Da vi boede på kollegie var det mest sådan nogle komselvmedølogkødsågivervibrødogsalatoggrillkulfester, men da vi flyttede til Falster og fik kæmpehus, skiftede festerne karakter: De blev til Amish-weekends med telt, overnatning og arbejdstøj lidt kommeddinfamilieogditarbejdstøjsågivervimedogdrikke. Det koncept kørte med stor succes i 5-6 år.
Herefter har vi kørt et par store sommerarrangementer med band, helstegt lam og alt det vilde, telte, taler og sange. Vi har holdt terassefest, med bavnekurv midt på terassen og blenderdrinks til kl. 5 om morgenen med lyskæder i parasollen.
Selv sidste år, hvor vi flyttede i nyt gammelt hus, men ikke havde solgt det gamle, holdt vi en fest for venner og familie. Vi var dog nødt til at søge tilbage i koncepterne og bede folk om selv at medbringe mad og drikke - og understregede derfor at det IKKE var en housewarming! Vi lovede dengang at holde en ordentlig housewarming når huset på Falster var solgt.
Vi ville gerne holde housewarming, men syntes også at det er et arrangement hvor man inviterer og trakterer. Men valget stod mellem at droppe sommerfesten eller lave det lidt kollegieagtigt og så trods alt få set venner og familie til en ordentlig en på godda'en.
Nu har vi solgt huset. Og sommeren er nær. Derfor ville jeg følge op på vores trussel/løfte om at holde en housewarming, men så trak SHM i land: Det kan man da ikke så længe efter!?!
Vi holder selvfølgelig Årets Brag I Baghaven og har sendt invitationerne ud, hyret et band og er ved at sammensætte menu og læskekort, men de snakke vi har haft undervejs har da gjort at jeg lige havde brug for at dele vores tvivl.
Kan man ikke det?
Hvad synes I?
Da vi lavede invitationen foreslog jeg SHM at vi vedhæftede lidt stikord til nogle af de ting vi ønsker os. For at give et billede af størrelsesforholdet, så er jeg altså meget med på finanskrisevognen og ved at penge er små og alt det der, men det vi snakker om er at der er nogle CD'er vi ønsker os, en flaske Amarone-vin, eller en skovl til haven eller en haveslange og i den dur... eller nogle flotte blomster. Hvorfor kan man så ikke sige hvilke ting det er, så man ikke får en masse gæster ind af døren med en masse ting man enten ikke mangler eller som vi har i forvejen? Jeg synes faktisk det er mere pinligt, hvis nogle går ud og bruger penge på et eller andet man ikke lige kan lide, specielt hvis det ikke kan byttes.
Men det følte hun sig temmeligt pinligt berørt over. Nu havde vi jo boet her så længe osv. Hvad ville folk ikke tænke?
Vi havde engang nogle venner/bekendte som flyttede i hus, og inviterede til en gang salat og brød og kaldte det housewarming. De vedlagde en temmelig ublu ønskeseddel og forventede så at gæsterne selv havde 'festen' med. Den form for 'nærrighed' blev heftigt debateret i vennekredsen og medførte faktisk at en hel del ikke dukkede op, selv skulle vi noget andet, så vi slap for at tage stilling, men var alligevel i tvivl. Stemningen dengang var lidt:
Fest med mad og drikke = gave med
Fest hvor man medbringer alt = en blomt fra grøftekanten
Vi holder selvfølgelig ikke fest for gavernes skyld, men for mig er det et paradoks af de store, at når vi skal noget, så mener SHM altid vi bør have en blomst eller en lille ting med (og jeg er enig), men når hun selv holder noget, så vil hun ikke ud med hvad hun ønsker sig?
PS. Jeg er ikke ude på at lægge mig ud med alle venner og bekendte ved enten at påstå at de er nærrige eller har dårlig smag, men synes netop nu hvor finanskrisen hugger hårdest til at det ville være rart at bulletproofe at 'tanken kommer til at tælle'.
