Oh Baby!

Jeg er kommet til et modent punkt i mit liv. Jeg har købt et avisabonnement. Så fredag kom Weekendavisen (Jeps du læste rigtigt, Tantens højpandede ugeavis, uden sport) første gang i postkassen. Det var helt perfekt, for de sidste mange timer har budt på masser af tid til at læse avisen. Der har jeg bare siddet og ventet på at CPB skulle få sig noget søvn eller at Absalon skulle vågne. 

Derfor har jeg læst de mest sindsygt spændende artikler om Børnelokkernes Befrielsesfront, Fetichisme, Den franske folkeskole, dyr med flere genomer, anmeldelser af et dusin spændende bøger, en artikel om nonners isolerede liv i fangenskab i klostrene i middelalderen. Masser af inspiration til et par ord med på vejen fra Overblikket, men når man lige er blevet far til fire, så er det som om man taber tråden, når lixtallet kommer over 13, så derfor kommer der ikke noget om alle disse spændende 'verdensafskrabninger', men derimod et par billeder af en dreng der er ca. et døgn gammel.

 

Far away

Når man er så langt fra hinanden, at man ikke kan røre, så er det heldigt, at sms og internet kan få afløb for lidt nærhed pr. distance.

Omtrent som dette...

Herfra hvor vi står

Man skal jo ikke glemme at det var en hygiejnisk nervekrig der startede hele projektet. Det og så konstateringen i vinter, at CPB var gravid. Man kunne jo ikke byde et kravlebarn at bo i det gamle køkken. Derfor måtte vi i gang denne sommer.

CPB siger hun har læst på nettet at gravide kvinder ikke må skælde deres mænd ud, hvis de går amok med hammer og segl, når de ser to streger på pinden. Det er deres måde at bygge rede på!

Men det er billigt og så bli'r man fuld som et svin

Jeg har en fetish med den blå avis. Det er som om denne gravplads for genbrug forener mit krejlertalent med trangen til at give nyt liv til gamle ting. En vanvittig historie kan tage sin begyndelse, og det hele startede med at Nøgenløberen og jeg tog en tur på lossepladsen med hans bil og trailer, og mit skrald fra byggeriet af køkkenet.

Men for at lave nedslaget det rette sted, så må jeg retfærdigvis sende uanede mængder af respekt i retning af CPB, som på anden måned formår at være good-sport-gravid på min byggeplads selvom hun efterhånden er i sjette måned.

At vi nedlagde køkkenet, sløjfede kontoret og væltede en væg, har jo i den grad lagt beslag på resten af vores domicil. F.eks. er vores kontorting rykket ned i soveværelset i kælderen, hvor hendes badeværelse er blevet omdannet til midlertidigt køkken. Alt sammen hyggeligt og tåleligt, hvis ikke det altså lige var fordi at stuen er blevet omdannet til materialeplads for alt det som venter på at blive monteret. Først kom køkkenelementerne, siden gulvet, og nu er der også klunset en kæmpe stålvask fra den blå avis.

I praksis er vi derfor uden stue, soveværelset er fyldt med papirer og tøj, og badeværelset rummer et komfur, en opvaskemaskine, fire skabe og alt inventar fra et køkken.

Og hvad har det så med graviditet at gøre?

Ja, f.eks. det dersens redebyggergen, som kommende mødre får aktiveret når maven vokser (og hun bobler af gær). Trangen, og evnen, til at købe/samle ting til den lille ny er bare ikke mulig at leve ud, for der er ikke plads! Vi kan ikke klemme en barneseng/vugge/bodystocking ind. Noget sted! Og det er uholdbart. Som alle andre kommende mødre skal hun da have love at bygge rede.

Derfor knokler jeg løs på køkkenenet (Mens jeg syder af fusel). Og med lidt held (og 6. ferieuge og særlig feriegodtgørelse i maj) har køkkengulvet snart ligget længe nok i stuen, til at det kan monteres i køkkenet. Til alle ikke-selvbyggere kan jeg fortælle, at det er noget med fugtigheden i træet, som gør at pakkerne med gulv skal akklimatiseres, førend gulvet monteres, ellers trækker gulvet sig sammen når det tørrer og så kommer der revner mellem brædderne.

Når gulvet er monteret kan køkkenet komme på plads, og så er stuen klar. Klar til at der kan blive kontor, så papirer, borde, stole, computere mm. kan komme ud af soveværelset og det kan blive soveværelse igen, med babyseng, børnetøj og alt det der. Når det nye køkken er klar, kan jeg også genetablere badeværelset, så der kan komme et puslebord, og forhåbentlig er det før barnet kommer i august, men det tror jeg nu nok.

Hvad har alt det her så med den blå avis at gøre?

Jo, altså det dersens kontorshit har ligesom ikke funket for mig. Ever! Jeg har altid haft papirarbejde på en hylde, et gammelt arvebord eller noget andet, men indbydende har det aldrig været, og nu hvor stuen i teorien er nyrenoveret (vinteren 2009), så synes jeg (og mit over-jeg, CPB) at det vil være synd og skam, hvis mine uvaner skal med ind i den. Derfor skal der nyt kontormiljø til. Et arbejdsbord der er stort nok til os begge, stole der måske er mindre kontorstolagtige og dermed kan bruge til andet end kontorstole og først og fremmest rene linjer.

Det fandt jeg i den blå avis. Eneste bet, det kostede et par tusinde... og stod i København. Det er lækkert, har rene linjer og SÅ ER DET BILLIGT!, men jeg mangler bare lige et par tusinde... og transport fra København.

Så hvad har det med den blå avis at gøre?

Jo, jeg snakkede med min mor, Mama Cash, som spurgte lidt til mit køkkenprojekt. Jeg fortalte om vores indbotetris, og hun er jo en sand skrivebordsridder, så hun forstod mit dilemma. Men da vi byttede og jeg spurgte til hendes liv helt ovre i København (ja, kære læser, du er på rette vej... hun bor i København, hvor bordet er), så kunne hun fortælle om at hun i øjeblikket er nervøs for sit elskede kolonihavehus, hvor de gamle vinduer er ved at rådne i en grad så glasset faktisk har skrevet flyttemeddelelsen.

Nu er vinduesudskiftning jo faktisk en del af mit repertoire, så jeg fik hende straks talt fra at få en tømrer ud og kige på sagen. Derimod fik jeg hende til at måle på vinduerne og overlade sagen til mig. Jeg sætter nye vinduer i dit hus Mama, og du hjælper din søn til bedre at passe sit arbejde ved at købe ham et skrivebord.

Ok, lidt havde det med den blå avis at gøre, men når du ikke har fem vinduer, så kan du jo ikke lave hendes hus?

Næ, men jeg har den blå avis, og de fem vinduer fandt jeg i jylland, lige rundt om hjørnet (sådan en 20 km væk) for 900,- Nu manglede jeg så bare 900,-, en bil og en trailer, og det er her vi vender tilbage til den dag, hvor Nøgenløberen bad mig smide hans afmonterede bilstereo i elektronikskrot.

- Hvad fejler den?

- Ikke noget, jeg har bare fået sat en i der kan tage USB og jack-stik!

- Skal vi så ikke lige prøve at sætte den i den blå avis?

- Det tror jeg ikke vi får noget for, men du må da gerne prøve...

For at gøre en lang dialog kort, så har jeg nu fundet ud af at brugtmarkedsprisen er omkring 1200 som udgangspunkt. Nu skulle vi jo skyde dimsen af, så den kom i til en tusse, og allerede nu er der bid, dog lidt under, men vi ender med en lille plov hver og Nøgenløberen som nu har meldt sig som chauffør på vindueshentningen.

Nu mangler jeg bare transport til København i juli, så vinduerne kan komme til kolonihaven og bordet kan komme til Horsens. Og så selvfølgelig at montere vinduer for min gamle mor, et liv i sus og dus!

Paperbackwriter

Forleden var jeg heldig. Der var en pakke med posten. Det var CPB, som havde bestilt den her til mig... Og inspiration til skrivning, det kan man altid bruge. Nu mangler jeg bare et køkken at sidde uforstyrret i med morgenkaffen, men pt. går det stadig 'den gale vej', hvilket vil sige at der rives ned og brækkes af... I går var det en dør der røg!

I dag er det mursten der skal op...

Relax, don't do it!

Gider du ikk godt slap af nu? Sådan siger CPB, når min maniske oprydningsfeber raser. Jeg kan flytte ting i timevis. Faktisk har jeg gjort det i årevis, og jeg er ikke tæt på at have fået ryddet færdigt op.

Dem der kender mig godt, vil kunne se forskel på om der er ordnet eller rodet, men folk der kommer første gang i mit hjem vil nok godt kunne få øje på en enkelt ting eller to, som liiige mangler at finde sin rette plads.

Derfor er det godt, når CPB en gang i mellem siger: "Sæt dig nu lige og hyg lidt med mig." Hvis ikke hun gjorde det, så gik jeg hvileløst rundt med ting fra rum til rum. Men fra tid til anden kan hun hive mig ned. Finde roen og nyde at slappe af. Sammen. Det er jeg glad for.

Ring 0-0-0

Forleden var CPB og undertegnede en tur i Randers. Randers er ikke et sted jeg kommer ofte, men vejen er da gået der forbi. Vi besluttede at få en bid brød, og trillede lidt rundt i byen, førend vi fandt passende skafning.

Bænket ved et bord begyndte vi at sammenligne Horsens og Randers, nærmere bestemt gågadeområdet. I Randers var der tilsyneladende asfalteret og gjort plads til bilerne på gågaden?

I Horsens er gågaden med fliser og brosten, men underligt nok er den ikke uden biltrafik? Og her opstod lidt uenighed blandt os... Den ene af os, lad os kalde hende Den Påståelige Indfødte, stod hårdt på sin påstand, mens den anden af os, vi kunne kalde ham Den Vaklende Tilflytter mere forsigtigt fremførte en anden teori.

Må man eller må man ikke køre i sin private personbil på Søndergade i Horsens, hvis man ikke er gæst på et hotel? Er der nogle tidspunkter man ikke må? Skal man have et ærinde, eller må man gerne cruise eller skyde genvej?

En af os mener at man ikke må. Det er jo en gågade, så der hører biler ikke hjemme!

Den anden mener at man godt må køre mellem kl. 11.30 og 6.00, men at man skal være opmærksom på/vise hensyn overfor fodgængere på 'kørebanen'.

Hvad siger I?

Husk hvad morgensex kan gøre...

Når fornuften sejrer...

(skrevet i søndags - når du har læst det, forstår du måske hvorfor det først udgives nu)

Jeg er ved at blive voksen. Altså forstået som jeg er ved at lytte til mit over-jeg, når impulskøberen er ved at slå til, bare fordi jeg kan få noget... billigt! Okay, billigt er måske en gradbøjning, men det her køkkenprojekt løber jo af med mig... Fuldstændigt! For indtil i lørdags var projektet sådan set helt klart i støbeskeen; april=vælt væg, sæt loft op, læg gulv og ordne vægge og installationer, maj-juni= spar op til køkkenelementerne, juli=monter køkken.

CPB og jeg skal snart i gang for alvor. Jeg har haft kontakt til trælasterne i området. Jeg har fået tilbud på materialer. Jeg har næsten lagt mig fast på hvem der får lov at sælge os dem. Faktisk ligger der en klar køreplan for hvornår der sker hvad. Materialerne skal snart bestilles. 1. april skal de leveres og betales. Det bliver ca. 11.000, men man skal nok nærmere regne med 15, for der er altid liiige noget der mangles, når slaget skal kæmpes.

Så var det jo at jeg tre måneder før planlagt faldt over et par tilbud på noget drømmelækkert smeg gasblus og ovn. Vi snakker demo-salg/køkkenrenovation, så ovnen var ny, blusset brugt, men prøv nu lige at se...

Det er da det der skal i det nye køkken. Er det ikke? Det tror jeg nok, anywho så var tungen på vægtskålen i den forbindelse, at selvom det var dårlig timing at hive tusindkronesedler op af lommen til hårde hvidevarer, fordi det jo er træ og gips der står først for, så handlede jeg det et par tusinde ned i pris, så det faktisk ikke ville kunne gøre billigere, om vi så valgte low-budget i Harald Nyborg i juli måned. Når vi stod med valget 'drønlækkert og ret billigt' overfor 'lidt dyrere men knap så lækkert' så var det tydeligt for os at det smeg skulle hjem.

Det farlige er at synkroniteten nu for alvor arbejder i vores retning, for da jeg forleden formulerede fingertappede skuffer, vidste jeg ikke at verbaliseringen nåede så langt ud som over gaden. Jeg faldt i snak med en nabo forleden, og fik i forbifarten nævnt at vi snart lavede køkken. Samme aften fik jeg en sms: "Har I set at der er -70% på køkkener over i X-køkkenbutik?"

Så på trods af, at jeg ikke har en klink for tiden, så traskede vi derover, for: "det ville jo være tosset at give 100% om 3 måneder!"

Havde de et køkken? Det tror jeg nok de havde! De havde stort set hvad vi skulle bruge...

For vi skal nemlig bruge tre højskabe...

Vi skal nemlig bruge ca. 300 cm brede skuffer...

Og vi kan godt lide fingertappede grebsfrie skuffer...

Vi var enige om hvide fronter, men hvad med koksgrå? Er der nogen der kender en billig autolakerer i Horsens og omegn?

Men vi mangler de 40.000,- som manden vil have. Og der er immervæk kastet en rabat i vores retning, som er til at tage og føle på, for oprindelig kostede det 96.000,- Jeg kunne næsten ikke have det. Hold da kæft det er lækkert, hold kæft det er guf, men det ændrer altså ikke på, at vi ikke har 40.000,- og vi ikke ville kunne nå at spare det op til juli.

Jeg gik hele weekenden og drømte om de skuffer. Hvad med banken? Men der er jo også balladen om den der bil, som vi gerne vil købe i august.

En sen nattetime kom fornuften til mig, jeg havde ellers solgt min sjæl til djævlen et par gange, og tilbudt CPB, at hun måtte vælge navn til barnet, tage al barsel og vælge min drømmebordplade fra, hvis bare... hvis bare jeg måtte få de brede skuffere derovre!

Det var jo ligesom med der dersens smeg, var det ikke? Billigere, end hvis vi købte markedets billigste? Okay, det var det så ikke, på ikea.dk kunne jeg se, at 3 meter skuffer, et vaskeskab og tre højskabe kunne jeg få for ca. 20.000,- endda i hvid!

Og det bliver nok tungen på vægtskålen: at det lækre køkken i den forkerte farve ikke er ligeså billigt som markedets billigste, men derimod dobbelt så dyrt. Selvom man sparer langt over 50%, så ender man også med at bruge langt over 50%, fordi det dyre køkken skulle males.

Så mandag ringer jeg til X-køkken og siger at medmindre han kan sælge mig det grå køkken til IKEApris, så er jeg nok nødt til at sige nej tak i denne omgang, da pengene ikke er til det. Men hvad nu hvis han siger ok?

One small step for man...

Fy for pokker det er en spændende tid vi lever i. Store tal, store beslutninger og en masse uafklarede spørgsmål. Det korte af det lange. CPB flytter ind på skødet. Køkkenet skal ombygges og huset skal have en generel frisker. Der er barn på vej og der mangler en bil. Er der nogen der har set lottotallene?

Så hvad gør man?

Jeg starter hvor jeg kan. Barnet har vi ligesom sat til at hæve, så det skulle efter planen være around medio august.

Vi er 70% gennem hushandlen... Aftalen er lavet underskrevet og indsendt. Men hvor lang tid tager det sidste?

Køkkenet er planneret, materialerne regnet ud, og datoerne er mere eller mindre på plads... der er bare liiige det der med pengene; Kommer der nok? Kommer de til forventet tid? Dukker der uforudsete udgifter op?

Bilen er sparket til hjørne: Det er sommer nu!

Og så er der en kæmpe udfordring i kabalen, men den kan jeg ikke sige mere om, selvom jeg er ved at revne af lyst til det! Men jeg kan ikke! NEJNEJNEJ! Men det er noget godt, som måske lykkes... håbe håbe!

Fra børn og gravide folk skal man åbenbart høre sandheden...

I fredags købte jeg tre par underbenklæder i Netto, da jeg handlede. De lå i en fancy grågennemsigtig pose med lynlåslukning. De var ikke dyre, men det er jo også lige mig. Af en eller anden grund, var det endt i en bradepande, som stod på en skammel i køkkenet?

Kridt-Iglen kigger nysgerrigt på pakken, der til forveksling ligner noget hun har fået, nemlig når Netto fra tid til anden har Cirkeline-merchandise. Den er bare større. Hun kigger forventningfuldt på mig og spørger: "Far hvad er det?"

"Luk op og se..." griner jeg, for denne gang er det jo ikke til hende.

Hun fumler lidt med lukningen, men det lykkes, og da hun skuffet fremdrager tre på boxershorts, udbryder hun "Jeg troede det var en kjole til CPB."

Hun står ved siden af og griner: "Dem kommer jeg sikkert også til at passe, når jeg er mere gravid end nu."

Tak siger manden med den store røv!

Nyt Nyt NYT!!!

Det hele skal købes og betales. Alt koster og alt det der. Den seneste måned har jeg brugt penge på gældspleje, hårdehvidevarer og en advokat som skal hjælpe os, MUM, CPB og undertegnede med at få handlet det hersens hus på mest rimelige vilkår.

Når vi runder næste måned, så har jeg brugt penge på materialer til 'det ny køkken', en påskefrokost med naboerne, en tur til København, mere gældspleje og formentlig en middag i byen, når CPB og jeg skal høre "De eneste to".

Men der skal også lægges til side til en ny bil. For en del af hushandlen er at MUM 100% overtager bilen. Det betyder at ordningen; bilen følger børnene, ophører. 1.maj! Så jeg håber det der forår snart kommer i gang, for jeg har planer om at vi skal til at cykle rundt i Horsens, mens jeg syer penge i madrassen, så der kan komme en ordentlig Emma-Mærsk-Agtig slæde omkring 18.8...

Foreløbig kigger jeg på brugte biler med 7 sæder. Er der nogen der har gode erfaringer? Eller endnu vigtigere; er der nogen der har dårlige erfaringer med store biler?

Så blev det mandag

Regningerne er væltet ind af døren. Ikke uventede regninger, bare nogle af de store; kabel-TV 4.000, selvrisiko på bilskade 2.800, boligadvokat 5.000 og fordelerventil 2.900! Selvom det lyder voldsomt er det intet mod de små 23.000, som SKAT lagde ud med.

Men for at tage det fra en omvendt ende af, så bunder de 23.000 selvfølgelig i, at fradraget for huset ikke var rigtigt registreret, og at børnebidraget ikke var blevet opgivet, så da alt var rettet til, kom SKAT (digitalt ganske vist) frem til at det er mig der har ca. 2.900 tilgode, som kommer til udbetaling 28.3.

Det betyder at jeg så kan betale for den fordelerventil, som jeg var nødt til at købe (sammen med en blikkenslager til at montere den) 5. januar, da vi pludselig kun havde koldt vand i hanerne. Jeg fik selvfølgelig et overslag dengang på regningen, men den dukkede aldrig op, før nu altså!

