fredag den 11. juni 2010
Der er stadig hjælpsomme mennesker derude...
Etiketter:
ensomhed,
Fat det PERLE,
finurligheder,
håb,
sport
Hvis du keder dig og trænger til et fritidsprojekt...
Gå ind på Google og vælg "kort" ogderefter "få
rutevejledninger". Tast i "A": Tokyo og i "B": New York, og tryk så
"hent rutevejledning. "Scroll ned til pkt. 24 i vejledningen...
Hehehe....
rutevejledninger". Tast i "A": Tokyo og i "B": New York, og tryk så
"hent rutevejledning. "Scroll ned til pkt. 24 i vejledningen...
Hehehe....
Det er åbenbart en gammel joke, men jeg har først set den nu...
Tomrum i sigte
For 13 år siden, da jeg var 20, holdt jeg sommerferie uden planer. Dvs. helt sommerferie var det ikke, for jeg var flyttet hjemmefra, havde ingen feriepenge, så den stod på arbejde det meste af sommeren, men det fri jeg havde, det var rigtig fri.
Året efter var jeg far til Professor Teflon, og dermed var sommerferien 'hårdt arbejde', forstået på den måde, at alt foregik med dagsrytmen lagt ind efter måltider, sovetider osv. Sådan har det faktisk været siden. Jeg har fået flere børn, dårligere økonomi mindre 'egen tid'.
Men i år bliver det anderledes. På torsdag, d. 17. juli afleverer jeg børneflokken til MUM og Fyrbøderen. Herefter er der en uges arbejde, før ferien, men der starter jeg ferien med at aflevere børneflokken hos DMO og DKNO til en uges sommerhusferie. Herefter skal de være tre uger hos MUM, førend jeg får dem retur de sidste to uger af sommerferien. Men rigtig retur får jeg dem alligevel ikke, for Professor Teflon vil på ferie hos et par legekammerater på Falster, Gnavpot skal ti dage med sin farmor til Portugal, og Kridt-Iglen starter i børnehave...
Altså bortset fra et par dage, hvor jeg kører dem frem og tilbage i landet, så skal jeg ikke være sammen med børnene i syv uger. Jeg har fået rettet min økonomi op. Jeg har en skøn kæreste og er nyforelsket på niende måned. Det bliver nærmest teenage-agtigt at holde en lang sommer i tosomhed. Jeg glæder mig, men er spændt på det tomrum tumlingerne efterlader.
Jeg væbner mig med powertools, byggematerialer, benzin i tanken, rødvin i reolen og amoriner i blodet. Det skal nok gå...
Så er der jo også VM i fodbold, Tour de France og Superliga, hvis det kniber.
Plan C er at få fuldt indblik i De unge mødre, Luksusfælden og Paradise Hotel... Hvis man har en dårlig dag, har taget dumme beslutninger eller ikke føler man slår til kan man altid blive i godt humør af at se at der stadig er mindst 50 mennesker på planeten der er dummere, mere umoden og tankeløs end en selv... Prøv det!
God sommer
Etiketter:
bogen,
CPB,
forventninger,
hjemmebyg,
kalender,
Orangeriet,
sommer
onsdag den 9. juni 2010
Sprachpolizei?
Hvad er tydelig tale?
Hvad er humor?
Hvad er fornærmende?
Hvad er ærekrænkende?
Hvad er udleverende?
Jeg er ikke professor i sprog (så gad jeg nok ikke blogge), men jeg elsker at lege med sproget. Jeg er vild med sarkasme, ironi og billedsprog. Jeg nyder at læse det folk skriver der har mere end en betydning, og forsøger mig også selv med stilen.
Jeg synes at debatten om Muhammed tegninger, Medina-æggene, Langballe-tossen er principielt interessante. En ting er hvad man må, noget andet er hvad man bør!
Men for nylig har jeg uforvarende selv 'stukket hånden i et hvepsebo' (det har jeg naturligvis ikke gjort, det er billedsprog). Jeg skrev et indlæg op at CPB snart flytter ind. At jeg glæder mig! Endda selvom der sniger sig små overraskelser ind, i form af dimser og dutter, både materielt og kommunikativt. Som sprogbillede brugte jeg ordet styresystem som synonym med parforhold/partner.
Men så skal jeg da lige love for at blogetisk råd kom til tasterne.
Man må ikke omtale sin kæreste som et system?
Man må ikke skrive at man er gladere for sin nye kæreste end man var for den gamle?!?!
Det er sort latin for mig:
Hvis man ikke var lykkeligere eller mere tilfreds med den nye kæreste end med den gamle, så ville man da være et skarn at stoppe sit parforhold! Eller er det bare mig?
Eller er det det, at man ikke må skrive man er mere tilfreds, fordi der dermed ligger implicit at man ikke var tilfreds før? (Hvem bliver skilt i et lykkeligt, fuldt tilfredsstillende parforhold?)
Nogle bliver bekymrede for at CPB og MUM ikke kan tåle at blive omtalt som 'styresystemer'. Men lad mig lige understrege at begge to er seje kællinger; den ene holdt mig ud i 16 år, og den anden skal holde mig ud resten af livet (håber jeg) og de er altså ikke tyndhudede eller fintfølende overfor sådan noget. Selv hvis de var, ville jeg have hørt det fra dem selv.
Nogle udtrykker bekymring for om mine børn en dag læser indlægget og tænker at deres forældre talte grimt om hinanden eller ikke havde det godt med hinanden. Det er da pænt med omtanken for mine børn, men ærlig talt; så tror jeg ikke de lader sig ryste af det indlæg. Forklaringen til børnene omkring skilsmissen var at vi ikke længere var kærester, men var venner, og at det ikke er meningen man bor sammen med sine venner på den måde som kærester gør. Det er forklaringen stadig, og sådan er virkeligheden også. Derfor tror jeg ærlig talt ikke mine børn ville hæfte sig ved det, hvis de en dag læste min blog, men tak for omsorgen.
De mange kommentarer fra 'tyl-reservatet' har dog gjort mig i tvivl.
Hvor langt er for langt?
Hvor meget kan man tillade sig at skrive? (ikke fordi jeg planlægger at gå i detaljer med hvorfor og hvordan man bliver skilt)
Hvor meget kan man tillade sig at skrive, at andre må skrive?
Hvilke synonymer må man ikke bruge? Hvilke må man gerne?
Jeg synes det ville være underligt, hvis hvert indlæg jeg skriver om mit nye parforhold, eller sammenligninger med det nye eller gamle skal være behæfte med en by-line "men vi har det godt allesammen med hinanden".
En del af mig er også lidt forvirret over hvor meget det er personligt?
Handler noget af kritikken om at nogle af MUM's real-life blogveninder læser min blog, og synes det er synd for hende, at hun er blevet skilt, og dermed at de ikke synes jeg kan tillade mig at skrive om at JEG faktisk også er blevet skilt, og har fundet en ny kæreste?
Altså at de tænker: Det er da synd, hvis MUM læser det her og bliver ked af det eller jalous?
Hvis der er en snert af det, så vil jeg opfordre jer til at droppe det. MUM har ikke bedt om særhensyn. Tværtimod, har hun (for ja, vi snakker faktisk jævnligt sammen) bedt mig lade være med at tage forbehold for hende når jeg skriver! Hun har givet mig lov til at mene hvad jeg mener og sige/skrive hvad jeg vil!
Her kunne man passende slå 'en krølle' på indlægget og vende tilbage til Westergaard/Langballe diskussionen om hvad man har lov til og hvad man bør. For selvom hun har sagt at "jeg da må skrive hvad jeg vil", så er det jo ikke ensbetydende med at jeg sætter mig og skriver detaljeret om alle årsager til at jeg valgte 'et systemskifte'. Det mener jeg nemlig ikke man bør.
Lad mig slutte med to spørgsmål: Ville det her have været anderledes hvis jeg havde været kvinden?
Hvor mange af jer fordømmer f.eks. Maise Njor for hendes omtale af Aksel i den der "bravoetellerandetbog"? Jeg gør ikke, men jeg oplevede heller ikke historien som et billede på en utilstrækkelig mand, selvom han da bliver beskrevet (bl.a. også mod sin vilje).
Etiketter:
Blogging - passiv idræt?,
bogen,
CPB,
cyberfuckup,
MUM
tirsdag den 8. juni 2010
Come to Papa
Så er der gang i byggeprojekterne igen... Dog er det kun tilløb og indledende øvelser, men alligevel:
Jeg gemte tagstenene fra det gamle tag, da det blev lagt om, fordi jeg ønskede mig et orangeri, og nu har jeg været så heldig at klunse mig til disse fabriksnye spær.
De skal udgøre tagkonstruktionen på orangeriet. Det er projekteret til at bliv ca. 2,0 m x 3,8 m, og siderne bliver nogle vinduer, som min far har klunset sammen med DKNO.
De to fodbolde og hegnspælene viser hvor hjørnestolperne skal stå.
Glæder mig til at ligge i hængkøjen derinde, med strøm til computeren naturligvis...
Etiketter:
forventninger,
hjemmebyg
mandag den 7. juni 2010
Kære Monopolet
Min bedste ven gennem 28 år har gjort mig gal i skralden. Jeg er 33 år, så det er jo nærmest som en bror jeg har, og jeg kan dårligt forestille mig min verden uden ham.
Vi startede i børnehaveklasse sammen i 1981, og siden har vi mere eller mindre fulgtes ad gennem livet. På trods af skoleskift, geografisk stor spredning og forskellige veje mht. uddannelse, bopæl erhverv og familiestiftelse har vi holdt kontakten i alle disse år.
Men de seneste par år har jeg følt at kontakten mere og mere har været mit ansvar. Forstået på den måde at jeg altid har fået afbud fra ham og kæresten, når jeg har inviteret til noget, men at han forventer jeg kommer når han inviterer.
Senest brændte han mig af til en fest jeg skulle holde for min nye kæreste, hvor jeg virkelig gerne ville ham haft dem med. Men der blev præsenteret en række forskellige årsager til det, 'vi har ikke råd' (vi bor på hver sin side af Storebælt nu), 'vi har ikke tid' og 'vi får besøg', men dagen før kunne jeg så læse på facebook, at nu glædede de sig til en langt weekend i det jyske?
Jeg blev så skuffet, og sad med en følelse af at de godt gider os, 'hvis der altså ikke er andre ting på tapetet', og sådan har jeg aldrig prioriteret mit venskab med ham. Med andre ord synes jeg at der er kommet så stor en skævvridning i hvem der prioriteret vores venskab, og hvem der ikke gør. Jeg blev også gal i skralden, og sendte hem en vred sms, hvor jeg skrev at jeg syntes han var fuld af løgn, og skuffede mig dybt, en sms jeg selvfølgelig ikke er alt for stolt af, men ikke desto mindre dækker hvad jeg føler - mistillid og skuffelse!
Han forsøgte at ringe til mig den dag vi skulle holde festen, men der var jeg dels optaget af forberedelser, og ville dermed ikke forstyrres af det, dels var jeg så eddikesur på ham, at jeg var bange for at få sagt noget jeg fortrød.
Mit problem er: Jeg kan ikke rigtig se hvordan det skal løse sig, så tingene bliver gode igen, men jeg kan heller ikke forstille mig at det så bare er slut med vores venskab.
Så hvad gør man nu?
Etiketter:
bogen,
dårlig samvittighed,
jylland,
KONFLIKTER,
tanker,
venner
lørdag den 5. juni 2010
Hva sker der lige...
Vi har fået familie.
Ja tak, ja tak og ja tak...
Vi har to små 'børn' i et bur i haven. Det var ganske vist Gnavpot, der fik importeret dem sidste efterår, og da CPB så dem første gang var reaktionen da også: "Det er dine!" Du kommer selv til at skifte det bur", "De rotter er for klamme"...
Men et par gange har jeg været ude at rejse, hvor CPB så har skullet passe dem. På trods af 'brok' og 'modvilje' har jeg så set at også her flytter 'dimser' ind.
Først var det en saltslikkestenting, som jeg ikke selv havde købt til kræene. Siden er grene, mælkebøtter, ukrudt og godbidder dukket op. Ud af det blå...!
