Ironic

I går fik jeg lige kulfyret 'den indre gnavne gamle mand'. CPB og jeg orkede ingenting, så da kl. var ca. 22, zappede vi lidt lorte-TV. Jeg røg forbi det der TV3, hvor de sender endnu en sæson af Sommer i Sunny Beach (som vel burde hedde sommer PÅ sunny beach, da man jo tager på stranden, ikke I stranden!?!?).

Gunne, Kamil, Flotte Fyr (der er vist til et helt blogindlæg eller to alene), Beavis and Butthead og alle de andre gustne drenge foldede sig rigtigt ud. Jeg sad og fik det helt dårligt, når jeg hørte dem udtale sig om pigerne de mødte.

Gunne, som nøgenbader med en pige, for så at gå videre i byen efter et par andre, så han kan lave 'en firkant' med Türker?!?! De finder to villige piger, og derefter tager de hjem på hotellet og gør hvad der skal gøres.

- Jeg kan ikke huske hvem de var, eller hvordan de så ud, men jeg har optaget det hele på telefonen!

Jeg er ikke snerpet, og jeg mener ikke at sex er noget kun for unge eller voksne, eller at man for den sags skyld skal ligge under for andres smag eller præferencer, men som udgangspunkt synes jeg da at man skal gå i seng med folk man kan lide. Det kan så være mere eller mindre man kender dem, men at gå i seng med dem, bare for at have gjort det, det virker, undskyld mig Gunne, mest af alt ynkeligt!

- Jeg lavede så mange damer i går, at det er helt sygt!

Det rammer det vist meget godt, unge mand! 

Alene udtrykket "at lave damer" finder jeg efterhånden mere og mere problematisk. Da jeg hørte det første gang, var det i forbindelse med Kidd-sangen "ikk lavet penge, jeg har lavet damer", hvor teksten på en måde havde en humoristisk undertone, fordi den med sin egen underfundige stil satte kærlighed over penge, en sund værdi, blandet med lidt umoden mandchauvinisme. Det synes jeg havde lidt kant.

Nu hører jeg unge fyre bruge det i flæng om de piger, som de bilder ind at er noget helt specielt, og så synes jeg det får en lidt klam undertone af netop at være en handelsvare eller et flueben på en tjekliste.

Da Sommer i Sunny Beach rullede over skærmen i første sæson, så jeg en del af det. Jeg har aldrig selv taget de der drukferier som ung, og som lærer skal man forsøge at holde sig orienteret om hvad der rører sig. Alligevel fik jeg hurtigt nok, da programmet jo sådan set ikke udvikler sig, men bare gentager udstillingen af fejl og mangler hos en forhåbentlig marginal del af ungdommen. 

Et humoristisk indslag var der dog dengang, da den unge Kamil, i en kæmpebrandert, mente at hans chancer hos pigerne steg, hvis han lige sang lidt følsomt Michael Jackson... Puha, den var hård at komme igennem, for han gav lige en smagsprøve på landsdækkende TV, helt uden det filter som Blachmann hvert år efterlyser hos X-factor-aspiranterne; Har du nogensinde hørt det selv?

Kamil er åbenbart tilbage i Sunny Beach igen. Denne gang med afbleget hår, og en knægt på 12 år der hedder Kasper som sit sidekick. Igår præsenterede de deres forståelse af konceptet wingman. Kamil fanger to lyshårede piger, der knap er konfirmeret, ind.

- I har god røv, og gode patter. Min ven synes du er lækker!

Man skule tro at den ikke har gang på jord, men næste klip sidder Kasper med tungen ned i halsen på den ene. Hvad fanden sker der? Det får man svar på i de retrospektive klip der krydrer udsendelsen, hvor deltagerne reflekterer over deres oplevelser.

- Kamil kommer med de her to piger, han har skaffet. De er søde eller ser godt ud. Den ene snakkede jeg med for tre dage siden, og nu snakker jeg med hende igen, så jeg ved, hun ikke er sådan en, der går med hvem som helst hjem! Jeg vælger så at gå videre med hende...

Der er mange ting i det Kasper siger, som bringer mit pis i kog. Skaffet piger? Hvor luderagtigt kan det fremstilles? Han menneskekenderkundskaber fortjener også en røffel, men udtrykker "jeg vælger at gå videre..." er dog det værste. Det lyder nærmest som om han tror han er i en quiz eller et gameshow. 

Nej Kasper! Du kunne også se såden her på det: "Kamil møder to piger, som virker rigtig søde. De vil gerne feste med os, og vi lærer hinanden bedre at kende. Den ene af dem har en kemi hvor det bare klikker mellem os, så jeg er helt skudt i hende. Vi skal se mere til hinanden."

Jaja, jeg ved det godt. Det har altid været sådan at ungdommen var ubegribelig for de voksne og de ældre, men come on!?!? Det er jo ikke fordi jeg ikke forstår hvad de siger eller tænker. Det er jo fordi jeg forstår hvad de siger og giver udtryk for at tænke. Fy for satan!

Et sted midt mellem reality-TV af værste skuffe og den virkelige verden, der finder man de selvudnævnte Konger af Udkantsdanmark, hvor Babe, Fissan, Knaldperlen og Dolken sammen med Miami, og andre med forstyrret selvbillede og ustemte øgenavne forsøger at gøre byen usikker for TV-kroner. De er dog harmløse, for pigerne er kræsne, forkælede og dovne (og ved at billig er den sidste bastion de ikke må tabe), og drengene er indbildske, halvgamle og kiksede, så selvom de taler om hvor meget de skal score og wingman-musketer-eder de indgår, så ender de altid med glasskår i foden alene i seng. 

Min personlige favorit er Knaldperlen Walid, som er omtrent 10 år for gammel til sin opførsel og ser 15 år ældre ud. Han er sikker på at det nok skal lykkes for ham at finde en sød pige hver aften. Og hver aften går det galt.

- Hej. Du er megalækker. Gode patter. Din røv gør mig liderlig. Skal vi kneppe?

Modsat Gunne og Kamil, så er Knaldperlen så tydeligt for gammel til at være der og dermed endnu mere desperat, at det så godt som altid ender med det forudsigelige "Nej tak."

Alligevel forstår Knaldperlen ingenting af det hele, når han dagen efter gør status. Løsningen må være at sænke standarden.

- Nu knepper jeg alt. Uanset hvor grimme de måtte være!

En sæson gik alligevel, uden at "Walid lavede damer", men sandelig om ikke det lykkedes i år? På Rømø fik Walid endelig succes hos en pige. Hun må føle sig som noget ganske særligt. Specielt når hun ser efterbehandlingen og udleveringen blandt kammeraterne, og dermed også TV-Danmark. Det der virkelig skete (hvis altså det man ser på TV er virkeligt), det var jo at Walid tiggede og bad om ikke hun ville. 

Det han siger til kammeraterne: "Hun ville bare så gerne, så selvom jeg ikke lige synes hun var den pæneste, så gjorde jeg det alligevel"

What a gentleman!

At Walid som eneste i det program har fundet en form for kærlighed, svier i stoltheden hos en anden karakter, nemlig det nordjyske fænomen, Dolken, som efter eget udsagn bare "knepper det hele. Alt skal smøres ind i kærlighed."

Man kunne lidt lommefilosofisk tilføje at hvis Dolken knepper alt, må han stå midt i intet, for det er hvad der sker. Og det er da i grunden ikke så underligt hvis indstillingen er: "Jeg er ligeglad med hvordan de er, ser ud, eller noget, der skal bare kneppes". Det bliver der ikke, og det giver håb for fremtiden. Dolkens gener går i graven med ham, for alle de dumme nok piger var på Sunny Beach.

All I Really Want

Man skal passe på hvad man ønsker sig, for måske får man det!

Det er en gammel kliché, men ikke desto mindre er der sandhed i det. Jeg ønskede mig en ny regering, men må konstatere at det er det samme lort. Ulv i fåreklæder, eller røde der fører blå politik, kald det hvad du vil...

Jeg revsede de borgerlige undervisningsministre, men må konstatere at Antorini ikke har formået at rykke en tøddel den rigtige retning. Tværtimod, så er det en lavine af pladder, der blev startet af de blå, tilsyneladende ustoppelig, senest med offentliggørelsen af ranglister over 'landets dårligste skoler'. 

Jeg forstår ikke hvorfor? Hvem skal bruge det? Og til hvad? 

Jeg giver ikke op, så Antorini har fået en røffel pr. mail. Men jeg må sige, at det der med verbalisering hidtil har fungeret overmåde succesfuldt for mig. Derfor vil jeg i anledning af min upcomming fødselsdag, også opdatere min ønskeseddel.