At jeg skal betale for en boliadvokat hænger sammen med at skilsmissens sidste økonomiske knaster er ved at blive høvlet af nu. Huset bliver handlet, gæld overdraget og biler udvekslet. Og når man afhænder en bil, så skal den altså være fri for de ting man har udsat den for, hvilket betyder at forsikringen har måtte engageres.

Men nu er jeg ved at være igennem. Eller rettere vi er ved at være, for MUM slipper ud af husgælden, Jeg er færdig som bilejer og CPB åbner en ny kalenderlåge til BRF's lykkelige verden af låneomlægninger, kurstab/gevinster og rentefradrag. Ingen af os bliver rige... lige med det samme, men der kommer orden i tingene, og det betyder at man bedre kan sætte sig foran TV'et og slappe af med Rollator-banden... Hvis man altså har betalt sit kabel-TV, og det har jeg!

5 timer og 54 minutter til kick-off

Nøgenløberens TV skal bæres over til burger og Champions League, så Isbryderen Overblik måtte lige skovle og salte, så vi ikke skvatter med det...

Men når TV'et kommer, er der også linet op til logepladser, når Hønsefar, Nøgenløberen, Ham fra Kranernes By, skal se bold med Ældsteknægten og Yngsteknægten... Vi hooker fjernsynet på forstærkeren, og så kan CPB ellers gå i fast rutefart til ølkælderen... God kamp!!!

Et slag er tabt, men krigen er ikke ovre...

I går måtte jeg sande, at jeg, mod min vilje, blev nødt til at fjerne kartonerne fra køkkenbordet. Vi skullenemlig have besøg af min far, og jeg havde egentlig troet at det ville få CPB til at tænke: "Hmm svigerfar kommer, så skal de da ikke stå og flyde!", men det gjorde det kun delvist, for hun havde nemlig sorteret dem og linet dem op som skakbrikker omkring køkkenvasken, så det i stedet blev mig der tænkte: "Hmmm Papa kommer, jeg bliver sgu nødt til at fjerne det rod"...

Men som Lars Løkke vil sige, når han trækker de danske tropper ud af Afghanistan: "Vi har IKKE tabt krigen, vi har med vores vedholdenhed og tilstedeværelse vist en vigtig vilje til at stå op for vores værdier og bidrage til..." og her er det at vi begge vil komme i problemer, for hvad var egentligt årsagen, formålet og forventningen?

Tjah, min egen kamp har resulteret i en underskrift på dokumenter om grænsetrækninger og nedrivning af vægge som skal give et nyt køkken, og dermed sikre alle børn på matriklen mad i maven fremover! Lars Løkkes arv fra Fogh har vel givet...?

Dermed blev der fløjtet op til tretrinsraketten: Operation Plads til Børn og Køkken! Første etape var Vælt væg Ovenpå, så Ældsteknægten kan få sit eget værelse:

Er rå fisk maskulint?

Sushi... Forleden så jeg Thomas Wivel og Carl Mar Møller i det dersens "Til middag hos"-progam, som kanal 5 sender. Ja, jeg er syg, så jeg må godt! Det var bygget op med at to kendte kvinder også spiste med (Pia Allerslev og Gunnbritt, jeg aner ikke hvem de er, og hvad de laver?). Nå, men de skiftes til at beværte hinanden og så giver de karakterer. Vinderen går videre til en finale.

Det var faktisk ikke helt så kedeligt, som det måske lyder, specielt fordi Carl Mar var i hopla, og Thomas Wivel havde valgt protestbrillen, da han skrev sit menukort: Franske hotdogs til forret, Burgere og pizza til hovedret og en Københavnerstang til dessert! Alt sammen, også københavnerstangen serveret på Royal Copenhagen muselmalede fade, flakeret af saltblade og tomatskiver. Det var eddermanme usselt, selv Carl Mar virkede lidt rystet.

Men Wivel havde alligevel en trumf i ærmet, burgerne og pizzaen blev bakket op af to plastbakker med sushi, hvor jeg udbryder: "Det er da totalt for at tækkes kvinderne at han serverer sådan en gang tøsesnacks ved siden af!"

CPB var ikke enig: De flest hun kendte der var vilde med Sushi, er mænd?!?!

Vi kunne ikke blive enige om, om sushi er mande eller tøsemad, så derfor spørger jeg dig kære læser: Spiser du sushi? Er du mand eller kvinde? Hvordan med din omgangskreds, er der en tendens?

Kvinder der taler i offentlige forsamlinger skal have deres tænder slået ud med brændende stene!

