mandag den 23. januar 2012

Stuck On You

Denne weekend blev weekenden hvor jeg blev færdig med at spartle, slibe og male stuk i køkkenet. Det er efterhånden måneder siden at det kom op, men så har det ligesom bare hængt der og grinet af mig og set sådan her ud:






Men i weekenden tog fanden ved mig, og arbejdstøjet op stilladset blev fundet frem, og så var det ellers bare i krig med gipspuds, sandpapir, fugemasse og maling. Hvis man ikke er detaljenørd nok til at se det på de små fotos, så klik på billederne og bemærk forskellen.








Jeg var rigtig heldig, og vedholdende, da jeg besluttede mig for at finde 'rigtig' stuk, altså i gips. På dba.dk fandt jeg en annonce, hvor jeg kunne købe denne kraftige stuk for 50,- meteren... Mangler kun rosetter i loftet, og en 'kasse' omkring emhætteaftrækket, så er køkkenet færdigt... altså bortset fra at der mangler fliser rundt langs med bordet. Og en dør ud til haven i stedet for det store vindue. Men næsten færdigt!

3 kommentarer:

  1. Hey sønnike! Et godt bevis på, at 'handling gir forvandling'. Det ser vel nok godt ud. Og selvom det er små, næsten usynlige revner, der er forsvundet, så tag ikke fejl: Det er ofte i detaljen at tilfredsstillelsen ligger.
    Knus fra Mama

    SvarSlet
  2. Venter i spænding på hvorledes inddækningen af aftrækket fra emhætten er blevet udført.

    JowDeet ,_.

    SvarSlet
  3. Det er også spændende, for der skal lige skiftes rør til en større dimension... Men det bliver bare en kedelig kasse i gips, som bliver spartlet, sat filt på og malet hvid...

    SvarSlet