torsdag den 1. december 2011

Do They Know It's X-mas?

Özlem er vist lidt naiv, i måden at få sit budskab på dagsordenen, Joakim er vist en ubehagelig idiot? Fy for pokker, om jeg lægger noget i hans sokker!

Men det som julen bliver eksponent for er snakken om hvor meget folk skal hjælpes og hvor meget de bør presses. Når Joakim siger, at de godt kunne klare sig for mindre, så må jeg jo kigge på min egen bankbog, og konstatere, at det kunne jeg jo også. Når han siger at det skal kunne betale sig at arbejde, så må jeg give ham ret.
Men hvad med dem som er på lave ydelser uden at kunne 'tage'* et arbejde, fordi der ikke er arbejde at 'tage'? Bliver der mere arbejde at 'tage', hvis deres ydelse sættes ned?

Jeg synes det er for sløjt, når der er manuelle opgaver der sejler, samtidig med at folk sidder på deres røv og kræver ind, men det er i mine øjne et spørgsmål om organisering. Jeg synes ikke ydelserne skal ned, men jeg går ind for at hæve kravene til modydelser, så Joakim får noget for sine penge!

Lokalt, så er pakkekalenderen aflyst. Hvert år plejer jeg at købe 24 små pakker, og så er der 8 pakker til hvert barn, men i år er blev det til vinterstøvler, vanter, huer, T-shirts, trøjer og en ny dyne til hver af ungerne. Jeg er nemlig en tilbudshaj, på den målrettede måde. Jeg har reklamer nej tak, men jeg surfer på nettet efter det jeg synes jeg mangler, og så er det med at slå til.
 Det bedste tilbud var på dynerne. 3 stk 90% andedunsdyner, før 3897,- nu 900,-! Slam!! Derfor er adventsgaven stor i år, og afløser kalendergaverne.


På den måde kan jeg godt følge Søren Pind og Joakim, når de påpeger at nogle af de eksempler der fremdrages også ser ud til at leve et forkælet liv med forkerte prioriteter, som f.eks. Fattig-Carina der bruger 500,- om måneden på cigaretter og 287,- på hundemad. Det er mere end 9000,- om året. Måske hun skulle indse, at hun ikke har råd til hund? (eller som Joakim måske ville sige; At VI ikke har lyst til at betale for hendes hund) Eller at hun bør ryge mindre? At brokke sig over at der ikke er til vintertøj til hendes dreng virker i hvertfald lidt malplaceret... Jeg fandt en vinterjakke til 349,- til Kridt-Iglen i Bilka forleden. Den var så sat ned til 150,- da jeg kom til kassen...

*Det provokerer mig at snakke om arbejde som noget man samler op! Det meste kræver en uddannelse, erfaring, at man ikke er for gammel, og at man ikke har små børn. Hvad med dem der ikke falder inden for den gruppe?

1 kommentar:

  1. Det provokerer også mig. Men, for jeg synes der er et men. Det provokerer mig mere, at så mange "parkeres" på ydelser, der fra starten af, er tænkt som midlertidig hjælp. Og nej, vel er det ikke alkoholikerens, den psykisk syges eller den uuddannedes skyld, at der ikke er noget arbejde at få, men det hjælper heller ikke, at der ikke stilles krav til dem. Til os. Til alle samfundsborgere, der efterhånden udelukkende står os selv nærmest. Krævermentaliteten er efterhånden blevet indlejret i os alle, som om, at hver gang vi muligvis har ret til et eller andet gode, så skal vi i hvert til fald også ha' det. Og helst lidt til. Det er lidt, som når man snyder forsikringsselskabet ved at skrive mere på end det der er stjålet, eller give det en anden værdi, fordi man jo har betalt sin præmie i så mange år...
    Vores velfærdssamfund er jo netop funderet/baseret på, at vi alle (eller langt de fleste) bidrager. Derfor er det også et sygdomstegn, når alle skal ha' noget af kagen, selvom de udemærket er i stand til at bage selv.

    SvarSlet