0 skridt frem og 5 tilbage...

En rigtig lortedag...

Forhistorie:

På skolen (friskole i landdistrikt) er cykler en del af 'penalhuset'. De cykler tit, til alt, skov, bibliotek osv. Da jeg blev skilt var det november. Cykelsæsonen var overstået og dermed ude af tankerne. Det var sådan at professor Teflon kørte på en cykel der var købt brugt til ham for 2-3 år siden. Dermed var den både for lille og slidt i stykker. Gnavpot havde en cykel han fik i fødselsdagsgave da han fyldte 6 eller syv (han bliver 10 år om 14 dage).

Vinteren gik. Tingene udviklede sig. Pengene blev små og børnene store. En dag var det forår, og for en gang skyld var jeg på forkant med situationen. I marts begyndte jeg at scanne dba.dk, og med lidt held fandt jeg to drengecykler til 200,-/stk... Godt nok omkring Randers, men forårssolen skinnede, jeg havde børnene, og dermed bilen, så en lørdag brugte vi fire timer og 400,- + benzin på at skaffe størrelsessvarende cykler. Drengene var i godt humør og glade for at få, taknemmelige over ikke at skulle 'dværge rundt' på småt metalskrot længere.

Faktisk var vi alle så tilfredse, at turens længde, glædesrusen og tilfredsheden med at vi billigt kunne skaffe cykler i de ønskede størrelser, at grundigheden, da vi, efter halvanden time, kom frem, var forsvundet som dug for den stærke forårssol. Derfor fik vi ikke tjekket om alle eger var på den første cykel (den forudseende læser vil allerede nu gætte at det var de ikke!) Da vi, efter endnu en halv time, kom frem til cykel nummer to, var Gnavpot så utålmodig efter at få 'sin' cykel, at han lige trillede en omgang rundt på vejen.

- Den er god far!

Pengene op af lommen og hjem igen. To timer ventede forude, og weekend i bilen er trods alt ikke livretten.

Hjemme igen opdagede jeg at cykel to hverken kunne få sadlen sat ned eller skifte gear. Desuden var dækkene helt slidt ned! Dumme far, for nu ventede der udgifter til dæk, eller alternativt et utal af lapninger, samt gode benmuskler til Professor Teflon, fordi han var nødt at have cyklen med defekte gear, for sadlen kunne ikke sættes ned.

Ingen af cyklerne havde lås!

Men bottomline: 2 knap brugbare cykler i næsten korrekt størrelse skaffet og bragt til skolen. Dagen efter startede de med cykelture på skolen. Dejligt for en gang skyld at være på forkant!

Så meget for forhistorien, men det uundgåelige drama måtte komme...

Forleden var Professor Teflon punkteret på forhjulet (med tanke på dækkenes tilstand mirakuløst at det først skete nu). MUM havde ungerne, og fik bragt cyklen hjem til mig da jeg skulle have børnene i denne uge. Den anden cykel kom også hjem, så der kunne komme låse på.

Jeg fik lappet cyklen i weekenden og var så heldig at der var et fantastisk tilbud på cykellåse (tag 2 til 100,-/stk og få en kasse Ripasso gratis). De to låse kom også på, og her burde jeg så have kørt cyklerne med i skole mandag. Men mer vil have mer, så jeg fandt spanden med cykelprojekter i kælderen, hvori der lå nogle af de dersens moderne magnetlygter (den slags der ikke kræver batterier eller tænd sluk, men som alene virker ved at hjulene kører rundt).

Dem kunne jeg ikke nå at montere i weekenden, men tirsdag skulle C-klassen på gåtur for første gang i år, men bagefter kunne tumlingedrengene da lige lære at montere cykellygter.

Så jeg fik altså mokket cyklerne bag på bilen og lygterne i tasken. Så langt så godt, men nu slutter harmonien...

For da jeg trillede ind på skolens parkeringsplads, ramte jeg et hul, og begge cykler røg af. Det resulterede i en gang kluddermor med metal, og baghjulet der før manglede fire eger forskellige steder manglede nu pludselig ti. Ved siden af hinanden. Det var selvfølgelig den cykel der kunne skifte gear og justere sadlen, mens cyklen der ikke kunne skifte gear og havde nedslidte dæk slap mere nådigt.

Dagen i går gik altså med at bukke jern, så to halvdårlige cykler nu blev til en middelgod. Det krævede flytning af et styk baghjul og udskiftning af et dæk. Men lygterne var stadig i plastikken.

Nu manglede jeg altså en cykel, til et af børnene, så det var unægtelig et tilbageslag af de store. Jeg var sur, irriteret og frustreret.

Her kom CPB igen som en frelsende engel, hendes lillebror, Uncle V (han er 13, men ungerne kalder ham bonusonkel og griner) havde måske en cykel han var vokset fra? en halv time senere havde hun skaffet en cykel størrelse ca. 10 år! Pris 150,-

I dag har jeg så lappet Uncle V's aflagte, sat magnetlygter på 'det reddede vrag' og kørt den ud til skolen.

Så status er nu: 2 cykler, med dæk, gear, låse og lygter. Så måske et halvt skridt frem?

Så er det i dag...!

Fandt iøvrigt lige de her...

Smukt at de hverken kan kende navne, banehalvdel eller reglerne... Men de lever med. Det må man give dem...

would you?

Jeg var i en butik i dag. Der kommer løn i morgen, så nu kan jeg handle igen. Og minsandten om ikke der var et vintilbud der måtte i klapvognen. CPB holder fødselsdag i min have snart, og vi er ved at undersøge hvilken vin vi skal have (jeg hælder til Ripasso). Og i forbigåede dagligvarebutik har de pt. tilbud på 6 flasker for 299,-.

Jeg mokkede en kasse ind under klapvognen. Og nej, jeg 'huskede' at få den op på båndet da jeg skulle betale. Men to cykellåse, en kasse krydderurter til udplantning, to clematis, et tv-ophæng, et antennekabel og 6 flasker vin kostede 399,-?

Jeg indrømmer gerne at jeg allerede studsede over det da jeg stak dankortet i, men da jeg så bonen kunne jeg se at vinen overhovedet ikke var registreret...

Spørgsmålet er: Would you?

Svaret er: SKÅL!

Nå ja...

... og så har nazisterne været her!

I postkassen lå en flyer (som jeg scanner ind ved lejlighed og udstiller i al sin gru).

De ridser nogle tal op. Tal der dokumenterer en massiv udskiftning af den danske befolkning! De hænger regeringen og DF ud, for at være for bløde?!?!

Essencen var at man kan abonnere på nogle klistermærker med stærke budskaber og høre deres telefonavis på et telefonnummer.

Men der var gironumre til indbetaling, og så er det jeg tænker: Hvilken bank lægger ryg til det svineri? nummeret hedder 2 83 89 82, men jeg har forsøgt via min netbank at se hvilken bank det ville være. Heldigvis kan man ikke umiddelbart indtaste det nummer nogle steder, men det er nok mig det er bankspasser?

Gæt hvad der sker på søndag?

Der bliver FCK danmarksmestre (hvis de tager tre point og OB samtidig taber) og stedet er historisk. Tidligere er der hjemført danske mesterskaber til hjerteklubben på netop dette stadion, som ligger i regionen udenfor hovedstaden.

NYd iøvrigt dette klip. Jeg husker det som var det i går... en lille knægt på 17 var jeg da dette foregik... Bemærk målmandstrøjerne, samt naturligvis Mogens Kroghs fantastiske grydeklip... Det er iøvrigt værd at bemærke det åbenbart var en generel tendens i Brøndby i midthalvfemserne, for da 'Kroghen' bliver udvist indskifter de endnu en hjelm:-D

Når systemet siger fra...

Jeg er blevet syg.

Igen?!? Tænker jeg, hva fanden sker der lige?

Denne vinter/forår har budt på mere sygdom end nogensinde før (eller også skulle jeg sige: end længe). Sidst jeg oplevede at have meget sygdom, var mit 3. år som lærer, hvor jeg sygemeldte mig oftere og oftere, dog var sygdommen ikke den primære forklaring.

Jeg var stresset og presset, fordi en far i min klasse gennem 2 1/2 år havde kørt hetz på mig og min undervisning. Det burde man måske kunne håndtere, men denne her far var skoleleder på en eliteskole, så han havde alle kort på hånden til at udøve fejlfinding...

Nå, det var et sidespor.

Denne vinter har jeg også døjet med sygdom, men i år har det været 'rigtig' sygdom, men hvorfor så det?

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men hvis jeg leder efter et mønster, så kan jeg se at mine sygedage kommer umiddelbart efter en stresset periode. Denne vinter har budt på megen stress. En skilsmisse, et økonomisk morads, en forelskelse og et tilhørende søvnunderskud.

Da jeg blev skilt, var der flere ting at skulle forholde sig til. Børnene var selvfølgelig omdrejningspunkt, da deres proces var utrolig vigtig. Men samtidig var forholdet til hende jeg ikke længere skulle 'være i forhold med' vigtigt. Det var vigtigt at vi fik lavet nogle gode løsninger mht. børn, bolig, penge og omgivelser. Det var utrolig hårdt, for når man går fra hinanden er der også en masse af de småting, som man før bed i sig, som pludselig popper op til overfladen, og selvom vi begge har gjort os umage, og i det store hele har klaret det flot, så er det anderledes at have et 'ikke forhold', nu med børn.

For mig var en del af balancegangen også at jeg ikke ville såre hende, selvom det jo ikke kan undgås, når man ikke længere ønsker at være gift. Derfor var min vinter en ret skizofren oplevelse, fordi jeg faktisk var lykkelig. Jeg var lettet, lykkelig og forelsket, men for en stor del af tiden var jeg nødt til at gemme den del lidt væk. Omgivelserne var naturligvis temmelig opmærksomme. Mange var nysgerrige efter hvorfor? En del af dem brugte deres bekymring for børnene som indgangsvinkel til at fortælle mig hvor vigtigt det var at 'vi nu kom ordentligt ud af det med hinanden, om ikke andet så for børnenes skyld'*. Jeg kan forestille mig at det er svært at være tæt på en skilsmisse, og det ikke er til at finde 'det rigtige' at sige, men det bliver altså papegøjeagtigt i tre måneder at skulle lægge øre til folks velmenende råd.

Nu er det jo ikke noget jeg regner med at skulle igen, men hvis jeg havde haft lidt mere overskud dengang, havde jeg sagt fra overfor folks interesse og bekymringer, og lukket debatten med: "Bare rolig, det har vi styr på".

I stedet skulle man forklare (igen og igen) hvordan vi løste tingene og hvordan vi havde det (åh jo, mange spurgte mig hvordan hun havde det - og omvendt, i stedet for selv at spørge dem). Det udviklede sig til at jeg til sidst næsten på minuttet kan sige hvor lang tid en skilmisseudredning tager. 20 minutter til venner, 30-40 minutter til familie og 2-3 dage til min mor (hehe - vi minder om hinanden og kan virkelig tale).

I hvertfald var det en balancegang at lægge ansigtet i de rette folder, når henholdvis børn, eks, venner eller familie viste deres omsorg og nærvær. Jeg tror også det ville have været underligt hvis ingen havde spurgt.

Mirakuløst nok er vi kommet igennem at blive skilt uden mudderkastning. Vi har, så vidt jeg ved, kunnet nøjes med at give omgivelserne overordnede forklaringer, og jeg synes vi kan se os selv og hinanden i øjnene og sige "tak for kampen".

