søndag den 13. januar 2013

Sikke en voldsom trængsel og alarm

En tradition er ved at tage form. Okay, måske er det at strække den, at kalde det en tradition, når omstændighederne ændres, men alligevel er Sverige ved at udvikle sig til mit foretrukne feriemål, især når det gælder jul og vinter.

Faktisk går det helt tilbage til min barndom i 80'erne, når jeg tænker over det. Min nu afdøde oldemor kunne godt have mig på slæb med Helsingør-Helsingborg-færgen for at shoppe billigt. Nu er Helsingborg jo ikke væsentlig forskelligt fra Helsingør, så derfor var det noget af en eye-opener, da kollektivet i 80'erne besluttede sig for at låne en bus og tage på ski-safari til Isaberg. Dengang arbejdede min far i Irmas IT-afdeling, hvilket gav ham en klækkelig personalerabat på forloren skildpadde. Det har jeg så aldrig spist siden!

Ikke desto mindre har Sverige fået tag i mig, også som voksen. For mig at se slår en uge på ski, med familien stuvet sammen i en lille hytte, til hver en tid rejser sydpå, om det så er Asien eller Sydeuropa. 

Måske hænger det sammen med min flyskræk? Måske synes jeg at et halvt til et helt døgn i bil er at foretrække fremfor et par timer i fly?



Familien deler heldigvis min begejstring, så bilen er fuld af forventning og god stemning, samt DVD-film og slik, og jublen bryder ud, når Tossebergsklätten som en enlig tand i gebisset melder fjeld forude.


Jeg har efterhånden Indlandsvägen siddende på rygraden, så om det er Sälen, Kläppen, Stöten eller Vemdalen vi triller mod, så er vejen til Malung blot som a walk in the park. Til alle familiefædre med en tendens til mentalt fravær fra familielivet kan et døgn i bil anbefales. 
Selv har jeg nok en tendens til altid at have noget andet jeg skal. Eller rettere sagt, noget andet jeg også skal. Og så kommer mine børn måske til at opfatte deres far som lidt fortravlet og distræt. På bilferie kommer jeg ned i gear og bliver tilstede. Alligevel er jeg ikke helt så frisk som de svenske campister vi så.


Og hvis du sidder og får lyst til bilferie i Sverige om vinteren, så husk lige at få opdateret dine snekæder. De skal passe til dækkene på din nuværende bil, ikke nogle du har arvet fra Fætter Lars eller fandt i bagagerummet på din forrige bil. De koster ca. 160,- i Biltema, og udover at være uundværlige hvis du skal køre langsomt på sneklædte veje i stejlt terræn, så er det også lovpligtigt i Sverige at have vinterdæk på om vinteren, samt snekæder i bagagerummet. Det betyder at skulle du få brug for autohjælp, og mangler du kæder, så dækker din forsikring ikke, og så er autohjælp for egen regning. De 160,- er hurtigt tjent ind!


Det tager kun omkring 5 minutter at montere/afmontere, men husk at du kun må køre ca. 35 km/t med snekæder på.

Jeg leder altid efter skiin/skiout når jeg booker skiferie, men ofte er det et begreb jeg synes er strukket noget i forhold til småbørnsfamilier. Derfor ender det oftest sådan her:


Men det betyder ikke så meget, når udsigten fra fartøjet er sådan.


Og så blev det jul igen. Hvid jul endda. Med juletræsdans...


Og julepynt...

Dagene går med skiløb. For alle mand, omend mindstemanden må tage en slapper ind i mellem. 



Fordelen ved at have mange børn, og at have mange børn med på skiferie, er at de store hjælper med de små. Faktisk kan de store trænge til en pause, hvor de i varmestuen fungerer som vagter ved babyalarmen, så de voksne lige når en kærestetur eller to i stoleliften.






Selvom man kun er 16 måneder, kan man sagtens løbe på ski. Man bliver bare så frygtelig træt, at man må have sin barnevognskasse med i baghånden. Drop stellet - kør slæde! Mini-skiene er drengens.





Og hvis skiene ikke længere er sagen, så kælk. Til små børn kan man få en glimrende kælk med rygstøtte og sele til 109,- også i Biltema. 


Husk at skiferie med børn, netop er MED børn, så lad børnene styre tempoet. Det skal være sjovt, før de gider lære det. 

Af samme årsag må man afsætte en væsentlig del af sit feriebudget til forplejning, samt påregne en skrap kur, samt øget motion når man vender hjem.

Foreløbig har den stået på varm kakao som blodtype, samt vafler med blåbärsylt, risengrød, klatkager, pandekager og godis (som i Sverige sælges til 49,90 kr/kg, altså en svensk femmer for 100 g bland selv slik).



Når man så vender næsen hjem i hytten finder man ud af at 34 svenske kvadratmeter virker noget mindre end 34 danske! Der er trængsel, og også alarm. Heldigvis er der også DVD og fladskærm. Hvis der ikke er stole nok, må man bare bruge sin fars fødder.


Når det hele så er ved at blive for tætpakket, lidt for forsumpet med skiundertøj og manglende personal space, når det er allermest sjovt, så er det forbi. Jeg tror det er meget godt, at man skal hjem, førend man bliver træt af det, så man får lyst til at komme afsted igen.
Når man skal køre i Sverige om vinteren, er det en god idé at sætte tid af til transport. Der skal tankes kaffe, benzin og slik. Man forsøger at synkronisere ungerne til at det er ved samme 'rasta' de skal tisse, men der er alligevel altid én som skal tisse midt mellem to pauser. Man kan også, som os, risikere at vejret er sne og trafikken er tæt og langsom. Så kører man ikke meget mere end 40 km/t.


Skal man nå en færge fra Göteborg til Jylland, 5-600 km sydpå, så er det en god idé at afse rigeligt med tid. Regn med ca. 60 km/t, så har du tid til pauser, dårligt vejr og tæt trafik. Vi havde 8 timer, fra vi kørte fra hytten for at aflevere nøgler i receptionen og til færgen sejlede kl. 16.00. Vi skulle være ved færgen en halv time før, og med et minimum af pauser, samt kontrollerede overhalinger af 'vejbump' og hjertet oppe i halsen, samt øjnene på uret og regnemaskinen, trillede vi småstressede ind i færgelejet i Göteborg kl. 15.33.


En time eller to til pauser og proviantering havde nok gjort hjemturen lidt mere afslappet. Men så må man hvile øjne og ører lidt på færgen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar