Nu ved jeg ikke hva kvinder tænker om kurser med indlagt skafning, men for mig og sikkert også mange andre mænd er det et højdepunkt, så jeg skyndte mig at køre to store skiver glaseret skinke ned...
Tilbage til anden halvleg, kurset var godt men meget intenst, så da klokken blev 19, fløj jeg ud af døren for at nå til bestyrelsesmødet. Der er ca. et kvarter mellem de to lokationer, og jeg ville snildt kunne nå at møde bestyrelsen i ca. 15 minutter. Jeg fløj ud i bilen, men da jeg klikkede selen på kunne jeg godt mærke at den strammede... For at sige det som det var: Der var noget der ville ud!
Markerne fløj forbi, mens sveden brød frem på panden. Mere end en gang overvejede jeg at holde ind og bare skide i grøften, men dels havde jeg intet papir, dels kunne jeg også se tiden løbe (og alle de andre kursusdeltagere ville følge efter mig ganske snart efter). Jeg nærmede mig Horsens, og hvert røde lys fik mig til at sidde mere og mere uroligt i sædet. Med den ene hånd kørte jeg bilen, den anden holdt selen spilet ud, så min mave fik lidt fred til at larme.
Turen tog ca. tre minutter kortere end den plejer, men det var 9 minutter med intense knibeøvelser, og da jeg drejede ned af skolevejen måtte jeg sande at vejbump ikke altid er en velsignelse. Lettet kunne jeg konstatere at pedellen ikke havde sat kæden for, så det var muligt at køre ind i skolegården og helt op til døren. Jeg parkerede ca. 1 meter fra døren, og tænkte: Jeg når det! Men da jeg stod ud af bilen blev jeg nærmest overfaldet af 10 gamle mænd.
- Unge mand har du en nøgle så vi kan komme ind?
- Ja, for helvede, fik jeg fremstammet, og fumlede efter nøglen
- Åh, så gider du måske holde døren for os? De samlede deres harmonikakasser op og sneglede sig gennem døren, mens jeg holdt døren og kæmpede for ikke at skide i bukserne i skolegården.
Jeg havde lyst til at skynde på dem, og da den sidste var inde for jeg på det nærmeste toilet, før jeg koksrød i hovedet med sveden drivende ned af panden nåede at møde bestyrelsen. Skoleinspektøren var høflig nok til at tilbyde mig et stykke mad, og jeg fornuftig nok til at sige nej tak...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar