Hurtigskrivning (Trick nr. 1)
Den mandag jeg vågnede og nej nej nej... det er en fjollet indledning. det vil være meget bedre, hvis læseren først et stykke inde finder ud af hvad der er los...
Sådan her
Jeg vendte mig i senge. Det var den sidste rest af søvn der skulle ud af systemet. Men det der var underligt, var at da jeg dreede mig, gled dynen af mig. Ikke bare det der hvor man vender sig og et ben elller en fod pludselig bliver blottet og kold, nej hele dynen forsvandt!?! Ganske langsomt, som om en engel stod ved siden af og trak den af? Jeg slog øjnene op. det her vare fanme underligt. der var ikke andre i lokalet, men dynen fortsatte barew ligge gennem luften til den ramte væggen i den modsatte ende af lokalet.?
Jeg blev så forskrækket at jeg nøs, og tænk sig. Jeg fløj ud af sengen... Det siger man ti, at man gør hvis man er forsinkte men denne gang var det rigtigt. OG jeg var ikke forsinket! Jeg gled bare gennem luften, sat i gang af mit nys, til jeg ramte loftet med et blødt bump. Underligt.
Jeg måtte trække mig hen til vvæggen via ledningen fra lampen i loftet, mens jeg tænkte
- Hvafd faen foregår der?
Ud af værelset fandt jeg mit tøj. Det var svært at tage på, men lykkedes. Trappen var det nemmeste sted, for der var gellænder.
Hvad skal der ske udenfor. Støder biler sammen og driver runndt i luften?
Kan dyr flyve?
Hvilke problemer kan der være?
Jeg er sgu lidt på bar bund, hvilket sindsygt emne til en hurtigskrivning: Den mandag da tyngdekraften forsvandt...
Trick 2: Lav en disposition:
1: Overraskelsen over at vågne op til noget anderledes: Tyngdekraften er sat ud af kraft
2: Udfordringer ved de nye forhold. F.eks. at tage tøj på, transport, spise
Nogle skal være sjove, andre alvorlige, enkelte livstruende, så det bliver klart at det må stoppes
3: Løsningen på problemet og genoprettelsen af tyngdekraften
4: Afslutning; lettelsen ved at kunne lægge sig under dynen.
fredag den 26. december 2008
torsdag den 25. december 2008
Den fedeste gave fra jobbet
Thomas Oldrups 22 trikcs - om at skrive godt
Ganske vist er den ikke min til at eje, men bare til gennemlæsning og forberedelse, men det jeg lærer kan jeg jo godt beholde og betragte som en gave. Har aftalt med SHM at vi læser den de næste 20-30 dage, et trick om dagen og laver en øvelse der passer til kapitlet (Tror sgu jeg ønsker mig Kama Sutra næste gang). Nedenfor følger første etape... Hurtigskrivning.
Lokomotiv?
Nu starter vi sagde jeg... Vi er i gang med en intern konkurrence herhjemme. Hvem kan skrive mest på 8 minitter? Det tror jeg desværre SHM kan, men pointen er i virkeligheden også en helt ande. Jeg har købt en bog på arbejdet om skriveprocessen. Og det første kapitel handler om hurtigskrivning. Det er så det vi er i gang med nu. Man får et emne, og skriver gennem 8 minutter om det der falder en ind og vupti skulle man genre have nærmet sig noget fornutfigt. Mon det kan ses at stavefejl og tegnsætning er ligegyldig?
Vores ord som skulle gennemsyre det hele var Lokomotiv! Lokomotiv! Goddam. Jeg ved faktisk en hel del om lokomotiver, da Professor Teflons første stopre halvautistiske besættelse var netop tog. Alt inkl. fjenrsyn og musik, blev kaldt tog, det var hans føærste og længe opgs¨å eneste ord... Drenge der kun kunne sige tog!
Men al fakta om tonnage, ydeevne, trækkraft, bremselængde og årstal, brændstof osv. er ikke det interessante for ig lige nu. Næh jeg vil hellere dvæle lidt ved ordets betydning.
Lokomotiv. Et lokomotiv er noget der bevæger sig, noget der går forrest, noget der trækker andre med, noger tstærkt og mægtiig. Hvem har hørt om et genert lokomotiv med præstationsangst? Nej vel... Lokomotivet der ventede til alle de andre vogne var kørt? Det lyder sgu fjollet... Lokomotivet der trak den gale vej!
Nej vi forbinder vist allesammen et lokomotiv med noget stabilt og pålideligt... I rusland og østlandende er der mange fodboldklubber der er navngivet Lokomotiv Moskva, Sofia, osv... Det er de gamle togarbejdere der spillede der, og lokomotivets egenskaber er overført til fodboldbanen... Sejt synes jeg...
Lokomotiv kan mn også kalde et menneske der leder andre, går forrest og ikke er bange for at tage fat. HTiden er gået!
Vores ord som skulle gennemsyre det hele var Lokomotiv! Lokomotiv! Goddam. Jeg ved faktisk en hel del om lokomotiver, da Professor Teflons første stopre halvautistiske besættelse var netop tog. Alt inkl. fjenrsyn og musik, blev kaldt tog, det var hans føærste og længe opgs¨å eneste ord... Drenge der kun kunne sige tog!
Men al fakta om tonnage, ydeevne, trækkraft, bremselængde og årstal, brændstof osv. er ikke det interessante for ig lige nu. Næh jeg vil hellere dvæle lidt ved ordets betydning.
Lokomotiv. Et lokomotiv er noget der bevæger sig, noget der går forrest, noget der trækker andre med, noger tstærkt og mægtiig. Hvem har hørt om et genert lokomotiv med præstationsangst? Nej vel... Lokomotivet der ventede til alle de andre vogne var kørt? Det lyder sgu fjollet... Lokomotivet der trak den gale vej!
Nej vi forbinder vist allesammen et lokomotiv med noget stabilt og pålideligt... I rusland og østlandende er der mange fodboldklubber der er navngivet Lokomotiv Moskva, Sofia, osv... Det er de gamle togarbejdere der spillede der, og lokomotivets egenskaber er overført til fodboldbanen... Sejt synes jeg...
Lokomotiv kan mn også kalde et menneske der leder andre, går forrest og ikke er bange for at tage fat. HTiden er gået!
onsdag den 24. december 2008
Jeg troede man blev klogere med alderen?
Så er det jul i Jylland igen. Traditionen tro er jeg snotforkølet og mat i sokkerne. Det er som det plejer. Jeg har hovedpine, to køkkenruller i hvert næsebor og et sløjt søvnmønster. Normalt er det bare et udtryk for at frisk landluft åbenbart er usundt, men i år er der enter mere åbentlyse eller mystiske forklaringer bag:
Den mystiske først; Jeg har boet i Jylland i 11½ måned nu, og stort set ikke været syg. Jeg har holdt jul 7-8 gange i Jylland, hvor jeg hver eneste gang har haft feber, ondt i halsen og hostet d. 24. december. Er de jydske nisser racister? Er det et komplot af fordærvet glögg-mix, staldvoodoo og alm. fremmedhad?
Den åbentlyse; Vi havde firmajulefrokost d. 22. december i et forsamlingshus langt ude på landet. Der var gratis fed mad, gratis øl, vin & sprut og gratis smøger. Når man så æder for 1½ måned og skyller det ned med usundt på usundt, samt er klædt på i upraktisk (skjorteærmer er ikke vintertøj!) og er mere ude end inde, krydrer det med sær dans og søvnunderskud, og vågner op, dårligere end dengang man var 18, ja så er det jeg konkluderer at man vist ikke bliver klogere med alderen, bare ældre!
God Jul til alle
PS. Man bliver ældre med alderen...hmm det er sgu da til at forstå, men hvis jeg ved det nu, og ikke vidste det før, er jeg så også blevet klogere med alderen? Arh fuck det, jeg tror jeg skal finde køkkenrullen...
Den mystiske først; Jeg har boet i Jylland i 11½ måned nu, og stort set ikke været syg. Jeg har holdt jul 7-8 gange i Jylland, hvor jeg hver eneste gang har haft feber, ondt i halsen og hostet d. 24. december. Er de jydske nisser racister? Er det et komplot af fordærvet glögg-mix, staldvoodoo og alm. fremmedhad?
Den åbentlyse; Vi havde firmajulefrokost d. 22. december i et forsamlingshus langt ude på landet. Der var gratis fed mad, gratis øl, vin & sprut og gratis smøger. Når man så æder for 1½ måned og skyller det ned med usundt på usundt, samt er klædt på i upraktisk (skjorteærmer er ikke vintertøj!) og er mere ude end inde, krydrer det med sær dans og søvnunderskud, og vågner op, dårligere end dengang man var 18, ja så er det jeg konkluderer at man vist ikke bliver klogere med alderen, bare ældre!
God Jul til alle
PS. Man bliver ældre med alderen...hmm det er sgu da til at forstå, men hvis jeg ved det nu, og ikke vidste det før, er jeg så også blevet klogere med alderen? Arh fuck det, jeg tror jeg skal finde køkkenrullen...
lørdag den 13. december 2008
Hvem der bare skulle på arbejde...
Har i dag nået:
Konflikt med børnene
Konflikt med SHM
Tømme en Netto
og en Bilka
Gjort rent i kælderen
Ordnet køkkenet x 3
Bagt brød
Lavet is
Lavet mad
Og mangler stadig:
At se julekalender med børnene
At kigge ud i luften
Hvem der bare havde skullet arbejde...
Konflikt med børnene
Konflikt med SHM
Tømme en Netto
og en Bilka
Gjort rent i kælderen
Ordnet køkkenet x 3
Bagt brød
Lavet is
Lavet mad
Og mangler stadig:
At se julekalender med børnene
At kigge ud i luften
Hvem der bare havde skullet arbejde...
fredag den 12. december 2008
Helvede eller Herregård?
Engelsk overklasseromantik, nej tak!
Fredag aften. Behovet for eskapisme er enormt.
Kridt-Iglen har været syg, jeg har været hjemme med hende og SHM har slæbt de to andre i skole, til ugens sidste dag i trædemøllen. Efter en endnu en uge med masser af job-, familie- og parforholdskampe, er energiniveauet i bund.
Vi trænger til en stille aften foran tossekassen - kender I det? Det moderne lejrbål, hvor øjnene kan få hvile og tankerne kan vandre. Samtale er unødvendig, og hvis det endelig forekommer er det om handlingen i filmen, og altså andres fiktive problemer; De kan ikke betale regningerne, herligt! Nu dør han om lidt, so what? Hendes mand er hende utro, den heldige kartoffel!
Men jeg lavede en eklatant fodfejl denne aften. Vi gennemgik tv-programmet, og da alt så lige uinteressant ud, lod jeg SHM vælge. Hva faen; hvis hun får sin vilje her, kan det jo være min tur næste gang. Om hun havde luret mig, eller bare var lige så ukoncentreret som jeg, men hun fandt forbløffende målbevidst et engelsk overklassedrama der foregår i 1930'erne, Goshford Park.
Jeg ved ikke om nogen her har set noget af den, men come on...! Alle ligner hinanden, alle siger ligegyldige ting, og i 1 time sker der intet. Det er som Matador, bare uden humor, handling og historie. De rige virker hjælpeløse og dumme, og de fattige er misundelige. Det får næsten idoldyrkelsen af Paris Hilton, Britney Spears og Kelly Osbourne til at virke som et universitetsstudie ved siden af!
Når men vi bænkede os foran fjerneren, SHM havde ovenikøbet lavet en bakke, med the og kager (måske var det en temafest?), men jeg må indrømme at jeg blev en reakinkarnation af min farfar, som altid (uden undtagelse) faldt i søvn midt i film (hvis det var efter kl. 19) men vågnede op og sagde: Det var da en underlig usammenhængende handling.
Tredje gang jeg sov sparkede SHM til mig: Nå men det er så åbenbart fordi at hende tjenestepigen knalder med godsejeren, og hendes søsters mand er gået fallit og kan ikke få job i mandens firma. Ham den anden tjener er hittebarn, men det er hans mor der er kammerpige for grevinden, og den klodsede pige fra landet er i lære som tjenestepige, og kan ikke overleve uden det afskyelige drømmejob, er det ikke herligt? men ham der er fra Amerika slog måske godsejeren ihjel da han foretog en telefonering, men muligvis... På mindre end ½ minut opsumerede hun 1 times ørkenvandring i at træde vande foran et kamera. Undskyld skat, jeg kan ikke mere, jeg skal blogge mig!
Fredag aften. Behovet for eskapisme er enormt.
Kridt-Iglen har været syg, jeg har været hjemme med hende og SHM har slæbt de to andre i skole, til ugens sidste dag i trædemøllen. Efter en endnu en uge med masser af job-, familie- og parforholdskampe, er energiniveauet i bund.
Vi trænger til en stille aften foran tossekassen - kender I det? Det moderne lejrbål, hvor øjnene kan få hvile og tankerne kan vandre. Samtale er unødvendig, og hvis det endelig forekommer er det om handlingen i filmen, og altså andres fiktive problemer; De kan ikke betale regningerne, herligt! Nu dør han om lidt, so what? Hendes mand er hende utro, den heldige kartoffel!
Men jeg lavede en eklatant fodfejl denne aften. Vi gennemgik tv-programmet, og da alt så lige uinteressant ud, lod jeg SHM vælge. Hva faen; hvis hun får sin vilje her, kan det jo være min tur næste gang. Om hun havde luret mig, eller bare var lige så ukoncentreret som jeg, men hun fandt forbløffende målbevidst et engelsk overklassedrama der foregår i 1930'erne, Goshford Park.
Jeg ved ikke om nogen her har set noget af den, men come on...! Alle ligner hinanden, alle siger ligegyldige ting, og i 1 time sker der intet. Det er som Matador, bare uden humor, handling og historie. De rige virker hjælpeløse og dumme, og de fattige er misundelige. Det får næsten idoldyrkelsen af Paris Hilton, Britney Spears og Kelly Osbourne til at virke som et universitetsstudie ved siden af!
Når men vi bænkede os foran fjerneren, SHM havde ovenikøbet lavet en bakke, med the og kager (måske var det en temafest?), men jeg må indrømme at jeg blev en reakinkarnation af min farfar, som altid (uden undtagelse) faldt i søvn midt i film (hvis det var efter kl. 19) men vågnede op og sagde: Det var da en underlig usammenhængende handling.
Tredje gang jeg sov sparkede SHM til mig: Nå men det er så åbenbart fordi at hende tjenestepigen knalder med godsejeren, og hendes søsters mand er gået fallit og kan ikke få job i mandens firma. Ham den anden tjener er hittebarn, men det er hans mor der er kammerpige for grevinden, og den klodsede pige fra landet er i lære som tjenestepige, og kan ikke overleve uden det afskyelige drømmejob, er det ikke herligt? men ham der er fra Amerika slog måske godsejeren ihjel da han foretog en telefonering, men muligvis... På mindre end ½ minut opsumerede hun 1 times ørkenvandring i at træde vande foran et kamera. Undskyld skat, jeg kan ikke mere, jeg skal blogge mig!
tirsdag den 9. december 2008
Svigerfamilie... Hvad gør jeg?
Hvad gør I?
Julen står for døren, og kalenderbingo skal spilles. Hvem er med hvem hvonår?
Vi holder jul med SHM's bror, Guitar-Bohemen. Hans mor og søster kommer med, det er en sammenbragt flok, da SHM's nu afdøde far nåede at være gift tre gange. Travl mand!
Mine forældre + min bror, Teknokraten* m. familie ser vi før jul.
Så den store joker i kabalen er SHM's mor, Det Kære Væsen & kæresten; Mont Blanc, SHM's søster, Solo SynkronSvømmeren & manden; Klippen og børn. Mont Blanc og Klippen er væsensbeslægtede. De er ninja-agtigt rolige uanset hvilket stormvejr de sidder midt i. Oftest følger de alle ændringer og udsving med en stoisk ro. Jeg er fuld af beundring. I den sammenligning er jeg en tøs; jeg er vanskelig, diskussionslysten og undrende når jeg synes der er dobbelte standarder eller planer bliver ændret.
I dag var der så for-julemiddag hos Svigermor. Ikke gaver, glögg og alt det der, men bare sidste runde af planlægningen.
Jeg ved ikke hvordan i har det med jeres DKV, men jeg har kendt min længe... 15 år cirka, så nu forstår jeg hvad hun mener, bilder jeg mig ind.
- Nu skal I bare spise noget frugt, ellers kan I ikke spise noget til maden!
Det betyder "Der er ikke noget kage, slik, konfekt før maden", og sådan nogle koder er der masser af, f.eks. når hun taler for Mont Blanc:
- Mont Blanc synes det var underligt at vi ikke var med til julefrokosten i sidste weekend!
Det betyder "Jeg ville gerne være med når I ses".
Dette DKV-kodesporg kan nogengange gøre det svært at planlægge. Som den dag vi var til middag hos dem sammen med SSS & Klippen, og DKV pludselig siger ud i lokalet:
- Mont Blanc vil høre om SHM og SSS vil med til koncert på søndag, vi har købt billetterne?
Hvad siger man så?
- Nej, jeg havde ikke forestillet mig at skulle være alene hjemme med 3 krapyler på søndag, mine weekender er små oaser for mig for tiden, og SHM er sgu rigeligt i underskud for søvn i forvejen!
Nej vel? Specielt ikke når SHM bliver begejstret på stedet. Hvem vil være joy-killer?
- Det lyder da bare fedt, det skal I da gøre, siger min mund.
Jeg har vendt situationen i hovedet, og selvfølgelig er det et udtryk for næstekærlighed og opmærksomhed der er årsagen til invitationen, men sagt ud i lokalet hvor alle dem der skal med synes det er fantastisk, bliver jeg alligevel gidslet lidt til at mene det 'rigtige'.
Vores foreløbige aftale for julen var nemlig, en gang i november, løseligt blevet aftalt til at være:
Ikke 1. juledag, d. 25. december (alle var enige om at tømmermænd og søvnunderskud skulle have fred den dag, SSS's klarsyn slog til)
Ikke 2. juledag, d. 26. december (SSS havde et venindearrangement, der havde absolut førsteprioritet, af grunde vi sagtens kunne forstå - og DKV's ønske var at vi var sammen en hel dag. SSS ville gerne åbne for muligheden at alle blev og sov, så vi kunne fulde os og ingen skulle køre. Alle var for denne betragtning)
Men så 3. juledag, d. 27. december da. Den tager vi.
Men så nemt skulle det ikke gå, for DKV havde lige en 'trumf' i ærmet sidste gang vi drøftede planerne.
- Er I sikre på at det passer jer med d. 27.?
Det betyder: "Jeg har noget andet jeg gerne vil d. 27."
Det viste sig, at hendes søskende havde aftalt at mødes den dag, så derfor ville de gerne kunne køre til København senere den dag.
SSS kom med en Salomonisk løsning der virkede fornuftig: Hvad med d. 26. december om aftenen, sove til d. 27. og så hjem efter frokost?
Det passede alle. Dengang. Men så var det at jeg så en annoncen for en koncert SHM og jeg havde snakket om at tage Guitar-Bohemen med til... Det var d. 26. om aftenen!
I aften prøvede jeg så at se om reglerne for at bøje aftaler gælder for alle.
- SHM er blevet inviteret til koncert d. 26. december... hvor fast er den aftale?
Men de kender ikke mit kodesprog, eller også er det som når jeg snakker parlør-italiensk, og kalder maden på restauranten for "Bil-lys" når jeg mener "Blændende", og tjeneren griner uforstående af mig!
Aftalen var meget fast, så Guitar-Boheme... Du må vente til en anden gang, når der ikke er planer, eller krydse fingre for at jeg får et sprogkursus i 'svigersk' i julegave:-)
*Min lillebror er uniuddannet ingeniør, altså bedre/mere prestigeuddannet end mig, og i hvert fald højere lønnet. Da der kun er 3½ år mellem os, har konkurrence altid præget vores forhold, i en positiv, drillende tone, så jeg tør godt kalde ham Teknokrat. Der ligger intet andet end misundelse i det :-)
Julen står for døren, og kalenderbingo skal spilles. Hvem er med hvem hvonår?
Vi holder jul med SHM's bror, Guitar-Bohemen. Hans mor og søster kommer med, det er en sammenbragt flok, da SHM's nu afdøde far nåede at være gift tre gange. Travl mand!
Mine forældre + min bror, Teknokraten* m. familie ser vi før jul.
Så den store joker i kabalen er SHM's mor, Det Kære Væsen & kæresten; Mont Blanc, SHM's søster, Solo SynkronSvømmeren & manden; Klippen og børn. Mont Blanc og Klippen er væsensbeslægtede. De er ninja-agtigt rolige uanset hvilket stormvejr de sidder midt i. Oftest følger de alle ændringer og udsving med en stoisk ro. Jeg er fuld af beundring. I den sammenligning er jeg en tøs; jeg er vanskelig, diskussionslysten og undrende når jeg synes der er dobbelte standarder eller planer bliver ændret.
I dag var der så for-julemiddag hos Svigermor. Ikke gaver, glögg og alt det der, men bare sidste runde af planlægningen.
Jeg ved ikke hvordan i har det med jeres DKV, men jeg har kendt min længe... 15 år cirka, så nu forstår jeg hvad hun mener, bilder jeg mig ind.
- Nu skal I bare spise noget frugt, ellers kan I ikke spise noget til maden!
Det betyder "Der er ikke noget kage, slik, konfekt før maden", og sådan nogle koder er der masser af, f.eks. når hun taler for Mont Blanc:
- Mont Blanc synes det var underligt at vi ikke var med til julefrokosten i sidste weekend!
Det betyder "Jeg ville gerne være med når I ses".
Dette DKV-kodesporg kan nogengange gøre det svært at planlægge. Som den dag vi var til middag hos dem sammen med SSS & Klippen, og DKV pludselig siger ud i lokalet:
- Mont Blanc vil høre om SHM og SSS vil med til koncert på søndag, vi har købt billetterne?
Hvad siger man så?
- Nej, jeg havde ikke forestillet mig at skulle være alene hjemme med 3 krapyler på søndag, mine weekender er små oaser for mig for tiden, og SHM er sgu rigeligt i underskud for søvn i forvejen!
Nej vel? Specielt ikke når SHM bliver begejstret på stedet. Hvem vil være joy-killer?
- Det lyder da bare fedt, det skal I da gøre, siger min mund.
Jeg har vendt situationen i hovedet, og selvfølgelig er det et udtryk for næstekærlighed og opmærksomhed der er årsagen til invitationen, men sagt ud i lokalet hvor alle dem der skal med synes det er fantastisk, bliver jeg alligevel gidslet lidt til at mene det 'rigtige'.
Vores foreløbige aftale for julen var nemlig, en gang i november, løseligt blevet aftalt til at være:
Ikke 1. juledag, d. 25. december (alle var enige om at tømmermænd og søvnunderskud skulle have fred den dag, SSS's klarsyn slog til)
Ikke 2. juledag, d. 26. december (SSS havde et venindearrangement, der havde absolut førsteprioritet, af grunde vi sagtens kunne forstå - og DKV's ønske var at vi var sammen en hel dag. SSS ville gerne åbne for muligheden at alle blev og sov, så vi kunne fulde os og ingen skulle køre. Alle var for denne betragtning)
Men så 3. juledag, d. 27. december da. Den tager vi.
Men så nemt skulle det ikke gå, for DKV havde lige en 'trumf' i ærmet sidste gang vi drøftede planerne.
- Er I sikre på at det passer jer med d. 27.?
Det betyder: "Jeg har noget andet jeg gerne vil d. 27."
Det viste sig, at hendes søskende havde aftalt at mødes den dag, så derfor ville de gerne kunne køre til København senere den dag.
SSS kom med en Salomonisk løsning der virkede fornuftig: Hvad med d. 26. december om aftenen, sove til d. 27. og så hjem efter frokost?
Det passede alle. Dengang. Men så var det at jeg så en annoncen for en koncert SHM og jeg havde snakket om at tage Guitar-Bohemen med til... Det var d. 26. om aftenen!
I aften prøvede jeg så at se om reglerne for at bøje aftaler gælder for alle.
- SHM er blevet inviteret til koncert d. 26. december... hvor fast er den aftale?
Men de kender ikke mit kodesprog, eller også er det som når jeg snakker parlør-italiensk, og kalder maden på restauranten for "Bil-lys" når jeg mener "Blændende", og tjeneren griner uforstående af mig!
Aftalen var meget fast, så Guitar-Boheme... Du må vente til en anden gang, når der ikke er planer, eller krydse fingre for at jeg får et sprogkursus i 'svigersk' i julegave:-)
*Min lillebror er uniuddannet ingeniør, altså bedre/mere prestigeuddannet end mig, og i hvert fald højere lønnet. Da der kun er 3½ år mellem os, har konkurrence altid præget vores forhold, i en positiv, drillende tone, så jeg tør godt kalde ham Teknokrat. Der ligger intet andet end misundelse i det :-)
mandag den 8. december 2008
Mytteri!
Jeg vil have mit køkken tilbage!
Mandag er min lange dag på job. Og dermed også tid til mit ugentlige omsorgssvigt. Der er mine børn overladt til SHM's kulinariske evner, der fint rækker til at knuse kammerjunkere, eller putte skiveskåret pålæg på skiveskåret brød!
I dag kom jeg så hjem, og hvad ser jeg?
Familien havde spist, og der var både bordskånere og bestik på bordet. Hun har altså lavet varm mad!?!
Først tjekker jeg børnene, selvom jeg i tankerne forsøger at forestille mig køkkenet, men umiddelbart virker de raske. De sidder, alle tre, på skødet af SHM og ser animationsklip på hendes bærbare... Gudskelov ser alle uskadte ud!
Børnene rejser sig og løber grådkvalte i mine arme: "Far! Sig damen aldrig skal lave mad til os mere..."
Arh, det sidste er måske en anelse overdrevet... mener at de sagde: "... ikke skal lave mad til os i lang tid"
Da SHM ikke længere er begravet i børn, afsløres det, at hun er iført et forklæde. Jeg giver hende et hurtigt kys og skynder mig ud i køkkenet, for måbende at konstatere, at alt umiddelbart ser uskadt ud. Ingen el-brand, ingen røg, ingen beskadigede gryder, knive eller børn?
Jeg skal lige smide en kvittering i skraldespanden, da jeg øverst ser resterne af det hun har tilberedt. En plastikbakke der har været cocktailpølser i og en tom plastik-pølse med gule ærter! Det var altså det hun skulle bruge forklædet til... Lettelse er det der beskriver situationen bedst.
Et øjeblik troede lige vi skulle til at have en magtkamp om mit revir:
Jeg vil have mit køkken tilbage! - og et billede i julegave af SHM i forklæde (og intet andet) :-)
Mandag er min lange dag på job. Og dermed også tid til mit ugentlige omsorgssvigt. Der er mine børn overladt til SHM's kulinariske evner, der fint rækker til at knuse kammerjunkere, eller putte skiveskåret pålæg på skiveskåret brød!
I dag kom jeg så hjem, og hvad ser jeg?
Familien havde spist, og der var både bordskånere og bestik på bordet. Hun har altså lavet varm mad!?!
Først tjekker jeg børnene, selvom jeg i tankerne forsøger at forestille mig køkkenet, men umiddelbart virker de raske. De sidder, alle tre, på skødet af SHM og ser animationsklip på hendes bærbare... Gudskelov ser alle uskadte ud!
Børnene rejser sig og løber grådkvalte i mine arme: "Far! Sig damen aldrig skal lave mad til os mere..."
Arh, det sidste er måske en anelse overdrevet... mener at de sagde: "... ikke skal lave mad til os i lang tid"
Da SHM ikke længere er begravet i børn, afsløres det, at hun er iført et forklæde. Jeg giver hende et hurtigt kys og skynder mig ud i køkkenet, for måbende at konstatere, at alt umiddelbart ser uskadt ud. Ingen el-brand, ingen røg, ingen beskadigede gryder, knive eller børn?
Jeg skal lige smide en kvittering i skraldespanden, da jeg øverst ser resterne af det hun har tilberedt. En plastikbakke der har været cocktailpølser i og en tom plastik-pølse med gule ærter! Det var altså det hun skulle bruge forklædet til... Lettelse er det der beskriver situationen bedst.
Et øjeblik troede lige vi skulle til at have en magtkamp om mit revir:
Jeg vil have mit køkken tilbage! - og et billede i julegave af SHM i forklæde (og intet andet) :-)
søndag den 7. december 2008
Tilgiv mig fader, for jeg har syndet!
Ja, jeg ved det godt. Nettet er det dårligste sted at opbevare hemmeligheder, men jeg er simpelthen nødt til at få lidt luft. Jeg har forkælet mig selv. Min far sendte mig et temmeligt stort beløb i fødselsdagsgave, større end jeg nogensinde har drømt om eller udtalt.
Jeg blev både glad og forvirret, for havde han sendt mig f.eks. 300 kroner, så havde jeg ikke haft dårlig samvittighed ved at gå ud og bruge det hele på mig selv. Men han han ringede med beskeden om "Jeg må hellere give dig en stor fødselsdagsgave, så I kan holde rigtig jul".
Pænt af ham, men jeg ved ikke helt om han forstår vores situation. Jeg forklarede ham, at det nok altsammen gik alligevel, så stor var min overraskelse da jeg tjekkede min konto*, og så at der nu var nok til at købe den køkkenmaskine jeg har ønsket mig de sidste 4-5 år.
Nogen af jer synes måske det er lidt bøsset, at en mand laver mad, men jeg er simpelthen for sulten, til at kunne have den slags fine fornemmelser. SHM er en dejlig kvinde, men kok, det bliver hun aldrig. Tilgengæld kan jeg godt afsløre, at veltilberedt mad også er vejen til en kvindes hjerte - i hvert fald min!
Nå, men faktum er, at jeg har drømt om dette apparat, og aldrig været i nærheden af at have råd. Nu var pengene der pludselig, og så ramte tvivlen mig.
Skulle jeg betale min mor nogle af de penge vi har lånt først?
Hvad med SHM's mor, ville hun gerne have sine penge?
Hvad vil min far tænke, hvis han hører jeg har brugt pengene på mig selv?
Jeg kunne måske også købe 10-20 af de andre luksusting jeg har drømt om for de samme penge?
Jeg gik hele formiddagen og overvejede for og imod.
Mht. at betale vores kreditorer, så ville pengene fra min far ikke række langt. Gennem de sidste år har vi lånt mange penge af min mor, og af SHM's... Godt nok er maskinen dyr, men ikke i nærheden af de beløb. Jeg kunne ringe til dem og spørge om de ville have nogle af deres penge, men dels var det jo indtil for nyligt ikke mine penge, men min fars, så det ville være lidt som at min far tilbød, at betale de penge, som jeg havde lånt af min mor, tilbage til hende. Og på en underlig måde ville det jo nærmest være som at skylde ham pengene bagefter.
Det er klart, at jeg også vil have svært ved at forklare min far, at jeg altså har brugt alle pengene på en røremaskine. Han har sikkert tænkt at det skulle hjælpe os gennem jul, gaver og alt det der hejs? Derfor sendte jeg ham følgende mail i mandags
"Kære far
Pengene gik ind i går - og tak for det!!! Det er da lidt overvældende, men jeg kan sagtens finde formål til det. Kunne du sige lidt om hvad du havde af tanker med det? For umiddelbart er det jo noget mere end vi plejer at give i gave til hinanden... Nå jeg skal børste tænder på 3 stk. møgunger!
snakkes
DFO"
6 dage senere og stadig uden svar, forsøgte jeg at ringe til ham i går. Da han ikke tog telefonen, var jeg alene med mig selv, min købetrang og djævlens advokat. Mente han ikke at pengene skulle sikre at vi fik en ordentlig jul?
Ordentlig jul kunne også betyde en Alt-Fra-Bunden-Jul! Jeg overbeviste altså mig selv om at det bedste jeg kan give min familie i år, ar hjemmelavet is, hjemmebagt brød, indbagt and, indbaget konfekt, masser af friskhakkede grøntsager og selvfølgelig flødeskum i rigelige mængder!
Jeg gik i forretninger i går. Jeg gik ind, kiggede, gik ud, tænkte, gik ind, snakkede, gik ud, tænkte... Til sidst fik jeg forhandlet prisen ned, tilbehør med, og slap af med kødhakker-dimsedutten, som også var en del af pakken, i bytte for en 'is-skål'. Jeg måtte hente en klapvogn for at kunne have det hele med hjem.
Det eneste jeg mangler nu, er et gemmested til maskinen og alt tilbehøret, når vi får besøg af vores forældre, som naturligvis bliver budt hjemmelavet is og hjemmebagt brød!
*SHM og jeg har hver en konto + et kort, hvor der går en lille smule ind i ny og næ. På den måde kan vi spare op til de personlige luksusting vi drømmer om.
Jeg blev både glad og forvirret, for havde han sendt mig f.eks. 300 kroner, så havde jeg ikke haft dårlig samvittighed ved at gå ud og bruge det hele på mig selv. Men han han ringede med beskeden om "Jeg må hellere give dig en stor fødselsdagsgave, så I kan holde rigtig jul".
Pænt af ham, men jeg ved ikke helt om han forstår vores situation. Jeg forklarede ham, at det nok altsammen gik alligevel, så stor var min overraskelse da jeg tjekkede min konto*, og så at der nu var nok til at købe den køkkenmaskine jeg har ønsket mig de sidste 4-5 år.
Nogen af jer synes måske det er lidt bøsset, at en mand laver mad, men jeg er simpelthen for sulten, til at kunne have den slags fine fornemmelser. SHM er en dejlig kvinde, men kok, det bliver hun aldrig. Tilgengæld kan jeg godt afsløre, at veltilberedt mad også er vejen til en kvindes hjerte - i hvert fald min!
Nå, men faktum er, at jeg har drømt om dette apparat, og aldrig været i nærheden af at have råd. Nu var pengene der pludselig, og så ramte tvivlen mig.
Skulle jeg betale min mor nogle af de penge vi har lånt først?
Hvad med SHM's mor, ville hun gerne have sine penge?
Hvad vil min far tænke, hvis han hører jeg har brugt pengene på mig selv?
Jeg kunne måske også købe 10-20 af de andre luksusting jeg har drømt om for de samme penge?
Jeg gik hele formiddagen og overvejede for og imod.
Mht. at betale vores kreditorer, så ville pengene fra min far ikke række langt. Gennem de sidste år har vi lånt mange penge af min mor, og af SHM's... Godt nok er maskinen dyr, men ikke i nærheden af de beløb. Jeg kunne ringe til dem og spørge om de ville have nogle af deres penge, men dels var det jo indtil for nyligt ikke mine penge, men min fars, så det ville være lidt som at min far tilbød, at betale de penge, som jeg havde lånt af min mor, tilbage til hende. Og på en underlig måde ville det jo nærmest være som at skylde ham pengene bagefter.
Det er klart, at jeg også vil have svært ved at forklare min far, at jeg altså har brugt alle pengene på en røremaskine. Han har sikkert tænkt at det skulle hjælpe os gennem jul, gaver og alt det der hejs? Derfor sendte jeg ham følgende mail i mandags
"Kære far
Pengene gik ind i går - og tak for det!!! Det er da lidt overvældende, men jeg kan sagtens finde formål til det. Kunne du sige lidt om hvad du havde af tanker med det? For umiddelbart er det jo noget mere end vi plejer at give i gave til hinanden... Nå jeg skal børste tænder på 3 stk. møgunger!
snakkes
DFO"
6 dage senere og stadig uden svar, forsøgte jeg at ringe til ham i går. Da han ikke tog telefonen, var jeg alene med mig selv, min købetrang og djævlens advokat. Mente han ikke at pengene skulle sikre at vi fik en ordentlig jul?
Ordentlig jul kunne også betyde en Alt-Fra-Bunden-Jul! Jeg overbeviste altså mig selv om at det bedste jeg kan give min familie i år, ar hjemmelavet is, hjemmebagt brød, indbagt and, indbaget konfekt, masser af friskhakkede grøntsager og selvfølgelig flødeskum i rigelige mængder!
Jeg gik i forretninger i går. Jeg gik ind, kiggede, gik ud, tænkte, gik ind, snakkede, gik ud, tænkte... Til sidst fik jeg forhandlet prisen ned, tilbehør med, og slap af med kødhakker-dimsedutten, som også var en del af pakken, i bytte for en 'is-skål'. Jeg måtte hente en klapvogn for at kunne have det hele med hjem.
Det eneste jeg mangler nu, er et gemmested til maskinen og alt tilbehøret, når vi får besøg af vores forældre, som naturligvis bliver budt hjemmelavet is og hjemmebagt brød!
*SHM og jeg har hver en konto + et kort, hvor der går en lille smule ind i ny og næ. På den måde kan vi spare op til de personlige luksusting vi drømmer om.
lørdag den 6. december 2008
Den utopiske jul
Næste år holder vi jul i Sverige - på ski!
Sådan har SHM og jeg sagt mange gange til hinanden, når vi står omkring 20. december og al logistik minder om den sovjetiske planøkonomi. Vores rejseaktivitet er naturligvis høj, da vi har familie i både vestjylland, østjylland og København. Indtil for nylig boede vi selv på Falster.
De kære mennesker kan jo ikke gøre for at de alle bor langt væk fra os. Der ligger bare en forventning om at børnene kommer hjem til jul.
Men hvor er er det nu hjem det er, når SHM's forældre er skilt, mine forældre er skilt og jeg stadig har tre nulevende bedsteforældre?
