Viser opslag med etiketten Borgerligt blablabla. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Borgerligt blablabla. Vis alle opslag

torsdag den 19. januar 2012

Crazy

Jan Trøjborg og Anders Balle, indflydelsesrige mænd, med folkeskolen som deres revir.

Den ene er formand for kommunernes landsforening, mens den anden er formand for skolelederne, og de klapper begge i hænderne over skolelukninger, effektivisering og kvalitetssikring. Men fra virkelighedens verden kan vi snildt oversætte de flotte ord med kvantitet, kvantitet og kvantitet. Deres mission tager udgangspunkt i disse bekymringer:
Hvor få skoler kan vi klare os med?
Hvor mange elever kan vi stampe ind i et klasselokale?
Hvor kort tid kan lærerne forberede sig?
Hvor meget kan de undervise?
Hvor billigt kan det gøres?
Hvordan måler vi om vi får nok for pengene?
Men det lægges ikke ud til debat, det analyseres af eksperter og dikteres derefter fra toppen af elfenbenstårnet. Dem der skal udføre, behøver man ikke at høre.

Hvis tankegangen var anderledes, præget af tillid til lærerne og fokus på kvalitet, så ville spørgsmålene være anderledes:
Hvad skal der til, for at børnene lærer det de skal?
Hvordan sikrer vi, at alle børn får det de har brug for?
Hvilken undervisning bør præge fremtidens skole?
Hvilke aktuelle problematikker findes der i skolen?
Og så ville det klæde de herre med tillid til at inddrage dem der skal løse opgaven i udarbejdelsen af løsninger. De har trods alt selv ansvaret for at have ansat dem! I virkeligheden kan deres manglende tillid til lærernes evner til at løse opgaven falde tilbage på deres egen evne til at ansætte de rette skoleledere og lærere.

Årsagen til at lærerne ikke reelt inddrages i løsningsforslagene, er at de ikke kan formulere store forkromede universalløsninger, som en kommune kan krænge ned over alle kommunens skoler. De er for forankrede i det lokale til at kunne tænke generelle løsninger. Hvilket netop er sagens kerne; problemstillingerne på de enkelte skoler er så forskellige og komplekse, at løsningerne også er nødt til at være meget differentierede. Det kan regnedrengene bag de lukkede døre ikke rumme, så de udgyder det ene direktiv efter det andet, f.eks. en kanon, eller kommunale værdier og principper, som ser flot ud på skrift, men som i det virkelige liv ikke har gennemslagskraft eller effekt lokalt.

Deres seneste genistreg er et forslag om at lærerne bare underviser én time mere om ugen! Genialt, hvorfor mon vi ikke har tænkt på det noget før? Jan Trøjborg har kigget på kuglerammen og skønner at det giver 880 millioner lige ned i statskassen!
Jamen ring dog til Thor Möger og Helle Thorning Smidt, her kan da lukkes huller i statskassen. Hvorfor så beskeden? Lad lærerne undervise 2 timer mere, bang 1,7 milliard! Eller hvad med 3 timer mere? Det er da bare at tage 880 millionerstabellen, og så gange op til vi har lukket hullet!

Hvis vi lukker for sarkasmen et øjeblik, så må vi prøve at se på forslaget.
Hvis lærerne skulle undervise en time mere om ugen, her er der uklarhed om hvorvidt vi snakker 60 minutter eller 45 minutter, men så skal der jo også forberedes til en undervisningstime mere? Skal vi så have mere i løn? Næppe, for det sparer jo ikke 880 millioner, vel?
Altså må man gå ud fra, at lærernes samlede arbejdstid skal være 37 timer om ugen*. Hvis man flytter fra kasse til en anden, nemlig fra forberedelse til undervisning, hvad gør det så for kvaliteten? Jan og Anders mener at det må være slut med at lærerne skal bruge tid på at sætte bøger på plads og vedligeholde computerum. Hvem skal så gøre det? Hvad gør det for de 880 millioner?
Et andet sted at spare tid er lærernes mødeaktivitet. Hvad mødes vi om? Udsatte elever i vanskelige situationer. Er det dem der skal tages tid og fokus fra? Organisering af skolens hverdagsliv, herunder gårdvagter, ordensregler, disciplinære problemer, komplekse konflikter. Skal de droppes?
Jeg vil gerne have et seriøst bud fra Jan og Anders på hvorfra tiden skal tages, for jeg sætter ikke bøger på hylderne eller vedligeholder computerrum.

I parantes bemærket er Jan Trøjborg jo også bannerfører for inklusionstanken, den at elever med særlige behov i højere grad end før skal rummes i normalskolen. Tror han det giver flere eller færre ting at holde møder om?

Min harme skyldes i virkeligheden nok at Jan Trøjborg slynger et tal ud i medierne, 39%! Så meget (læs: lidt) underviser lærernes i deres arbejdstid, dermed insinuerende at resten af tiden laver de nok ikke noget vigtigt! Det er ufint og billigt. Det lyder ikke af meget at sige at "de kunne da godt tage en time mere".

39% er vist skatteprocenten i din kommune, Jan, kunne du ikke sætte den op så folk lige betalte 1000 kr. mere om året, så kan vi gøre meget for skolebørnene i Horsens? 1000 kr. om året er da ikke ret meget for en sikring af fremtiden. Hvis du kalder mig doven og ineffektiv, så kalder jeg dig nærrigpind, for sandheden er, at du vil have os til at undervise en time mere om ugen, og samtidig løse de opgaver der tidligere blev løst UDEN ekstra betaling. Helles 12 minutter indebar dog også en times mere løn. Det du kommer med er da useriøst...

Anders Balle, pløjer i samme rille, og foreslår at lærerne skal være på skolen fra 8-16. Hvorfor? Fordi det skurer i ørerne på folk at jeg er færdig med undervisning klokken 11.30 en dag, eller møder 10.00 en anden dag! At jeg kan gå tidligt hjem eller møde sent kunne betyde at jeg ikke arbejdede fra 8-16?
Jamen Anders, skal skolehjem-samtaler så ligge fra 11.30-16.00?
Skal forældremøder være kl. 14-16?
Skal skolefester være fra 12-16?
Lejrskoler?
Hvad hvis jeg sidder og retter elevstile, og klokken slår 16, og jeg mangler 4 stile til i morgen? Hvad tror du jeg gør i dag? (der retter jeg dem da), men hvis du vil have en garanti for at jeg arbejder fra 8-16, så kan jeg garantere dig at jeg ikke arbejder efter 16!
Skal forældre ringe til læreren inden klokken 16?
Skal lærerne kun ringe til forældrene før kl. 16?
Skal afdelingsteammøder, pædagogiske rådsmøder, kurser, skoleudvikling mm. foregå fra 14-16?
Jeg kan ikke se det du, men endnu mindre kan jeg forstå argumentet at lærerne skal være tilstede fra 8-16 så de kan mødes efter undervisningen til møder. Hvad tror du vi gør i dag?
For dem af os der arbejder med grænsesøgende udadreagerende børn, der fungerer det nogengange bedst, hvis vi møder på arbejde kl. 8, er sammen med børnene, går hjem og tømmer hovedet, passer vores egne børn, og så tænker skole når de er puttet. Skal jeg tænke store forkromede tanker når jeg er allermest 'ramt' i hovedet af støj og konflikter?
Forslaget er lige så billigt, underlødigt og useriøst som 'bare en time mere uden løn', for det bunder i mistillid til om lærerne leverer varen. Det er der andre måder at undersøge, f.eks. kunne man opfordre til, at skoleledere i stedet for at sidde bag deres lukkede døre og fare til møder på kommunen, en gang i mellem tog temperaturen på undervisningen og frikvarterene ved at vise deres egen tilstedeværelse udenfor kontorgangen. Leder der mener deres ansatte ikke løser opgaverne, bør også huske hvem der er ansvarlig for hyringen og fyringen, fremfor at installere et fabriksur og dermed tro at den hellige grav er velforvaret!

Hvad tænker du, kære læser, ønsker du en skole hvor du har garanti for at lærerne er på arbejde fra 8-16?

*En lærer arbejder 1924 timer om året, fordelt på 52 uger (1924/52=37), hvoraf der er elever på skolerne i cirka 40 uger, hvilket giver en ugentligt arbejdstid på 48,1 time, såfremt lærerne kun arbejder de uger eleverne går i skole. Virkeligheden er dog at lærernes arbejdstid er delt op i fremmøde og forberedelse. Dvs. at når jeg som lærer læser en god bog i ferien, som jeg beslutter at bruge i undervisningen, så er det også forberedelse, og dermed arbejde. Kunne man forestille sig det modsatte, en dansklærer der nægtede at læse bøger?
En del af forberedelsen er lystpræget, interessant og berigende (nok mest intellektuelt), men en forretningsmiddag i det private erhvervsliv er også en blanding af buisiness og pleasure, som man ikke kan undslå sig, og derfor lige så godt kan affinde sig med at nyde.

tirsdag den 3. januar 2012

It's All About The Money

Monopolrosinen, Asger Aamund er ude med riven efter Stilikonet, Hr Fru Statsminister Helle for mig Selle Thorning. I sin nytårstale lægger Helle nemlig op til at lønnedgang på gulvet bør følges op af lønnedgang på toppen. Med andre ord; hvis der skal spares på løn eller hænder, så skal cheferne ikke stige i løn samtidig.

Det falder naturligvis Alliancegalningen for brystet, for som han siger: "I disse krisetider har vi brug for de bedste ledere, og de koster det de koster!"

Jeg tror nu nok mest jeg hælder til Helle her, for hvad præcis er det de bedste ledere præsterer for tiden?

Før jul strejkede værkstedsarbejderne hos DSB, angiveligt fordi endnu en DSB-chef sagde farvel pga. dårlige resultater, men fik et gyldent håndtryk i millionklassen. Samtidig ansatte man en ny chef, til højere løn, med en bedre aftrædelsesordning... Det kunne give indtrykket af at cheferne slet ikke brænder for andet end deres egen pengepung! Det gælder om at skifte job ofte, blæse være med resultaterne, for nå man går får man penge med, og når man træder til får man bonus... Det virker ærlig talt som om chefer af denne type ikke tænker på medarbejderne i de virksomheder de kommer til og forlader.

Kunne man mægle mellem Helle og Asger?

Hvad med at lave en lavere chefløn, med en højere resultatbonus? Så kan Asger klappe sine dygtige chefer på ryggen og hælde guld ned i halsen på dem og sige at de er hver en krone værd, eller Helle kan sparke 'den næste DSB-klovn' ad pommern til uden at sætte budgettet over styr?

Hvad synes du?

torsdag den 1. december 2011

Do They Know It's X-mas?

Özlem er vist lidt naiv, i måden at få sit budskab på dagsordenen, Joakim er vist en ubehagelig idiot? Fy for pokker, om jeg lægger noget i hans sokker!

Men det som julen bliver eksponent for er snakken om hvor meget folk skal hjælpes og hvor meget de bør presses. Når Joakim siger, at de godt kunne klare sig for mindre, så må jeg jo kigge på min egen bankbog, og konstatere, at det kunne jeg jo også. Når han siger at det skal kunne betale sig at arbejde, så må jeg give ham ret.
Men hvad med dem som er på lave ydelser uden at kunne 'tage'* et arbejde, fordi der ikke er arbejde at 'tage'? Bliver der mere arbejde at 'tage', hvis deres ydelse sættes ned?

Jeg synes det er for sløjt, når der er manuelle opgaver der sejler, samtidig med at folk sidder på deres røv og kræver ind, men det er i mine øjne et spørgsmål om organisering. Jeg synes ikke ydelserne skal ned, men jeg går ind for at hæve kravene til modydelser, så Joakim får noget for sine penge!

Lokalt, så er pakkekalenderen aflyst. Hvert år plejer jeg at købe 24 små pakker, og så er der 8 pakker til hvert barn, men i år er blev det til vinterstøvler, vanter, huer, T-shirts, trøjer og en ny dyne til hver af ungerne. Jeg er nemlig en tilbudshaj, på den målrettede måde. Jeg har reklamer nej tak, men jeg surfer på nettet efter det jeg synes jeg mangler, og så er det med at slå til.
 Det bedste tilbud var på dynerne. 3 stk 90% andedunsdyner, før 3897,- nu 900,-! Slam!! Derfor er adventsgaven stor i år, og afløser kalendergaverne.


På den måde kan jeg godt følge Søren Pind og Joakim, når de påpeger at nogle af de eksempler der fremdrages også ser ud til at leve et forkælet liv med forkerte prioriteter, som f.eks. Fattig-Carina der bruger 500,- om måneden på cigaretter og 287,- på hundemad. Det er mere end 9000,- om året. Måske hun skulle indse, at hun ikke har råd til hund? (eller som Joakim måske ville sige; At VI ikke har lyst til at betale for hendes hund) Eller at hun bør ryge mindre? At brokke sig over at der ikke er til vintertøj til hendes dreng virker i hvertfald lidt malplaceret... Jeg fandt en vinterjakke til 349,- til Kridt-Iglen i Bilka forleden. Den var så sat ned til 150,- da jeg kom til kassen...

*Det provokerer mig at snakke om arbejde som noget man samler op! Det meste kræver en uddannelse, erfaring, at man ikke er for gammel, og at man ikke har små børn. Hvad med dem der ikke falder inden for den gruppe?

tirsdag den 13. september 2011

Where Do We Go

I en tid hvor statsministeren redegør for overskudsdeling med ordene "dem der har mindre, får mindre mindre, hvorimod dem der har mere for mindre mere", og dermed mener at det er god latin (i en tid hvor han iøvrigt mener at børnene skal kunne mere tidligere), der klamrer han sig til statestik og rankinglister i et febrilsk forsøg på at overbevise vælgerne om at det går fantastisk godt.

Forleden skulle man så se ham i debat på DR1 med 'den næstværste' kandidat. Her kunne statsministeren fortælle at Danmark ligger i top 3 med det ene, i top 5 med noget andet og i top 6 med noget tredje. Var jeg den eneste der undrede mig over at han ikke bare siger at vi er nummer 3 i Europa i dit, nummer 5 i dat og nummer 6 i dut?
Det er en underlig luftig boosten af sin egen præstation. Hvis vi lå nummer 17, ville han så sige at vi er i top 17?
Det minder mig om når en skole får dårlige karakterer hos afgangseleverne. Så er lederne klar med forklaringerne. Der er ikke taget højde for social baggrund, opgaverne i år var sværere end sidste år, de klarede sig endnu dårligere på en naboskole. Får man derimod høje karakterer er der ingen tvivl om at det skyldes dygtige elever, dygtige lærere og ikke mindst dygtig ledelse.

Statestik og ord er taknemmelig, og afhængig af om man kigger på øjebliksbilleder eller langsigtet udvikling, får man den tendens man vil have. Når statsministeren siger at vi har vækst, så er han på sikker grund. Der har været tre måneder hvor vi tjente mere end vi brugte, men året kommer ud med et minus på 85 milliarder! Hvis man måler arbejdsløshed eller langtidsledige er det også rigtigt, at han kan påvise at han pt. har færre end Nyrup... Kurven fra Askometret viser desværre bare en dramatisk stigning  under LilleLars, som vil distancere Nyrup, USA og Tyskland i 1930'erne og skabe en kollektiv hånlatter overfor politikernes snak om brug for øget arbejdskraft.

(Mon LilleLars har skrevet dette skilt?)

Han forsøger sig med gimmicks som at vandre tværs over gulvet som en gorilla, eller konstant at fokusere på når andre afbryder (har nogen bemærket LilleLars egen pli på det punkt?) og senest med en lektieseddel(?) til Helle. Meningen er vist at være uforudsigelig og skabe utryghed hos oppositionen, men fordi det hele er så indstuderet og klodset udført virker det jo stik modsat. Det er ikke spontant eller truende, men bare lidt pinligt, men dog underholdende (lidt ala Kongene af Marielyst). 
  Skal han til at kunne true og virke uforudsigelig, så skal han kigge mod venstrefløjen, hvor den gamle hardhitter, Ole Krarup eftersigende har knockoutet en socialdemokrat, fordi han ikke ved hvem Kong Erik var. Se Lars, hvis du har nosser, så finder du en at gå i armgang med i aften, men jeg tror ikke du tør?

mandag den 12. september 2011

Ironic

Så er den gal igen med pesticider i vores grundvand. Det, som vi øko-tosser har sagt i mange år, nemlig at det at hælde gift på jorden, vil give gift i det vand vi hiver op af jorden, viser sig nu i målinger. 4 ud af 4 målinger af drikkevand afslører pesticidrester i drikkevand.

Venstres minister Karen Ellemand vil dog ikke fremføre forslag om et forbud mod sprøjtegiftene. Der er jo nogle af målingerne der ligger inden for det tilladelige! Jeg ved ikke hvad jeg synes er mest uhyggeligt, at der ikke er sat navn på stederne hvor der er målt, eller at vi har en accept af pesticidrester i drikkevandet.
Nu er Venstre jo et landbrugsparti, og landmændene er selvsagt ikke meget for forbud eller begrænsninger i deres virke, vel omtrent som lærere har det med metodefrihed. Det undrer mig bare, at det er enhver tosse med taletid i medierne forundt, at kloge sig på hvordan skolen skal reformeres, men at ingen tager idéen om omlægning af landbruget, altså det hele, til økologisk alvorligt?

En af mistankerne mod Bentazon, er at det isoleret set giver lav sædkvalitet, ligesom det er under mistanke for at forringe blodets evne til at størkne, nedsætter lever- og nyrefunktionen, men det værste er det der kaldes for cocktaileffekten, nemlig at ingen ved hvordan der reagerer i sammenblanding med andre pesticider!

Nu skal der nok være en virkelighedfornægtende Venstremand, som f.eks. Peter Christiansen, der vil klamre sig til det halmstrå, at ingen ved præcis hvordan det påvirker sammen med andre stoffer, og dermed åbner muligheden for at det bliver mindre skadeligt eller måske endda har en gavnende effekt?


Hvor meget Bentazon tror I der er i hans drikkevand?


Meget, og her er beviset ganske gratis til Venstre, se hvor meget Bentazon i drikkevandet kan rette op!

onsdag den 7. september 2011

You Cant Beat The Feeling

Pia Kærsgaard plederer for at dansk statsborgerskab skal være svært at opnå, udfra tanken, at vi ikke skal udvande/forringe vores 'brand'! Ok med mig, hvis man også skal kunne fratages sit statsborgerskab, hvis man er for dum at høre på!


Pia, du i mine øjne ikke længere dansk. Problemet er bare at jeg skal finde et land der har lempelige pointsystemer der kan slippe dig ind. Pt. er Niger vist det bedste bud, de har jo ingen skrupler ved at lukke f.eks. Gaddafi ind. Mens vi venter på svar fra Niger, kan du jo være statsløs, og se hvordan det er!

Loser

Det er utroligt, at det ser ud til at Danmark ikke slipper af med ham her:


Meningsmålingerne har i hvertfald peget på at forspringet smuldrer. Hvis jeg absolut skal ligge under for en lunefuld, drukfældig og uligevægtig klovn, så vil jeg egentlig hellere have Danmark ledet af ham her...

tirsdag den 9. august 2011

If it makes you happy...

It can't be that bad.

Men i USA, eller som Nearn* siger, Triple A, er der her til morgen stor forargelse over en brystvorte på skærmen? Det er da vist sket før, f.eks. Janet J, at sangerinder har tabt knappen udover hyldeforkanten, men helt ærligt... Med uroligheder i London, økonomisk krise i Gud eget land og massemord i Norge, mon ikke man så skulle prøve at sætte det lidt i perspektiv; for hvad er det nu lige der er skadeligt ved at publikken ser at en kvinde har et bryst? Ovenikøbet kan man jo sige at de fleste amerikanske sangerinder, eller sangerinder i almindelighed gør et ret stort nummer ud af at vise de har dem (ik Medina?). 

I et samfund som det amerikanske, hvor live-sendinger sendes fem sekunder forsinket, for at 'manden med knappen' (det hedder det fanme**) kan nå at blurre eller bippe utilbørlig optræden og sprog ud af sendingen, der har man en tyrkertro på at håndvåben er hver mands ret og at man skal kunne køre bil når man kan kigge over rattet. Men alkohol, banden og sværgen og nøgne mennesker, det er Satans værk og den direkte vej mod undergang?

USA, YOU ARE FUCKED UP! 

*Niarn kalder Aalborg for Dobbelt A, er de så lige i halen på USA?
** Da jeg var barn, under den kolde krig, var 'manden med knappen' en vigtig person, som havde magt og indflydelse og som folk frygtede... det er vist ikke helt det samme i dag?

fredag den 15. juli 2011

The winner takes it all vol. 2

Hvorfor? Grisen bliver jo ikke federe af at blive vejet!

Alle der underviser er enige om én ting. Karakterer er et nedslagspunkt, et øjebliksbillede, og usikkerheden forbundet med lodtrækningsheld og personlig kemi mellem elev og underviser gør også at dygtige elever kan få dårlige karakterer og omvendt.
Alligevel er der ingen tvivl om at skoler i ressourcestærke områder har en fordel i forhold til skoler i ressourcesvage områder. Det siger sig selv, at der i en skole med en stor omsorgsopgave, det være sig opdragelse og konfliktløsning eller indberetninger af omsorgssvigt, bruges der både mere af lærernes tid og elevernes tid på arbejde der kunne være blevet til undervisning i stedet.
Derfor vil ministerens genistreg garanteret vise at der på ghetto-skoler er tendens til lavere karakterer end ved strandvejen. Surprise!
Ministeren afviser det, ved at sige at der i rangordningen vil blive taget højde for sociale forskelle, dårlig kulturel baggrund (dejligt udtryk iøvrigt) mm.
Her er det så at regeringens ydre svinehund kommer bjæffende ud af hundehuset. Der er ingen grund til at tage hensyn til det. De dårlige skoler er dårlige og det skal ikke skjules!

På sin vis er jeg enig med DF (thats a new one!). Men jeg mener bare at det er på tide at få fokus på de skoler der klarer sig dårligt, og så tilføre dem ressourcer, så de kan komme op på niveau og blive attraktive, og det er jo nok ikke det Ministeriet for afvikling af folkeskolen har tænkt.
I en tid, hvor landets royale overhovede vælger folkeskolen til, og dermed sender et meget stærkt signal om at det her samfund ikke har brug for splittelse og elitær tænkning, men derimod integration på alle planer, der lægger vores regering sig i selen for at jage dem der har råd over i private skoler, og så lade resten sejle deres egen sø. På den måde kan vi sænke skatten, men hvem er det de forestiller sig vælger de skoler der scorer lavest?

Hvad siger det om en skoles kvalitet, når jeg skal sætte min 6-årige datter i børnehaveklasse, at 9.klasse forlod skolen som landet 465. bedste?
Hvordan stiller det hende?
Begrænser jeg hendes muligheder?
Gør jeg dem bedre, hvis jeg vælger en skole hvor 9.klasserne var helt oppe og være nummer 234?

Skal skolerne også rangeres efter hvor højt de vægter sammenhold i klasserne?
Eller tolerance for forskelligheder?

Hvad er det den rangering skal bruges til? I just don't get it...

lørdag den 14. maj 2011

Do you know what I mean?

Skingre koste fejer måske knapt så ringe?


onsdag den 11. maj 2011

Mad world

Hvad er det for en verden vi lever i? Nu har Blå Stue lavet en aftale hvor de fjerner sikkerhedsnet under dem der er fattigst, hvor de endnu en gang forringer velfærden og rettighederne. De gør det under påskud af at der ikke er råd? Men samtidig letter de skat på arbejde og især for de rigeste.

Det er så hvad det er, for det er i og for sig bare at tone rent flag og føre den politik man har sagt man vil føre, men at kalde det for ansvarlig politik, og i samme moment kalde kritikerne uansvarlige, det er ubegribeligt for mig. Hvornår er det blevet uansvarligt at dele med dem der mangler? Hvornår er det blevet ansvarligt at skrabe mere sammen til dem der har?

Men de borgerlige er ikke de værste, selvom man kunne fristes til at synes det, de gør bare hvad de har sagt, at de ville gøre, hvor usympatisk det end måtte være. Dansk Folkeparti derimod, laver deres vanlige stunt med at de i valgperioder har travlt med at være de svages beskyttere, og tale dyrene, kulturen, de ældre, de unge og de arbejdsløses sag. Når de så skal føre deres mærkesager ud i livet i forhandlinger, så ofrer de alle deres værdier for at få 8 mand med hund og Mondeo til at stå med Nefa-lygter i Padborg og lyse grænseoverløbere ud af mørket. Det er så billigt, at de kan svigte alle de løfter/værdier de melder ud i valgkamp, bare for at få et symbolsk gennembrud. Pia for fanden, hvis man vil ind i Danmark, så kan man da bare gå ind 500 meter længere henne!
Det er usselt at kunne stå og stråle over at 'komme igennem på væsentlige punkter', når man samtidig har ofret alle de stemmer man har fået fra den nederste del af samfundet i de forringelser man nu lægger stemmer til. Føj for pokker!

Giv os så det valg og fri os fra den regering og ikke mindst støttepartiet!

fredag den 18. marts 2011

We are at war!

Så skal Oberst Gadaffi føle den danske jernnæve. Jeg ved ikke om det er panik før lukketid, men det virker som om Lene E, Anders F og Lars L har travlt med at vise handlekraft.

Måske Lars har ladet sig inspirere af USA efter sit besøg hos Obama? Det virkede i hvertfald en anelse amerikansk, at jeg allerede på krigens dag 1, i min lokale Netto, kan finde patriotiske celebration artikler... Støt vores drenge... På den danske måde; mon jeg overså en Bombe-bajer?


fredag den 11. marts 2011

Whats new?

Der har været stille på min blog alt for længe. Det er ikke fordi der ikke er sket noget, nærmest tværtimod. Der er sket så meget. Jobmæssigt, privat og samfundsmæssigt.

Jeg ved dårligt hvor jeg skal starte, men arbejdsmæssigt, synes jeg lige der har været et par hårde ti dage, med en del eftermiddags/aftenarrangementer, som i og for sig har været ok, men som bare er kommet i streg, som perler på en snor.
Privat, har jeg haft en uge med børn, hvor jeg dårlig har haft tid til at se dem, fordi jeg netop har skullet arbejde. Til gengæld faldt skolefest for Ældsteknægten torsdag og fastelavn på Kridt-Iglen og Yngsteknæsgtens skole på en søndag, i den uge, der ellers var hårdt presset. Så jeg har set teater, slået katten af tønden, bagt fastelavnsboller og spist lakridssnører til den store guldmedalje. Ting jeg gladeligt havde undværet, og aldrig havde været til af egen drift, men kun fordi... at det er godt for børnene!
Når man så er afsted, så kan man jo vælge at nyde det, eller skuml og ville hjem. Jeg nød det faktisk, men nu er jeg også ligeså flad, som drengenes cykler efter en lang snevinter, og de holder i haven og trænger til olie, lapper og at få strammet skruerne og justere sadler og styr.

Selv kunne jeg godt bruge en tuning, men weekenden byder på træf i herrelogen, og den slags mander man sig altså op til. Jeg gør ihvertfald. Jeg har pakket, pakket og pakket, mens jeg har gået og glædet mig, og Nøgenløberen har lige fået fri fra arbejde, så nu skal han have kareten til smeden og have ny audio i, førend vi triller mod vores oprindelige hjemland, Sjælland, og for en weekend assimileres med rødderne!

Jeg synes ikke det er fair af de blå, sådan at tage en form for ansvar, og drage konsekvenserne af deres årelange plat og svindel, i en uge, hvor jeg ikke har overskud til at blogge! Det skal jeg lige koordinere med deres spindoctors fremover.
Henriette, Birthe og Tina er nu fortid til gengæld har vi fået Brian, Peter, Per og Søren, så mon ikke forargelsen når nye højder hurtigt...?
Lokalt er det nu mest de røde, som jeg forarges over, da Jan Trøjborg og resten af kommunen har en noget hyklerisk tilgang til sparebegrebet i det kommunale regi; det gælder åbenbart alle offentlige instanser, dog minus dem selv! Det har jeg så taget fat på, opildnet af min succes med Tina N, så nu har jeg foreløbig gennemgået kommunens forbrug på stand-up komik og gourmetmad i perioden med indkøbsstop for resten. De tre måneder skar man det helt ned til 106.000, hvilket jeg harcelerede lidt over i et læserbrev til den lokale tidning, og sørme fik spalteplads i fire spalter på side 2 i 1.sektion, midt på siden.
Der er ingen hellige køer, ej heller Anders Samuelsen, som tilsyneladende ikke gider passe sit hverv i byrådet her? Fair nok egentlig, for han er da en skovl af rang, men hvorfor så lade sig vælge?

