tid siden gik det så op for SHM, at Frk. Fryd bor et stenkast og en hård sædafgang herfra (grimt afstandsudtryk fra gymnasietiden, men i medvind passer det med de ca. 800 meter der er). Den første gang hun kom herhjem var sjov, spændende og virkelig givende, men det var alligevel spændende at se hende gå ud af døren og så sætte sig bag skærmen og vente på at læse 'anmeldelserne'. Havde vi nu vist os fra vores bedste side? Forstod vi hinanden rigtigt? Var deres oplevelse også at det her var så hyggeligt at det skulle gentages? Heldigvis ja!
Det er blevet til visit hos dem, siden hos os, så hos dem, og hos os, og dem, og før jeg vidste af det trawlede jeg Horsens omegn rundt med en trailer med manden hendes for at stjæle marksten.

Derfor var det langtfra debuten med blogtræf, at se Julia stå i min stue. Men det var som de andre situationer positivt (ja, selv min fyring var en forbedring af mit liv - selvom det tog nogle uger at mærke det). Nå, men tilbage til Damen. Hun er sikkert spændt på sin anmeldelse (jeg ved nemlig hun læser med fra tid til anden). Så her kommer den:
Hold kæft, hvor er hun sej! Hun kom bare ind af døren, med gaver til SHM, smil, hemmelige smøger og grin, masser af input og inspiration og en lind strøm af historier, som alle hænger sammen i et net af spændende tråde. Mens jeg lavede kaffe i køkkenet sad tøserne og kvidrede i gårdhaven og solen, og det var fanme lyden af forår, rødvin, grill-aftener og hygge.
Hun har så mange erfaringer, som hun gerne deler ud af, og samtidig er hun interesseret, lyttende og rummelig. Tiden var alt for kort, men den tid der var, gav mig helt klart lyst til at 'hænge på' når de skal ses igen.
Og liiige en episode med det der kendisnoget; jeg måtte lige finde mobilkameraet frem og tage et enkelt billede, bare lige for at...? Ja hvorfor egentlig? Bare for at fange en hyggelig situation. Ligesom hvis det havde været en hvilken som helst anden af vores gode venner der havde kigget forbi.

Nu sidder jeg bare spændt og venter; mon hun opfattede det ligevis?

PS. Der er nu to lilla damer i mit liv, min farmor og Julia:-D

PPS. Det der med afstanden til Supermand og Frk. Fryd er altså et gæt, ikke noget der er testet.

Jeg ved godt at det stadig kan gå galt, men...

...nu kan jeg simpelthen ikke holde det ud længere.

Vores hus er solgt! VORES HUS ER SOLGT! Fanme du!

Langt fra prisen og alt det der. Finanskrisen har taget sit ÅH JO ca. 700.000 eller to årslønninger eller 40% af udbudsprisen, eller 95% af vores provenue, alt efter hvordan vi vælger at anskue det.
Kreditforeningen forsøgte også lige at hive 20 kilo til sig selv og ejendomsmægleren skrev "ved en beklagelig fejl" 9.100 mere på sit salær end han skulle, men går den så går den. Det gjorde den ikke! Vi får højst sandsyndligt de 20.000 alligevel og ejendomsmægleren må vinke farvel til sin "bonus".

Men alt det rager mig en forårsblomst, for nu er det slut med Falster. Det er slut med lejere. Det er slut med bekymringen om istandsættelse, fremvisninger, indbrud, nedbrud osv. Vi bor nu kun i Horsens - OH MY GOD I'M SOOOO EXITED JEG MÅ LIGE SLÅ EN VEJRMØLLE!

De sparsomme rester er langtfra nok til nyt køkken, bil eller bad, men so what? Vi kan trække vejret økonomisk igen, vi kan tage ungerne i biffen eller købe blomster til fruen uden at få nervøse trækninger fra kontoen!

Nu er vi startet i det små. Noget Feng Soi Svai Ui indretningsfilosofi fra de gamle grækere/kinesere agtigt noget. SHM har hørt at ens entre er den største forhindring for udvikling på snart sagt alle områder. Et eller andet i retning af at "lykken er en stor tyk mand - kan han komme ind og har han lyst?" Derfor facelifter vi lige entreen (mest maling og tid) og nyder at drømme om alle de andre ting imens.
Vi er gået på jagt efter en ny hoveddør i den blå avis, og fandt sørme en dør der passer om til haven. Den er bare super cool, og hvis alt går vel henter jeg den i morgen eftermiddag!

I aften skal jeg spille fodbold med gutterne og har lagt en flaske Spumante på køl. Så får de lige et sprøjt og en plastikkop til at fejre sejren på sidelinjen. Hurra for forår og troen på fremtiden...

Vores digitalkamera er stået af, min computer er brændt ned og bilen har tabt pusten i støddæmperne bagtil og hænger som en gammel kælling med røven. Fjernvarmen er ved at grave vejen op MED EN TRYKLUFTHAMMER PÅ EN TRAKTOR, mon huset kan holde...
Måske skal vi alligevel gribe dybt i pungen snart igen?

I ligestillingens navn

Som det måske har fremgået tydeligthar en del af min opmærksomhed kredset om emnet ligestilling de sidste dage. Ja, man må jo prøve nogle ting for at kunne sige hvorfor det er som det er. Så i går da SHM drillende sagde "hva' så, skal du også have en muddermaske?" Jamen så var der ingen vej udenom.

Mens jeg lå og skulle tænke positive tanker og ikke kunne sige noget (20 min. er altså laaang tid for mig), så kom jeg i tanke om en scene i DR's tv-serie Max.

Max og hans far kommer gående op af havegangen til huset, da Steen Cold (spillet af Lars Bom) kommer flyvende ud fra en busk i rustning, krigsmaling og fuld ornat!
(SC)- Nå der blev i nok bange hva?
(Max' Far - der er arkæolog) - Ja imponerende udklædning, hvad er meningen?
(SC - Stolt) Jeg skal spille kriger i min næste rolle...
(MF) - Flot krigsmaling!
(SC) - Tak jeg har selv fundet det i jorden her... det var i blomsterbedet...
(MF) - Hmmm alkalisk rødler... det tyder på at der har været en køkkenmødding her
(SC - imponeret) - Fedt nok
(MF) - Det er altså gammel menneskeafføring du har i hovedet!

Det er sjovt nok i sig selv, men da jeg så den med Kridt-Iglen kiggede hun op på mig
(KI) - Haha far, menneske afføring, hørte du det?
(Mig) - Ja, ved du godt hvad det er?
(KI) - Nej!
(Mig) - Det er lort!
(KI - frastødt) - ADR! Det er da ulækkert!

Her lå jeg altså og tænkte positive, stille tanker med ansigtet smurt ind i noget der til forveksling lignede...

Idag har jeg så sat et par stikkontakter op, pudset en mur op, ryddet op i værkstedet og drukket fire øl på en fridag. Så skulle kromosombalancen være genoprettet;-D!

Økonomisk ligestilling - jow tak!

Så havde kvinderne lige deres kampdag. Godt det er overstået og der er et helt år til igen... Hvis bare det var så let, at man kun skulle kæmpe en dag om året;-D

De resterende 364 dage er åbenbart mændenes kampdage? Vi har ihvertfald mig bekendt ingen officiel?

Nå, men i virkeligheden er kamp jo heller ikke noget jeg synes skal dominere billedet generelt. Jeg har altid lagt vægt på at mænd og kvinder er forskellige, og her 13 år efter at jeg giftede mig med SHM, er jeg da dagligt begejstret for at hun er en kvinde! Nu er jeg jo ikke den store kvindretsforkæmpersteoretiker, så min ekspertise er bygget på meget flygtig emperi, men alligevel føler jeg mig lige motiveret for at udgyde mine betragtninger her på bloggen.

Skal mænd og kvinder stadig være ens?

Jeg opfatter ikke kvindekampen i dag som et udtryk for at kvinder og mænd skal være ens. Jeg oplever ihvertfald mange kvinder der meget åbenhjertigt understreger at der er kvindelige egenskaber som mænd ALDRIG vil kunne overtage. Moderrollen som en af de stærkeste bastioner. Og så alligevel...?

(Kridt-Iglen) Far, gør det noget at jeg kalder dig mor?

(Mig) Ja det skal du fanme ikk begynde på

(KI - plagende) Årh kom nu Far, be be?

(Mig) NIX! Der er kun en mor herhjemme og hun sidder der bag skærmen (som en anden Jens Vejmand)

(KI - undrende) Jamen Far... var du ikke en lille pige da du var barn?

(Mig) NEJ! Jeg var da en lille dreng!

(KI - overbærende) Nej Faaar, du er tosset!

Måske har jeg overdrevet med barsel, madlavning og rengøring...? Min internationale kampdag vil have retten til Powertools, fodbold i fjerneren og ALDRIG tandbørstning for mænd som parole.

Den økonomiske ligestilling - en balancegang mellem kromosomernes sammensætning

SHM og jeg har i mange år bøvlet med at jeg har tjent betydeligt flere penge end hende. Det har forskellige årsager, men barsel og graviditeter er altoverskyggende i forhold til at gøre uddannelse færdig og optjene anciennitet og arbejde fuld tid. Men problemet har aldrig bestået i at uligheden i indtægt. Det der har været en kilde til kamp, har været SHM's behov for penge til et personligt forbrug.

Jeg har altid ment at det vi tjente skulle gå ind på en fælles konto, som betalte regningerne for det vi forbrugte. Hvad der måtte være tilovers, kunne vi så beslutte hvad skulle bruges på.

Hun mente i starten at det var bedre om vi hver især indbetalte et beløb til en fælles konto, og så havde resten til os selv.

Et mere modent forkromet overblik

Set i bakspejlet havde det nok været mere økonomisk fornuftigt for mig, men tanken har altid været, at uanset om man er på arbejde, studie eller hjemme med børn, så bidrager man med 24 timer i døgnet, når man er en familie. Begge to. Hvorfor skal den ene så have mere?

Nu er jeg efterhånden ældre, og åbenbart også klogere? Vi har nået et kompromis der hedder al løn går ind på en fælles konto, regninger betales, vi lever af overskuddet (som desværre aldrig er der) og i de perioder hvor vi ikke har to huse, har der endda været råd til at overføre et ens beløb til hver vores 'lommepengekonto'. Det synes jeg faktisk er fair!

Hvorfor var det så nødvendigt med individuelle penge?

Det var det fordi at hun altid ventede pænt til regningerne var betalt, maden købt før hun overvejede om der var råd til make up, frisør, lækkert tøj eller dameblade.

Og var det nu også ting vi virkelig behøvede?

Jeg handlede bare byggematerialer når jeg handlede ind (der er jeg jo afsted alene). Så blev der aldrig noget tilbage sidst på måneden... Det holdt jo ikke!

Men det hele er så nemt nu: Vi har to huse, en bil, lavtlønnede jobs, tre børn og derfor behøver vi slet ikke at bekymre os om fordeling af overskud... Vi hæfter bare solidarisk for gælden... Det er da økonomisk ligestilling!

