Varm om hjertet i en kold tid

Sygesagaen har fået et nyt kapitel...

Først lå Professor Teflon for tre uger siden.

Siden var det Overblikket selv der var i knæ for 14 dage siden.

I sidste uge var ungerne hos MUM, og der var det Kridt-Iglens tur til et par dage...

I denne uge har jeg haft børnene og MUM har så kunnet tage et par dage.

Og lur mig så om ikke Gnavpot i går blev 'ringet hjem' fra skole.

Nu er han så sengeliggende.

Professor Teflon sympatihostede, lukkede øjnene halvt i og forsøgte at gøre dem feberblanke og ude af fokus i går aftes. Han anstrengte sig virkelig for at være syg i går aftes, og anstrengelserne bar frugt! I hvert fald havde han hovedpine, da jeg vækkede ham i morges kl. 6.00, og han drejede stemmen om i uldent leje... Jeg... kan... ikke... rallede han!

Hans hårde far, var vild efter køreturen, morgenræset osv. når han nu alligevel havde taget sygedag med Gnavpot... Så enden er at alle tre børn er hjemme. Her hos mig, hvor de har deres dyner, senge og alle deres dimser og ting. Der putter de trygt, tager hul på weekenden og sover længe...

For en halv time siden tikkede der så en sms ind:

"Kommer du ikke op med noget varm saft og et par boller?"

"Varm saft og boller må I gerne få, men I laver det selv!" Simulant!

"Må vi godt spille Playstation?"

"Nej, I må se fjernsyn eller rydde op!;-D"

Et par minutter efter var der aktivitet i køkkenet. Professor Teflon stod med de to sidste boller. Kiggede på posen, ind til mig i stuen og på posen igen.

"Far? Er det ok at vi tager de sidste boller?"

Jeg var ved at falde ned af stolen! For et halv år siden, havde han luret sit snit til at æde dem selv!

"Ja, CPB, Kridt- Iglen og jeg har fået morgenmad, så det må I gerne"

Lidt rumsteren senere

"Professor Teflon, du er godt klar over at I skulle dele, så det var en til hver, ikk?"

Overbærende ude fra køkkenet:

"Jo, far hvad regnede du med? Jeg laver bare også en til Gnavpot"

Han baksede med døren til trappen, og jeg besluttede at jeg trods alt måtte give en hånd med, så jeg tilbød at lukke døren for ham.

"Tak far, men jeg er nok nødt til at gå to gange"

For et år siden havde han puttet bollerne i lommen for at slippe for to ture!

"Ok, men jeg vil stadig gerne hjælpe dig med døren"

Da han dukkede op til anden tur, så jeg ham balancere med tallerkner med smurte boller. Første tur havde været varm saft (ovenikøbet med citronskiver i) og bollerne var med jordbærsyltetøj til ham selv og solbær til lillebro (for det er hans favorit). Der var det sgu næsten faderen der fik blanke øjne: Min lille dreng er blevet stor, og præcis så omsorgsfuld, betænksom og næstekærlig, som jeg kunne håbe! Jeg er pissestolt!

Med sådan en storebror er det ingen sag at være syg, og mon ikke Gnavpot nok skal nå at blive klar til aftenens bif-tur med MUM? Det tror jeg!

Billeder får I ikke, for de ligner noget der er løgn, men de er smukke indeni, og snart ryger de i bad, så de også er det udenpå!