Crazy

Jan Trøjborg og Anders Balle, indflydelsesrige mænd, med folkeskolen som deres revir.

Den ene er formand for kommunernes landsforening, mens den anden er formand for skolelederne, og de klapper begge i hænderne over skolelukninger, effektivisering og kvalitetssikring. Men fra virkelighedens verden kan vi snildt oversætte de flotte ord med kvantitet, kvantitet og kvantitet. Deres mission tager udgangspunkt i disse bekymringer:

Hvor få skoler kan vi klare os med?

Hvor mange elever kan vi stampe ind i et klasselokale?

Hvor kort tid kan lærerne forberede sig?

Hvor meget kan de undervise?

Hvor billigt kan det gøres?

Hvordan måler vi om vi får nok for pengene?

Men det lægges ikke ud til debat, det analyseres af eksperter og dikteres derefter fra toppen af elfenbenstårnet. Dem der skal udføre, behøver man ikke at høre.

Hvis tankegangen var anderledes, præget af tillid til lærerne og fokus på kvalitet, så ville spørgsmålene være anderledes:

Hvad skal der til, for at børnene lærer det de skal?

Hvordan sikrer vi, at alle børn får det de har brug for?

Hvilken undervisning bør præge fremtidens skole?

Hvilke aktuelle problematikker findes der i skolen?

Og så ville det klæde de herre med tillid til at inddrage dem der skal løse opgaven i udarbejdelsen af løsninger. De har trods alt selv ansvaret for at have ansat dem! I virkeligheden kan deres manglende tillid til lærernes evner til at løse opgaven falde tilbage på deres egen evne til at ansætte de rette skoleledere og lærere.

Årsagen til at lærerne ikke reelt inddrages i løsningsforslagene, er at de ikke kan formulere store forkromede universalløsninger, som en kommune kan krænge ned over alle kommunens skoler. De er for forankrede i det lokale til at kunne tænke generelle løsninger. Hvilket netop er sagens kerne; problemstillingerne på de enkelte skoler er så forskellige og komplekse, at løsningerne også er nødt til at være meget differentierede. Det kan regnedrengene bag de lukkede døre ikke rumme, så de udgyder det ene direktiv efter det andet, f.eks. en kanon, eller kommunale værdier og principper, som ser flot ud på skrift, men som i det virkelige liv ikke har gennemslagskraft eller effekt lokalt.

Deres seneste genistreg er et forslag om at lærerne bare underviser én time mere om ugen! Genialt, hvorfor mon vi ikke har tænkt på det noget før? Jan Trøjborg har kigget på kuglerammen og skønner at det giver 880 millioner lige ned i statskassen!

Jamen ring dog til Thor Möger og Helle Thorning Smidt, her kan da lukkes huller i statskassen. Hvorfor så beskeden? Lad lærerne undervise 2 timer mere, bang 1,7 milliard! Eller hvad med 3 timer mere? Det er da bare at tage 880 millionerstabellen, og så gange op til vi har lukket hullet!

Hvis vi lukker for sarkasmen et øjeblik, så må vi prøve at se på forslaget.
Hvis lærerne skulle undervise en time mere om ugen, her er der uklarhed om hvorvidt vi snakker 60 minutter eller 45 minutter, men så skal der jo også forberedes til en undervisningstime mere? Skal vi så have mere i løn? Næppe, for det sparer jo ikke 880 millioner, vel?

Altså må man gå ud fra, at lærernes samlede arbejdstid skal være 37 timer om ugen*. Hvis man flytter fra kasse til en anden, nemlig fra forberedelse til undervisning, hvad gør det så for kvaliteten? Jan og Anders mener at det må være slut med at lærerne skal bruge tid på at sætte bøger på plads og vedligeholde computerum. Hvem skal så gøre det? Hvad gør det for de 880 millioner?
Et andet sted at spare tid er lærernes mødeaktivitet. Hvad mødes vi om? Udsatte elever i vanskelige situationer. Er det dem der skal tages tid og fokus fra? Organisering af skolens hverdagsliv, herunder gårdvagter, ordensregler, disciplinære problemer, komplekse konflikter. Skal de droppes?
Jeg vil gerne have et seriøst bud fra Jan og Anders på hvorfra tiden skal tages, for jeg sætter ikke bøger på hylderne eller vedligeholder computerrum.

I parantes bemærket er Jan Trøjborg jo også bannerfører for inklusionstanken, den at elever med særlige behov i højere grad end før skal rummes i normalskolen. Tror han det giver flere eller færre ting at holde møder om?

Min harme skyldes i virkeligheden nok at Jan Trøjborg slynger et tal ud i medierne, 39%! Så meget (læs: lidt) underviser lærernes i deres arbejdstid, dermed insinuerende at resten af tiden laver de nok ikke noget vigtigt! Det er ufint og billigt. Det lyder ikke af meget at sige at "de kunne da godt tage en time mere".

39% er vist skatteprocenten i din kommune, Jan, kunne du ikke sætte den op så folk lige betalte 1000 kr. mere om året, så kan vi gøre meget for skolebørnene i Horsens? 1000 kr. om året er da ikke ret meget for en sikring af fremtiden. Hvis du kalder mig doven og ineffektiv, så kalder jeg dig nærrigpind, for sandheden er, at du vil have os til at undervise en time mere om ugen, og samtidig løse de opgaver der tidligere blev løst UDEN ekstra betaling. Helles 12 minutter indebar dog også en times mere løn. Det du kommer med er da useriøst...

Anders Balle, pløjer i samme rille, og foreslår at lærerne skal være på skolen fra 8-16. Hvorfor? Fordi det skurer i ørerne på folk at jeg er færdig med undervisning klokken 11.30 en dag, eller møder 10.00 en anden dag! At jeg kan gå tidligt hjem eller møde sent kunne betyde at jeg ikke arbejdede fra 8-16?
Jamen Anders, skal skolehjem-samtaler så ligge fra 11.30-16.00?
Skal forældremøder være kl. 14-16?
Skal skolefester være fra 12-16?
Lejrskoler?
Hvad hvis jeg sidder og retter elevstile, og klokken slår 16, og jeg mangler 4 stile til i morgen? Hvad tror du jeg gør i dag? (der retter jeg dem da), men hvis du vil have en garanti for at jeg arbejder fra 8-16, så kan jeg garantere dig at jeg ikke arbejder efter 16!
Skal forældre ringe til læreren inden klokken 16?
Skal lærerne kun ringe til forældrene før kl. 16?
Skal afdelingsteammøder, pædagogiske rådsmøder, kurser, skoleudvikling mm. foregå fra 14-16?
Jeg kan ikke se det du, men endnu mindre kan jeg forstå argumentet at lærerne skal være tilstede fra 8-16 så de kan mødes efter undervisningen til møder. Hvad tror du vi gør i dag?
For dem af os der arbejder med grænsesøgende udadreagerende børn, der fungerer det nogengange bedst, hvis vi møder på arbejde kl. 8, er sammen med børnene, går hjem og tømmer hovedet, passer vores egne børn, og så tænker skole når de er puttet. Skal jeg tænke store forkromede tanker når jeg er allermest 'ramt' i hovedet af støj og konflikter?
Forslaget er lige så billigt, underlødigt og useriøst som 'bare en time mere uden løn', for det bunder i mistillid til om lærerne leverer varen. Det er der andre måder at undersøge, f.eks. kunne man opfordre til, at skoleledere i stedet for at sidde bag deres lukkede døre og fare til møder på kommunen, en gang i mellem tog temperaturen på undervisningen og frikvarterene ved at vise deres egen tilstedeværelse udenfor kontorgangen. Leder der mener deres ansatte ikke løser opgaverne, bør også huske hvem der er ansvarlig for hyringen og fyringen, fremfor at installere et fabriksur og dermed tro at den hellige grav er velforvaret!

Hvad tænker du, kære læser, ønsker du en skole hvor du har garanti for at lærerne er på arbejde fra 8-16?

*En lærer arbejder 1924 timer om året, fordelt på 52 uger (1924/52=37), hvoraf der er elever på skolerne i cirka 40 uger, hvilket giver en ugentligt arbejdstid på 48,1 time, såfremt lærerne kun arbejder de uger eleverne går i skole. Virkeligheden er dog at lærernes arbejdstid er delt op i fremmøde og forberedelse. Dvs. at når jeg som lærer læser en god bog i ferien, som jeg beslutter at bruge i undervisningen, så er det også forberedelse, og dermed arbejde. Kunne man forestille sig det modsatte, en dansklærer der nægtede at læse bøger?

En del af forberedelsen er lystpræget, interessant og berigende (nok mest intellektuelt), men en forretningsmiddag i det private erhvervsliv er også en blanding af buisiness og pleasure, som man ikke kan undslå sig, og derfor lige så godt kan affinde sig med at nyde.