Næste år står på bryllup, og i den forbindelse er kostpolitiken frugt fremfor slik. Det har den bivirkning at banafluer er vores nye kæledyr, og de er tilsyneladende umulige helt at få bugt med, eller hvad? Kødædende planter, det må prøves.

Det våde vejr er kommet, men cykles skal der stadig. Derfor ønsker jeg mig dette her beskyttelsescover til min nye iPhone 4. Det skulle både være stød- og vandtæt, desuden kan man købe en holder til cykelstyret.

Skulle elementerne rase så voldsomt, at cykling udendørs bliver umuligt, så findes der råd for det. En indendørstræner, hvor cyklen monteres. Men fyfan de er dyre. Et par stykker vises her.

Denne her kan erhverves for blot 2.149,-

Men måske man skal i den blå avis?

Nok om sundhed, motion og vægttab. Lidt gadgets er der også på listen, f.eks. dette vægophæng til iPad. 

Eller en solcelleoplader til telefonen.

Vinterkulden nærmer sig. Vi tænder brændeovnen, og de gode bøger må til. 

Der skal da også lidt porcelæn på hitlisten. Efter jeg har fået automobil, er der jo en kopholder der skal fyldes ud, og det her krus med silicone-låg vil give turene gennem kongeriget endnu mere fornøjelse. Skulle jeg ende med to krus, så giver jeg sgu CPB en kop kaffe på turen!

Så er vi tilbage ved korpus-tilbehøret. En livrem, et bælte ja bare noget til at holde bukserne lidt hæftet fast på skellettet. Dette her er 'trinløst', hvilket måske er meget praktisk, mit fremtidig livmål taget i betragtning?

Et par nye 'dæk' kunne kunne da pynte. De er ikke dyre. De købes her

Nye rør, til det nye mig. De her to synes jeg ville gøre det godt. Størrelsen hedder 32!

Købes her

Nice!

Og der kunne da godt ryge en ny t-shirt på ginen også. Nogle bud kunne være dem her.

Den dyre. Str. XL

Tag to, betal for én!

Et godt tilbud, på en megafed t-shirt.

I like!

Bliver det koldt denne vinter? Et låg til gryden hører sig til, når sneen venter forude. Her er et godt bud.

Varme på hovedet

Min liste er ved at være færdig. Der var engang, hvor jeg ønskede mig penge, men det gør jeg ikke mere. Det skulle da lige være noget til at opbevare dem i. En ny tegnebog kan jeg godt bruge. Symbolsk er den gamle ved at være slidt op. Mere symbolsk endnu er det lynlåsen til møntlommen der er ødelagt, desværre er det ikke rummet til sedler der er slidt i stykker;-D

PellePelle

Eller denne her?

Nice!

Summers Almost Gone

Det er længe siden at jeg har tastet et blogindlæg. Faktisk er det tankevækkende længe siden. Jeg har gjort mig en del tanker om hvorfor det ikke har været nødvendigt/hvorfor jeg ikke har følt lyst til at skrive? Det er ikke sådan at jeg er kommet frem til et enkelt og klart svar, men primært skyldes det tilfredshed med livet.

Det lyder måske underligt, for mens jeg har skrevet min blog har jeg ikke følt mig gennemsyret af utilfredshed, men kendetegnende for de mest aktive perioder (dem med flest indlæg) er at det er tidspunkter hvor min tilværelse har været præget af store omvæltninger eller overvejelser.

 Jeg har gjort min blog til en skueplads for dilemmaer, hvad enten det har været de helt jordnære som en skilsmisse eller en graviditet, eller om det har været mere overordnet som kritik af skole eller samfund. Fælles for perioderne med stor skrivetrang og mest på hjerte er dog også min egen usikkerhed på hvad fremtiden vil bringe.

Det er måske fraværet af denne usikkerhed, som gør at jeg ikke har følt trang til at skrive? For tiden er mit liv stabilt og meget forudsigeligt, hvilket ikke efterlader meget der bør digitaliseres. Med fire børn, en kæreste og et fuldtids job, er der ikke tid eller penge til mange overvejelser, så derfor er hverdagen faldet i et hak, hvor dagene på sin vis ligner hinanden meget. Der er selvfølgelig langtidsplanlægning, højt til loftet og drømme om fremtiden, men det næste års tid bliver på underlig vis lidt ensformigt.