Men nu er det vores fælles fornøjelse! Vi sidder gerne om aftenen i haven og kigger over på buret.
DFO - Gad vide hvad Krølle tænker?
CPB - Hey Mille kom herover, der er herregod savsmuld!
DFO - Poterne væk fra mit salat!
Og sådan sidder vi og laver små dialogbokse for dem, men her forleden tog det en drejning...
Vi sad i haven, en lille smule påvirkede af det gode sommervejr, den gode sommervin og det gode sommersøvnunderskud. Ungerne lå i køjerne og dagen skulle lige 'gasse af'. Helt stille hånd i hånd, mens mørket sænkede sig over haven...
Pludselig, uden forvarsel var der et pindsvin i haven! Jeg bor midt i Horsens, så det var pænt overraskende. Vi sad bare helt stille og så hvordan det luskede rundt, nærmere og nærmere og til sidst oppe på terrassen.
Nålegrisen kredsede rundt om buret, og marsvinene sad og gloede ud på den. Seancen varede ca. 5 minutter og udspillede sig tre meter fra hvor vi sad.
Bagefter var vi færdige af grin. Hvad mon de snakkede om? Vores bud gik på en integrationsdebat, da marsvinet jo er en invasiv art fra pampassen i sydamerika.
Pindsvin - Rejs hjem, Perkerrotter... I stjæler vores korn og vores damer!
Krølle - Ay caramba, no comprende...
Mille - Oy oy oy...
Krølle - Vær du glad for der er trådnet mellem os to - ellers skulle du få! Se de her muller...
Pindsvin - Hold kæft en flad pels i har!
Mille - Men så skulle du se min tatovering!
Krølle - Og vores alurør!
Hmmm...? Er lige lidt forvirret med billedet! Men hvis man hloder venstreknap nede over billedet kan man se snuden på svinet!
fredag den 4. juni 2010
Hva sker der lige...
... for landsholdet?
Ja, vi skal jo lige vænne os til fo'bolden!
Ja godaw, mand! Vi har udtaget 23 af de bedste vi har, og så taber de til en gang kængurukloner...
Det kom ba på os, at bolden kunne flyve gennem luften!
De sparked te den!
Næste gang ska vi os se om vi kan lave et mål!
Hold da kæft en gang genier....
Det gik ikke så godt i første halvleg, men så snakkede vi i pausen om at vi skulle op og true dem mere i deres ende... Genialt GE NI ALT!!! (hvorfor starter I ikke første halvleg med det?)
...det gik så heller ikke så godt, men det er jo også kun en træningskamp!
Jeg tør godt tage bladet fra munden: Danmark får et crappy VM!
Skal jeg se det med en kold i hånden? Klart da!
torsdag den 3. juni 2010
Kære Hotline
For nyligt har jeg skiftet styresystem.
Tidligere kørte jeg med en gammel 94'er-model, men det var som om systemfejlene blev hyppigere og hyppigere. De to største kvaler var at programmet ofte ikke svarede, eller at systemet overtog magten fra mig.
I lang tid forsøgte jeg mig med omprogrammering, udskiftning af komponenter, ja endda kemikalier, men det var som om kommandoerne gik langsommere og langsommere igennem.
Første gang jeg rådførte mig om problemet blev jeg rådet til at flytte hele systemet, da placeringen kunne have indflydelse på funktionsdygtigheden, men 'nissen flyttede med'.
Til sidst kom jeg til konklusionen at jeg måtte skifte styresystem, og jeg fandt hurtigt en 2009 model som virkede skræddersyet til mig. Det er synkroniseret efter min døgnrytme, har optimeret min arbejdsglæde, og langsomt er det nye styresystem ved at hjælpe mig med at få overblik (hehe) over min økonomi.
Nu kunne man jo tro at alt var fryd og gammen (og det er det i og for sig også) men jeg tror der muligvis har sneget sig en virus ind?
Meldingen: Så undgik du igen at fylde opvaskemaskinen! dukker ofte op, og uanset hvor meget man klikker på "luk dialogboks", popper den op, til man klikker på "accepter"! Kan det virkelig passe?
Der er desuden begyndt at dukke kulørte sager op i krogene... alskens snavs fra nettet... perler til perleplader mellem gulvbrædderne, blomster i vindueskarmene, glas, vaser og andre småting. Kan sådan noget udvikle sig og på sigt overtage hele maskinen?
Jeg elsker jo det nye styresystem, som har en masse nye, sjove features, men hvordan installerer jeg det, så jeg stadig bevarer styringen?
Mvh
Det Forkromede Overblik
Etiketter:
bogen,
CPB,
cyberfuckup,
forventninger,
MUM,
Nyt liv,
parforhold,
tanker
onsdag den 2. juni 2010
3 uger til sommerferien... og en sjat
Okay, det lød pænt gay, men se lige hvad jeg har sat op i skyggen
tirsdag den 25. maj 2010
What up?
Så fik sommeren fest at gå på... CPB fyldte 30, Gnavpot fyldte 10, vi var fulde det meste af tiden og proppede os med god mad...
Så kort kan det skrives, men der er da også en længere version:
For godt 14 dage siden fejrede vi Gnavpot, som by the way ikke er gnaven mere (ved ikke helt hvorfor han fik det alias, og kommer snart med et nyt). Teltet blev rejst, familien fløjet ind, og efter en tur til Tyskland, fik vi ølkælderen, vinkælderen og madkælderen fyldt op... Jeg fik familien til at skillinge sammen til en gave. Gaven. LEGO MINDSTORMS!
MUM og BPP (BonusPapa) var også inviteret med hendes familie, og selvom det var første gang vores familier skulle samles efterskilsmissen, var stemningen god. CPB og BPP faldt fint ind, og ved 20-tiden kørte gæsterne hjem. Inden da, var de blevet budt på vin, kage, grill-bøffer og hjemmebag. Grill-projektet var noget hæmmet af et bibelsk regnvejr der netop valgte dagen til et oversvømme Horsens.
Min bror, Teknokraten var dog behjælpelig med en presenning, og sammen fik vi etableret et læ, som gjorde grillning muligt!
MUM og CPP blev lige hængende til et glas eftervin og en samtale om hvad der havde været mest mærkeligt (men det holder vi for os selv;-D). Kl.1.30 efter fire flasker vin og en liter gin og utallige dåseøl sluttede vores firemandsfest med at MUM og BPP tumlede gennem Horsens til hendes lejlighed og CPB hjalp mig i seng.
I den mellemliggende periode havde vi både nået at tale parforhold, anekdoter, en af os var blevet kørt ned af en taxa (godt jeg havde hjelm på) og et par af os så middagen genudsendt. BPP inviteret CPB og mig til fest i vestjylland (Blå Thor fest, som vist er noget han holder når han fejrer et togt til Tyskland). Need I say at tømmermænd und alles taget med, så syntes jeg dagen, aftenen og natten forløb perfekt?
Så havde vi ligesom testet telt mod elementerne (det dryppede kun få steder). Og da vi skulle holde CPB's 30 års weekenden efter var det bare et spørgsmål om at skære flere bøffer ud og snitte salat... Samt en lille smule løse ender!
Vi skulle holde en fest for en gruppe sammensat af kollegaer, venner og familie som stort set ikke kendte hinanden. Så vi lagde hovederne i blød (i rødvin) og kom op med konceptet skolefest!
Som mine skarpsindige læsere allerede har gennemskuet dækkede fagene over discipliner af social karakter.
Bordplanen var første punkt, og i stedet for navne på bordkortene var der anagrammer ala "Nu, Raadne Ryg" eller "Shit, grum rebet pels" og "Perhson, kør kane svans". Så var bordkortene trekantede, så på bagsiderne stod der pinlige historier om ejermanden ala "jeg har baldret forruden i min bil med en tre meter lang bjælke" eller "jeg har kastet op i min svigermors opvask". Så var det op til gæsterne at gætte hvor de passede ind i selskabet.
Vi havde så valgt at splitte par op, så man sad overfor sin partner, desuden var kollegaer og familie sat væk fra hinanden for at undgå intern snak.
