Støvlerne

Hun er alene i huset. Selvom det er stort og ligger afsides passer det hende faktisk bedst. Når de er der alle fem, føler hun at hun skal undskylde for sig selv. I virkeligheden er det her som en moderne Askepot-fortælling, tænker hun mens kolde fingre løsner de mudrede snorebånd i løbeskoene. Store kager af mudder falder af på flisegulvet i entréen, men hun er ligeglad.
Hendes drøm om det perfekte liv inkluderer jo ikke mig. Sveden pibler frem på panden, og hun tager et af hendes tørklæder i garderobeskabet og tørrer det væk.
Hun fortsætter ud på badeværelset og putter løbetøjet i vaskemaskinen. Den våde vask der er i maskinen smider hun på gulvet. Dog sorterer hun farens strømper og underbukser fra og putter dem i tørrertumbleren.
Hun stiller sig foran spejlet og kigger ind i sine dybe blå øjne. Faren har de samme øjne, hvorfor kan han så ikke se det?

Sidst hun kiggede på sig selv i spejlet på denne måde, var i sommerhuset, da hun tudende havde låst sig inde på toilettet. Alle småting hun ikke fik gjort, eller gjorde forkert blev bemærket og kritiseret. Men ikke direkte, næh det blev dunket i hovedet på hendes far, dog højt nok til at hun også hørte det. Endnu engang havde hun fået fornemmelsen af at være i vejen. At hun stod i vejen for deres lykke, mens hendes egne kiksede børn aldrig gjorde noget forkert. Det var der, hun havde besluttet at lade være med at prøve mere. Hun havde stået på toilettet og haft brug for at skrige, for at smadre noget eller nogen. Da var det at hun fik øje på den. Tandbørsten. Med lyserøde farver, sikkert noget blomstret shabby-chick fra en smart web-butik, men der var intet at tage fejl af; den hånede hende!
Nå så det tror du, tænkte hun, mens hun flåede tandbørsten op af kruset for at knække den. Men hun ombestemte sig. I stedet trak hun ned i kraven på sin t-shirt og kørte tandbørsten længe rundt under begge armhuler. Resten af sommerhusturen havde hun kunne sluge alle fornærmelser og klodsede uhøfligheder, havde bare svaret med et 'svedent' smil.

Hun tændte for vandet i bruseren og vendtede på at det blev varmt. Hendes øjne faldt på en badebørste der lå på en hylde i badet. Sikkert til at skrubbe døde hudceller væk, lignede noget der kostede mange penge. Hun lod øjnene vandre videre, og de fandt hvile ved hendes mudrede løbesko. Bingo!
Nynnende børstede hun mudderet af skoene. Bagefter rensede hun børsten nødtørftigt, det blotte øje ville ikke bemærke det, men hun vidste det...