Where Do We Go

I en tid hvor statsministeren redegør for overskudsdeling med ordene "dem der har mindre, får mindre mindre, hvorimod dem der har mere for mindre mere", og dermed mener at det er god latin (i en tid hvor han iøvrigt mener at børnene skal kunne mere tidligere), der klamrer han sig til statestik og rankinglister i et febrilsk forsøg på at overbevise vælgerne om at det går fantastisk godt.

Forleden skulle man så se ham i debat på DR1 med 'den næstværste' kandidat. Her kunne statsministeren fortælle at Danmark ligger i top 3 med det ene, i top 5 med noget andet og i top 6 med noget tredje. Var jeg den eneste der undrede mig over at han ikke bare siger at vi er nummer 3 i Europa i dit, nummer 5 i dat og nummer 6 i dut?

Det er en underlig luftig boosten af sin egen præstation. Hvis vi lå nummer 17, ville han så sige at vi er i top 17?

Det minder mig om når en skole får dårlige karakterer hos afgangseleverne. Så er lederne klar med forklaringerne. Der er ikke taget højde for social baggrund, opgaverne i år var sværere end sidste år, de klarede sig endnu dårligere på en naboskole. Får man derimod høje karakterer er der ingen tvivl om at det skyldes dygtige elever, dygtige lærere og ikke mindst dygtig ledelse.

Statestik og ord er taknemmelig, og afhængig af om man kigger på øjebliksbilleder eller langsigtet udvikling, får man den tendens man vil have. Når statsministeren siger at vi har vækst, så er han på sikker grund. Der har været tre måneder hvor vi tjente mere end vi brugte, men året kommer ud med et minus på 85 milliarder! Hvis man måler arbejdsløshed eller langtidsledige er det også rigtigt, at han kan påvise at han pt. har færre end Nyrup... Kurven fra Askometret viser desværre bare en dramatisk stigning  under LilleLars, som vil distancere Nyrup, USA og Tyskland i 1930'erne og skabe en kollektiv hånlatter overfor politikernes snak om brug for øget arbejdskraft.

(Mon LilleLars har skrevet dette skilt?)

Han forsøger sig med gimmicks som at vandre tværs over gulvet som en gorilla, eller konstant at fokusere på når andre afbryder (har nogen bemærket LilleLars egen pli på det punkt?) og senest med en lektieseddel(?) til Helle. Meningen er vist at være uforudsigelig og skabe utryghed hos oppositionen, men fordi det hele er så indstuderet og klodset udført virker det jo stik modsat. Det er ikke spontant eller truende, men bare lidt pinligt, men dog underholdende (lidt ala Kongene af Marielyst). 

  Skal han til at kunne true og virke uforudsigelig, så skal han kigge mod venstrefløjen, hvor den gamle hardhitter, Ole Krarup eftersigende har knockoutet en socialdemokrat, fordi han ikke ved hvem Kong Erik var. Se Lars, hvis du har nosser, så finder du en at gå i armgang med i aften, men jeg tror ikke du tør?