Således står der i Hammurabis lov fra det gamle Babylonien, og det kom jeg til at tænke på, dengang da jeg fortalte jeg havde fået en ny kæreste. Der var der en læser der var så venlig at gøre mig opmærksom på at den nye dame-abe sikkert også ville irritere mig efter et stykke tid. Jeg behøver vist egentlig ikke at forklare, at det var en kvinde der skrev kommentaren, men faktisk forstod jeg det ikke dengang. Mente hun at alle kvinder er irriterende, og så kan den ene vel være lige så god som den anden, eller hva?

Men jeg er så småt begyndt at se hvad denne læserinde måske sådan lidt klodset antydede? For der er dukket nogle mønstre op jeg ikke rigtig ved hvordan man bryder. Meget af det bygger på antagelser og iagtagelser, for en del af det er usagt, men jeg har bemærket nogle småting, hvor vi er lidt ude af takt.

F.eks. har jeg bemærket en vis form for patent på sandheden. Jeg har holdt jul mange forskellige steder, og under mange former, mens hun har holdt jul på samme måde i 30 år. Hendes er "da sådan man gør", mine måder eller idéer til hvad man kunne gøre "er underlige". Jeg vil ikke udlevere hvem af os der f.eks. er vokset op med at man udveksler gaverne indpakkede og åbner dem d. 24. og hvem af os der synes man skal åbne når man er face to face giver og modtager. En af os har prøvet at jul inkluderede at alle sad og trillede marcipankonfekt sammen. Den anden er vokset op med at man har det lavet når gæsterne kommer.

Hvad er rod? Mit rod er rod og uoverskueligt, og bunder i at jeg er lidt sjusket, utjekket og doven, fordi jeg er uinteresseret i at lægge ting på plads. Det kan enten være skrællerne fra et løg som engang i mellem ligger på køkkenbordet efter at jeg har lavet mad. Hendes rod er i proces! Om det er strømkabler til hendes computer, Hans-og-Grethe-sporet af kaffekopper, eller elevopgaver og nu garnrester fra hækling, så er det fordi hun er igang.

Søvnmønstre. Jeg er morgenmenneske. Jeg vågner altid ved 6-tiden, og hvis jeg har fri, vil jeg gerne op og have noget ud af dagen (jeg elsker også de timer der er før børnene står op). En anden af os vil gerne sove længe. Det kunne nok gå, men når vi kommer til middagsluren, som jeg er fortaler for, så rejser der sig en kættersk stemning, fordi jeg foreslår at sove? Midt på dagen?!?

Fodbold i TV? Den krævede også en vis bearbejdelse, men ikke helt så meget som Tour de France, som hun godtnok ingen som helst grund så til at følge med i. Lad mig sige at vi ser forskelligt på vinterpausen der nu betyder to en halv måned uden bold i flimmeren. Ok, her må jeg være fair; hun hepper på FCK, og når de scorer, så kan man høre fra hendes tilflugtsted, om det så er bag computerskærmen eller fra kontoret "VI ER MESTRENE LÅLÅLÅ DAME N'DOYE" Det er sgu da sødt!

Det er ikke fordi vi skal tilbage til tilstandde som i det gamle Assyrien, hvor mænd kunne trække håret af deres kvinder, piske dem til blods og rive deres ører af uden straf. Ej heller er jeg fortaler for 50 stokkeslag og at overhælde genstridige kvinder med skoldhed beg, og skære ørerne af deres veninder, hvis de hjælper dem. men måske kunne jeg frede nogle 'øer' i mandehavet, så værktøj der flyder er kært, fodbold i fjernsyn har førsteprioritet og middagsluren er en del af dagsprogrammet indtil man beslutter at springe den over?

Når det så er sagt, så må jeg også komme med en digital røffel til min meget lidt opbakkende læserinde fra dengang; kvinder er ikke ens. De er ikke lige irriterende, og jeg har været heldig, at finde en, hvor der er så få småting der er ude af takt, at langt de fleste klares med humor, som når CPB f.eks. kan proklamere: "Nu kører vi nervekrig på opvaskemaskinen". Det betyder: "Det er din tur til at fylde den, sådan som jeg ser det"... Nogle gange er det bare midt i middagsluren at hun får det sagt, og så sover bjørnen, så krigen bliver aldrig til noget!

Det mest underlige døgn hidtil...

Jeg tror ikke jeg kan offentliggøre det her indlæg i dag, af flere årsager. Det er nemlig sprængfyldt med information som er sprængfarligt af personhensyn. Jeg ved at folk siger man ikke skal tage hverken glæder eller sorger på forskud, men selvom jeg ikke kan offentliggøre det endnu, så skriver jeg det idag, hvor begivenhederne er friske i erindringen.

Gik i seng torsdag aften med "shit-jeg-har-glemt-at-skrive-forældrebrev"-følelsen i kroppen, så jeg satte vækkeuret tidligt (5.35) for at nå det før ungerne og morgenmaden stod på programmet. Så tidligt op og til tasterne, for at arrangere en kælketur mandag morgen med eleverne. Det skulle naturligvis skrives hjem, så eleverne ikke stod med svømmetøj mandag når vi skulle afsted, men i stedet havde skitøj og kælke med. Det nåede jeg også, men det var på bekostning af morgenmaden, men hva faen, med al det julemad jeg har i fryseren på dette tidspunkt, så bliver jeg næppe en streg i luften, morgenmad eller ej.

