Måske jeg lige skulle brede den lidt ud?
Jeg har haft svært ved at lytte til f.eks. jobfrustrationer uden at føle mig forpligtet til at komme med løsningsforslag. Og jeg har været meget dårlig til at lytte til den samme ting to gange, hvis ikke mine input blev taget med i ligningen. Det er jeg ikke mere. Tværtimod! Jeg kan nu lytte til problemer, eller udfordringer om man vil, og tænke om det er noget, hvor min mening er ønsket, og så kan jeg enten sige mit eller tænke det, men i sidste ende er det jo ikke mine problemer. Jeg er en bedre lytter nu!
Mere frygteligt, eller måske mere glædeligt er det at min evne til at glædes på hendes vegne er øget markant. Jeg har jo altid undt hende hele verden og ønsket det bedste og alt det der, men jeg har ofte haft det svært med, at ambitioner kræver indsats. For den indsats det krævede, at nå sine mål, følte jeg ofte betød at noget blev taget fra mig/os. Den frustration er HELT væk nu!
Forleden var hun nævnt i Femina og helt vildt glad og stolt over det. Det kunne jeg også være, for jeg behøver ikke længere tænke over, hvor mange timers blogging det koster at nå så langt. Jeg kunne bare glædes og være pissestolt af hende. Så det var jeg!
Et par andre succesoplevelser har hun også berettet om, og det glæder mig også.
Den glæde vil jeg værne om!
Mange, familie og venner, har, med god grund, været bekymrede for os allesammen. Men vi står med benene på gulvet og hovedet holdt højt. Vi er sammen i at være hver for sig, hvis man kan sige det sådan? Det tror jeg godt man kan... Forleden var jeg forbi og fejre min fødselsdag hos MUM. Jeg blev et par timer, drak kaffe (det er så åbenbart det vi gør?) og hjalp hende med at hænge en lampe op. Ungerne legede ved siden af. YES WE CAN!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar