Jeg er en mand på 32 år, som er et godt sted i livet. Min børn er store, min kone er dejlig og jeg lever et voksent og ansvarligt liv, med et job jeg er meget tilfreds med. Jeg betaler mine regninger til tiden og har stort set styr på det hele. Men, for der er selvfølgelig et men, nogen gange bliver det hele lidt for pænt. Nogen gange trænger jeg ligesom til at skeje ud, glemme at jeg smører 900 madpakker om året, retter stile og bygger børnesenge.
Sådan har mine venner det også. Onkelklubben er en flok 'drenge', som ses to gange om året til en venskabelig dyst om et tysk porcelænsølkrus. Vi laver alt muligt åndsvagt, sejler i kano, bowler, sidder nøgne i sneen, drikker om kap, spiller billard, lægger arm og trækker tov.
Vi er alle cirka 30, har koner og børn, så det har været svært at finde datoer. Derfor har vi lagt os fast på to datoer en i oktober og en i marts. Der har ingen af os børn eller koner der har fødselsdage, det er forbudt at blive gift der, endsige have sex ni måneder før. De datoer er hellige!
Nu har min svigermor proklameret at hun holder sin 60-års fødselsdag den weekend i oktober?
Problemet er som følger:
Jeg har mere lyst til/brug for at lege med mine venner, end jeg har til at sidde i et selskabslokale. Jeg kan næsten ikke holde ud at der skal gå et år mellem at jeg deltager i 'de onkliske lege'. Samtidig er jeg lidt bekymret for om onkelklubben kan klare sig uden mig. De andre kender hinanden gennem mig, og hvis jeg ikke er der, bliver det måske aflyst/affolket og så frygter jeg lidt for klubbens eksistens...
På den anden side er der jo hensynet til min svigermor og min kone. Min svigermor er altid opbakkende om os. Hun deltager, passer børn, interesserer sig for os og er kort fortalt en drømme-mormor. Men da hun meldte datoen ud sagde jeg at det passede mig rigtig skidt, hvortil hun svarede: At det måtte de andre jo bare se at overkomme. Den sved lidt! Det er mine bedste venner, som jeg ser alt for sjældent.
Min kone siger at jeg selv må vælge hvad jeg vil, men jeg ved jo godt at hun helst vil have mig med til fest (heldigvis da)! Vi er dog i en ny fase af vores liv, da vores børn nu er så store, at deres hensyn ikke altid kommer i første række, og derfor tager vi også mere og mere hensyn til hvad vi gerne selv vil.
Jeg plejer aldrig at melde afbud til familiearrangementer, men jeg kan mærke at jeg hellere vil spille risk med drengene end at sidde til festen. Jeg ved også at jeg bør tage til fest, men jeg vil ærgre mig hele festen over at gå glip af onkeltræffet! Hvad synes I?
Bob bob -den er svær! Jeg har det personligt sådan at jeg selv står til ansvar for at pleje mine egne familierelationer, hvad enten det er fætter-kusine fest,tanters sølvbryllup eller at huske mine nevøers fødselsdage. Og jeg tror min mand har det på samme måde. Man behøver jo ikke gøre ægteskabet til større spændetrøje end det er i forvejen ;)Af samme grund har min svigerfamilie vænnet sig til at jeg fx ikke automatisk deltager i påskefrokost og diverse andre selskabeligheder, da jeg nægter at gøre sådan noget af pligt. Men for det meste tager jeg med og så hygger jeg mig med det. Meeen det ER svigermor det drejer sig om og en 60 års fødselsdag er en temmelig rund og stor dag. Jeg går ud fra at det er fordi hun godt kan li' dig at hun gerne vil ha' dig med. Og selv om du så fik lavet et kompromis med hende og din egen familie om at gøre gengæld en anden gang, tror jeg det ville ende med at du sad til de der onkel-lege med en lidt flad fornemmelse af at være det forkerte sted. Ærlig talt tror jeg bedre du vil ku' leve med at skåle lidt ekstra til familiefesten og sende tanker til gutterne end den anden vej rundt...Det handler ikke om tvang eller andres beslutninger, men om at tage et voksent valg som også betyder fravalg og så få fred med det. Man skal nemlig ikke tage afsted til sådan noget hvis man gør det som martyr eller surmule;) Kh. Monopolet!
SvarSletKære Ansvarsfulde Mand
SvarSletKan du ikke BÅDE blæse OG have mel i munden? Som Monopolet forstår det, er der "Onkel" træf hele weekenden?
Er det ikke en mulighed at deltage i videst mulige omfang i de Onkliske Lege, og så holde en pause på udskiftningsbænken, så du kan skåle med svigermor lørdag aften?
En deltager i nærværende monopol har truffet lignende foranstaltninger ved en svigermors 50 års-fødselsdag. Onkliske Lege før og efter - med GOD samvittighed.
PS: Der er i monopolet FULD forståelse for behovet og lysten til at vinde den ølpokal!
Det er vigtigt at have hellige arrangementer! Du må invitere svigermor ud på en fantastisk svigermor/søn dag og gøre det godt igen! Dine venner er ikke nødvendigvis ligeså vigtige som familie, men de er heller ikke så lidt vigtige som tidfordelingen allerede indikerer - derfor er det bare om at holde fast i sådanne traditioner! Svigermor har selv valgt datoen - den kunne hun jo have rådført sig om med dem der dødpine skal deltage!
SvarSletHåber du vinder pokalen!
@Mads - Tak for dit indspark... Specielt din afsluttende bemærkning er hovedet på sømmet.
SvarSlet@PiaL - Nej desværre. Fødselsdagen er på Samsø, og Onkellegene er i Hareskoven, desuden har vi et reglement omkring deltagelse osv., som er lidt for kompliceret til at uddybe, men nej...
@Anonym - Det var da hun 'rådførte sig om datoen' at jeg sagde: Pas, den er taget, at bemærkningen: Så melder du jo bare afbud, faldt!
@Alle tre - Har i stemt i 'panelet' til venstre?
Jeg synes Onkelweekend. Det er en fast dato, du har lovet at komme og du har brug for at komme dér. Det er selvfølgelig utrolig ærgerligt, men du melder jo ikke afbud til svigermor fordi du ikke gider eller fordi du hellere vil sortere dine strandsten den aften. Du har en forudgående aftale.
SvarSletOg helt ærligt - hvor meget vil svigermor savne dig? Hun får så travlt med at skåle og åbne pakker, at det jo ikke er dig hun vil sidde og snakke med hele aftenen. Det er nok nærmere din hustru der vil savne dig, men mon ikke også hun kan finde andre at tale med og danse med?
Jeg meldte selv engang afbud til mine svigerforældres sølvbryllup. Jeg havde jo billetter til U2 koncert! Og det havde jeg haft i et halvt år før de meldte deres dato ud. Sådan er livet og alle overlever.
Jeg forstår ikke helt det din svigermor sagde med at melde afbud - til hendes ting, eller til din ting?
@Julie - Hun mente at jeg da meldte afbud til Onklerne. Iøvrigt er jeg meget på linje med dig, men jeg kender også fornemmelsen af at ville holde noget og afbuddene vælter ned over en, mens alle siger: Men du får nok en god fest alligevel. Jeg ville hade at komme til at servere et afbud sådan. Det er simpelthen så nedladende at sige til folk der inviterer en, at man er undværlig. Det er jo netop fordi man gerne vil se dem at man inviterer! Hmmm det er en hård nød at knække.
SvarSletÅh pokkers - kender du nogen, der har en tidsportal? Eller hvad med en hurtig omgang kloning?
SvarSletJeg ville også klart have mest lyst til Onkel Outdoorgames, men hvilken beslutning vil give dig mest ro?????
Hareskoven i Oktober - extreme Mandehørm????
Er der ikke noget med, at den aftale man først indgår er den gældende? Du skal da lege onkel med onklerne! Og så skal du give svigermutter en lille ekstra pakke - kun fra dig, som får hende til at smelte og smile.
SvarSletMen jeg gi'r dig ret, den er godt nok træls at være havnet i dén dér!
@PL - Jeg er jo netop splittet mellem hvad der giver mig mest ro, og hvad jeg helst vil!
SvarSlet@M - Tak for tippet, hvad skal jeg give hende massageolie eller hvor langt er vi ude?
Godmorgen, synes ellers jeg havde lagt en kommentar her i går aftes...hmmm, nå men hvis den popper op med forsinkelse, så får du da bare to kommentarer med nogenlunde samme indhold fra mig.
SvarSletSkrev bare at du ka' da gi' svigermutter et gavekort til noget wellnessagtigt hos den lokale wellnessagtige-udøver. Svigermødre trænger altid til at blive wellnesset...vel nusset!
Jeg tror du er glad for din svigermor, siden du har så mange kvaler omkring hvad du skal vælge?!
SvarSletSå vælg svigermor - det vil glæde hende.
Dine venner de bliver ved med at være venner selv om du vælger dem fra pga. en rund fødselsdag.
Jeg synes helt klart at du skal tage på træf med Onkelklubben! Hvis det er en fast dato hvert år, så har din svigermor jo vidst i forvejen at du ikke kunne komme til hendes fødselsdag.
SvarSletDet lyder ikke som om hun synes at din weekend med gutterne er særlig vigtig siden hun mener at du bare må melde afbud...
Altså, jeg synes, du skal bruge weekenden på dig selv og så vide, at de andre har det godt og dejligt hos din svigermor.
SvarSletFor det første, så er det det, du har sagt ja til først, kalenderdagen var ligesom overskrevet allerede, da svigermor meldte sig på banen, og den, der kommer først til mølle...
For det andet; hvis jeg overfører situationen til min egen familie, så ville jeg da også ønske og håbe på, mine børns far tog med til min mors runde fødselsdag, bare sådan jeg havde en at læne mig op af, når alle de dér "ukendte" familiemedlemmer dukkede op. Og min mor ville nok også forvente det, og selvfølgelig vil hun mene, at hendes fest er den vigtigste, sådan hun kan vise hele sin familie frem. Men på den anden side, så ville jeg også godt kunne unde ham den weekend, som han ser frem til hvert år. Og dette måtte min mor altså bide i sig. Som Julia er inde på, så har svigermor rigeligt andet at se til sådan en dag.
@M - Tak for tip om wellness. Det er noteret!
SvarSlet@Anonym - Jeg er glad for min svigermor, og det ville glæde hende. Det har du helt ret i. Ellers var valget heller ikke så svært vel?
@Britta - Jeg kan sagtens følge det du siger, og min egen fornemmelse var da også al mulig grund til at blive fornærmet;-D
@Nette - Der er meget nøddeskal i den sag der. Hvis jeg valgte festen, hvordan ville jeg så have det der? Jeg ville sidde og savne vennerne.
Se, den så jeg godt nedskrevet, men jeg sprang let og elegant over den, for der er jeg af en anden mening.
SvarSletEn voksen mand kan simpelthen ikke sidde til en fest og te sig som et forkælet barn. Der må han bruge tiden inden på at få surmuleriet overstået, sådan han kan nyde sådan en fest.
Din/en svigermor vil kunne holde en god fest uden dig/én, men hun vil helt sikkert blive mærket med det, hvis du/man sidder og surmuler eller ligner en, der hellere ville være et andet sted. Så det mener jeg ikke, du/man kan være bekendt.
Den slags miner og tanker må (og sagtens kan) pakkes væk på sådan en dag. Det ville jeg i hvert fald forlange både af min helt egen sygeplejerske samt mine unger.
Derfor mener jeg ikke, det er en god begrundelse for at tage af sted med vennerne. :-)