Kan I huske Brødrene Bisp?De skal ordne en der hedder Pusher-Jens, og da de banker på og råber "Luk op Pusher-Jens", kravler han ind under sit spisebord og råber "Jeg er ikke til at træffe" og "Her bor ingen Kuske-Jens".
Sådan har de seneste 14 dage af mit liv været.
Sidste Uge:
Mandag ringede tømreren der lagde vores tag i maj, og sagde at nu havde de afsluttet arbejdet, og han ville have sine sidste 5000 pronto! Jeg fik forhandlet ham ned på 4, da det er forkerte vinduer de har sat i, og arbejdet har varet godt 8 måneder i modsætning til de 14 dage, som han lagde ud med.
Onsdag ringede en hysterisk kvinde (DHK) der mente at jeg skyldte hende 10.000?!!?
Torsdag kulminerede massive problemer på jobbet med at en kollega læste min blog (hvor jeg brokkede mig i meget sarkastiske vendinger over arbejdet). Min chef bad mig blive hjemme fredag, hvor da andre skulle holde ø-råd.Fredag fik jeg så beskeden: Du behøver ikke komme mere! Du har løn til 1.3.?!?
Der var også et brev i posten fra DHK's advokat: 10.100 til betaling inden 10 dage, ellers fogedretten! Fisk = Vi har ikke 10.000 og jeg mener ikke vi skylder dem
SHM var på P-weekend med jobbet, så ungerne skulle jo også passes. Det var fantastisk at DKV (ikke at forveksle med DHK!) kunne træde til.
SSS og Klippen kom til bruch (eller det min mormor kalder for bråns) søndag og det var så den weekend!
Bortset fra den murer, som ringede og spurgte om han kunne komme til at lægge fliser i kælderen mandag?
Mandag Kom to polakker i arbejdstøj og sovsede hele kældergulvet ind i selvnivelerende. Da de var færdige skulle jeg gøre rent i Kridt-Iglens børnehave, da rengøringshjælpen er på ferie. Om aftenen kom min mor på besøg fra København, som en anden Lovis der besøger Ronja i
Bjørnegrotten. Hun er alle tiders, og hun strikkede et CV sammen der sparker røv. Vi tog hul på ansøgningen og vupti, nu er den klar!Tirsdag var sjakket af polakker på morgenkvisten igen (sådan hen ad klokken 11) De lagde fliserne og var færdige kl. 17.20! Alt blev skåret med en vinkelsliber indendørs, så trappeopgangen lignede en velprepareret alpinpist da de gik. Rengøring igen! Tre unger kan ikke undgå skidtet, når deres værelser ligger ovenpå!
Onsdag kom murerskolen fra Polen igen, og denne gang fugede de fliserne. Man skulle tro det ikke svinedede hele huset, men nej... Rengøring igen.
Torsdag skulle jeg så vaske kældergulvet for fugeslør, og hvad ser jeg så? Et kæmpe hak i den midterste flise, lavet af en vinkelsliber! ØV! Jeg ringede til mureren, og han sagde at polakkerne kunne komme og skifte den - i morgen!
Fredag: Polakkerne kom, skiftede flisen, støvede og jeg gjorde rent igen - Da de var færdige tog jeg ud på ungernes skole... og gjorde rent (det var vores tur til forældrerengøring). Vi skulle have gæster lørdag, så da vi kom hjem fredag, gjorde jeg liiiige rent igen. Godt jeg ikke har skullet passe arbejde i denne uge, for det har jeg da ikke haft tid til.
Siden har jeg skullet aflevere nøgler på jobbet, hvilket er en belastning, når man nærmest er kasteløs på matriklen, maile med advokat og forsikring, bestille tid hos lægen så jeg kan få anger-management og skrive jobansøgninger...
Nu er fliserne lagt, huset er rent og børnene lugter af Ajax. I bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg ikke kun har gjort rent på gulvene i huset og institutionerne: Jeg har også støvet mit selvværd, min integritet og min fremtid af. Et Rent Overblik glæder sig til denne uge...
Pyh, det var da en dejlig arbejdsplads, der ikke tillader én at ventilere... Men Good Riddance siger jeg bare... det lød egentlig heller ikke som et sted man sådan havde vildt lyst til at være! Anywho - et skulderklap til dig, og et 'det skal nok gå!'. Det var bare, hvad jeg kom ud af lurkdom for at sige.
SvarSlet:o) Christine
Tak for de gode ord. Det betyder meget, specielt fordi det var et sted jeg var glad for, og lagde meget energi i at få til at fungere. Det tog sgu også røven på mig i den grad, at jeg ikke havde opsparet mere goodwill end at de mistede tilliden til mig som kollega... Mener at de ting jeg gav udtryk for dengang, var af den der slags dagbogsagtige bagatel frustrationer som man egentlig bare skal holde for sig selv. Jeg havde dog anonymiseret dem, men ikke grundigere end at det åbenbart var rimelig tydeligt for dem at genkende sig selv... Der blev ingen stilling taget til om min kritik/brok/galde/sarkasme havde noget på sig, kun at jeg havde ytret den.
SvarSletBagefter er jeg sgu ked af at have såret mennesker jeg holder af, men i fyresedlen stod der pga. illoyale og ubehagelige beskrivelser, og det bruger jeg lige noget tid på at fordøje, for det var jo aldrig meningen. ØV - sur røv!
På trods af at mit svar kommer til at have en snært af bitterhed over sig, er jeg mest af alt ærgerlig, men også fattet, og på vej videre. Jeg har lige afleveret en ansøgning, som blev modtaget med ordene "den har været ventet med spænding", det må da betyde noget godt?