Nå, afsted med mig og ungerne 6.40, for det havde været -12 om natten, så bilen var bundfrossen, vejene spejlglatte og trafikken meget langsom.

På vej tilbage til byen ringer jeg til Citroën for at aftale en tid til at få ny bagrudehviskerarm på bilen, i stedet for den knækkede, der hænger og ser sølle ud, og som ikke kan rense bagruden, forud for snesafarien til svenskens land om føje tid. Miraklet sker; de har tid samme formiddag kl. 11.00, det tager 20 minutter og koster 500,- DEAL!

Jeg får afleveret børn, og tænker at det sgu er ok at jeg lige fik ordnet det på faldetrebet til at MUM skal have bil/børn den kommende uge. Faktisk er vores aftale, at hun betaler på bilen, og jeg betaler på huset, men jeg ved, at det aircon hun fik fikset først på måneden tog de sidste tusindekronsedler hun skulle holde jul for, så selvom hun har travlt med at mødrehjælpe andre til en jul, hænger hendes egen i en tynd tråd. Derfor er aftalen med værkstedet ikke noget jeg blander hende ind i, andet end jeg tænker på det som tidlig julegave som tak for et konstruktivt år.

Glad i låget triller jeg ind på arbejdet parkeringsplads kl. lidt i 8. To timer i 5.klasse og så har jeg fri. Troede jeg, for jeg er nødt til at holde en akut forældresamtale, og klokken nærmer sig 11.00, hvor aftalen hos Citroën jo er placeret. Men det lykkes. Jeg får afsluttet samtalen og stemningen er fortsat god, da jeg triller væk fra jobbet og ind på frankernes aluminiumslegeplads. Jeg afleverer nøglen, får en kop kaffe, og sætter mig med en avis og venter på at bilen bliver fikset. Dejligt afstressende egentlig, at have fri så tidligt, og være forud med dagens dont, og ovenikøbet have så meget overskud, at jeg kan gøre lidt gavn for en mor her i byen, som trænger til en hjælpende hånd (om ikke andet, så med bilen).

MEN...

"Thomas, har du lige et øjeblik?" Det er værkføreren.

"Ja, er den færdig?"

"Næh, det er hele hviskerkonsollen der har sat sig fast!" (Halleluja hurra for franske biler).

"Nå, hvad betyder det?"

blablablablablablablabla...

"2000 kroner."

"Yieks, den sparker vi lige til hjørne."

"Men det er snart sagt ikke det værste..."

"Hva da?"

"Vores mekaniker siger at tandremmen har kørt 5.000 km over dens interval"

blablablablablablablabla...

"Hvad koster det?"

"5000 ca."

"Vi ses god weekend."

Jeg kørte altså derfra, stadig med defekt hviskerarm, men nu også med visheden om at mit største problem ikke længere er ren bagrude, men bil-i-fare-for-at-dø-i-svensk-vinterkulde-fyldt-med-børn. At mine påtænkte 500,- nu lignede tvungne 5.000?!?

Ond i sulet trillede jeg over kantstenen derfra, og hvad sker der så?

Ja hvad sker der?

Hvad fanden ER DET LIGE DER SKER?!?!

VAND?!? FREAKIN VAND! drypper ud af loftet i bilen. Som i inde i bilen. Der falder en dråbe ned fra solskærmen i passagersiden, og ud af øjenkrogen ser jeg det og tror ikke mine egne øjne? What the fuck?

Jeg holder øjnene på stilke og ganske rigtigt, en dråbe mere!?! WHAT? Jeg er ikke tilfreds, om snart skal vi køre i et døgn til skiferie i Sverige, hvor der er -18 om natten! Hvad katten? Et vådt sæde bliver en isklump at sidde på, og endnu værre, hvis tandremmen knækker og bilen derfor står stille UDEN varme!!!

Heldigvis er det i passagersiden, hvor CPB nok skal sidde mest, men alligeveller! Merde!

Og hvad sker der så?

Ja hvad sker der?

HVAD FANDEN ER DET LIGE DER SKER?!?!?

Vand drypper ned i skødet på mig, fra solskærmen i førersiden. Nemesis for at godte sig over det var i hendes side? Måske, men WHAT. THE. FUCK?

Jeg kører op til MUM, fordi vi sammen skal til møde kl. 13. Jeg forklarer hende situationen med de 5 kilo for en rem og vand i førerhuset, men når i lakonisk tone at fremstamme "det er da heldig det ikke drypper bagi, så ungerne bliver våde mens vi kører, da MUM kigger derom og konstaterer, at godtnok er bagsæderækken tilsyneladende udenfor risiko, men henover bagagerummet drypper der også vand ud. FEDT NOK! Skiferie i vådt tøj?

