Ham der fodboldtossen, Ronnie I ved nok? Ham der løb på banen og 'befamlede' Herbert Flandl i en kæmpe brandert, da Christian Poulsen fik rødt kort i 3-3 kampen mod Sverige for ca. 4 år siden...
Han er blevet idømt at betale DBU en erstatning på 1.800.000 kroner! Beløbet er fastsat udfra tabt fortjenste ved entre, da Danmark blev tvunget til at spille væk fra Parken på mindre stadions. Det er en erstatning, som DBU er villige til at nedsætte til et sted mellem 0-900.000, fordi de ikke ønsker at ødelægge resten af hans liv, men som de omvendt ikke ønsker at frafalde, fordi det skal have en konsekvens at ødelægge noget for andre.
Ronnie foreslår selv en erstatning i størrelsesordningen en mellemstor bil eller ca. 200.000!
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene, for objektivt set er det noget lort Ronnie har lavet, men jeg er da selv løbet på banen og har afbrudt en superligakamp, da jeg var 18 år. Dengang var jeg som Ronnie fuld og frustreret, og ligesom dengang kom ingen til skade. Men hvad hvis nu FCK var blevet idømt sanktioner, som jeg var blevet holdt økonomisk ansvarlig for?
På den måde bor der vist en tosse i de fleste af os, når vi ikke altid er i stand til at gennemskue konsekvenserne og tage ansvar for vores gerninger. Mediebilledet er i hvertfald fuld af folk som med ders optræden giver mig ret!
Jeg var meget frustreret over Ronnies indgreb dengang, og følte virkelig at han havde fortjent en solid spanking pga. sin ageren. Det må man sige at han har fået. Og hvis jeg skal grave dybt i posen med forståelse må jeg sige at Ronnie siden har formået at spille sine kort flot. Nogen gange er der ikke andet at gøre end at lægge sig fladt på ryggen og sige: undskyld!
Ronnie lever, så vidt jeg kan se, ikke et udsvævende liv, men er blevet voksen og har fået familie og fremstår ligevægtig, angrende og ydmyg. Det manglede også bare!
Jeg kan godt forstå at han ikke skal betale 1,8 millioner i erstatning, fordi det vil hænge som en økonomisk møllesten om halsen på ham det meste eller resten af hans liv. Det er for voldsomt i forhold til hvad han begik af dumhed, men omvendt har han vitterligt forvoldt mennesker et økonomisk tab, og de mennesker er han i en eller anden udstrækning i lommen på, såfremt de eftergiver ham noget af kravet.
Skulle han ende med 'blot' at betale 200.000 i erstatning, så mener jeg at han sætter sig i en taknemmelighedsgæld hos DBU, som bl.a. betyder at han fraskriver sig muligheden for at sælge historien og tjene penge på den.
I en rum tid kan han også forvente offentlighedens bevågenhed, og fordømmelse, hvis han begynder at leve et liv over middel levestandard. Kommer han kørende i en Ferrari, spiser han på D'Angleterre eller shopper han i London er han sikker på at ende på forsiden af formiddagsbladene. Derfor må han også gøre op med sig selv om han vil have DBU's håndsrækning og betale et beløb de forliger sig på, eller om han vil acceptere den store erstatning og til gengæld have retten til at gøre som han vil. Tuff choice, da ingen af alternativerne i sidste ende virker særligt tillokkende.
Selv har jeg et økonomisk udestående med min mor, som igennem årene har lånt mig et femcifret beløb. Det betyder også at jeg i et eller andet omfang har været i en position, hvor større økonomiske beslutninger burde køres forbi hende. Nok mere fordi jeg føler jeg behøver hendes accept, end at hun føler det.
Men nu er jeg ved at være voksen, og for at kunne tage ansvaret i mit eget liv og blive mere fri, startede jeg sidst sommer en afdragsordning, som hvis alt går vel skulle betyde at jeg i foråret 2014 bliver færdig med at betale hende det jeg skylder. Det er en rar tanke.
Jeg ved, at når folk skylder mig penge, så farver det også min anerkendelse af deres frihed til at agere, indtil gælden er betalt eller der er indgået en aftale.
Derfor er mit råd til Ronnie nok: Indgå aftalen, respekter den ved at betale afdragene og fortsæt den ydmyge opførsel. Acceptér at prisen for at kunne lukke sagen nu, er at du ikke kan føre dig frem som kendis eller sælge din historie. Held og lykke!