Efterdønningerne fra en skilsmisse er dog monumentale, ikke mindst økonomisk. Huset blev købt i 2008 og var faldet ca. 200.000 i værdi, så teknisk var vi insolvente. Det betød at selv hvis vi ville var det ikke muligt for os at sælge huset. Indlysende nok skulle vi heller ikke bo der sammen, så da jeg var den eneste der, på papiret, måske havde råd til at bo der, så flyttede hun.

Det var mildest talt uoverskueligt at skille billån, kassekredit, boliglån og alt det der fra hinanden. At ændre fradrag fordi man pludselig betaler børnebidrag. At søge om friplads i institutionerne og børnetilskud.

Det blev kombineret med en skattegæld der pludselig dukkede op fra 2008?!? FUCK 26.000, som de gerne ville have... i går!

Siden har der været mange morsomme og mindre morsomme oplevelser med banker og 'det offentlige'. F.eks. da jeg fik rykkeropkrævelse på 5 måneders børnehavebetaling til Kridt-Iglen. De mente jeg manglede at betale ca. 6500,- som de gerne ville have med 8 dages varsel ellers blev jeg rykket i Ribers!

Når jeg kiggede på min netbank kunne jeg se at Horsens Kommune fik deres penge 1. november, 1. december, 1. januar, 1.februar og 1. marts!?!?

Deres forklaring: De havde registreret pengene som om de kom fra MUM (selvom de kom fra min konto og jeg havde gjort dem opmærksom på det), og da hun jo ikke skulle betale børnehave havde de udbetalt pengene til hende?!? Dog minus en måneds børnehavebetaling!?!?

- Undskyld må jeg tale med en voksen?!!

Forleden var der så brev fra SKAT: Vi har konstateret at du ikke afdrager på din skattegæld, hvorfor du nu er registreret i vores skyldnerkartotek over dårligebetalere! Du skal betale 6500,- (og rykke direkte i fængsel uden at passere start).

Jeg kiggede på min netbank, og selvom jeg kunne se beløbene på min netbank, var det jo ikke altid nok. Så jeg tog hen på det lokale skattekontor. Jo manden kunne se det så ud som om jeg havde orden i mit, men han kunne ikke hjælpe mig!?! Jeg skulle ringe på et nummer. Efter en time i telefonsluse, med to gange hul igennem (hvor jeg dog blev koblet af) fik jeg tredje gang at vide at det var en fejl fra deres side og jeg bare skulle se bort fra det?

Til gengæld har SKAT ikke registreret børnebidrag og kørslesfradrag for jan-marts i 2009, så de fik et modkrav i deres retning, så nu har jeg udsigt til lidt penge min vej...

Mens jeg har kæmpet med det offentlige om diverse skyldnerier, har jeg balanceret med 1 1/2 fod over afgrunden. Nordea har virkelig været en guttermand i denne nødens stund, for samtlige konti stod 'i rødt'. Jeg har hustlet mig mod 20.4. hvor børnepengene kom, og nu ser det lidt lysere ud, lyserød skulle man måske tilføje, men snart kommer der løn, og så er der igen penge til det man skal have... mad f.eks. Åh jo, jeg har virkeligt ikke haft penge til mad, så CPB har virkelig ageret bonusmor i stjernekategorien og hevet dankortet igennem i Netto igen og igen, hvilket har betydet børnene overlevede at være hos mig. Hun har endda indsmigret sig hos de pragtfulde unger ved at give en tur på Burger King i søndags.

Min gæld til CPB er dog større end økonomisk, den blev lige udbygget i går, da jeg ikke kunne andet end at ligge og ryste af feber. Så tog hun lige Bonushatten på og perlede, kokkerede og var selskabspapegøje overfor tre styks selskabelige børn i alle aldre. Det selvom jeg havde været hjemme hele dagen og hun havde været på job på trods af forkølelse og sygdomstegn.

Den første tid efter skilsmissen, havde jeg udover nævnte interesser (at sikre mig at børnene klarede det, at MUM kom 'hel' igennem, at økonomien hang sammen) også en kæmpe tidsrøver, nemlig min forelskelse i CPB. Jeg var naturligvis optaget af hende 24 timer i døgnet. Dels med at glæde mig over hende når vi var sammen, savne hende når vi ikke var, og samtidig passe mit job. Men i starten var det nærmest umuligt at dele begejstringen med nogen, fordi mange var bekymrede for mig, for børnene, for MUM og ikke rigtig kendte CPB. Derfor var det også en balancegang at dele den begejstring der var over at have fundet kærligheden.

Det var ret underligt at føle at man skulle tage hensyn til omgivelserne, tøjle sin glæde og skrue sine forventninger ned (så udenforstående ikke stod og sagde: Jaja, tag den nu lige med ro ikk?)

Jeg VAR lykkelig, jeg ER lykkelig, men forskellen på dengang og nu, er at jeg bedre og bedre føler jeg kan vedgå mig min sande tilstand. Og dermed er tingene ved at finde et leje. Børnene er kommet hele igennem (og pessimister kan sende mig en bekymringsmail på trorikkejeggiderl@sedetligenuhvordetfaktiskgaargodt.dk) de er vilde med CPB, jeg er på god fod med MUM og CPB er fortsat med at overraske på en helt vidunderlig måde, som gør mig en lille smule mere forelsket i hende hver dag og endelig har jeg fået styr på finanserne så...

NU HAR JEG TID TIL AT VÆRE SYG!

Så det har jeg så været. Faktisk for syg og usammenhængende til at skrive dette indlæg. Resten af dette indlæg er skrevet færdig i dag (27.4.)

*Jeg forstår hvad de mener, men jeg har altid været interesseret i at det skulle gå hende godt, og omvendt. Vi har løftet hinanden gennem lang tid, så omgivelsernes bekymring var måske forståelig, men også ubegrundet.

Lidt glad musik

Var til Buttenschøn-koncert i fredags, og han var skide god som vanligt, men opvarmningen var næsten mere spektakulær...

Manden er fra Oslo... Mon ikke der er lidt ensomt? Han er i hvertfald et solokor;-D

Tjek ham ud, og se ham live, hvis muligheden byder sig.

Mere forår

Forår

Foråret er den tid på året, hvor naturen genstarter.

Så poetisk ville Bill Gates nok udtrykke det, og på en måde ville han have ret. I går var den første seriøse forårsdag. Og genstartet det blev jeg.

Dagen startede kl. 7.00, hvor jeg vågnede op med usædvanligt heftige tømmermænd. Det var noget værre rod. Men efter at have sundet mig i ca. et kvarter stod jeg op, drak to glas vand, indtog 3 panodiler og sked minimum et kilo.

Tilbage i krybben, men før jeg lagde mig og puttede med CPB, åbnede jeg vinduet ud til gaden, og kold luft og fuglefløjt strømmede ind sammen med uimodståeligt solskin. Det var som at blive aet blidt af en køling hånd når forårsluften strøg henover panden. Og selvom jeg havde både kvalme, hovedpine og ondt af mig selv, så var det umuligt at undgå at blive totalt glad i låget. Lige indtil jeg faldt i søvn naturligvis!

Men tre timer senere vågnede jeg op. Veludhvilet, knap så hung over og med det fantastiske solskin i båndsløjfe. CPB var provokerende frisk, hun fablede løs om bager, juice og gåtur, mens jeg forsøgte at fortrænge den virkelighed der masede sig på, specielt i mit hovede. Men hun fik stablet mig op, jeg fik kastet noget over mig og "hey ho Silver" afsted til brødsmeden!

Den friske forårsluft var uforsvarlig. Uanset hovedpine eller gnavenskab, så virkede gåturen til bageren og tilbage igen som en katalysator (et aggregat man altid omtaler som om alle ved hvad det er? Men det ved jeg faktisk ikke selv! Tror det er noget der sidder i en bilmotor, men det bruges ofte sammenhænge hvor der kommer noget ind og noget andet ud - altså en slags tryllemaskine? Jeg ved det ikke....) for en god dag.

Vi var så forårskåde, at morgenmaden (kl. ca. 11) kun kunne indtages udendørs på terassen. Og mens vi sad der og lod os sole var det at CPB sagde: "Jeg har helt vildt lyst til at gå på indkøb efter frø og jord, og så få ryddet op her, og gjort sommerklar".

(Den trofaste læser vil vide at min økonomiske situation ikke engang er til et brev karse, men jeg har fået mig en Sugar-Mama, som nu havde lyst til at vi sammen ryddede op i haven og sået frø)

Altså fik vi mokket en klapvogn ned i Netto, fyldt Pukkamulta i undervognen og handlet frø og fisk (den vender jeg lige tilbage til). Vi trillede hjem og angreb haven i et sandt arbejdsraseri, hvor hækken blev klippet, fliserne fejet, møblerne vasket af, hynderne vasket og græsset fejet (ja, jeg ejer ingen løvrive, så hvis bladene skulle væk, så var det kosten).

Fem stive timer knoklede vi løs, mens solen bragede ned i gårdhaven. Temperaturen lå ca. på 25 grader, så da det blev aftensmadstid, kiggede vi på hinanden og aftalte at laksen da skulle grilles. Nu vidste jeg godt at de to grill (hvad hedder det iøvrigt i flertal, griller?) som var i haven begge var i en forfatning hvor det ville tage timer at gøre dem klar til madlavning. Endnu engang kom min frelsende engel mig og min appetit til undsætning.

CPB: "Jeg har faktisk en helt ubrugt Weber Smokey Joe bordgrill stående derhjemme"

Den hentede vi sammen med hendes plantebord fra altanen. Nu har hun flyttet sit første møbel! Hvornår resten følger efter, tager vi stille og roligt, men i går var den hidtil bedste dag, hvilket er bemærkelsesværdigt da jeg synes det hver dag jeg har været sammen med hende. En støt opadgående kurve. Nu med forår on top.

Man ved...

...at man har fået en velstegt bøf, når der er fedtperler i overfladen af rødvinen i glasset.

Er det ikke sødt?

Vores nøgler ligger i ske:-D

Sjældent har jeg skidt så tyndt...

(Som en afklædt Hjalte løber jeg rundt og jubler... Mest indvendigt, men følelsen er den samme)

Er megapresset af en af de store spillere på finansmarkedet. Nordea nægter at svare på mails, men har foreløbig sørget for at regningerne betales trods det at der ikke er dækning på bogen!
Men det kan jo ikke blive ved...

Her til d.1. april troede jeg at man lavede en aprilsnar med mig...

Der var blevet udbetalt ca. 25 kilo, men alligevel var de faktisk brugt før jeg så dem?!?!

Jeg skulle nu leve for ca. 800 kr i april måned, med tre børn, og fylde benzin på bilen et par gange!?!?

Min facebookopdatering hed "skal spise suppe", men selv det virkede som en form for fråds! Sjældent har jeg skidt så tyndt!

Jeg manglede i den grad en frelsende engel, og med Julia Camerons tanker om verbalisering og synkronitet stod hun der pludselig. Midt i stuen, i strålende sollys. Forsovet, med lidt tømmermænd fra aftenen før, et smil på læben og et glimt i øjet.

Og nu er det altså alvor - og sjov - og leg - og glæde- og stolthed - og begejstring - og forventning, for...

Hun flytter ind!

Yes sir! Sådan!