Børnefri uge...

Denne uge holder jeg ferie...

Jeg er godt nok på job, men derudover er der afslapning på programmet, og ikke engang en 12 timers dag i går med møder und alles, kan fjerne feriefornemmelsen, når man vågner dagen efter af sig selv.

Normalt starter dagen 5.42, men nu kan jeg trække den til 6.45. Det er altså en forskel. Samtidig er jeg på mere end en måde et andet sted. Min ferie består også i at besøge CPB mest muligt hos hende. Det kan jeg jo af gode grunde ikke når jeg har børnene...

Derudover er jeg gået i gang med et net-projekt, som hænger sammen med mine malerier, og forslaget om at bortsælge noget af det... Mon ikke der kommer en update på det projekt, når det er mere sødygtigt?

Tanken opstod forleden, da jeg fik en opfordring/en annerkendende kommentar om at jeg burde sælge det. Og ja, som krisen kradser netop nu i det lille hjem, så er alt jo proncipielt til salg. Jeg kender andre der har haft web-salg, og glæden forsvinder når bestillingsarbejdet overtager, så det vil fortsat være et egoprojekt. Jeg maler for min egen skyld, men hvis nogen gider købe, jamen så fint med mig...

Jeg har set nogle forskellige buisness-damer teoretisere om selvstændig virksomhed, og de snakker meget målgruppe, strategier osv...

Lidt firkantet sagt kan man så sige at min idé er unik kunst til de mænd der aldrig ved hvad de ønsker sig.

Men dem der skal købe det er de kvinder der tænker: Jeg vil gerne have noget farve på væggene, og et kryds i kærestebogen samtidig!

Vrøvler jeg? Måske, men konceptet er gaven til manden der har alt... Hvem køber den? Kvinden der er gift/kærteste med ham!

Gratis glæder

At male bl.a.

Sweet Love

Hvis man hænger lidt med mulen, så er LOOOOVE svaret. Hvorfor er det at blues giver fantastisk humør?

Nu skal man jo ikke overfortolke, men nyd lige de her klip, og klem så den du har nærmest, og følg evt. opfordringerne der ligger i det!

Prøv iøvrigt at tælle hvor mange guitarer der er i klippene. Mon ikk' min gamle ven Mikkel har ret: Man kan aldrig få for mange guitarer!

Jeg ved ikke præcis hvad det er det gør ved en, eller om det gør det samme ved jer som det gør ved mig, men det er knagme (et udtryk der bruges for karrigt i disse tider) magi. Man kan have ondt af sig selv, af andre eller i det hele taget ondt, men det føles knap så slemt når man hører det her...

På P3 er der et program der hedder musikterapi, og selvom jeg ikke er certificeret doktor i musikkirugi, så er der et par piller fra mig til dit humør. Tag dem gerne præventivt forud for weekenden. Der er ingen begrænsning på hvor mange man må tage overdosis er umulig.

Det er nogle lange klip, men så er der også til hele kroppen...

God Bedring;-D

Downsizing!

Min beskedne ønskeseddel så således ud for et par dage siden

Personligt:

En støvsuger

Interrail til sommer

22 tricks (en bog af Thomas Oldrup)

Monstergrill i haven

Børnene:

Et fjernsyn

En tur til LEGO-land

Avatar i biffen

Huset:

Ny kælderdør

Gulvvarme i kældergangen

Solvarme i trappeskakten

Udskiftning af El-måler + eltjek

Men nu er det udskiftet med

Personligt:

Opvaskemiddel

Håndsæbe

Rengøringmidler

Vaskepulver

Børnene:

Toilettasker

Ny skoletaske til Professor Teflon

Nye bukser til Professor Teflon

Hjemmesko til drengene

Huset:

En ny bruser + slange

Oprydning + rengøring

Husk det nu!!!

Styr på skatten, skat!

2000/md resten af året! Og så gider vi ikke snakke mere om penge!

Og mens vi er igang med servicemeddelelserne: Det er snart fastelavn... Jeg så det selv i Bilka, hvor polyesterjunglen er i fuldt flor!

Mine børn bliver klædt ud som inkassator, big spender og manden med leen!

Nå, men der er stadig øl i kassen, og klokken har passeret 12, hovedet er fyldt med snot, og Nordea følger så vidt vides ikke min blog... Glædelig jul Stewart!

PS. Jeg tør endnu ikke kigge mine lønsedler for 2009 og min forskudsopgørelse for 2010 igennem... Skal lige sunde mig, men mon ikke det er samme cirkus?

SKAT 3

Og skal jeg til torskegilde, så vil jeg medbringe ham her som rådgiver

calling blogland! (og cyberspaceguderne)

Så fik jeg nyt fra SKAT.dk...

"Du skylder 22.600 i skat og 3.500 i am-bidrag for 2008"

Det er godtnok ikke fordi jeg lige havde 50 kilo syet i madrassen, som jeg havde valgt at undlade at betale skat af... Så... fisk!

Den første konsekvens af det er selvfølgelig øjeblikkelig bitterhed over systemets magt, skattetrykket (som jeg ellers er for) og ondt af mig selv...

Men mere konkret er jeg nok nødt til at skrue vågeblusset endnu en tand ned. Det betyder bl.a. at jeg ikke kan overskue togbilletter+gave til en 30-års fødselsdag, som min bedste vens kæreste har inviteret mig og CPB til på lørdag i København, så kære blogland, cyberguder, universet og hvem der ellers er på linjen...

Skulle du kende til en kørelejlighed for to fredag/lørdag til København eller en retur søndag til Horsens/Vejle, så giv endelig lyd på fck1992@hotmail.com og vind en karmaguldstjerne fra mig (og muligvis et krav fra SKAT på ejendomsværdien af den).

Længere ude i fremtiden er perspektiverne selvfølgelig skræmmende. Med et budget der knap nok hang sammen, vil 4.700 hver måned fra 1.3 frem til August og herefter 1550 frem til 22.11. (ironisk nok min fødselsdag) være af en dimension der enten kræver godt værkstedshumor hos min bankrådgiver eller et nådigt boligsalg i foråret 2010... Suk ingen af delene huer mig...

Som altid når jeg bliver fortvivlet går jeg i køkkenet. Der finder jeg lækker mad og trøst. Bl.a. en bakke kylling med 1200 g kyllingefilét. Nu laver jeg en ordentlig røvfuld kylling i karry, som jeg kan fryse ned, så børnene kan få kød et par gange hos mig i 2010.

Jeg plejer altid at parallelisere til Ronja Røverdatter, når jeg har brug for et visdomsord, men Ulvesprækken er ved at sne til og for en gangs skyld er det de hungersramte Borkarøvere jeg fatter mest sympatifor, men dem hører man ikke så meget om...? Hvad mon gratis glæder er i 2010? Det kommer min blog nok til at handle om...

Nå, men på med joy-hatten... Hvis 2010 bliver et spareår er det jo godt vi allerede har 12. januar!

Happy Fucking Newyear!

PS. Åbn aldrig breve/mails fra SKAT på en sygedag udenfor åbningstid.

Her sidder jeg så... II

Ja, så er det mig selv der er nede med næbbet, eller rettere... jeg har creme i hornet, fyld i trynen eller guldkorn i kanonen... Kær sygdom mange navne og alt det jazz!

Men sidder her går jeg igen. I mit bjerg af papir, nu også snotpapir, men med en LEAN-konsulents hvisken i baghovedet... Hvis du bare fjerner mere papir ind du bringer ind, så en dag skal du bare behandle dagens indkomne post for at have et ryddet skrivebord!

Og det er da rigtigt! Logisk set burde enhver åbnet rudekuvert kyles til genbrug, indholdet burde ekspederes, hvad enten det er en regning, en aflæsning, en indberetning eller en check. Ved nærmere eftertanke burde jeg måske bare bo på posthuset?

Men hvorfor er det så at Sagen Henlægges til Sagen Genåbnes? Hvorfor melder jeg ikke bare girokortet til Betalingsservice når jeg står med det i hånden første gang? Hvorfor skal min PBS-udskrifter ud af kuverten, mens jeg stadig har jakke og sko på, for derefter at havne i De Evige Papirbjerge?

Jeg ved det ikke! Det er nu omtrent 20 år siden jeg modtog min første rudekuvert. Et skattekort da jeg skulle til at tjene penge som moviestar (åh jo, den er god nok!... Men I må selv google, jer der er nysgerrige) og fik job i DR. Dengang sagde SKAT, ATP, Feriepenge osv. mig intet.

I bund og grund er det nok uændret, men jeg har måtte tvinge mig selv til at forstå skatteregler, forsikringer, pensionsordninger osv. så mit liv kan hænge sammen, men hvorfor er det at jeg udskyder arkiveringen til sidste øjeblik?

Sten i Sten og Stoffer siger at der er to typer mennesker... Dem der arbejder bedst under pres, og dem der KUN arbejder under pres!

