The Picture

Hvad skal man give sine svigerforældre i julegave, når man holder jul sammen for første gang? I mit tilfælde endda både med Svigermor, Byggemand Blues og svigerfar...

Tjah, det var egentlig rimelig let at finde ud af, for på jobbet var fotografen forbi med sin krudtblitz og sin lysbilledekasse. Her kunne vi, gratis, få lavet et kontrafej, såfremt vi manglede et pasbillede eller blot ønskede at begave vores familie og venner med et portræt.

Selv er jeg i den heldige situation, at jeg har barsel til gode, som afholdes i maj, og hvem ved hvad kassebeholdningen står på der? Så muligvis skal vi en tur over grænsen, såfremt efterlønskronerne rækker til en minibus til børneflokken, og så var det at jeg tænkte at jeg nok skal forny mit pas. Derfor kunne jeg lige så godt udnytte den flotte firmagestus og spare karikaturtegneren for at lave en fantomtegning til kurerbrevet.

Altså troppede jeg op i festsalen og bestilte pasfotos hos illuministen. Men hvad fik jeg? De forkerte billeder, hvor jeg smiler bøvet, og aldrig ville kunne komme ind i fremmede stater. Så hvad kunne de bruges til?

 Ja, f.eks. til gaver til svigerforældrene. Svigerfar er meget fotointeresseret, og har nok set det meste, hvad angår fremkaldeteknink, blænde, lukketid mm. men tror I nogensinde han har set en ramme i 3D?

Byggemand Blues får et standard portræt, dog i guldramme, som han kan have på kontoret eller i bilen. Svigermor er gået helt i selvsving over Absalon, som hun konstant pludrer med (Hej Mormors Guldklump, hvordan har du det, Mormors Guldklump? osv.)
Det bliver nu forsøgt udjævnet, når svigermor får en gave 'Fra Svigermors Guldklump', dog i sølvramme.

Skal I lige se 'den ægte Guldklump' prøve nytårsdresset?

Paperbackwriter

Forleden var jeg heldig. Der var en pakke med posten. Det var CPB, som havde bestilt den her til mig... Og inspiration til skrivning, det kan man altid bruge. Nu mangler jeg bare et køkken at sidde uforstyrret i med morgenkaffen, men pt. går det stadig 'den gale vej', hvilket vil sige at der rives ned og brækkes af... I går var det en dør der røg!

I dag er det mursten der skal op...

Der er fundet en vinder!

Jeg har tænkt og tænkt over hvordan jeg kunne afgøre det her på en original måde?

Til sidst var jeg så irriteret over min egen uopfindsomhed, at jeg tænkte, så slår jeg bare med en terning! Og så kom idéen ellers til mig: Jeg laver en terning med navnene fra de tilmeldte jødeharpeentusiaster! Frem med Dymoskriveren og en terning.

Her er resultatet...

Og vinderen...

Tillykke, send mig din adresse på fck1992@hotmail.com, og skriv "citationstegn" i emnefeltet, så sender jeg det enestående stykke musikinstrument aka kæbeharpen, som er et mere korretknavn, fremfor det misfortolkede jødeharpe. Ordet kommer fra dårlig udtale af det engelske jaws-harpe, som er blevet fejloversat som jews-harpe, men den er altså ikke lavet af jøder...

Man skal prøve noget nyt...

Det siger de kloge ihvertfald, bl.a. Julia Cameron, som anbefaler at man ikke tænker for fastlåst.

Det har jeg gjort. I mange år har jeg sværget til rigtige sko og strømper, uanset vejret. Jeg har godt observeret at nogen snyder og går med de dersens sokletter(?), så det ser ud som om de har bare tæer i skoene, men jeg har sgu altid fundet det en lille smule for androgynt/metroseksuelt at mænd går i damefodtøj, også selvom man næsten ikke kan se det... Jeg mener de går vel heller ikke med g-streng for at få luft til ballerne når det er rigtig varmt, eller gør de?

En anden løsning er de hersens klipklappere, flipfloppere eller badesandaler. Har haft et par da jeg var ti og var ikke begejstret. Gik en sommer i rigtige badesandaler, men fik ømme akillesener af det... Så det har ligesom været droppet i mange år, selvom jeg da har undret mig over at andre kunne holde det ud?

