torsdag den 22. marts 2012

It's Been A While

Jeg har ikke orket at blogge i evigheder. Jeg ved ikke, hvad der er galt med mig? Måske er det fordi mit ikke-virtuelle liv virkelig fylder meget? Måske er der hverken tid eller overskud til at bemærke den lille episode, som sætter hverdagen på spidsen? Det kan være jeg er syg?

Bingo! Det er jeg faktisk, men det har kun varet siden i mandags, og nu er jeg så småt ved at vende tilbage til overfladen igen. God willing tager jeg på job 7.30 i morgen? Tre døgn på 'tordentronen' er noget lort!

Men for at vende tilbage til udgangspunktet; den lange tidsafstand mellem mine blogindlæg for tiden!

Jeg har sådan set stadig masser af indhold i min hverdag der kunne kaste et blogindlæg eller to af sig, f.eks. er det blevet forår, og dermed havetid, hvorfor jeg har skåret betonbrolægningen op, så der kunne etableres faldunderlag til Absalon.


Det krævede både blå avis, Blå Bosch og masser af watt, så det kunne godt være en "Gyng sikkert DIY"-føljeton værdig. Jeg har også væltet en læmur i min bette have, for at integrere brændeskur og spisesplads bedre i gårdhaven, også her fik jeg brug for min nye monstervinkelsliber.



Den var også i brug, da jeg skulle skære fundablokke til fundamentet til vores kommende drivhus (som naboen råbte over hækken, gennem støv og støj: "Kan I have mere derinde?").


Indendørs er jeg ved at kæmpe en krig med huset på tre-fire fronter. 
1) Køkkenet er næsten færdigt. Mangler efterhånden kun at dække emhætterøret ind.
2) Faldt over en ny brændovn i den blå avis, så det er også blevet til et projekt.
3) Jeg er stadig i gang med den store børnekabale, aka "Hvordan får man plads til fire børn i et lille byhus?" Jeg kan afsløre at det er noget med at fjerne nogle mursten i en væg.
4) Forsikringssagen med vand i kælderen fortsætter. Dvs. pt. er der tørt...

Hvad synes du jeg skal skrive om?



1 kommentar:

  1. skriv du bare løs om løst og fast

    vh Morfar

    jeg klikker gerne forbi.

    SvarSlet