Dårligt er malingen tør på barnesengen, førend næste store projekt søsættes. I snart 1½ år har vores børger stået i kasser på loftet, i badekarret, under sengen, bag havregrynene, eller under hovedpuden.
Nu har SHM bestilt en reol der skal fylde den ene endevæg i stuen. Mit problem er at hun har bestilt den hos mig...
Det der med lige, i water, i smig, tæt osv, er jeg blev bedre til, men alligevel... Jeg fik sgu lidt sved under fordsålerne, da hun proklamerede at den kunne jeg sagtens lave...
Ok, skat, men det er altså et monster på 390 cm x 240 cm, i verdens skæveste hus...?
You can do it!
OK, jeg har så tegnet den, men da jeg begyndte at regne på materialer, pris og vægt, så gik jeg lidt baglæns i bro. Den kræver 12 plader der er 120x240, de skal skæres minimum 72 gange og det koster mindst 3000,- endelig vejer den over 250 kilo, så alle tanker om at samle den frit fra væggen og løfte den ind er droppet...

Jeg kom så langt ud at jeg mailede til møbelværksteder og snedkere om hjælp til udskæringen... Så hed det minimum 7000,- AV!
I går aftes sagde SHM: Hvorfor får du det ikke bare skåret i Silvan eller STARK?
Det lå jeg så vågen hele natten og tænkte over...
Og i morges tog jeg min lille, ubehjælpelige barnetegning ned i Silvan og faldt på knæ ved pladesaven... Og sørme så... Med rabat for storkøb, discount på skæringerne (koster normalt 15 kr pr. snit men jeg skal betale 35 snit), så ender jeg på... 3200,-

Sendte pladesavssheiken denne tegning bagefter... stumperne kommer i næste uge...