Tillykke til min blog!

I dag er det 2 år siden jeg begyndte at blogge. Dengang forudså jeg, at der måske ville blive ugydt et enkelt surt opstød eller to? Man må sige jeg fik ret! Jeg anede ikke hvad jeg gik ind til, men jeg må sige at det både har være sjovt, lærerigt og begivenhedsrigt. Jeg ved ikke om det er gensidigt, men jeg konstaterer, at jeg gennem de sidste to år føler jeg har fået 'made contact with aliens outthere"?

I starten handlede blogindlæggene mest om familieidyl og brok over problemer på jobbet. Lidt lommefilosofisk, kan man indvende at de to yderpoler skiftede position, da jeg sidste år blev skilt, men til gengæld fandt det job der passer mig.

Det eneste konstante der har været på min blog er at økonomien har haft trange kår. Jeg har hutlet mig igennem de to år, men alligevel formået at styre sikkert gennem kaos. Godt klaret knægt, klap dig selv på skulderen. Men nu, kære læser er også den dårlige økonomi ved at skifte ladning. For jeg er faktisk ved at få vendt bøtten.

For første gang i mange år, ser det ud som om terminen kan betales uden panderynker eller knæfald for Nordea. Og det endda i en julemåned, hvor jeg endnu engang styrer kareten til det kolde nord og står lidt på ski med ungerne.

Er der så slet ingen problemer? Hvad med børnene?

Jo, tak, børnene har det ok. De får mad på kroppen og tøj i maven som man siger, og personlighedsmæssigt tager de alle tre kvantespring. De nyder godt af at deres forældre hver især er mere nærværende nu, end vi var engang. At vi er ved at opbygge to stabile hjem, med plads til de armbevægelser vi nu engang ønsker os. Så også her synes jeg der vejres morgenluft.

Måske er det derfor at mine blogindlæg det seneste stykke tid mest har handlet om luksus ting (som i virkeligheden er overflødige) eller regeringens brølere, som i praksis er katastrofale, men ude af mine hænder? Netop fordi jeg er nået dertil... det ligegyldige og det umulige?

Jamen hvad så, Thomas? Bliver der stille nu?

Næppe! Jeg har stadig ting på hjerte, og jeg drømmer stadig om nye mål. Et af de mest påtrængende projekter er at skrive om skilsmissen, en slags "Do it yourself divorce!". Altså ikke som opfordring, men som inspiration til dem der står i det.

Den er sikkert skrevet før, men jeg synes alligevel, at jeg ligger inde med nogle erfaringer, som ikke kun skal forblive mine. Derfor har der været stille på min blog i et stykke tid. Usædvanligt stille endda. Men det er ikke fordi jeg ikke skriver, det er bare fordi det ikke egner sig til andre... lige nu!

Jeg har også andre drømme og visioner, som forhåbentlig kommer til at fylde min blog fremover, men den økonomiske hestekur har betydet byggestop og lup på driften, hvorfor jeg ikke skaber så meget med hammer og segl pt.

How about the love?

Better than ever! Jeg stortrives og begynder brikkerne at falde på plads. Kort sagt: Jeg har svært ved at finde ting at brokke mig over for tiden, men fortvivl ikke, jeg leder med lys og lygte, så der dukker nok noget op...

Bloggen længe leve...