Dansk var en interview/præsentationseance, hvor bordherre og borddame stillede hinanden et par icebreakers ala "hvad hedder du rigtigt?", "hvor kender du CPB fra?" eller "Hvilke udsigter ser du for Danmarks fremtidige deltagelse i NATO-operationer udenfor Europa efter Anders Fogh har fået stillingen?". Dernæst en runde hvor man præsenterede sit interviewoffer for resten af selskabet. Under tallerknen lå der et kompendium med blyant, skoleskema, interviewark osv.
Dernæst var der hjemmekundskab, hvor mændene grillede bøffer til borddamerne, og kvinderne fyldte bordherrens tallerken fra salatbuffeten. Heldigvis var vejrguderne mere nådige denne weekend.
Hannerne fangede kød og fik det stegt med kold øl i skyggen af pæretræerne, mens kvinderne fik sat grønt på tallerknerne. Hernæst en fabelagtig middag, hvor CPB overraskede sig selv med en sang hun havde skrevet der udleverede pinlige historier og udstyrede hende med underlig påklædning og udstyr, ledsaget af en tale fra undertegnede... (der findes billeder, men CBP har nedlagt forbud mod at det offentliggøres, hvor "jeg er pissegrim med det der på").
Fotolære var klassikeren med engangskameraer på bordene og desinger om at fotografere lystigt undervejs til festen...
Dernæst en kuvert i borddamekompendiet med en matematikprøve (ca. 5 minutter) som skulle løses fælles med bordherren. Behøver jeg tilføje at vi havde lagt det på dette tidspunkt for at sikre os at ingen var ædru?
Et overraskende indslag fra kollegaerne fik afbrudt programmet med gymnastik på plænen forud for desserten og billedkunst. I kompendiet var der tegnepapir, og bordherre/dame skule portrættere hinanden og præsentere det for selskabet. Det blev nogle meget underlige tegninger, men sjovt nok kan alle gæster genkendes...
Næstsidste fag var Kemi, og som nok er gættet, så var det da baren åbnede... Med kaffemaskine, flødeskum, drinksparaplyer, stjernekaster, sugerør, gin, sodavand, vodka, whiskey, likører, baileys og alt der ellers hører til... Det hele havde stået under et klæde, i den anden ende af salatbuffeten, men blev åbenbaret da middagen var overstået.
Sådan så baren ud dagen efter...
Da musikken startede for alvor, havde vi allerede haft et brag af en fest. Folk havde snakket, grinet og spist, så jeg faktisk troede at nu var det nok ved at slutte, men I couldn't be more wrong!
Svigerforældrene var rigtig i stødet, og der blev blandet og blandet, stjernekasterne spruttede og gæsterne (som få timer før ikke kendte et øje og gik generte rundt) kastede sig ud i vilde danse med tigertæppe, refleksvest og cykelhjelm. Der blev lavet tricks med økogrønt og sunget fodboldsange når nye mennesker kom i teltet. En nabo kom pyntet hjem fra byen og kiggede ind. Pludselig stod han midt på spisebordet med en grøn drink (gin/lemon, grønt sugerør, grøn paraply, grøn drinkspind) og ild i stjernekasteren, mens han kæmpede sig plads på klassebilledet som naturligvis skulle tages der...
Der blev danset til Gnags (vilde kaniner 6 gange) og taget underlige sjove billeder og udført vilde stunts...
Det er vildt at ingen på billedet kendte hinanden få timer før...
Og før man så sig om var klokken 5.30 og det var lyst... Gnavpot stod op (og blev komanderet i seng omgående).
Jeg siger tak for festen... og mangler lige lidt søvn
Glæde over alle de nye mennesker der kom ind i mit liv den dag.
Joy over kollegaerne som dukkede op og faldt perfekt ind.
Respekt til den ven jeg har der trodsede storebælt og ene mand dukkede op, iført tigertæppe, festhumør og hjalp med at bære denne fest på rette hylde. Gid man havde flere af den slags!
Etiketter:
CPB,
fest,
Gnavpot,
leg,
livet,
parforhold,
tømmermænd,
underholdning,
venner
lørdag den 8. maj 2010
Når mesterskabet fejres...
Alternativt til en lang ode til FCK med fejring af det 8. danmarksmesterskab, er der en lille grinebid her
Abonner på:
Opslag (Atom)