Man falder over sjove ting nu og da...

Læste det her i Huset i Hou.... Og måtte bare lige lade andre få del i dumhederne... God fornøjelse!
Jeg må sige at det giver stof til eftertanke, hvor meget folk lægger ud i deres statusopdateringer på Facebook... og i samme åndedrag må jeg også kigge indad: Hvor meget deler jeg? Er det for meget?

Jeg ved det ind i mellem er!
Ikke for mig, men for dem jeg omtaler. F.eks. blev jeg fyret sidste år i januar fordi jeg på min blog havde skrevet (lettere sarkastisk) om kontroverser på jobbet! Jeg havde anonymiseret kollegaer og elever, selv det at jeg var lærer var ikke synligt, firmaet og klienterne var termerne, men... og her er sagens kerne: Da min nærmeste kollega læste min opfattelse af rigets tilstand, følte hun sig så snigløbet, at hun faktisk ikke kunne forestille sig at være kollegaer længere, endnu mindre venner!

Jeg kan godt se hun havde ret, altså ikke at jeg tog fejl, for jeg havde ret dengang i mit brok, jeg rejste også kritik på pladsen, men min tålmodighed eller mangel på samme gjorde at jeg læssede af i Blogland, og er det egentlig så meget anderledes end den klaphat der skriver at han har stået i kø i 4 timer men at julegavere nu er købt, en dag han har sygemeldt sig?

Derfor forsøger jeg at dele lidt mindre, ikke at udlevere andre end mig selv og at skrive positive ting fra hverdagen, men... De blogs jeg læser med størst fornøjelse er brokkeblogsne, så hvad gør man så? Balance er vel sagens kerne. Evighedspessimisterne skriger jo også på en verbalrøvfuld om at stramme sig an og gøre noget. Derfor lidt blandet landhandel i dette indlæg.

Voolleyball* i går var forrygende. Dels vandt vi stort, dels lykkedes det for første gang i år at elevere mit legeme fra gulvet og høvle bolden i modstandernes bane. Et såkaldt smash. Jeg ved sgu ikke lige hvad der tidligere har været galt, jeg synes jeg har sørget for rigeligt med hvile, og jeg har drukket masser af cola, så sukkerdepoterne brde også være fyldt op, men det der med at hoppe har sgu ikke kørt for mig i år. Det er som om gulvet nægter at slippe når jeg hopper, så det ligner egentligt bare en spasser i sportstøj til en hip-hop-koncert...!
Men igår lykkedes det endelig! Og flere gage endda. Tordenhånd er måske en overdrivelse, men alligevel var det sgu en fornøjelse at mærke gulvet slippe og samtidig se bolden gå hen hvor jeg ønskede...

Mad: Har igen været på kost hos CPB, som har trakteret de vilde kulinariske oplevelser af både sundt og lækkert! Med mit intermezzo med statsmagtens in mente er det måske den nye stil...? Bo på 'pensionat' hver anden uge...

Samtidig har jeg efterhånden fået styr på væggen derhjemme, godt assisteret af CPB, som i røg og damp har skrabet alt tapetet af. Er der noget jeg hader mere en at skrabe tapet af? Næppe, så det er et match made in heaven at hun fandt stor fornøjelse i at fjerne tapetet! Så kunne jeg koncentrere mig om at få spartlet huller, revner og ridser ud, så vægge bare bliver hvid og glat... Måske vi når at få den malet snart?

Sneen daler igen, og ligger efterhånden knæhøjt som dagen derpå efter en teknofest! Jeg er som udgangpunkt glad for sne. Jeg elsker at stå på ski, og nyder de kolde dage, brænde i ovnen og varm kakao, men den næste skitur er sat til at foregå pr. tog, og det giver åbenbart knas med öresundsbron at der falder sne - også på den danske sidan!?!? Det er da en surprise at der kan falde sne på disse breddegrader? Det er vel også kun i ca. 12.ooo år der har boet mennesker i skandinavien? Så at DSB efter 2 måneder med sne, stadig ka blive planlagt overraskede over at der nok også falder sne senere, det undrer mig lidt! Ikke desto mindre er jeg bare nødt til at forsøge at komme lidt foran toget...


Og apropos skiferie, så bliver det også året hvor Overblikket debuterer som skihjelmejer! Efterhånden er det gået op for mig at sarkasmen, mit gode humør og min hjerne er det der er tilbage, når SKAT har været der, så for at fremtidssikre disse gratis glæder, har jeg fundet 'en gryde' der matcher mig.
Selvfølgelig er den så speciel at den ikke kan købes i Jylland, så jeg har jaget min gamle mor ud i sneen, for først at købe hjelmen, og dernæst tage til Kbh H og lange den gennem togdøren. Man er vel lidt Mamasboy?!?

Hvor kommer pengene så fra til snublekysen? Ja der er vel tale om en form for skurpenge**? Jeg er nemlig så heldig at jeg har modtaget en erstatning fra en butikskæde her i landet. Rolig nu gribbe, inden i flokkes over kadaveret skal jeg måske tilføje at erstatningens størrelse er under den juridiske bagatelgrænse, men ikke destomindre præcis hvad K2 Rant Pro Black koster (så ka du google det selv, hvis nysgerrigheden er for meget). Historien er at jeg skulle købe en dunk maling i en af billigkæderne i DK. Jeg kunne desværre ikke få den maling jeg søgte, og i panik greb jeg tre andre dunke, som jeg tog i favnen. Først oppe ved kassen, opdagede jeg at den ene var utæt. Blå maling über alles! Nu var jeg så heldig at jeg netop den dag havde min gamle jakke på og ikke den nye skijakke jeg købte i Sverige da jeg var på juleferie. Men den gamle grønne jakke var nu pludselig camo-blå ved venstre lomme, og som hjælp fik jeg et stykke af det der papir de pakker ting ind i i forretningen til at tørre det værste af!
Nu er jeg et høfligt og kompromissøgende menneske, så jeg gik hjem og forsøgte at redde jakken. Desværre kunne den blå plamage ikke fjernes, så jeg kontaktede butikken, og efter lidt korrespondance pr. mail har de nu tilbudt mig 90% erstatning, svarende til K2RPB... Da jeg har jakke men mangler hjelm er løsningen lige for...

*Eller som min gamle leder sagde, negertennis = ingen ketcher og 12 om en bold.

**Der er tale om penge jeg opbevarer i et skur bagest i haven, hvorfor beløbet ikke skal indkomstopgives og dermed ubeskåret tilfalder mig!