Derfor tanken om at droppe julen; gaverne reduceres til at være rejsen, opholdet, skilejen og liftkort. Så tager vi en uge i sne, frisk luft og hinandens selskab. I år var vi tættere på end nogensinde, men det krævede liiiige at vi fik solgt et hus... Måske har vi i virkeligheden aldrig været længere væk fra at det var realistisk?
Men næste år... Der er vi bortrejst i julen!
Weekend-depression? Eller en gave?
Når alle muligheder er umulige...
Nu sidder jeg her med en hel ubrugt weekend, og har ingen planer. Ingen overhovedet. Det er faktisk en meget ny oplevelse. SHM og jeg har splittet op - bare for weekenden altså - og hun har taget børnene med til familiejulefrokost i den anden ende af Jylland.
Stress på job, sygdom og Manglende Forkromet Overblik, har ligesom afgjort, at jeg blev hjemme. Vile nok ikke være festlig til en julefrokost, stridslysten, indebrændt og nedslidt som jeg er pt.? Nu har jeg hele lørdagen, og meget af søndagen for mig selv. Noget vi (SHM og jeg) ofte har drømt om, og hjælp, så kommer panikken.
Hvad skal jeg få ud af det?
Hvordan får jeg mest ud af det?
Vil det være spild at se DVD-film? Eller fjernsyn i det hele taget?
Kan jeg være bekendt ikke at rydde op? Gøre rent? Slå græs? Pløje haven?
Hvad med alle de ubetalte regninger? Skal jeg ikke danne mig et overblik over dem?
Er det dumt at være længe oppe, så jeg spilder hele formiddagen i morgen på at sove? Eller skal jeg nyde at jeg netop ikke bliver vækket i morgen?
Hvad gjorde jeg før jeg fik børn?
Tjah... Sandheden er jo nok, at før jeg fik børn, var jeg selv et barn. Det skiftede nærmest over night! Professor Teflon er 11 år og en sjat (11 x 52=572 + det løse ~ ca. 580) Det er altså ca. 580 weekender siden at jeg ikke har haft planer eller forpligtelser. Så jeg ved faktisk ikke hvad man bruger en fri-weekend til.
Jeg kunne gå i biffen og se James Bond?
Jeg kunne sætte mig foran computeren med kaffe (i mit tilfælde blot en kop varm vand, da maven ikke er klar til kaffe endnu!), slik (ristet brød) og masser af tid, og så blogge løs?
Jeg kunne skrive? Eller male?
Eller båd?
Jeg burde være rig. Jeg tror i hvert fald at jeg ville være god til det! Den eneste sandsynlige forklaring på at jeg ikke er det: Jeg bruger mere end jeg tjener!
Det kunne lyde som om jeg har et vildt forbrug selv, eller at SHM har, men sandheden er, at vi har to huse, og dermed to forsikringer, to varmeregninger, to el-regninger og ... nå jo to kreditforeningslån! Alt i alt betaler vi ca. 100.000 i 2008 for at have et hus stående vi ikke bor i. Det er derfor jeg ikke flyver i helikopter på arbejde, eller drikker champagne i frokostpausen, eller bare tager på skiferie med SHM og ungerne, selvom vi gerne ville.
Så selvom hele det her lad-os-sælge-huset-på-landet-med-de-mange-uendelige-ombygninger-og-flytte-til-et-byhus-med-mindre-instandsættelse-projekt skulle have givet os bedre økonomi, mere råderum og fremforalt uafhængighed af at skulle rende til vores forældre efter penge, så sidder vi stadig i en alder af 30+ og skriver kontonumre i mails hvert kvartal når terminerne nærmer sig. UFFF! Min mor og SHM's mor har været alletiders til at holde hånden under vores økonomi, men det var bare ikke det der var meningen.
Derfor har vi faktisk lært at spænde livremmen helt ind, klippe et par nye huller i den, og spænde den en tand mere. For tiden lever vi to voksne og tre børn for ca. 5000,- om måneden (mad, tøj, tandbørster og alt). Det er utroligt, men det virker. For første gang siden vi flyttede tror jeg vi kan betale alle regninger selv til d. 1.1.09. Men lad os nu se...
Weekenden er jo først lige startet :-)
* Alle ved jo at penge brugt på byggematerialer er en investering i friværdiforøgelse, og dermed ikke forbrug. Forklar det lige til Finanskrisen, huskøberne og min bank, så mit hus bliver solgt, banken bliver glad og jeg igen kan komme i Silvan! - nåh ja, forklar det også lige til SHM, hvis du tør!
Nu sidder jeg her med en hel ubrugt weekend, og har ingen planer. Ingen overhovedet. Det er faktisk en meget ny oplevelse. SHM og jeg har splittet op - bare for weekenden altså - og hun har taget børnene med til familiejulefrokost i den anden ende af Jylland.
Stress på job, sygdom og Manglende Forkromet Overblik, har ligesom afgjort, at jeg blev hjemme. Vile nok ikke være festlig til en julefrokost, stridslysten, indebrændt og nedslidt som jeg er pt.? Nu har jeg hele lørdagen, og meget af søndagen for mig selv. Noget vi (SHM og jeg) ofte har drømt om, og hjælp, så kommer panikken.
Hvad skal jeg få ud af det?
Hvordan får jeg mest ud af det?
Vil det være spild at se DVD-film? Eller fjernsyn i det hele taget?
Kan jeg være bekendt ikke at rydde op? Gøre rent? Slå græs? Pløje haven?
Hvad med alle de ubetalte regninger? Skal jeg ikke danne mig et overblik over dem?
Er det dumt at være længe oppe, så jeg spilder hele formiddagen i morgen på at sove? Eller skal jeg nyde at jeg netop ikke bliver vækket i morgen?
Hvad gjorde jeg før jeg fik børn?
Tjah... Sandheden er jo nok, at før jeg fik børn, var jeg selv et barn. Det skiftede nærmest over night! Professor Teflon er 11 år og en sjat (11 x 52=572 + det løse ~ ca. 580) Det er altså ca. 580 weekender siden at jeg ikke har haft planer eller forpligtelser. Så jeg ved faktisk ikke hvad man bruger en fri-weekend til.
Jeg kunne gå i biffen og se James Bond?
Jeg kunne sætte mig foran computeren med kaffe (i mit tilfælde blot en kop varm vand, da maven ikke er klar til kaffe endnu!), slik (ristet brød) og masser af tid, og så blogge løs?
Jeg kunne skrive? Eller male?
Jeg kunne gå en tur op i byen, flække dankortet, købe lækkert tøj til mig selv, gode gaver til SHM og børnene, gå på café, og så okse hjem belæsset med poser... Jeg bilder mig selv ind at det kunne jeg. Men jeg ved ikke hvordan man gør! Har aldrig rigtig gået amok alene med et dankort (medmindre det er i et byggemarked, og det tæller jo ligesom ikke*)
Jeg kunne gå i byen, drikke hjernen ud og vågne op i morgen med tømmermænd, men udsigten til at skide i bukserne fordi toiletkøen er for lang, er ikke opmuntrende. Tror heller ikke det systemet trænger til er rå mængder alkohol?
Jeg kunne også leje en helikopter, flyve til Norge, stå på ski samme sted som Solariehelten, for at tage hjem igen til aften?
Jeg kunne gå ud og kigge på ny bil?Eller båd?
Jeg burde være rig. Jeg tror i hvert fald at jeg ville være god til det! Den eneste sandsynlige forklaring på at jeg ikke er det: Jeg bruger mere end jeg tjener!
Det kunne lyde som om jeg har et vildt forbrug selv, eller at SHM har, men sandheden er, at vi har to huse, og dermed to forsikringer, to varmeregninger, to el-regninger og ... nå jo to kreditforeningslån! Alt i alt betaler vi ca. 100.000 i 2008 for at have et hus stående vi ikke bor i. Det er derfor jeg ikke flyver i helikopter på arbejde, eller drikker champagne i frokostpausen, eller bare tager på skiferie med SHM og ungerne, selvom vi gerne ville.
Så selvom hele det her lad-os-sælge-huset-på-landet-med-de-mange-uendelige-ombygninger-og-flytte-til-et-byhus-med-mindre-instandsættelse-projekt skulle have givet os bedre økonomi, mere råderum og fremforalt uafhængighed af at skulle rende til vores forældre efter penge, så sidder vi stadig i en alder af 30+ og skriver kontonumre i mails hvert kvartal når terminerne nærmer sig. UFFF! Min mor og SHM's mor har været alletiders til at holde hånden under vores økonomi, men det var bare ikke det der var meningen.
Derfor har vi faktisk lært at spænde livremmen helt ind, klippe et par nye huller i den, og spænde den en tand mere. For tiden lever vi to voksne og tre børn for ca. 5000,- om måneden (mad, tøj, tandbørster og alt). Det er utroligt, men det virker. For første gang siden vi flyttede tror jeg vi kan betale alle regninger selv til d. 1.1.09. Men lad os nu se...
Weekenden er jo først lige startet :-)
* Alle ved jo at penge brugt på byggematerialer er en investering i friværdiforøgelse, og dermed ikke forbrug. Forklar det lige til Finanskrisen, huskøberne og min bank, så mit hus bliver solgt, banken bliver glad og jeg igen kan komme i Silvan! - nåh ja, forklar det også lige til SHM, hvis du tør!
fredag den 5. december 2008
Fucking fjeldaber!
"Why can't you just be a good boy and die?" er vist en af de vigtigste one-liners fra Die Hard filmen... ja nemlig, dem med Bruce Willis der løber barfodet rundt i glasskår og sprænger kommunazister i luften, mens han kaster sig i en elevatorskakt med en brandslange som sin faldskærm...
Jeg mener at det er Alan Rickman der opgivende siger disse ord, og det var egentlig meget sigende for min oplevelse af gårsdagens "Slaget om Skandinavien", eller FCK-Rosenborg.
FCK spillede ringe, ligesom sidst de spillede, men Rosenborg forsøgte at matche dem. Det var en opvisning i kluddermor, nærmere en kampen om prestige, pokal og penge. Nordmændene havde ovenikøbet nærmest ingenting at vinde. Alligevel kunne de ikke bare lægge sig ned og lade sig køre over?
Tænker de overhovedet ikke på hvad jeg har brug for?
Jeg sidder i lort til knæene, sygemeldt fra arbejde m. konflikter og kunne ærlig talt godt bruge lidt opmuntring, men det eneste jeg får er en Østrigsk klovn (og de er fanme ikke morsomme), der overser et straffespark til FCK, men tilgengæld lader Rosenborg score i en situation, hvor der klart bliver lavet frispark mod FCK, nå ja... og så SHM's medlidende blikke, når hun indimellem stikker hovedet ind til TV'et for at konstatere at stillingen stadig er 0-1!
Jeg vil have FCK-mål. Nu! Og fem minutter før tid belønnes min tålmodighed. Antonsson får skrabet bolden i kassen, men det er et mål for lidt til jubeldans (godt det samme, da jeg nok ville have skidt i bukserne så). Og otte minutter senere fløjter dommeren af, adrenalinen forlader kroppen, og jeg er overladt til mismod, tyndskid og sengetid!
Kunne ikke engang skylle 'nederlaget' ned med en bajer! ØV!
Jeg mener at det er Alan Rickman der opgivende siger disse ord, og det var egentlig meget sigende for min oplevelse af gårsdagens "Slaget om Skandinavien", eller FCK-Rosenborg.
FCK spillede ringe, ligesom sidst de spillede, men Rosenborg forsøgte at matche dem. Det var en opvisning i kluddermor, nærmere en kampen om prestige, pokal og penge. Nordmændene havde ovenikøbet nærmest ingenting at vinde. Alligevel kunne de ikke bare lægge sig ned og lade sig køre over?
Tænker de overhovedet ikke på hvad jeg har brug for?
Jeg sidder i lort til knæene, sygemeldt fra arbejde m. konflikter og kunne ærlig talt godt bruge lidt opmuntring, men det eneste jeg får er en Østrigsk klovn (og de er fanme ikke morsomme), der overser et straffespark til FCK, men tilgengæld lader Rosenborg score i en situation, hvor der klart bliver lavet frispark mod FCK, nå ja... og så SHM's medlidende blikke, når hun indimellem stikker hovedet ind til TV'et for at konstatere at stillingen stadig er 0-1!
Jeg vil have FCK-mål. Nu! Og fem minutter før tid belønnes min tålmodighed. Antonsson får skrabet bolden i kassen, men det er et mål for lidt til jubeldans (godt det samme, da jeg nok ville have skidt i bukserne så). Og otte minutter senere fløjter dommeren af, adrenalinen forlader kroppen, og jeg er overladt til mismod, tyndskid og sengetid!
Kunne ikke engang skylle 'nederlaget' ned med en bajer! ØV!
Abonner på:
Opslag (Atom)