"Why can't you just be a good boy and die?" er vist en af de vigtigste one-liners fra Die Hard filmen... ja nemlig, dem med Bruce Willis der løber barfodet rundt i glasskår og sprænger kommunazister i luften, mens han kaster sig i en elevatorskakt med en brandslange som sin faldskærm...
Jeg mener at det er Alan Rickman der opgivende siger disse ord, og det var egentlig meget sigende for min oplevelse af gårsdagens "Slaget om Skandinavien", eller FCK-Rosenborg.
FCK spillede ringe, ligesom sidst de spillede, men Rosenborg forsøgte at matche dem. Det var en opvisning i kluddermor, nærmere en kampen om prestige, pokal og penge. Nordmændene havde ovenikøbet nærmest ingenting at vinde. Alligevel kunne de ikke bare lægge sig ned og lade sig køre over?
Tænker de overhovedet ikke på hvad jeg har brug for?
Jeg sidder i lort til knæene, sygemeldt fra arbejde m. konflikter og kunne ærlig talt godt bruge lidt opmuntring, men det eneste jeg får er en Østrigsk klovn (og de er fanme ikke morsomme), der overser et straffespark til FCK, men tilgengæld lader Rosenborg score i en situation, hvor der klart bliver lavet frispark mod FCK, nå ja... og så SHM's medlidende blikke, når hun indimellem stikker hovedet ind til TV'et for at konstatere at stillingen stadig er 0-1!
Jeg vil have FCK-mål. Nu! Og fem minutter før tid belønnes min tålmodighed. Antonsson får skrabet bolden i kassen, men det er et mål for lidt til jubeldans (godt det samme, da jeg nok ville have skidt i bukserne så). Og otte minutter senere fløjter dommeren af, adrenalinen forlader kroppen, og jeg er overladt til mismod, tyndskid og sengetid!
Kunne ikke engang skylle 'nederlaget' ned med en bajer! ØV!
Jeg mener at det er Alan Rickman der opgivende siger disse ord, og det var egentlig meget sigende for min oplevelse af gårsdagens "Slaget om Skandinavien", eller FCK-Rosenborg.
FCK spillede ringe, ligesom sidst de spillede, men Rosenborg forsøgte at matche dem. Det var en opvisning i kluddermor, nærmere en kampen om prestige, pokal og penge. Nordmændene havde ovenikøbet nærmest ingenting at vinde. Alligevel kunne de ikke bare lægge sig ned og lade sig køre over?
Tænker de overhovedet ikke på hvad jeg har brug for?
Jeg sidder i lort til knæene, sygemeldt fra arbejde m. konflikter og kunne ærlig talt godt bruge lidt opmuntring, men det eneste jeg får er en Østrigsk klovn (og de er fanme ikke morsomme), der overser et straffespark til FCK, men tilgengæld lader Rosenborg score i en situation, hvor der klart bliver lavet frispark mod FCK, nå ja... og så SHM's medlidende blikke, når hun indimellem stikker hovedet ind til TV'et for at konstatere at stillingen stadig er 0-1!
Jeg vil have FCK-mål. Nu! Og fem minutter før tid belønnes min tålmodighed. Antonsson får skrabet bolden i kassen, men det er et mål for lidt til jubeldans (godt det samme, da jeg nok ville have skidt i bukserne så). Og otte minutter senere fløjter dommeren af, adrenalinen forlader kroppen, og jeg er overladt til mismod, tyndskid og sengetid!
Kunne ikke engang skylle 'nederlaget' ned med en bajer! ØV!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar