Er tiden relativ?

Gaaab! Jeg er træt. Hvorfor skal døgnet være så kort om natten? Det føles næsten som om tiden er relativ...

Når vi står op om morgenen er tiden nærmest allerede gået før vi blinker med øjnene. Tre børn på 3, 8 og 11, Kridt-Iglen, Splinten og Egocentrikeren, kappes om at skulle hjælpes/huskes på hvad de skal om morgenen; morgenmadning, påklædning, tandbørstning, madpakning, overtøjning og sidning i bilen, er et stort derby uden en forhåndsfavorit.
The Dark Horse, Urkvinden Tidsrøver aka SHM er aldrig til at blive klog på. Hvor er hun henne de første 45 minutter efter at vækkeuret har leget skarpretter over vores nattesøvn? Det er et uløst mysterium...

5.40 bimler min telefon, så er det tid at komme igang. SHM vender sig på siden og forsøger at undlade at forholde sig til virkeligheden. 5.50 ringer hendes telefon, med samme resultat. 6.00 kommer hun ud og forsvinder ovenpå. Jeg derimod står op 5.40. Det er nærmest altid udelukket at nå et bad, for gårsdagens aftensmad skal evakueres til opvaskemaskineland, førend Morgenmadsguerillaen angriber.

Drengene Gnavpot og Professor Teflon er de første, fordi Prinsesse Nattergal igen først lagde hovedet på puden længe efter kl.20, hvor hun blev sparket skrigende i nattøj og videre i seng. Ofte sidder hun stadig i sengen og strigler heste, putter dukker eller laver mad på legetøjskomfuret, når vi går i seng efter 23.
Drengene er ude af starthullerne på rekordtid. Hvem andre i landet har to knægte på 8 og 11 der selv står op 6.00 og skynder sig at spise morgenmad? Det lyder imponerende, men sandheden er da også at de som Pavlovs hunde styres af en betinget refleks, som Sony aktiverer med deres Playstation2. De spiser tidligt, for at kunne spille før de skal i skole! De glemmer alt omkring sig, med én sok på tilsammen, iført gårsdagens tøj (som de nogengange sover i for at spare tid om morgenen) glemmer de alt om madpakker, skoletasker og overtøj. Tandbørsten er i bedste fald et lyssværd eller Harry Potters tryllestav/kosteskaft. Vingardium Leviosa! Fart på møgunger!

6.15 mens Gnavpot og Professor Teflon endnu skovler Cornflakes i gabet henter jeg Prinsessen. Som en anden eventyrprinsesse er hun nærmest umulig at vække. Kys, kram og kilden er noget der virker, men hun er næsten altid morgensur og usynkroniseret i forhold til resten af familien. Når vi så skal ud af døren kl. 7.00 vil hun alligevel gerne have morgenmad!!!

Hvad så med SHM? Jo et sted mellem 6.35-6.40 kommer hun ned, tiden har heldigvis altid været givet godt ud, for hun ligner altid en million dollars. Kan man veksle det? Bare lidt. At hun så halvt så godt ud og jeg havde en halv million dollars?
Hun klar til Madpakke-bingo.
Har Kridt-Iglen fået madpakke? Nej!
Har Gnavpot? Nej!
Har Professor Teflon? Nej
Men da jeg får mad på arbejdet, og hun selv skal smøre ender det altid med at være hende der smører. Gør jeg et eller andet der ikke er effektivt, spiller lidt guitar, skimmer sporten eller klør mig i skridtet ser hun det straks.
- Kan vi ikke godt samarbejde om at vi kommer ud af døren til tiden?
Hun kigger bebrejdende på mig. Men det er OK, om 10 minutter er hendes stresstærskel så høj, at hun hælder samtlige børn i overtøj, sparker dem ned i bilen og gør Horsens og omegn usikker for de andre trafikanter.

Når man så sidder i bilen eller bussen, så snegler tiden sig afsted (her den igen relativ) og på arbejdet fra 8-16 er det nærmest som om den står stille. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit job, eller fordi der ikke er noget at lave. Bare fordi det afholder mig fra at holde fri, være kreativ og slappe af!

Hjemtransporten snegler tiden sig afsted igen... Transporttid er altså langsom, men intet at sammenligne med tiden mellem aftensmaden til SHM har puttet børnene. 18.30-20.00 er en ørkenvandring, hvor jeg som oftest forsøger at få en på øjet...

Ønsker mig et ur i julegave der går jævnt!