Vulken kommer

Jeg står på badeværelset og betragter SHM. Vi har lige været i bad, en ting vi har gjort jævnligt siden vi lærte hinanden at kende i starten af 90'erne. 15 år!
Dengang så vi anerledes ud. Jeg var bleg og splejset og hun var lang og knoklet, med kort hår.
- Egentligt underligt at vi faldt for hinanden/fandt hinanden, for kønne var der sgu ingen af os der var lige i den periode, tænker jeg. Dengang var hun sådan lidt af en drenge-pige, der hørt hård rock, gik i sort; sorte militærstøvler, sorte cowboybukser (kåbojbukser som hendes veninde fra Horsens kalder dem, sådan siger man åbenbart her?), hullede t-shirts og farvede sit korte hår efter humør.
I dag går hun stadig mest i sort, men har fået skiftet garderoben, så nederdele, udringede trøjer og en masse andet tingeltangel jeg ikke kan sætte navne på har vundet indpas. Hendes hår er langt og natrligt, og klæder hende pissegodt. Jeg priser mit held over at være gift med en kvinde der bliver kønnere dag for dag, år for år. Ikke bare at sige/eller tænke det, men at mene det!
Min tankerække bliver afbrudt af hende som kritisk står og flytter rundt på 'krops-kød'. Hun rakker ned, og min opgave er at afvise og benægte det hele.
- Er mine bryster blevet kedelige de sidste par år?
- Nej, Skat, jeg synes du har nogle dejlige bryster. Jeg synes faktisk de er pænere nu, end før du blev gravid første gang. De er ligesom rundere... sidder hvor de skal. Før var de sådan nærmest lidt forvirrede og på vej forskellige steder hen, jeg ve...
- Tak! Så er det godt! Man skulle tro jeg ikke falder for så billig smiger, men det gør jeg!
- Men hvad så med min røv? Den er da blevet underlig nu! Det er ligesom at der er kommet en ekstra røv... Nedenunder den!?!
- Sludder! Din røv er perfekt, meget kønnere end da vi mødte hinanden. Seriøst det er den. Dengang var den nærmest trekantet og knoglet, nu er den lidt rundere og det kan jeg godt lide!
Hun smiler. Stolt. For jeg har ret i det jeg siger, og hun ved det godt. Men testen er alligevel ikke helt overstået.
- Men hvad sker der med maven? Den var flad engang... men prøv at se nu?
Hun spiler maven ud, skubber hofterne frem og gør sig helt krumrygget. En lille topmave kommer til syne.
- Det der er skaberi, sådan går du jo ikke rundt.
- Nej, men jeg har fået sådan en vulk her foran. Jeg kan næsten ikke passe nogle af mine bukser eller nederdele længere det hele strammer.
Nu ved jeg hvor vi er på vej hen. Nyt tøj!
- Vulk? Sludder og vrøvl. Du ser dejlig ud, og en postelastik om buskeknappen, og en løs trøje, så holder dine bukser mange år endnu.
- JAMEN VULKEN KOMMER! brøler hun teatralsk, smider håndklædet og styrter ud af badeværelset ganz genacht og løber rundt i huset
- VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER, VULKEN KOMMER!
Jeg fanger hende, og giver mig
- Okay, vi går en tur op i byen og ser om vi finder noget!
En af drengene råber ned af trappen
- HVAD ER VULKEN FOR NOGET?
- ÅRH SÅDAN EN SLAGS SUPERHELT, råber jeg tilbage.
Sådan en slags nøgen, kvindelig superhelt, der har fået 'lidt' på maven, men som heldigvis ikke lader sig slå ud af det!

Så er der kasse!

Her i weekenden lavede jeg et par gamle brædder om til en hjemmelavet 'altankasse' til krydderurter i køkkenvinduet.

Lige nu er der bare nogle løg i kassen, men når foråret for alvor får fat, skal Rosmarin, Basilikum og Timian vælte frem i vinduet...

I dag var jeg så nede i byen med biblioteksbøger... Hvad viste synkroniteten mig... Mynte, Rosmarin, Timian, Oregano og Salvie...

I går var der så igen nogle der fik en på kassen! Hurra!

Ang. Romantikken

Julie skrev på sin blog, om et par anonyme og tilfældige, måske endda fiktive mennesker som havde lidt svært ved at finde gnisten, når først børnene var vækket, smurt afleveret og madpakket, arbejdsdagen overstået, madputning, børnebørstning og tandlavning. At dømme fra kommentarerne er hun ikke alene.

I al ydmyghed må jeg erkende at også jeg genkender det der manglende ork. Det er heldigvis som om det er overstået. Jeg føler mig mere i overskud, orker lige at gå den der ekstra meter for SHM, når det er tiltrængt, eller uventet. Og heldigvis er det også sådan med hende.

Da børnene var mindre, stressniveauet højere og pengene færre, var det en anden sag. Man kunne få et sug i maven af jalousi når venner eller familie "lige tog et par dage til Rom/Paris/ London eller Urundiurundihullahullaboppaprovinsen, bare sådan for at komme væk". Vi måtte simpelthen kigge hinanden dybt i øjnene og overbevise hinanden om at det er som det skal være. Det er de andre der burde være jalous på os. For vi har hinanden og børnene, og det er da meget mere værd end Roskildefestival, jordomrejse, designertøj eller fede biler! Det er bare svært at føle det hele tiden. Især hvis en weekend misses pga. familiearrangement, eller man skal til et aftenmøde på jobbet. Små ting kan udhule det sidste overskud.