På falderebet: Tjek mit onsdagstilbud, for køkkenjagten er gået ind... Det her blev bjerget til spotpris. Dog måtte jeg sætte 5 timers kørsel af til projektet, på en onsdag!



Ja, der smegges!

fredag den 18. februar 2011

Om at sætte sig spor i tilværelsen 4

Husk det nu Gelwan E, du må ikke bare gå og male på sten, også selvom de bare ligger der! Heller ikke selvom der i forvejen var skrevet noget på den...
Men hvis man nu lige stopper og tænker over det, hvad er det så der er så forfærdeligt?

"For os der altid har boet i dette smukke land signalerer det danskhed", vil Pia med Den Grimme Mund sikkert sige. Men nej Pia, for crying out loud: De sten er vigtige, fordi de markerer overgangen fra vikingetid mod middelalder, fra en religion til en anden.

De symboliserer netop ikke danskhed, men derimod multietnicitet og integration. En invasiv religion sydfra, bliver afbilledet med det lokale skriftsprog og ornamentik.
"De kommer bare her og ødelægger vores kulturarv!" Men Pia, hvor mange steder rundt omkring i verden rejste vikingerne ikke rundt og ridsede: "Gernold gjorde disse tegn"?

Det gjorde vi flittigt, og det gør man åbenbart stadig. Alle de mennesker der vil have Jellingestenen til at se ud som den altid har gjort, skulle måske overveje, at hvis Gorm havde tænkt lige så konventionelt som jordbær-fløde-folket, så havde stenen ligget umarkeret endnu, og bare været det, som den i bund og grund er: en fucking stor sten!

Overblikket siger: Drop snak om glasmontre, laserdetektorer, sprængladninger og elektrisk hegn. Lad stenen stå. Alt det jeg har malet med spraymaling på udendørs materialer er forsvundet efter et par år. Nyd at det der var vigtigt for en forfader for 1100 år siden, nemlig at skrive på en sten at han var her, også er vigtigt for en 15 årig dreng, som sandsynligvis kalder sig Gelwan E, og lige synes han har brug for at markere at han er i Danmark! Skal drengen endelig straffes, så burde det være med en påskeferie fuld af vikingtidshistorie, så han ved hvad det var han skrev på.

Hvad synes du?

PS. Det er selvfølgelig klart, at hvis Gelwan E, nu er en drengebande, som er fortalere for terror, spiser fritgående hunde og sover med fødderne i hovedenden, så trækker jeg alt tilbage, så skal de halshugges på torvet og sendes hjem, det var man jo blevet dernede! (ironi kan være anvendt)

torsdag den 3. februar 2011

Endelig lysner det...

Forleden foreslog 'de blå', at det nu skal til at være dem der kører på vejene, der betaler for dem! Fremragende kvitterede Overblikket, mere af det... Og nu har de lyttet! Endnu et fornuftigt forslag er på vej.

Regeringen og Din Hvide Hær Fra Det Rene Drømmeland foreslår, at man i udkantsdamark skal have lov til at bygge helårsbeboelser tættere på strandkanten end tidligere. Go ahead, siger jeg bare. Hvem er det der har råd til at købe de grunde og opføre boliger med paanoramaudsigt? De er folk med uddannelse og arbejde, og dermed åbnes der for attraktive skatteborgere i udkantsdanmark.

Det synes jeg lyder som en rigtig god idé!

Nå, men hvad med fuglene og allemandsretten til at trave nationalterritoriet tyndt i vandkanten? siger naturtosserne. Tjah, i min optik er det lidt den samme snak som med havvindmølleparkerne: At man nogle gange er nødt til at prioritere! Vi kan ikke både bruge strøm og have udsigten som den var i stenalderen. Enten har vi nogle store kul/affaldsfyrede kraftværker rundt omkring, der langsom nedbryder vores natur, eller også må vi leve med synet af vindmøllerne. Forleden læste jeg en tosse fra naturfredningsforeningen, som var imod havvindmølleparker, fordi det ville skæmme udsigten. What an idiot! Personligt synes jeg de er smukke, fordi de viser en rigtig tankegang - grøn energi.

Sådan synes jeg også man skal tænke om de kommende kystenklaver når man i fremtiden går forbi; Derinde bor der havudsigtsentusiaster, som udover at have betalt arkitekter og byggefirmaer, og dermed holdt tegnere og håndværkere i arbejde, også fremover spytter i kassen i kommunen med den natur de har valgt. I stedet for; Rige svin, der sidder de og tror de ejer det hele, men hvad med Sneppeskarvskærvdykkeren, hvor skal den nu bo?