Jeg bander og svovler over den fuckingpisselortebilfrahelvedesomjegisintidselvvarsååndsvagatbrændevarmpåpåtrodsaffolksadvarsleromikkeatkøbefranskebiler, men til sidst beder MUM mig holde min kæft og koncentrere mig om mødet vi er på vej til.

Senere: CPB og jeg skal ud og handle til den kommende uge, men jeg må simpelthen kaste flaget i ringen og hejse håndklædet, og melde pas; jeg kan køre derover (hvis ikke tandremmen springer?), men jeg kan ikke overskue hvad der skal ned i vognen. Jeg er pissetræt, eddikesur og stresset af at vi snart skal ud af døren igen, fordi vi skal op til MUM og spise aftensmad og aflevere ungerne.

Men det viser sig at være hyggeligt. Vi drikker rødvin, spiser god mad, snakker om alt muligt f.eks. året der gik og tiden flyver afsted. Det bliver aften, og mit humør er betydeligt bedre, da vi går derfra. Så godt, at jeg inviterer CPB indenfor da vi går forbi stamværtshuset, for vi kan da lige nå en sluk-efter-øl.

Men øllen er underlig, hun er underlig. Hun er uoplagt og vi går hurtigt hjemad, og hjemme konstaterer hun at det måske ville være en god idé at tage en graviditetstest. Jeg har skrevet et andet uoffentliggjort blogindlæg som i detaljer meget bedre forklarer hvorfor, så det vil jeg ikke bruge krudtet på her, men bare konstatere, at det gjorde hun, og der... lige der... der skiftede min dags fokus endnu en gang.

To røde streger på to hvide pinde (for hun tog en ekstra for at være sikker), og udsigten til mod alle odds igen at skulle være far, den vendte dagen på hovedet endnu engang, så da jeg gik i seng, var det med "hvem skulle have troet det?"-fornemmelse og ude af stand til helt at kunne kapere dagens mange begivenheder.

Hvad så med kælketuren på mandag? Ja, den smeltede væk i dag! Kælkebakken er omtrent så våd og pløret som sæderne i bilen. Suk!

Weekend-kedsomhed

Jeg har været underdrejet i en uges tid, så weekenden uden børn blev bare brugt på relaxation, for at kunne lade op til denne uges kursus som sikkerhedsrepræsentant.

Så opfandt CPB og jeg lige en ny form for tidsfordriv: Find fem fejl!

Arh tænker du, men det er da en gammel leg, er det ikke? Man har to næsten identiske billeder, hvor der så er fem små forskelle man skal markere...

Jo, men vi gjorde det, at vi trawlede ejendomsmæglerannoncer, og sad og gjorde os morsomme over de underlige billeder der nogle gange er taget med. Vil I lege med? Find fem fejl...

Hvis I er gode til at spotte noget der måske ikke er helt heldigt, så lover jeg at poste et par af de rigtig grimme eksempler, men vi lægger ud med en svær. Du kan klikke på billedet og se det i stort format. Hvad mon er med til at gøre det her svært at sælge til en bred skare af købere?

Efterårsferie i billeder

Efterårsferien har ofte noget "Stilhed før stormen"-tema over sig. Sommeren er forbi, og nu kommer den kolde, mørke og våde tid, så alle 'skodder' skal efterses, al træværk tjæres og alle depoter fyldes op.

I den moderne familie betyder det åbenbart at alt skal males? CPB er ihvertfald gået amok i en rus af panellak og plastikmaling, så mens jeg forsøger at feriere, fiser hun fra sted til sted med pensel og rulle og efterlader et hvidt spor af og en 'frisk' duft af maling.

Badeværelset ovenpå fik turen i går, hvorefter hun introducerede begrebet møbeltetris, som kort fortalt går ud på at hun har en pensel og en spand panelmaling, og jeg 'har' alle møbler i stuen, som jeg skal flytte fra væggene i det tempo hun kommer omkring.

OG tanken er da præcis rigtig. Der er så meget man vænner sig til, når man bor i det. Det her bræddeloft på kældertoilettet f.eks. CPB spurgte om jeg egentlig godt kunne lide det sådan? Næh, jeg havde bare ikke lige tænkt over hvad der skulle stilles op med det... Det havde hun så: Det skal da ned, så det kom det i dag, og i morgen kommer der sikker billeder hvor det er nymalet!

Vi ferierer da også ud af huset. F.eks. så har vi bjærget denne her, og i morgen er der tagbøjler der skal hentes i Århus. Så er der forberedt til skituren til Sverige...

Og ungernes Græskarmand er også kommet ud!

Det var vi også i lørdags, hvor CPB's forældre gav frokost. Den sluttede efter midnat, da vi havde været på værtshus, til koncert og på nat-pizzaria... Koncerten var med hende her!