Hvad gør man så?

Vi gjorde ting, som jeg i dag vil kalde for fribilletter. Det skulle gerne være langtidsholdbart, billigt/gratis og give lidt sug i maven.

Engang tog vi i genbrugsbuttikker sammen, og der, blandt hundrevis af herreskjorter, hang der to ens flonelskjorter. De var forvaskede/hullede og lignede noget fra Emil fra Lønneberg, men vi købte dem alligevel (jeg tror vi gav mindre end en 50'er for begge to). Dem har vi siden brugt som natskjorter.

Som udgangspunkt var de ens, men vi forsøgte at overbevise hinanden om at der var en der var større, så det var min. En dag havde SHM sørme med store ubehjælpelige barnesting 'broderet' et lyserødt (hun vil sikkert sige at det er gammelrosa eller sådan noget) hjerte på brystlommen på min så vi kunne kende forskel på dem.

Når jeg var på nattevagt på efterskolen, lod jeg min blive tilbage, så sov hun i den!

Jeg siger jo ikke at alle småbørnsforældre i Danmark nu skal storme ud i genbrugsforretningerne og købe gamle, mølædte skjorter. Det fede ved denne fribillet var nemlig at det var vores ting. Vi havde sammen fundet noget som vi begge brugte meget og var glade for, og som næsten var gratis.

Jeg ved ikke om du bliver klogere/inspireret Julie? Men ihvertfald en erfaring der er givet videre. Hvis det nu er noget, så må du og Den Helt Anonyme Mand ud og finde 'jeres egne natskjorter'.

Vegetar - for eller imod? Kan mad skabe fred?

Jeg har nu lavet vegetarmad to gange indenfor de sidste tre dage. Familien er delt i to. SHM synes pludselig at "kød er stærkt overvurderet". Klumperne holder sammen, de synes det er noget pjat.

Selv er jeg splittet. Jeg synes jo det smager meget godt, men... For der er et men... Jeg bliver ikke rigtig mæt, og jeg har altid påstået at folk der kun spiser salat bliver gennemsigtige. Måske er det fordi de vegetarer jeg kender er lidt kedelige, i hvertfald på overfladen? Men det passer jo heller ikke, dels er nogle af de mest underlige/sjove/skøre mennesker jeg kender vegetarer, og dels kender jeg sgu også en del tørre kødædere!

Tungen på vægtskålen er nok: Hvis jeg synes det er fantastisk, hvorfor er det så så sjældent vi gør det?

Er grøntsager sexede nok?

Idag havde jeg Professor Teflon til at hjælpe i køkkenet. Noget jeg gør alt for sjældent. Han har sgu brug for at blive strøget lidt med hårene for tiden. Hans tredje skoleskift er ikke gået som håbet. Nu er han igen isoleret og et mobbeoffer. Han reagerer med voldsomme raseriudbrud, og bliver dybt ulykkelig bagefter. Det gør ondt på en far! Jeg gjorde, hvad jeg håber alle vil gøre. Jeg ringede til læreren. Jeg ved godt at stikkervirksomhed ikke vil gavne ham, men come on: Knægten er 11. Han kan sgu ikke gå med det her alene...

Selvfølgelig gør mad det ikke alene, men drengen har sgu brug for at blive set, værdsat og lyttet til. Han var stolt og glad bagefter, og syntes at maden smagte "fantastisk, men jeg spiser ikke så meget" I virkeligheden kunne han nok bedst lide at lave det, og ikke at spise det!

Hvem der bare skulle på arbejde...

Har i dag nået:
Konflikt med børnene
Konflikt med SHM
Tømme en Netto
og en Bilka
Gjort rent i kælderen
Ordnet køkkenet x 3
Bagt brød
Lavet is
Lavet mad

Og mangler stadig:
At se julekalender med børnene
At kigge ud i luften

Hvem der bare havde skullet arbejde...