Jeg tror, det kan være en af løsningerne for at løse ressourceflugten fra 'kanten', men vi kan selvfølgelig også lave Danmark til et vildtfuglereservat og udlevere termokander og vaders når man krydser grænsen...

Nu skal man ikke tror at jeg så er for, at kysterne bliver smadret: Der skal naturligvis være regler og kontrol med at der bygges under hensyntagen til miljøet. Men nye, energivenlige boliger med havudsigt, tror jeg faktisk der er efterspørgsel på, så jeg synes tanken er interessant.

onsdag den 2. februar 2011

Giv mig Danmark tilbage - Kom så med det valg

Nu må vi da for fanden snart til at have gang i stemmesedlerne, så Løkke kan sættes fra bestillingen, sammen med Henriette Kjær, Lene E, Bertel Nissefar, Søren Pind og alle de andre korrupte, pamperiske snyltere, som langsomt men sikkert skubber velfærdssamfundet ud over kanten, ved at fjerne økonomien og hænderne der skal løfte, og samtidig melde nye og større ambitioner ud...

I er gennemskuet: I vil have et samfund, hvor de rige har råd til velfærd, og de fattige må klare sig selv... Det finurlige i denne tankegang, er bare, at det ikke nødvendigvis er de ærlige, flittige og fornuftige der er rige, næh de rige, det er såmænd dem der spekulerer i skatteunddragelse, betalingsstandsninger, personlige konkursrytteri og gældssanering... Erik Skov Petersen f.eks. får næppe brug for velfærd, for han låner sig jo bare til private løsninger, men når regningen så skal betales, så havner den hos dem der betaler skat, og det er dem der får fjernet hjemmehjælp, efterløn, lokale sygehuse, skoler og andre ting, som de tror skatten går til...

Min påstand er at almindelige lønmodtagere ikke kan forstå at man skal have to biler, en strandvejsvilla og købe børnetøj i Paris, når man ikke kan betale sin havemand eller sit benzinforbrug?

Det bliver ikke bedre af at drage Stein Bagger, Kurt Thorsen, Klaus Riskjær Petersen og Mærsk ind i liningen. Hvis Henriette Kjær er Gollum, så er de Godzilla, Voldemort, Mordor og Mr. Burns.

SKAM JER!
PAY UP & ACT STRAIGHT!!

PS. Måske hænger dagens fråder sammen med at jeg ikke kunne komme til læge med min terminale lungbetændelse før tirsdag i næste uge... Sæt nu det når at gå over?

mandag den 24. januar 2011

Verden bedste folkeskole

Vi er beriget med en regering der ikke er bange for at pege fingre af problemerne (især dem de selv har skabt), være hurtig med hovsaløsninger og så forsøge at stikke af fra regningerne når der skal betales. Det fik mig til at tænke på denne her snas med Marx Bros.

Hvis man forestiller sig Tina Nedergaard stå på gangen og melde målsætninger ud, mens Lars Løkke sidder bag døren og råber: "Og dygtigere elever", mens han forsøger at snyde sig gratis over atlanten... Jeg tror slutscenen, hvor skelletterne bogstavlig talt vælter ud af skabet, er et meget godt billede på hvad der sker, når Helle T åbner døren til statsministeriet efter valget.



torsdag den 20. januar 2011

Sæt X i kalenderen... Det er en stor dag!

Den konservative leder har (ifølge en gruppe jeg 'liker' på facebook) krævet brugerbetaling på motorvejene!

Glimrende forslag Lars, men hvorfor kun motorvejen? Lad da dem der kører betale for det... Ligesom med telefonen... Du kan vælge den model der passer dig bedst:
Kører du meget vælger du FRI KØRSEL og betaler en fast afgift
Kører du medium betaler du en grundafgift, men herefter en lav sats pr. kilometer
Kører du lidt, betaler du ingen afgift, men en højere kilometerpris.
Taksterne skal naturligvis være forskellige efter bilens miljøbelastning, så en stor benzinsluger er dyrere en en lille sej-traver.

Det hele styres via en GSM-chip i bilen, som registrerer forbruget.
På den måde kunne man sætte brugerbetaling på miljøbelastningen og vedligehold af vejnettet.

Der skal naturligvis tænkes i zoner, så det er dyrere at køre i bykerner end i landzoner...
Når motoren slukkes i en byzone starter parkeringstaksten...

Man kunne evt. have en kørecomputer der oplyser om det aktuelle forbrug når nøglen drejes?

OG som rosinen i pølseenden, chippen der registrerer hvor mange kilometer man kører, og om man er i dyre eller billege zoner, regulerer også bilens max hastighed så det passer til hastighedsbegrænsningen...

Farvel fartbøder, farvel parkeringsbøder, velkommen ansvarlighed - behøver jeg virkelig køre/holde der?

Men jeg er også bare en naiv drømmer?

mandag den 20. december 2010

Tænk at han er gift med en lærer?!?

Hun skulle skamme sig... Hun må da arbejde under et andet efternavn!