Så var der debut som enefar!
Det var godt nok en underlig oplevelse. SHM blev omdøbt til DAM (Distant Away Mom), og gik ud af døren 19.36. Ganske udramatisk, men herfra var jeg alene! Det virkede næsten som at få sit kørekort og få nøglen, eller første barn man tager med hjem fra hospitalet, eller da jeg som nyansat lærer var alene med de første elever.
Man er alene, men har ansvar for andre! Praktisk set lavede jeg mad, børstede tænder og puttede børn. Siden fyldte jeg opvaskemaskine, ryddede op og smurte madpakker. Altsammen buisness as usual! Men forskellen var at jeg denne gang ved at der IKKE er andre til det. Noget af det! Overhovedet! Jeg skal til at have tøjvask indopereret i mine rutiner. Jeg skal til at lære godnatsange (igen). Jeg havde oceaner af tid efter ungerne var puttet. Måske jeg igen skal til at forberede næste arbejdsdag? Jeg tæppebombede a certain someone med sms'er og hyggede mig faktisk i mit eget selskab. Hell yeah, et par timer med guitar, lidt flytterod og god musik, et par flytteøl og en af overspringshandlingerne, og så i seng!
Alene igen. Denne gang var det virkelig markant. Vi har sovet sammen i 14 år. Gennem alt muligt godt og alt muligt skidt. Selv efter vi blev sepereret sov vi i den samme seng, men nu er også det slut. Jeg havde troet at jeg ville have svært ved at falde i søvn, det plejer jeg, og jeg havde frygtet lidt at det at undvære en at lige småsnakke lidt med ville forstærke det. Men der var helt mørkt og helt stille, og lige pludselig var jeg bare væk. Jeg sov faktisk godt, men vågnede alligevel før vækkeuret ringede kl 5.50.
Børnemorgen er et inferno af drengene der vil alt muligt andet end det de skal. De leger, læser og hygger. Kridt-Iglen er IKKE morgenmenneske! Hun er altdi pisse morgensur, dog ofte krydret med vrælende. Nu er vores morgen kortet ned fra 6.00-7.15 til 5.50-6.45. På vej ud af døren fik Gnavpot husket at vi skulle have hans cykel med. Et styk cykel bakset i bagagerum, og lidt forsinket ræsede vi gennem morgentrafikken. Efter et kvarter sagde Gnavpot: Hvad med cykelhjelmene? Tilbage igen! Så jeg kom for sent i dag! 8 freakin minutter, men hvis det er det, så går det nok!
Hej DFO.
SvarSletUh hvor kan jeg ikke li det i går igennem nu, det ville være godt med en fast forward her, har du det ikke lidt som om du falder ud over en klippe og ikke er overbevist om at din faldskærm virker???
Jeg ville skide grønne grise af angst i den første tid, dog har jeg haft singelmor status og det gik fint, men nu har jeg 8 års parforhold på bagen og jeg ville nok synes at det var angstprovokerende hvis vi en dag gik hver til sit.
Håber i kommer igennem den første svære tid med venskabet intakt.
Hvor flytter DAM hen?
Hvem er du faldet for?
Mange tanker Anja
Men du skal jo nok lære det - 8 minutter er ingenting. Jeg kan sagtens komme afsted et kvarter for sent, men har en særlig pedal i bilen der får mig til at nærmest flyve til arbejde :-)
SvarSletKære Overblik.
SvarSletHar læst dine seneste indlæg, ja og Trines selvfølgelig, og vil bare lige sige.... ja puuuh.... hvad ved jeg... at sikke noget, skilsmisser er aldrig sjove, for nogen som helst af de involverede, store OG små. Alligevel har jeg stor respekt for jeres beslutning, det kræver mod at handle, og så længe det ikke er en pludselig indskydelse, men en gennemtænkt beslutning, så skal i nok alle komme hele og glade ud på den anden side sammen og hver for sig!
God kamp :-)
Tanker, velmente men virkelig dårlig formuleret ved jeg, til jer alle 5 fra den anden side af internettet (man behøver ikke vælge side, vel!?)
KH L
ps...DAM... lyder ikke så rart synes jeg... hvad med MUM, Mine Ungers Mor...?
Tak for jeres tanker alle tre. Jeg kan ikke lige give jer et ordentligt svar i dag, men vil bare sige tak. Og Line MUM er så meget købt... Tak for det!
SvarSlet