Gæt selv hvilken kategori vi tilhører?

Nå, men drømmen om styr på lortet, er jo ikke ny. Hver gang en forsikringsagent ringer, eller en ekstraregning dukker op, eller børnene skal vaccineres/tandlæges/lave lektier, eller jeg skal tjekke om det virkelig kan passe at jeg skal på arbejde/i amtet/i banken, eller jeg skal sende en kopi af en lønseddel/et skøde/en blankvåbenstilladelse eller kilowattprisen er ændret/vandmåleren skal skiftes eller bare danne mig et overblik over mine feriepenge (hvilket jeg aldrig lærer - på trods af hyppige jobskift), så rammes jeg af tristesse over udsigten fra toppen af Makuleringskandidaturet.

Men jeg har fundet et smuthul: Som en anden Vakse Viggo, bilder jeg mig ind, at der er styr på dale og toppe, at det nok cirka ligger....? Der?

Livsløgnen kan pakkes fint ind i ordene:

Hvis et rodet skrivebord tyder på et rodet hovede - hvad tyder et tomt så på?

God dag

PS. Jeg har forsøgt at digitalisere mest muligt af mit rod nu. DFO 2.0 nu på Mac, med en såkaldt Time Capsule, en trådløs ekstern harddisk der mindst en gang i døgnet skulle sikkerhedskopiere alt mit skrammel... Den skriver bare "Sikkerhedskopieringen kunne ikke gennemføres, da billedet er i brug" eller noget i den stil... Jeg giver en gratis opmåling/optegning til en vægreol til din væg, hvis og såfremtifald der sidder en Mac-kyndig og tænker jeg kan da sætte hans Mac og TC sammen igen...

PPS. Hvis man også kan tilslutte min printer til TC, så jeg slipper for at installere den hver gang jeg skal printe, så ville det være top-nice...

PPPS. I forsøget på at udnytte netglæderne mest muligt fik jeg en såkaldt e-boks, så alle mine fremtidige regninger og udskrifter skulle kunne ses der og ikke blive væk i dyngerne... Mon det kommer til at minde lidt om Grønland, når indlandsisen smelter? Langsom men sikkert forsvinder bjerget...

PPPPS. Og hvis min digitale signatur kan gemmes, så jeg ikke skal bestille en ny hver gang jeg skal bruge den, så er vi bare kørende...

Her sidder jeg så...

Drengene er begge sløje i dag, så vi er alle blevet hjemme.

10.52 Kridt-Iglen er ved at drive mig til vanvid!!!

Hvordan slukker man for et barns talestrøm?

Hun har talt på mig siden 7.46 og hun roder, støjer, sviner og er ikke særlig samarbejdsvillig om denne 'hjemmearbejdsdag'...

Hvorfor har jeg ikke et fjernsyn at parkere hende foran?

Nå, men ellers går dagen med at sortere papirer og åbne rudekuverter.

Skat mener jeg i 2008 tjente 43.000 mere end jeg har opgivet? Jeg ved ikke hvad det betyder, men bare det ikke betyder jeg skal betale tilbage?

Min pension fra en tidligere arbejdsplads er åbenbart ikke blevet flyttet over til mit nye pensionsselskab?

11.11 Bollerne er færdige med at hæve, og ovnen er ved at være varm. Må hellere sætte dem ind!

Jeg sidder begravet i gamle kvitteringer, regninger og skriveprojekter der har lidt en krank skæbne. Måske jeg skulle se at komme i gang med at sortere...?

BTW

Langsomt, ganske langsomt er jeg begyndt at male igen... Eller måske er det for meget sagt, men jeg har taget fat på det igen. I december lavede jeg et enkelt maleri.

De sidste par dage har jeg restaureret tre gamle malerier, som Teknokraten havde haft liggende til de faldt fra hinanden.

Han købte dem ganske vist i år 2000, og vi har endnu ikke drøftet betingelserne for tilkøbet, men jeg vil naturligvis tale dem ned i pris, deres stand og finanskrisen taget i betragtning;-D

I'm free to do what i want...

... men hvad er det så lige jeg vil?

Puha, det hele er gået stærkt, så nogle gange kan det være svært at se! Som at kigge ud af vinduet på en bil mens man kører på motorvejen i overhalingsbanen.

Det suser, øjnene løber i vand, man flytter sig, og det er bestemt ikke ligegyldigt hvor hurtigt/langsomt det går eller hvilken vej man styrer!

Jeg har det som om jeg er chauffør, passager, spændt fast i barnesædet og bagage... på en gang!

Det er klart at jeg selv har taget styringen over mit liv. Jeg har besluttet at kursen skulle ændres! Så på den måde er kaptajnen jo kaptajn, som Stewart ville have udtrykt det.

Men jeg er samtidig magtesløs over hvad de andre voksne omkring mig gør, og nogle gange føler jeg verden suser forbi, uden mig ved rattet, men uden mulighed for at stå af!

Så er det at jeg utålmodigt spørger fra barnesædet: Hvornår er vi der? Hvor langt er der? Og hvis ikke jeg får svar skruer jeg bare op for råberiet! Her skal det indskydes at når jeg er chauffør, så svarer jeg aldrig på hvornår vi er der! Medmindre jeg siger kl. 2.000.000, fordi det stresser mig ad helvedes til, at skulle beregne/stå til regnskab for hvornår andre kan forvente jeg når destinationen... Hvem sagde dobbelte standarder?

Og sørme om ikke også jeg er blevet nogens bagage? Åh jo, nu er jeg jo "Mine børns far" eller "Min eks-mand", og det skal andre begynde at lægge øre til.

Jeg skal måske møde nogen, hvor jeg er bagagen!?! Lidt læreragtigt drømmer jeg ikke om at være et matchende sæt Gucchi-læderkufferter med leopardprint* (hvis det ellers findes?), men er derimod fint tilfreds med at være en gigantisk Fjällräven rygsæk, der sikkert er lidt slidt i hjørnerne, men som ellers ikke er mere end den giver sig ud for at være - og holder hvad den lover!

Alle disse tanker om transport, på en dag, hvor den store dreng er syg og ligger og glugger Discovery Channel om Isbrydere i Canada, mens jeg forsøger at overskue en sort pist af papirer, der tårner sig op over mig...

Indimellem tikker der en sms ind fra ham: Kan du komme op med to boller?

Store knægt!

God dag til Blogland

*Lidt forfængelig er jeg måske blevet? Ihvertfald har jeg ikke mistet min humoristiske sans, da jeg forleden købte nye boksershorts. Normalt bare kedelige grå, sorte eller hvide, men fremforalt billige. I forretningen havde de et par som ganske vist er grå, men med gult tryk på med teksten "RIDE THE BEAST!" Er det leopardprint? Dem måtte jeg have...

Et godt spørgsmål...

Kære AB

Et alias skriver du? Jah, jeg kan jo ikke sige at tanken ikke også har strejfet mig, men jeg har haft lidt svært ved at finde et passende/beslutte mig.

Vi har lige været på 'vinterfestival', fire døgn i kulde, med bål, minusgrader, sne og manglende vand. Det tog hun med oprejst pande og godt humør. Hun var en gennemført Good Sport. At hun modstod kulden og ukueligt trodsede modgang, passer meget godt til hendes alias i vennekredsen, Pingvinen... Det lejragtige, krydret med en planlagt 1300 km togtur til Sverige i uge 7 og en drøm om interrail til sommer, har givet mig inspiration til... Camping-Pingvinen.

At hun er smuk og inspirerende har fået mig til at kalde hende Bella på både min mail og telefon, så Bella kunne selvfølgelig også være et passende alias. Da Bella betyder smuk på italiensk forener det jo også to ting jeg sætter højt, hende og Italien. Som skribent må man også sige at Bella med fem bogstaver er et glimrende alias, da det er hurtigt at skrive.

Af alternativer kan nævnes Frøkenen eller Lærerinden, med henvisning til at vi deler profession. Jeg mener det kunne være meget passende da hun samtidig er meget glad for, tilfreds og stolt i sit hverv. Hun er også en dygtig lærer, men hvem vil egentlig gerne reduceres til sin jobfunktion?

Mine dejlige, imødekommende børn har kaldt hende ny-mor, halv-mor og bonus-mor fra jeg fortalte dem om hende og lige siden. De omtaler også sig selv som hendes halv-børn. Jeg har intet gjort for at hype dette alias, da det både kunne virke intimiderende på hende og deres rigtige mor, men omvendt har jeg altså også ladet en hvis form for autonomi råde; hvis de synes hun må være halv-mor, så bliver det ikke mig der fortæller dem de ikke må sige sådan!

Jeg er bare stolt af deres rummelighed! Men halv-mor, bonus-mor eller ny-mor? Lyder næsten Bill Gates-agtigt ala Mor2.0...

Men, Kære AB, jeg vil tage temperaturen i Blogland, på trods af snestorm og ustadigt vejr udenfor... Hvad synes I?