Viser opslag med etiketten nervekrig. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nervekrig. Vis alle opslag

fredag den 11. november 2011

Baby You Can Drive My Car

Hvordan er det så gået med Nortvig A/S? Ja, til forhistorien for mit harske indlæg om parkeringssagaen hører at sige, at jeg et par dage forud for offentliggørelsen, skrev indlægget, hvor jeg sammenfattede min mailkorrespondance med chefen, Thomas Nortvig, og den effekt det havde haft, eller måske rettere den effekt det ikke havde haft. Det indlæg sendte jeg en kopi af til Thomas Nortvig, hvor jeg skrev at jeg indtil dd. havde gået forgæves med min utilfredshed, samt at hvis jeg igen skulle se på bilen, ville jeg offentligøre indlægget.

Jeg fik intet svar og de følgende dage parkerede Kristian stadig mere åndsvagt foran mit hus. Fredag d. 28.10. parkerede han så igen klods op af mit hus med både kassevogn og trailer. Det førte til at jeg 1. november lod resten af verden på www. dele min oplevelse med Nortvig-bilen. Barnligt javel, men jeg fik luft, og i løbet af ugen der gik fik mit indlæg så mange hits, at jeg rykke fra side 3 på googlesøgningen "Nortvig A/S" til at ligge nummer 5, 6 og 10 på side 1 i dag.

Den seneste uge har min gade været fri for bilen. Den har ikke bare været parkeret anderledes, men er helt væk? Jeg har intet hørt fra Thomas Nortvig, så jeg ved jo ikke om det er min henvendelse der har nyttet, eller om Kristian bare holder ferie? Men dejligt har det i hvertfald været at slippe for det store skrummel foran mit hus. Jeg lover at bringe en update, hvis der igen sker en ændring til det værre, men lige nu lever jeg i troen at det nytter at sige fra.

Bloggers rules the world!


lørdag den 12. februar 2011

Et slag er tabt, men krigen er ikke ovre...

I går måtte jeg sande, at jeg, mod min vilje, blev nødt til at fjerne kartonerne fra køkkenbordet. Vi skullenemlig have besøg af min far, og jeg havde egentlig troet at det ville få CPB til at tænke: "Hmm svigerfar kommer, så skal de da ikke stå og flyde!", men det gjorde det kun delvist, for hun havde nemlig sorteret dem og linet dem op som skakbrikker omkring køkkenvasken, så det i stedet blev mig der tænkte: "Hmmm Papa kommer, jeg bliver sgu nødt til at fjerne det rod"...
Men som Lars Løkke vil sige, når han trækker de danske tropper ud af Afghanistan: "Vi har IKKE tabt krigen, vi har med vores vedholdenhed og tilstedeværelse vist en vigtig vilje til at stå op for vores værdier og bidrage til..." og her er det at vi begge vil komme i problemer, for hvad var egentligt årsagen, formålet og forventningen?
Tjah, min egen kamp har resulteret i en underskrift på dokumenter om grænsetrækninger og nedrivning af vægge som skal give et nyt køkken, og dermed sikre alle børn på matriklen mad i maven fremover! Lars Løkkes arv fra Fogh har vel givet...?
Dermed blev der fløjtet op til tretrinsraketten: Operation Plads til Børn og Køkken! Første etape var Vælt væg Ovenpå, så Ældsteknægten kan få sit eget værelse:

torsdag den 10. februar 2011

100-årskrigen? Næppe...


Forleden skrev jeg om, hvordan jeg har indledt et korstog for ligestilling i kartonkvaseropgaven, men det er faktisk gået stik mod forventning; der er bare kommet flere kartoner til!?!

Jeg husker tydeligt sidst jeg var irriteret over at et køkken var besværligt at holde rent/rydde op:

Det var i foråret 2004







Det var dengang jeg blev så træt af mus,
i mit daværende hus,
at jeg mistede troen på fælder,
og begyndte at tætne min kælder.
Men det nyttede ikke en tøddel,
jeg var stadig i rollen som bøddel,
så for at få lidt musefred,
begyndte jeg at rive ned.
Det kostede tredive tusind kroner,
larm, støv og støjende toner.


Men jeg husker det bare som hygge,
at gå rundt i min ferie og bygge.
Så hvis ikke kartonerne ryger ud,
begynder jeg at lege Gud.
Mens kartoner og skrald mærker suset,
ligner køkkenet ungdomshuset.
Jeg vælter en væg, gør det åbent og frit.
Det nye køkken, det bliver hvidt.


Skuffer i lange baner,
til gryder og til bananer.
Samlinger der er skrappe,
Det kaldes vist fingertappet?
Borde i stål, med isvejset gas,
I mit nye køkken bliver der masser af plads.


Der er kun et enkelt lille problem,
Det er økonomien - og den er ekstrem.
Det eneste der giver en smule ro,
Er at regningen den bliver splittet i to;-D

Går du nu ud med skraldet?