tirsdag den 22. november 2011

It's My Party

Sikke en fødselsdag. 

Vækket med sang af kæreste og fire børn. Op til bacon/æg-morgenmad, med kage stearinlys og gaver. Derefter en lang dag på job, hvor det stod på bondegårdsbesøg på en malkekvægsbedrift med c-klassen. Fire timer i kulde, med køer, hunde, katte og geder. En på opleveren, og så hjem til skolen, hvor vi nåede 5. afsnit af Matador (hvor Røde og Agnes bliver kærester og Arnesen begår selvmord), siden et møde, og endnu et, førend jeg kunne gå hjem til oksefilet og rødvin med CPB, Fester til hun segner og Nøgenløberen.

Gaver? Åh jo:


Fra min mor: Jonathan Franzen, Frihed og en underlig fortælling om en autist der vil skrive en krimi? (prøver hun at fortælle mig noget?)

Fra børnene: Et cover til min telefon (ganske vist et jeg havde givet til Ældsteknægten, men han købte et nyt til sig selv, og pakkede mit gamle ind i plast og papir, jojo)

Fra svigermekanikken: Lucifers Evangelium, af Tom Egeland (den ønskede jeg mig af dem, hvad mon de tænker om mig?)

Fra min mormor og morfar: Magtens Korridorer, Imperiet Falder (respekt!)

Fra Nøgenløberen og Fester til hun segner: 3 liter økorødvin (troede jeg, men prøv engang at zoome)

Fra CPB: En 'brødkasse', og ikke bare en, men DEN! Tjek den ud. Keramik med skærebrædtslåg... Lækkert... farven? Tjah, når alt kommer til alt passer den godt i køkkenet, og jeg beholder den sgu i pastelblå, fordi jeg kan bære det!

Hvordan ser man så ud, når man er 65 år fra at runde 100? 

Sådan?


Eller måske sådan?


Træt, ville jeg egentlig sige... På fredag skal vi fotograferes på job. Kan man købe 12 timers søvn på flaske?

2 kommentarer:

  1. det lover godt for folkeskolen; en begavet degn, ikke ringe.
    Te`løk

    Jowdeet ,_.

    SvarSlet
  2. Takker... Har netop lagt sidste tast på et kronikudkast mere om folkeskolen, lad os se hvor begavet de synes det er?

    SvarSlet