Så så CPB et par Quicksilver i et vindue i forgårs, og efter at have sovet på det så blev de mine. Man skal prøve noget nyt, ikk sandt?

Jeg tog fejl! Ikke mht. at prøve noget nyt, men mht. hvor behageligt det var. Jeg elsker dem. Okay måske en tand i overkanten, men det er nemt, behageligt og ikke nær så slemt som jeg huskede det... Alligevel har der sneget sig et par ømme tæer ind, for de gnaver lidt. Så CPB sagde plaster, og det har vi nu. Men hvordan finder man lige ud af hvordan det skal sidde?

Spørg Overblikket!

Det er nemt. Man tager skoene på og tegner med en kuglepen udenom! Det kan da ikke være mere simpelt...

Og dog!

Plastrene er jo gennemsigtige, så man kan jo se kuglepennen igennem... Tilgengæld er de vandtætte, dyre og skal sidde på til de falder af...

Så nu ser det sådan her ud:

Kære Mads og Monopolet

Jeg er i den heldige situation at jeg har gode mennesker omkring mig. Jeg har nogle fantastiske bloglæsere, jeg har forrygende venner, jeg har gode kollegaer, de sødeste børn og den dejligste kæreste. Nogen gange synes jeg bare det kan være rigtig svært at nå det hele. Hvordan er det lige at man viser sit nærvær, giver sin opmærksomhed og giver omgivelserne anerkendelse

Men jeg har jo det allerbedste monopolet-panel, så jeg kunne godt tænke mig en håndfuld af de allerbedste råd/anekdoter om en tilrettelæggelse af 'bonus' for andre. Der er frit slag på tasterne, om du helst vil skrive om at have glædet dine børn, dine forældre eller kæresten, men tankerne bag, og hvorfor det virkede særlig godt, vil jeg være taknemmelig for.

Et eksempel kunne være:

Forleden dag fik jeg pludseligt, og ret tilfældigt nys om én billet til Coldplay-koncerten i søndags. SHM har været dedikeret længe, og havde samtidig en arbejdsuge der virkelig trak tænder ud. Jeg krydsede alle taster og kastede min klamme klo ud i cyberspace og håbede at billetten kunne blive min - eller rettere hendes. Da det lykkedes var det en fed, fed fornemmelse at kunne sende hende en sms (oh yes hun var til aftenmøde på jobbet) med teksten "Hej min due. Jeg har en lille overraskelse til dig. På søndag skal du nemlig til herning med jules og høre boldskax... Altså hvis du gider?" Først bagefter så jeg at min stavekontrol ikke kan skrive coldplay, men gerne boldskax. Behøver jeg sige at hun blev vildt glad?

PS. ved godt at due er lidt klamt, men jeg kalder hende altså også alt muligt andet;-D

En dog overraskelse

En af mine bedste venners (en af onklerne) kæreste skrev en besked til mig på Facebook. Den lød ca. sådan her:

Skal I noget den 15.-16.?

Nu er det sådan at vi bor i Horsens og de bor i København. Vi skulle faktisk ikke noget, men jeg kunne ikke helt overskue en Københavnstur første weekend efter jobstart. Men det viste sig at de kun har ganske lidt ferie sammen, og havde lyst til at komme her og besøge os i weekenden. Den er jeg fanme klar på. Og hun havde ikke engang koordineret med ham! Respect!

De kommer i morgen kl. 16 og han har rygsækken fyldt med Mojito-udstyr! Glæde...ren glæde!

PS. SHM har baret taget imod idéen med åbne arme, også selvom hun hænger lidt i en klokkestreng for tiden... Måske man skulle overraske hende lidt?

PPS. Reolen er 1/3 malet, og nu har jeg sat musik op...vil I se billeder?

Man kan jo sove hvis man blir gammel!

Spildte Guds ord på Balle-Lars...

... var hvad præsten sagde, da han gik ud fra cellen ved den sidste henrettelse i Danmark udenfor krigstid, mener det var i Næstved/Lolland/Falster, måske Ringsted, i hvertfald Danmark, nå men godt så!

Meningen med disse berømte ord, var naturligvis at Præsten allerede tog det for givet at Lars Balle ville havne i helvede, fordi han nægtede at angre sine synder...

Omtrent sådan kan min seneste erhvervelse betegnes...

Spildte Overbliks daler på Overblikket - I går købte jeg for første gang i mit liv et par rigtige fodboldstøvler, ikke bare et par fra Bilka til en 200-las, men et par Hummel Old School (man er vel lærer) nedsat fra 1000,- til 500,- (man er vel flyttet til Jylland). For nu skulle det være.


Sidste sæson startede jeg igen til fodbold og det gik faktisk bedre end nogensinde før, bortset fra at jeg formåede at få trykket ribben i begge sider! forstuvede den ene fod og faktisk ikke kunne gå rigtigt en måned efter sæsonen. Men det var sjovt, og jeg spillede faktisk bedre end nogensinde, ja sågar begyndte jeg at komme i form.

Mine gamle støvler havde dog holdt fem sæsoner og kunne ikke mere, så nu skulle det være... Jeg flottede mig og købte dyrt ind, blot for at konstatere at mine knæ er lavet af smeltet smør! FÅRK ÅSSÆ!

Dr. Overblik har selvdianostiseret et dobbelt spiralbrud på korsbånd, ledbånd og knste menisker i begge sider... mon ikke det har det bedre i morgen?

PS. I hver støvle står der skrevet med snirklet skrå skrift: Jeg har karakter!

And now to something comepletly different

En af hverdagens helte, Mr. Mojo from USA, er gratis guitarlærer på youtube... Og han underviser på opfordring... bid efter bid... Der er en mulighed for at donere penge til ham, men som udgangspunkt gør han det bare fordi... han kan! Det er kreativitet der vil noget: Man er ikke eksklusiv, snobbet eller grådig, man er selvsikker, gavmild og villig til at hjælpe andre på vej.



Hvis du orker at se hele filmen (måske synes det faktisk ligner noget alle kan komme til at spille rimelig godt rimelig hurtigt) så læg lige mærke til at han faktisk har problemer med at huske hvad hvilke strenge hedder;-D Det er åbenbart ikke så vigtigt hvis man har flair...

Børneseng, snart med prinsesse og havfrue

Så blev det tid til at tegne. FÅK det er svært at tegne proportioner når figurerne skal være ca. 120 cm. En prinsesse og en havfrue...

Så langt så godt. Prinsessen blev okay i andet forsøg. Min havfrue på skitsen til sengen havde fået lidt kritik for brysterne, så der måtte klart et 'forbillede' til for at rette op på dem;-D. Jeg har arvet en keramikfigur min farfar lavet hvor der i hvertfald er et sæt nødder der dur! Den fik lov at blive model...

Hvad siger du så, Lis?

Hmmmm...!?!

Fra LEGO-land til Ego-land

Så så man lige os. Total overskud. Også økonomisk - for en gang skyld! Vi tog ungerne på ordet, da de spurgte hvornår de kunne komme i LEGO-land? Det kan vi 5. juni, for der er 3 dage i weekenden og vi har forhåbentlig solgt huset - og fået pengene (Vi giver nemlig børnene temmelig lange indsigtsfulde forklaringer, jvf. snak på Julias blog om talen til børn eller med børn).

Dagen oprandt og vi måtte dele overskuddet med krapylerne, og selvom Kirk-familien flåede os for vildt (på trods af madpakker i rygsækken og vandflasker medbragt), så var det hver en krone værd! Jeg har heller ikke set den endelige opgørelse endnu, men tror det mens jeg skriver. Billederne lyver ikke!

(Det er mig og Professor Teflon i rutsjebanen - Daredevils on parade)

Nu er alle børn kylet i seng med et smil på læben og vi har liige taget os sammen til at male entreen bare liiiige en ekstra 'gang'. HA! stønner SHM lakonisk mens jeg skriver...

SHM fik sit kamera, Ungerne deres LEGO-land og snart.... ganske snart køber jeg min guitar!

På vej hjem fra LEGO-land:
Kridt-Iglen - Far vi har glemt at købe Disneyslik
Mig - Nej, det har vi ikke glemt. Nu har I fået så meget sukker i dag, at I kan få en gulerod til Disneysjov!
Kridt-Iglen- Hurra en gulerod!?! (helt uden srkasme)
Mig lettere skuffet - Ja, men de havde ikke flere gulerødder, så I kan få et løg hver?
Gnavpot - Adr...
Mig lettere begejstret igen - Jamen løg er smækfyldt med antioxidanter!
Gnavpot - Hvad er antioxidanter?
Professor Teflon - Det er bare noget far har fundet på!

Kan man det?

SHM og jeg er udpræget festmennesker. Vi lægger årligt hus til mindst en planlagt og mindst 3-4 spontane fester. Det har vi faktisk gjort 9 år i træk!

Da vi boede på kollegie var det mest sådan nogle komselvmedølogkødsågivervibrødogsalatoggrillkulfester, men da vi flyttede til Falster og fik kæmpehus, skiftede festerne karakter: De blev til Amish-weekends med telt, overnatning og arbejdstøj lidt kommeddinfamilieogditarbejdstøjsågivervimedogdrikke. Det koncept kørte med stor succes i 5-6 år.
Herefter har vi kørt et par store sommerarrangementer med band, helstegt lam og alt det vilde, telte, taler og sange. Vi har holdt terassefest, med bavnekurv midt på terassen og blenderdrinks til kl. 5 om morgenen med lyskæder i parasollen.

Selv sidste år, hvor vi flyttede i nyt gammelt hus, men ikke havde solgt det gamle, holdt vi en fest for venner og familie. Vi var dog nødt til at søge tilbage i koncepterne og bede folk om selv at medbringe mad og drikke - og understregede derfor at det IKKE var en housewarming! Vi lovede dengang at holde en ordentlig housewarming når huset på Falster var solgt.
Vi ville gerne holde housewarming, men syntes også at det er et arrangement hvor man inviterer og trakterer. Men valget stod mellem at droppe sommerfesten eller lave det lidt kollegieagtigt og så trods alt få set venner og familie til en ordentlig en på godda'en.

Nu har vi solgt huset. Og sommeren er nær. Derfor ville jeg følge op på vores trussel/løfte om at holde en housewarming, men så trak SHM i land: Det kan man da ikke så længe efter!?!

Vi holder selvfølgelig Årets Brag I Baghaven og har sendt invitationerne ud, hyret et band og er ved at sammensætte menu og læskekort, men de snakke vi har haft undervejs har da gjort at jeg lige havde brug for at dele vores tvivl.

Kan man ikke det?
Hvad synes I?

Da vi lavede invitationen foreslog jeg SHM at vi vedhæftede lidt stikord til nogle af de ting vi ønsker os. For at give et billede af størrelsesforholdet, så er jeg altså meget med på finanskrisevognen og ved at penge er små og alt det der, men det vi snakker om er at der er nogle CD'er vi ønsker os, en flaske Amarone-vin, eller en skovl til haven eller en haveslange og i den dur... eller nogle flotte blomster. Hvorfor kan man så ikke sige hvilke ting det er, så man ikke får en masse gæster ind af døren med en masse ting man enten ikke mangler eller som vi har i forvejen? Jeg synes faktisk det er mere pinligt, hvis nogle går ud og bruger penge på et eller andet man ikke lige kan lide, specielt hvis det ikke kan byttes.
Men det følte hun sig temmeligt pinligt berørt over. Nu havde vi jo boet her så længe osv. Hvad ville folk ikke tænke?

Vi havde engang nogle venner/bekendte som flyttede i hus, og inviterede til en gang salat og brød og kaldte det housewarming. De vedlagde en temmelig ublu ønskeseddel og forventede så at gæsterne selv havde 'festen' med. Den form for 'nærrighed' blev heftigt debateret i vennekredsen og medførte faktisk at en hel del ikke dukkede op, selv skulle vi noget andet, så vi slap for at tage stilling, men var alligevel i tvivl. Stemningen dengang var lidt:

Fest med mad og drikke = gave med

Fest hvor man medbringer alt = en blomt fra grøftekanten

Vi holder selvfølgelig ikke fest for gavernes skyld, men for mig er det et paradoks af de store, at når vi skal noget, så mener SHM altid vi bør have en blomst eller en lille ting med (og jeg er enig), men når hun selv holder noget, så vil hun ikke ud med hvad hun ønsker sig?

PS. Jeg er ikke ude på at lægge mig ud med alle venner og bekendte ved enten at påstå at de er nærrige eller har dårlig smag, men synes netop nu hvor finanskrisen hugger hårdest til at det ville være rart at bulletproofe at 'tanken kommer til at tælle'.

Slagt fedekalven - eller Farvel til Bank-koen

Det er overskrifterne for denne weekend. For nu kom pengene.

Jeg kunne godt tænke mig at komme med en intertekstuel reference til "Madagascaer 2", hvor vandhullet løber tør for vand. Der er scener hvor en fisk ligger og 'halvvejs dør af tørst' på den bare jord, men Løven Alex får opsporet vandet og fjernet dæmningen så vandet igen finder vej til vandhullet. Der bliver zoomet ind på fisken der ligger og gisper på jorden, og pludselig hører den noget... VANDET!

Sådan tror jeg godt man kan kategorisere vores økonomi. Vi gik fra absolut ingenting til faktisk at kunne lave en liste over hvad pengene skal bruges til... Mest at nedbringe gæld, men i går fik vi allegevel:

Nye sko til Professor Teflon (så han ikke længere skal gå i sine vinterstøvler)
Sandaler til samme dreng.
Nye sko til mig
og nye sko til SHM
Et nyt kamera (Så nu kommer der billeder, billeder, billeder på bloggen)
OG lavet invitation til sommerfest (sidste år droppede vi at holde housewarming i drømmehuset pga. dårlig økonomi!?!)
Besluttet os for at købe Nibe-billetterne (som btw snart er udsolgt!)

Det er da tegn på at 'vandet' er tilbage i vandhullet!

Damerne i mit liv... og nu er der endnu en!

Så så man lige mig få kendis-besøg!

Okay, det var ikke mig hun besøgte, sådan for real! Det var SHM der fik besøg af hende her, men hyggeligt det var det!

Der er sket en ny, og spændende, drejning i vores liv! Bloggen er blevet levende. Det startede med at jeg skrev lidt sure opstød om mit arbejde. Der blev den meget levende! Faktisk blev jeg fyret!
Siden skrev jeg kommentarer hos AB, og vupti blev bloggen fysisk, da jeg fik post og spiller nu scrabble-online med hende (hun sidder pt. i USA og bider negle), men når hun engang rammer hjemlandet har hun jo udfordret til scrabble, og der kan hun ikke klamre sig til sin online ordbog, eller lade tidsfristen løbe ud, så der tropper jeg op i Ølstykke og forhåbentlig kan jeg så vise at jeg også er dansklærer.
For et stykke tid siden gik det så op for SHM, at Frk. Fryd bor et stenkast og en hård sædafgang herfra (grimt afstandsudtryk fra gymnasietiden, men i medvind passer det med de ca. 800 meter der er). Den første gang hun kom herhjem var sjov, spændende og virkelig givende, men det var alligevel spændende at se hende gå ud af døren og så sætte sig bag skærmen og vente på at læse 'anmeldelserne'. Havde vi nu vist os fra vores bedste side? Forstod vi hinanden rigtigt? Var deres oplevelse også at det her var så hyggeligt at det skulle gentages? Heldigvis ja!
Det er blevet til visit hos dem, siden hos os, så hos dem, og hos os, og dem, og før jeg vidste af det trawlede jeg Horsens omegn rundt med en trailer med manden hendes for at stjæle marksten.

Derfor var det langtfra debuten med blogtræf, at se Julia stå i min stue. Men det var som de andre situationer positivt (ja, selv min fyring var en forbedring af mit liv - selvom det tog nogle uger at mærke det). Nå, men tilbage til Damen. Hun er sikkert spændt på sin anmeldelse (jeg ved nemlig hun læser med fra tid til anden). Så her kommer den:
Hold kæft, hvor er hun sej! Hun kom bare ind af døren, med gaver til SHM, smil, hemmelige smøger og grin, masser af input og inspiration og en lind strøm af historier, som alle hænger sammen i et net af spændende tråde. Mens jeg lavede kaffe i køkkenet sad tøserne og kvidrede i gårdhaven og solen, og det var fanme lyden af forår, rødvin, grill-aftener og hygge.
Hun har så mange erfaringer, som hun gerne deler ud af, og samtidig er hun interesseret, lyttende og rummelig. Tiden var alt for kort, men den tid der var, gav mig helt klart lyst til at 'hænge på' når de skal ses igen.
Og liiige en episode med det der kendisnoget; jeg måtte lige finde mobilkameraet frem og tage et enkelt billede, bare lige for at...? Ja hvorfor egentlig? Bare for at fange en hyggelig situation. Ligesom hvis det havde været en hvilken som helst anden af vores gode venner der havde kigget forbi.

Nu sidder jeg bare spændt og venter; mon hun opfattede det ligevis?

PS. Der er nu to lilla damer i mit liv, min farmor og Julia:-D

PPS. Det der med afstanden til Supermand og Frk. Fryd er altså et gæt, ikke noget der er testet.

Husk på hvad ..... kan gøre?

Men either way around... or something? Vi skal bare huske at se de gode sider i hinanden og dele ud af vores egne. Gavmildhed er værdsat af dine omgivelser, gå ud og del dig med dine nære.

Jeg har lige delt mig selv (og min kassekredit) med Stadium, og erhvervet et rullebrædt (skateboard) til Professor Teflon, og med Bahne hvor jeg fik en hård papkasse med fodtøj til SHM, der igen i år synes hun har for få sko?!?

- Jeg mangler simpelthen et par røde sko!

Nå, jamen er det ikke røde sko fra Fly der står der? spurgte jeg mig selv, da jeg passerede udgangen af Bahne efter at have hentet fladhjul til knægten. Sørme jo, og -20% er jo også en slags penge. Mon de var i hendes størrelse? Sørme ja, et par tilbage. Synkronitet? Kom ind!

Ønskesedlen

Det beskedne overskud fra hussalget kommer snart til udbetaling. Det giver anledning til at ønske sig ting og sager

En Macbook Pro

Ny guitar

En blender

Nyt køkken

En espressomaskine

Ny hoveddør (94,8 x ca. 210)

Gulvvarme i kældergangen

En solfanger i sydmuren

Skiferie

Ny kælderdør (101 x 178)

Nyt vindue til havesiden (105 x 135)

Nyt digitalkamera

OG de ca. 60.000 kan nok ikke gøre det alene, men har jeg glemt noget?

Pakkekalenderen frem

Så er det jul. Den hæsligste tid på året - økonomisk. Det er som om der er 13 måneder i året, da december altid bliver dobbelt så dyr, nærmest uanset hvad vi beslutter. Sexy-Home-Mom har besluttet at julen i år skal være usmagelig. Ikke i julefarver, men i bolsjefarver, pastel, bomuld og visneblade... Sidste år var det glas og klart, der skulle den være stilfuld.

Jeg er en dinosaur. Julen er rød, grøn og guld. Den er klassisk, simpel og helst gratis. Pakkekalender f.eks. ungerne skal da have en pakkekalender, også selvom vi ikke har råd! Vi har jo to huse, kun 1½ job og ingen tid og penge. Men jeg var heldig - jeg fandt en snor i netto med et tog (Hvad faen har tog med jul at gøre?) i hver ende og 24 klemmer på, til 24 små papirsposer. Tilpas små til at gaverne ikke vælter budgettet!

Jeg lover SHM at pakkekalenderen ikke vil blive dyr; de får 8 gaver hver a en 10'er stykket. Det kan altså gøres for 240,- Allerede her ved jeg at jeg lyver. Kalenderen kostede jo også 49 kr. men den købte jeg for 14 dage siden, så det tæller vel ikke med. Jeg har også set adventsgaver til dem hver til ca. 50, så vi er igang med at skyde begge fødder af allerede nu. Kridt-Iglen får en lyskæde til værelset, Bolddrengen en sodukomaskine, der var sat ned fra 200 til 49, og Guitarfænomenet skal da have CD'en med soundtracket fra Tenacious D - The pick of destiny!

Julen koster penge - koster mange penge!