De vilde byggeprojekter er aflyst/udsat, for Ældsteknægtens indtog i efterskoleverdenen samt opsparingen til bryllup i august 2013, æder det der kunne blive til bygning. Med andre ord står det næste års tid på skrab-til-bunke. En beskeden del af bunken bliver dog til en skiferie i Sverige, hvor CPB og jeg slæber ungerne med på snesafari.

Et af de byggeprojekter der er sparket til hjørne, er drømmen om en vinterhave. Det kan da godt være at jeg skulle dele lidt overvejelser her på sitet?

På det personlige plan er jeg gået i træning. En gammel drøm leves ud, og målet er Alpe D'Huez, som jeg skal bestige på cykel før jeg fylder 40! Et projekt der har gjort det til en stor fornøjelse at følge Team Zulu vinteren igennem, da de jo netop træner til at køre Alpe D'Huez.

Kilometertælleren står nu på 710, der er kørt lidt over 

30 timer, med 23,3 i snit. Det lyder af langsomt, men 

jeg 'jagter' jo bakker for at træne...

Hvis jeg havde en sportsdirektør som Brian Holm, tror jeg også han ville sige, at jeg lige mangler at tabe et par kilo, men der er jo tid at løbe på endnu. Derfor er jernhest indkøbt og endomondo installeret på iPhonen. Så er der bare tilbage at træde i pedalerne og få 'lågen' op ad bakken.

Og apropos iPhone, så har jeg fået ny. Min iPhone 3GS 16 GB kunne pludselig ikke fange signal, og med vanlig sløj kundeservice fra Telia, fik de efterhånden en mere og mere indebrændt kunde i røret. Igen mistede Telia track med hvor i verden telefonen befandt sig, og igen viste det sig at det var fordi den ikke var afsendt fra butikken, hvor jeg indleverede den til reparation. De skal åbebart ligge en uges tid i forretningen før de afsendes?!?!

Udfaldet på det hele blev at jeg fik en spritny iPhone 4...

Så livet går sin stille gang, og Horsens bakker bliver cyklet flade, mens jeg venter på at fedekalven kan slagtes... I mellemtiden forsøger jeg at gøre mig som daglejer på mine forældres byggeprojekter. Min far skal have nyt gulv i sommerhuset, og min mor vil bygge et nyt kolonihavehus og mangler en til at fjerne det gamle. Mon ikke jeg alligevel får svunget en hammer og trillet en trillebør før kalenderen siger september 2013?

All I Wanna Do Is Have Some Fun

Som det nok fremgår her på bloggen, så er jeg begyndt at cykle. Mest for motionens skyld, men jeg har også givet mig selv en udfordring, nemlig at køre over mindst én alpe, førend jeg fylder 40!

Nu er internettet jo et slaraffenland af hjælpsomme mennesker som kan give assistance til sådan et projekt. Så derfor har jeg bl.a. set youtubevideoer med folk der kører både opad og nedad i bjergene. De er, i bedste Rolf & Ritter-stil, udstyret med kamera, så de kan 'nyde' turen igen og igen. Sådan et kamera må jeg også have!

Kameraet er designet til at sidde på hjelmen, på den måde kan det 'følge' synsfeltet på cykelrytteren. Men hvad der er endnu bedre er, at det er vandtæt og slagfast, så det kan også bruges om vinteren på skibakken, og der vil man kunne få gode film med ungerne. Fjernbetjeningen gør det nemt at vælge sekvenser man vil filme, og undgå alt 'det kedelige'.

Kameraret kan købes her: CoolStuff

Man skal huske at købe et memorycard med...

Stairway To Heaven

I dag gik turen til 'en top' syd for Horsens. Purhøj, som har tinde 124 m.o.h. Vejen er dog kun asfalteret til ca. 115 meter, så der stopper den 'fornøjelse'. Da jeg bor helt nede ved Horsens Fjord, på opdæmmet jord, med grundvand i kælderen, så er det forholdvis nemt at forudse at det er op, op og op. Der er dog et par 'transportstykker' før jeg kan starte opstigningen. Der er ca. 800 meter til 'Bjerrevej' som er 2600 meter med gns. 3%, dog i etager med flade stykker undervejs. Den ender i ca. 45 m.o.h., hvorefter der er forholdsvist fladt, i dag dog med modvind.

Men her kan man se Purhøj i det fjerne. ca. 3 km derhen.

Fremme ved 'foden'. Her ligger et par gårde, hvor vejen slår et par sving, før det går løs.

Sidste sving! Bemærk skiltet "Kørsel i glat føre frarådes". Hvor slemt kan det være tænkte jeg i går da jeg tog den første gang. I dag tog jeg billeder, så der vidste jeg, at det ikke er for sjov. Det kan blive svært at få en bil eller en traktor op hvis vejen er glat.

Så starter stigningen. Den er kort, men fyfan det er vildt. Jeg stoppede i dag og tog billeder og målinger. computeren stod på 112,44 km da stigningen startede i ca. 50 m.o.h.

Zoomer lige på hovedretten...

Første sving. Her er den stejl.

Så 'flader den lidt ud', hvis man kan kalde det det? Jeg vil tro det lige stykke her er lige under 10%! Længere fremme er andet og sidste sving. Jeg tog det i går, så jeg vidste godt at det ikke bliver lettere.

Op, op og atter op. Det er svært at få rigtigt med på billeder, men de sidste 150-200 meter er umanerligt hårde. 1. gear, og cyklen står helt stille, hvis man ikke træder konstant med fuld kraft. Alligevel bevæger man sig næsten ikke.

Men så er toppen nået. Ca. 115 m.o.h. og triptælleren står på 112,92, altså 480 meter vej, som har løftet mig 65 meter. Med andre ord en gennemsnitslig stigningsprocent på 13,5%. Hold i mente at der er et lige stykke hvor den flader lidt ud! Det betyder altså at svingene og det sidste stykke er stejlere!

Nedkørsel. Bemærk at vejen bare 'forsvinder'. Da vejene er smalle, dårligt asfalteret, våde og svinger så udsynet er ringe i forhold til biler, så kørte jeg forsigtigt og bremsede ned. Alligevel skal man bare slippe bremsen et par sekunder for at speedometeret sniger sig op over 40 km/t! (Alle billederne af nedkørslen er taget på vej op).

Desværre kunne jeg ikke få et billede af det lige stykke fra toppen til første sving.

Ude af første sving. Det 'flade' lige stykke. Forude er sidste sving!

 Purhøj betvunget, og vejen ind til Horsens og højdemeter ca. 0 var næsten kun nedad! Derfor blev jeg fristet af lige at 'nappe' Hulvej og Carolinelundsvej, som med ca. 1000 meter på 7,5% har været en tidligere prøvelse. Forleden tog jeg den på 'den store klinge' for første gang. I dag gik det som en leg. 10. gear halvvejs og som 8. gear resten. Siddende roligt i sadlen. Billedet fra forleden af Carolinelundsvej var taget fra modsatte fortovskant, men i dag tog jeg et med fokus på husenes vandrette linjer, f.eks. fundamenterne. De viser hvordan den 'falder'... 

Sikkert ikke det sidste bakkeblogindlæg!

Jeg er så glad for min cykel

Forleden dag blev familien forøget med én! Ud med barnevogn og bageste sæderække og ind med Trek'en...

Jeg har sat mig et mål: Før jeg fylder 40 (november 2016), skal jeg køre over Alperne (mon ikke det bare bliver en enkelt?). Hvordan det kommer til at foregå ved jeg ikke, men jeg ved at med det 'råmateriale' der er at starte med i momentet, så er det ikke for tidligt at skaffe cykel og komme i gang.

Og mens det var godt vejr blev Ejer Bavnehøj besejret...

Det var også her der var årets første 'bjergspurt' i Giro d'Italia... Dernæst fik jeg knækket Yding Skovhøj, Jyllands Tag, med 173 meter!

I går og i dag kom turen så til Carolinelundsvej i Horsens. Højdemåleren siger 85 meter, og da bakken starter ved havnen, så er det overkommeligt at regne stigningsprocenterne ud. Distancen er ca. 1000 meter, så hvis man kommer 80 meter højere op, så må den gennemsnitslige stigningsprocent være ca. 8%.

Jeg mener at Alpe d'Huez er ca. 13,8 kilometer, og at stigningsprocenten ligger på ca. 9% i gennemsnit. Så det er vist ikke dumt at køre op ad Carolinelundsvej et par gange før jeg står i Frankrig og kigger op, op og atter op?

Spinning Wheel

Gæt et citat:

Der findes ingen fattige i Danmark, som for alvor lider nød! Hvis de gør er det selvforskyldt! 

Har du den? Var den svær? Den er god nok... Det er Joakim B. Olsen, kuglebamsen fra Suicidal Kadance.

For mig at se, er det noget af det bedste spin der er lavet de senere år. Vi har fået en ny regering, som gerne skulle indvarsle en ny politik, en anden fordeling af det enorme overskud af ressourcer der er i Danmark, og så lykkes det alligevel for Joakim B. Olsen at få drejet debatten ind på om ikke de fattige har nok.

I dag kan man se resultatet: Debatten har rystet danskerne så meget, og i bedste Pia K-stil talt til den indre svinehund (føler I jer ikke til grin, når det fattige er så rige?), at den nye regering har blødt stemmer i meningsmålingerne, som et voldsomt politisk Niagaravandfald. Skræmt, panisk og rystet har regeringen fået lavet en skatteaftale med en mand der vælger at rejse til den anden ende af verden for at undgå at lave aftale med dem?!?

Det er pinligt!

For mig at se burde debatten have haft vinklen: Hvor mange rige i Danmark lider nød? Adskillige økonomer påpeger at den globale økonomiske krise har gjort livet lettere for de mest veluddannede med fast job og uden hussalgsplaner. Renten er faldet, og nu følger skatten med?

Argumentet for at det skal være billigere at være dansker er at vores videnskapital og arbejdspladser vil forsvinde til Polen eller Burundi?

Seriøst Joakim: Skal vi til at konkurrere med Burundi om timeløn, skattetryk mm? Skal vi underbyde produktionsomkostninger i lande hvor drikkevand er mangelvarer, infrastrukturen får en månelanding til at ligne a walk in the park og sundhedsvæsenet består af medicinmænd med knogler gennem næsen?

Og hvor stort er problemet egentligt? Er det horder af direktører, akademikere og vismænd, som strømmer ud over grænserne, i takt med at underuddannede, kriminelle indvandrere vælter den anden vej? Har I været ved grænsen? Det er småfede, halvnærige arbejdere, med træsko uden hælkappe og afslappet træningstøj der tumler traileren en tur til Padborg efter billigere øl... Jeg ved det, for jeg er der selv!

Nej, Joakim B. Olsen! Jeg tror at langt de fleste der uddanner sig i Danmark bliver. På trods af skattetrykket, eller måske endda på grund af skattetrykket? Lad os kalde det hvad det er: Organiserede beskyttelsespenge!
For modsat Rio, Bratislava, Kiev, Los Angeles, Johannesburg eller andre steder hvor det er markant billigere at være rig og veluddannet, så kan du i Danmark færdes frit, sige din mening og leve dit liv, uden at skulle have vagtfolk, videoovervågning, advokater, forsikringer, heksedoktorer og voldgrav. Danmark er et trygt land, hvor alle har mulighed for at have et godt liv, og det er unikt og smukt. Det skal du ikke lave om ved at de kloge, rige og heldige skal til at have mere til dem selv.

Vi har folkeskoler, hospitaler, plejehjem og idrætsforeninger, hvor ALLE lag i samfundet mødes, og det vil forsvinde, hvis det går som Liberal Alliance vil have det! 

Sleep

Det er sommerferie. Så håndværkeren arbejder næsten ikke. Jeg holder nemlig for første gang i mange år HELT fri. Det betyder at jeg læser bøger, sover længe, slapper af, er vågen til at for sent, men også at kælderprojektet er gået i stå. Det er OK! Andre år har jeg haft så travlt med at bygge, at ferien nærmest er ovre, før den er begyndt.

Alligevel er det der kælderværelser sgu helt godt. Vi har fået et fint arbejdsværelse/påklædningsværelse.

Desuden blev det sgu helt godt med dobbeltsengen ovenpå badekarret.

What Did You Learn In School Today?

Jeg har været i København med 6. klasse, som et led i vores arbejde med selvtægt. Eleverne arbejdede i grupper og har haft om Green Peace, Ungdomshuset, Kony 2012, BZ-bevægelse mm. På vej til Christiania så vi denne postbil, og det var en glimrende anledning til at understrege, at retstavning stadig er relevant, hvis man har et budskab man vil have taget alvorligt.

Sleep

Nu er soveværelsedelen ved at være færdig. Så er det kontoret/påklædningsværelset der står for tur.