The Sound Of Silence

Kender I det at en baby sover? Altså som i, har været uterlig og gnaven hele aftenen, og er endelig faldet i søvn? Jeg ved godt, at man ikke bør lære børn at der skal være helt stille før der kan soves, men når endelig  krapylet har overgivet sig, så bliver man automatisk den der tysser på resten af flokken ved at spile øjnene op, hæve øjenbrynene og stirre intenst på alle der nærmer sig mens man sætter en finger på læberne og dermed signalerer "STILLE!" uden lyd...

Sådan var det i går. Absalon havde været vågen hele aftenen, og skreget gennemt Twentes ydmygelse af OB, og faldt endelig i søvn ved siden af mig, da FCK løb på banen i Hannover. Kridt-Iglen dukkede op 21.15 og blev mimende instrueret i at gå op og børste tænder og tage nattøj på. Det vandt 5 minutters uafbrudt stilhed med minimal lyd på TV'et. Så var hun tilbage og fik lov til at tegne ved sofabordet, bare hun var stille.

21.30 dukkede The Boys op. Shhhhh! mimede jeg... Hvad ser du? mimede de tilbage... Hannover-FCK, I må gerne se med, hvis I er stille.

21.35 scorede Hannover, og vi sad alle tre og græmmede os i tavshed, mens vi bandede Claudemirs fejlaflevering langt væk. Totalt på mute men med fagter;-D

22.15 Dame N'Doye scorede til 1-1, og lydløst klaskede vi hænder og jublede.

22.36, med 9 minutter tilbage gav dommeren et tyndt frispark til Hannover, som endte med at de scorede til 2-1. Lydløst sad vi igen og græmmede os og indså at kampen nok var tabt.

22.45, i det 89.minut spiller Santin og N'Doye sig smukt gennem og med en brasilianertå sender Santin bolden mellem Zielers ben til 2-2, hvorefter vi flyver op af sædet og lydløst hopper rundt i jubeldans og krammere. The sound of silence...

PS. Efter kampen opdagede jeg, at Kridt-Iglen stadig sad i sofaen og tegnede. Hviskende gik hun i seng kl. 23.