mandag den 12. september 2011

Ironic

Så er den gal igen med pesticider i vores grundvand. Det, som vi øko-tosser har sagt i mange år, nemlig at det at hælde gift på jorden, vil give gift i det vand vi hiver op af jorden, viser sig nu i målinger. 4 ud af 4 målinger af drikkevand afslører pesticidrester i drikkevand.

Venstres minister Karen Ellemand vil dog ikke fremføre forslag om et forbud mod sprøjtegiftene. Der er jo nogle af målingerne der ligger inden for det tilladelige! Jeg ved ikke hvad jeg synes er mest uhyggeligt, at der ikke er sat navn på stederne hvor der er målt, eller at vi har en accept af pesticidrester i drikkevandet.
Nu er Venstre jo et landbrugsparti, og landmændene er selvsagt ikke meget for forbud eller begrænsninger i deres virke, vel omtrent som lærere har det med metodefrihed. Det undrer mig bare, at det er enhver tosse med taletid i medierne forundt, at kloge sig på hvordan skolen skal reformeres, men at ingen tager idéen om omlægning af landbruget, altså det hele, til økologisk alvorligt?

En af mistankerne mod Bentazon, er at det isoleret set giver lav sædkvalitet, ligesom det er under mistanke for at forringe blodets evne til at størkne, nedsætter lever- og nyrefunktionen, men det værste er det der kaldes for cocktaileffekten, nemlig at ingen ved hvordan der reagerer i sammenblanding med andre pesticider!

Nu skal der nok være en virkelighedfornægtende Venstremand, som f.eks. Peter Christiansen, der vil klamre sig til det halmstrå, at ingen ved præcis hvordan det påvirker sammen med andre stoffer, og dermed åbner muligheden for at det bliver mindre skadeligt eller måske endda har en gavnende effekt?


Hvor meget Bentazon tror I der er i hans drikkevand?


Meget, og her er beviset ganske gratis til Venstre, se hvor meget Bentazon i drikkevandet kan rette op!

2 kommentarer:

  1. Hold da op. Var ikke klar over dette sted var en direkte kommunistisk side. Hverken ret sagligt eller relevent noget af det du lukker ud. Ja tak....vi har fattet du er RØD med stort R.....så kom dog videre!!! Troede siden var for folk "der har et liv"...

    SvarSlet
  2. @Anonym - Nej med kæmpe R. Jeg stemte på enhedslisten fordi DKP ikke findes mere! Faktisk synes jeg at de i enhedslisten er lige borgerlige og højredrejede nok til min smag!
    Du skal ikke sige kom videre til mig! Jeg er videre...

    SvarSlet