Alle omkring mig har travlt med at jeg ikke må være for glad, et eller andet fis med at jeg skal huske at mærke smerten i en skilsmisse... nogle siger noget med at jeg ikke hører ordentligt efter, eller sådan noget, jeg ved ikk rigtigt hvad resten var, for jeg stoppede med at høre for længe siden.
For en gangs skyld har jeg fulgt hvad JEG ville. Jeg har mærket, tænkt og mærket igen. Jeg er ikke i tvivl, mit ægteskab var ramt af 'metaltræthed', og til alle de hængemuler derude, som har så travlt med hvad 'den efterladte' så står med af skår: HUN HAR DET PÅ SAMME MÅDE!
Vi var gået fra kærester til venner/et godt team der havde nogle børn og delte økonomi. Vi er stadig venner, vi deler stadig børn og dermed i en lidt mindre udstrækning stadig økonomi. Men vi bor hver for sig nu. Og det er OK!
Jeg HAR mødt en anden. Og ja hun er fantastisk. Hun gør det ved mig, som jeg manglede, og jeg mærker også noget nyt og anderledes når jeg er sammen med hende. Noget jeg først nu kan se jeg savnede.
Kan jeg tillade mig at skrive det her?
Ja, gu fuck kan jeg det! Hvorfor skulle jeg ikke? Fordi MUM skulle blive ked af det? Newsflash: Hun ved det! Hun ved det hele, og jeg ved også at hun har det godt og accepterer det. Jeg har prøvet at gøre det her så reelt som muligt (f.eks. at de to kvinder fik mødt hinanden inden hun skulle møde børnene) og det har betydet så rene linjer som muligt hele vejen igennem, og derfor er der stort set intet (og slet intet på min blog) som MUM ikke vidste i forvejen.
Vi mødes nemlig et par gange om ugen og snakker om hvordan det går? Faktisk sidder jeg lillejuleaften i baren på et skisportssted i Sverige, i 12 graders frost og skriver dette indlæg, fordi MUM, ungerne og jeg holder jul i det cool. En god tur, hvor der er tid til at snakke alle ting igennem, men først og fremmest at afprøve det-der-venskabs-ting. Og det går sgu godt!
At jeg savner hende derhjemme er en anden sag. En alvorlig sag, men dog også glædeligt, for hun savner også mig, og sms'en er da en herlig ting. Jeg forsøger at slå tiden ihjel med bøger, guitar, leg med kamera og at få indhentet et søvnunderskud der er opbygget gennem 8 uger...
Jeg glæder mig til at komme hjem. Hjem til hende. Mens jeg venter må jeg udholde at være på skiferie (suk hvor hårdt!).
God jul til Blogland
Det er fandme dejligt at høre, Thomas! I virker så afklarede og gu må man da være glad, når man nu ER det. I har jo hinanden for altid på en god måde. når I nu var nået dertil, hvor I var, så vinder I jo så meget mere end I mister ved at være de gode skønne mennesker I er ved at opretholde jeres gode venskab.
SvarSletJeg håber I nyder sneen og jeg ønsker jer alle sammen en rigtig glædelig jul.
Masser af julekram fra Lis
"Hvorfor vil ingen tro det?", spørger du. Jamen, måske fordi det er den usædvanlige historie, som man meget sjældent hører. Måske fordi folk jo virkelig ikke rigtig kender jer, bare fordi de læser jeres blogge. Måske fordi det lyder for godt til at være sandt. Måske fordi vi ikke ser og hører alle de stunder ind i mellem jeres indlæg på bloggene, og alle de gode snakke I har sammen.
SvarSletMåske fordi så meget. Men hvad betyder det? Så længe I ved, hvad er skidt og hvad er kanel. Og hvordan I føler og hvordan I hver især håndterer tingene overfor børnene og hinanden. Så er alt andet da skide lige meget.
Jeg må da indrømme, at jeg selv tænkte tanken: "Aaaah, kan det nu også passe, og trænger Trine ikke snart til at råbe en hel masse lort i hovedet på DFO, fordi han har valgt som han har", osv. Det er jo så dejligt nemt at tænke sådan. For hvordan kan I være så forstående og overskudsagtige, når jeg selv ved, at det ville jeg aldrig kunne. Men samtidig ved jeg jo også godt, at den historie jeg følger, ikke er min til at lægge noget i. Det er ikke mig der ved, hvad der er foregået i jeres liv før skilsmissen og det er ikke mig, der ved, hvordan I er som mennesker. Jeg tror personligt ikke, at jeg kunne være så forstående, som Trine er, men så igen, måske kunne jeg, hvis situationen havde været til det.
Så selv om min mening jo egentlig er ligegyldig jvf. det ovenstående, så synes jeg alligevel, at I begge endnu engang viser mig to fantastiske mennesker, som jeg vil føle mig priviligeret over at møde engang. Og det er jo så (taget i mente) kun de to jeg har mødt via jeres blogge. Måske kan vi slet ikke holde hinanden ud, hvis vi en dag skulle være så heldige at ses :-)
Jeg håber det ovenstående giver mening? Det er et forkvaklet forsøg på at forklare min egen (be)undring i jeres meget personlige og ret så offentlige historie.
Stort knus og glædelig jul til jer begge
AB
@dejlige damer - I har ret, udefra set er det en lidt bizar situation, som kræver at man lige tager tolerancebukserne på, men heldigvis var jeg gift med en tekstiloman, så tolerancebukser er intet problem. Det der har pint mig lidt, og IKKE kun i blogland, er at resten af verden forsøger at overbevise os om at det er en skidt ting...!
SvarSletSelvfølgelig ikke alle! Der er forældre, søskende og nære venner, som kender flere mellemregninger og ved at alle muligheder blev forfulgt, men at det her er en god løsning...
Men nu har jeg fået snakket grundigt og længe med Trine (mens vi er afsted), så nu mener jeg at jeg kan tillade mig at udtale at vi begge to er hele i det her!
Vi ved godt begge to, at vores forhold var blevet til et venskab, og det venskab er vi begge interesserede i at bevare... Derfor kan jeg også godt tillade mig at skrive jeg er glad... NU!
For det er jeg!
God Jul
Måske fordi det lyder af FOR meget idyl og for lidt bearbejdning?
SvarSletI don't know.
Jeg kender jo ikke jer og jeres liv, så at kommentere direkte på det ville være useriøst.
Derfor må de generelle briller på.
Jeg tror på, at man kan skilles som venner, jeg tror på, at skilsmisse kan være det bedste for alle, jeg tror på, at man kan bevare det venskab, man har.
Men jeg tror også på, at uanset, hvor glade og tilfredse man i bund og grund er med den overordnede beslutning, og uanset hvor åbne kort, der spilles med, så er der stadig de berømte faser, man skal igennem. Du har selv beskrevet dem for mig, da min søster var blevet forladt af ham, hun troede, hun elskede.
Uanset hvad, så vil der være følelser i klemme, der vil nogle gange være børn i klemme, der er måske en vrede over, at man lod kærligheden forsvinde, som dug for solen uden at bemærke det og uden at sætte ind tids nok til at redde kærligheden og leve lykkeligt med den, man engang elskede. Der vil være smerte forbundet med at se ny kærlighed blomstre hos ens bedste ven og tidligere elskede.
Men derfor kan beslutningen godt være både god rigtig. Derfor kan beslutningen godt blive forvaltet kærligt og respektfuldt af dem, der har truffet den.
Jeg mener, at alle mennesker har ret til lykke, og lykken tilsmiler den, der griber ud efter den.
Go for it. Og rigtig godt nytår til dig og dine ;)
Kære Du.....
SvarSletSkrev lidt til dig i foråret og har slet ikke fulgt med, da jeg har været i hi. :-)
Jeg tænker at det hele handler om moral projektioner og forbandende modoverføringer...
Vi er mennesker er frygtelig moraliserende når vi har gang i projektioner.
Det er lige meget hvorfor ingen vil tro på det -tror du på det? Det er dét det hele handler om!!!
Det lyder drøn sundt og lykkeligt -tilløk til jeg alle og tak for din ærlighed.
Kh Mie, som agter at læse med igen :-)
Hej Igen.
SvarSletUndskyld mine slå fejl, jeg er på job. :-) Håber ikke indholdet mister sin betydning på den konto. :-)
@Pialouise - Du har både ret - og tager fejl. Meget af min blog, meget af MUM's dækker over den bearbejdning du efterlyser. Selvfølgelig rummer alle forhold kriser, op- og nedture og alt det hejs, men rigtig meget har vi taget sammen, så derfor er der ikke så mange issues vi behøver råbe røv af hver for sig nu! Jeg tror vi fandt/faldt over et optimalt tidspunkt at tage beslutningen på, og jeg tror det hjælper meget på muligheden for at komme videre sammen - hver for sig, hvis du forstår sådan en?
SvarSlet@Mie - Tak for dine ord! De varmer! Slåfejl tilgivet og overset, jeg laver dem sevl!