fredag den 17. februar 2012

Where The Light Is

Motiveret af færdiggørelsen af køkkenloftet, med stuk, rossetter og lampeudtag, gik CPB og jeg på jagt efter nogle spisebordsstole og en ordentlig lampe, som gav et godt lys over spisebordet. Jeg jager foretrukkent på nettet, og primært i den blå avis.

Stolene dukkede hurtigt op. 6 stk. á 100,- stykket, så får man det vist ikke meget billigere? Det viste sig så, at kunstlæderet på alle 6 sæder var revnet, eller havde små ridser/huller. Derfor tilbød jeg 400,- og fik dem for det. Nu har vi fået købt nyt kunstlæder, afmonteret det gamle og betrukket stolene om. 


Men så var der jo lige det med lampen, for lysekronen der hang i køkkenet, var sgu ærlig talt ikke særlig hyggelig, når den var tændt. Den lyste alt for meget. Vi manglede en lampe der kan lyse ned over bordet, og ikke så meget andre steder. Tidligere har jeg jo advokeret for Københavnerlampen, men 2450,- for en lampe, lå udenfor vores budget, indtil jeg blev opmærksom på at lampen også fåes ubehandlet og rå til 1250,- Faktisk kan jeg endnu bedre lide det rå, industrielle look, som lampen har ubehandlet, hvor den fortæller historier fra de københavnske gader den har oplyst siden 1970'erne.



3 kommentarer: